Lolland og Falster, bind 1 Supplerende materiale December 2001

Relaterede dokumenter
Region Sjællands pesticidindsats

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Fund af pesticider på kortlagte lokaliteter Hvilke stoffer finder vi på hvilke brancher?

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Dato Journalnr. Sagsbehandler Tlf. nr.

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle Hillerød

Dato Journalnr. Sagsbehandler Tlf. nr. 21. november

BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE

Fakta om V1-kortlægning

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Handlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011

Notat. Klient: Vejdirektoratet. Projekt: 0410 Udvidelse af Motorring 4

Kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt HJØRRING KOMMUNE

Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND

Kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt AABYBRO KOMMUNE

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

REGULATIV FOR JORDSTYRING Forslag til revideret områdeklassificering

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Lundballegård Estruplundvej Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af :

Geus udarbejder et forståelsesnotat

Kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt PANDRUP KOMMUNE

Grundvandsstrategi 2016

Kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt HADSUND KOMMUNE

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard

Appendiks 9: Retningslinjer for udfyldelse af besigtigelsesskema

Desphenyl-chloridazon

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Vi har ikke modtaget yderligere oplysninger til sagen indenfor denne høringsfrist.

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Arealkortlægning og forureningstrusler

594 Depot Klosterhede

Kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt LØKKEN-VRÅ KOMMUNE

Huskeliste for opdatering af JAR - Team V1 Ansvarlig: Annie Wejhe Simonsen Revideret: 18. maj 2015.

Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

HISTORISK REDEGØRELSE. Hornbjergvej 19, 8543 Hornslet ROSENHOLM KOMMUNE LOKALITETSNR

Problemstillingen set i helikopterperspektiv

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning

Nedlagt jernstøberi og servicestation, Budolfi Plads 2 / Vingårdsgade 10, Aalborg

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Jordforureningsattest

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Et samarbejde mellem vandforsyning, kommune og regionen omkring fund af pesticider i vand fra almene vandværker

Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen.

BACH GRUPPEN A/S Industrivej Viborg. Att: Brian Sønderby

Jordforureningsattest

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Nordjyllands Amt Grundvandskontoret. Indsatsplanlægning i OSD 15 Linie-, flade- og punktkilder Kortlægning, prioritering og indsatsforslag

: Bilag 1: Oversigtsplan med potentielle forureningskilder og placering af prøvetagningspunkter. Lykkegårdsvej Kolding Matr. nr.

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )

HISTORISK REDEGØRELSE

Jordforureningsattest

Grønning Mørtelværk Aps Vils Entreprenørforretning A/S Nørrealle Vils

Påtænkt kortlægning på vidensniveau 1 efter jordforureningsloven

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Roskilde Amt Teknisk Forvaltning

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Arealkortlægning og forureningstrusler

Viborg Renovation Egelundvej 6, 8800 Viborg

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Lejre Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Lejre Kommune Center for Byg og Miljø Lejrevej Lejre

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet

Niels Peter Arildskov, COWI

Tilsynsrapport til offentliggørelse

KORTLÆGNING AF UBENYTTEDE BORINGER OG BRØNDE I RINGSTED KOMMUNE

Huskeliste for opdatering af JAR - Team V1 Ansvarlig: Annie Wejhe Simonsen Revideret: 12. januar 2016.

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Idékatalog til pesticidhåndtering Partnerskabsprojekt med cases ved Aike og Læborg Vandværker

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

Her kan du få mere at vide om jordforurening, kortlægning, nuancering, undersøgelser og oprensninger:

Er din boliggrund forurenet?

Pesticider i grundvandet i Aarhus Kommune frem til og med februar

Tilsynene er gennemført som 16 fysiske tilsyn og 3 administrative tilsyn.

Bilag 1 Kragelund Vandværk

BAGGRUNDSNOTAT FOR OMRÅDEKLASSIFICERING I SYDDJURS KOMMUNE

Jordforureningsattest

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Viborg Renovation Egelundvej 6, 8800 Viborg.

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen

ATV VINTERMØDE 2018 RISIKOSCREENING OG PRIORITERET MONITERINGSPROGRAM KRISTINE RASMUSSEN, MILJØKEMIKER

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Transkript:

Storstrøms Amt Lokalisering af tjærepladser Fase 1 Lokalisering af pesticidpunktkilder i tre af Storstrøms Amts grundvandsprioriterede indsatsområder Lolland og Falster, bind 1 Supplerende materiale December 2001 Februar 2001 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S

Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Lokalisering af pesticidpunktkilder i tre af Storstrøms Amts grundvandsprioriterede indsatsområder Rapport November 2001 Ubefæstet vaskeplads på stort landbrug, Stevns kommune (389-6157)

Lokalisering af pesticidpunktkilder i tre af Storstrøms Amts grundvandsprioriterede indsatsområder Rapport November 2001 Basis A 06.12.01 RNe Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt Rådgivende ingeniører Åboulevarden 80 Telefon 8732 3232 og planlæggere A/S Postboks 615 Fax 8732 3200 Tilsluttet F.R.I DK-8100 Århus C E-mail niras@niras.dk

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side i Rapport November 2001 1. INDLEDNING...1 1.1 Tidligere lokalisering af potentielle pesticidpunktkilder...1 1.2 Formål med lokaliseringen...1 2. RESUME...2 3. PESTICIDPUNKTKILDER...3 4. METODE TIL LOKALISERING AF PESTICIDPUNKTKILDER...5 4.1 Lokalisering, fase 1...5 4.1.1 Datakilder til lokalisering af pesticidpunktkilder...5 4.1.2 Indhentede data...5 4.1.3 Specielt omkring landbrugsejendomme...6 4.1.4 Specielt omkring opfyldte vandhuller/råstofgrave...7 4.2 Udvælgelse af lokaliteter til fase 2...7 4.3 Lokalisering, fase 2...8 4.3.1 Indledende telefoninterviews...8 4.3.2 Besigtigelse og uddybdende interviews...9 4.3.3 Lokalisering af brønde og boringer...10 4.4 Kvalitetssikring...10 5. POTENTIELLE PUNKTKILDER I DE TRE INDSATSOMRÅDER...11 5.1 Landbrugsejendomme, lokalisering fase 1...11 5.2 Vandhuller/mergelgrave, lokalisering fase 1...11 5.3 Øvrige pesticid punktkilder, lokalisering fase 1...11 5.4 Øvrige pesticidpunktkilder, lokalisering fase 2...12 6. AFRAPPORTERING...13 6.1 Afrapportering digitalt...13 6.2 Afrapportering i papirformat...14 7. DET VIDERE ARBEJDE...15 8. REFERENCER...16 NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side ii Rapport November 2001 BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Oversigtskort landbrugsejendomme Oversigtskort opfyldte vandhuller/råstofgrave Oversigtskort øvrige pesticidpunktkilder Interviewskemaer Lokaliseringsskema for brønde og boringer NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side 1 Rapport November 2001 1. INDLEDNING Nærværende rapport omhandler lokaliseringen af potentielle pesticidpunktkilder i tre af Storstrøms Amts grundvandsprioriterede indsatsområder: Stevns, Sydfalster og Øerne. Lokaliseringen er udført af NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S for Storstrøms Amt. Indsatsområderne er beliggende i henholdsvis Stevns, Sydfalster, Møn, Maribo og Ravnsborg Kommune. 1.1 Tidligere lokalisering af potentielle pesticidpunktkilder Amtet havde ved opgavens start forhåndskendskab til ca. 10 potentielle pesticidpunktkilder (maskinstationer, gartnerier mv.) i de tre indsatsområder. Amtet havde endvidere lokaliseret ca. 669 opfyldte vandhuller/råstofgrave, som potentielt kan have været anvendt til deponering af pesticidemballage og - pesticidrester /ref. 1/. 1.2 Formål med lokaliseringen Formålet med undersøgelsen er at få lokaliseret potentielle pesticidpunktkilder (produktionsvirksomheder, affaldsdeponi/håndtering, gårdspladser mm.), hvor der som følge af oplag/håndtering af sprøjtemidler kan være opstået en forureningsrisiko overfor grundvandet. Lokaliseringen omfatter ikke fladekilder (f.eks. marker), liniekilder (f.eks. veje og jernbaner) samt bymæssig bebyggelse /ref. 1/. Der er indhentet oplysninger, så det er muligt for amtet at vurdere, hvorvidt de enkelte lokaliteter skal kortlægges på jordforureningslovens Vidensniveau 1, samt at udpege og prioritere lokaliteter til forureningsundersøgelse i de enkelte indsatsområder. NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side 2 Rapport November 2001 2. RESUME Lokaliseringen af pesticidpunktkilder er foretaget på baggrund af kortmateriale, arkivgennemgang samt oplysninger fra kommuner, lokalhistoriske arkiver og lokalkendte personer. Der er endvidere foretaget en besigtigelse af udvalgte lokaliteter. Der er lokaliseret potentielle punktkilder indenfor kategorierne landbrug, opfyldte vandhuller/mergelgrave samt øvrige pesticidpunktkilder, fordelt på 669 opfyldte vandhuller/råstofgrave 894 landbrugsejendomme 186 øvrige pesticidpunktkilder. Beliggenheden af de lokaliserede vandhuller/råstofgrave, landbrugsejendomme og øvrige pesticidpunktkilder fremgår af bilag 1, 2 og 3. Der er udformet beskrivende materiale for de enkelte punktkilder, jf. afsnit 5 samt bilag 4 og 5. Dette materiale er primært vedlagt som digitale data. En lille del af det indsamlede materiale er dog ligeledes vedlagt i papirformat. NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side 3 Rapport November 2001 3. PESTICIDPUNKTKILDER Betegnelsen pesticider dækker over en række forskellige giftstoffer, som anvendes til bekæmpelse af bl.a. ukrudt, skadedyr og plantesygdomme. Før 2. verdenskrig var systematisk brug af pesticider begrænset til kviksølvmidler, der i 1920 erne blev indført til afsvampning af såsæd /ref. 3/. Efter 2. verdenskrig steg forbruget af organiske pesticider kraftigt, og i 1950 erne tog anvendelsen af pesticider for alvor fart. Pesticidforurening anses ofte for at være en fladebelastning, idet de hovedsageligt anvendes på landbrugsarealer, som udgør mere end 50 % af det samlede areal i Danmark /ref. 3/. Udover at optræde som fladebelastning, kan pesticider også optræde som liniekilder langs, f.eks. veje og jernbaner, og som punktkilder knyttet til et begrænset område, hvorfra forureningen kan brede sig /ref. 2/. Punktkilderne kan opstå i forbindelse med opbevaring og håndtering af pesticider. Ved lokalisering af potentielle pesticidpunktkilder er det er således vigtigt at søge efter eventuelle opbevaringsrum, påfyldnings- og vaskepladser samt uhensigtsmæssig affaldsbortskaffelse, hvor der kan forekomme spild/tab af koncentrerede pesticider. Påfyldnings- og vaskepladser er ofte placeret på gårdspladser tæt på brønde og boringer, hvor der er nem adgang til vand. Det er ligeledes almindeligt, at påfyldning af sprøjterne foregår ude i det åbne landskab ved små vandhuller, eller brønde, hvor der er adgang til fritstående vand. Placeringen af disse aktiviteter giver således risiko for forurening af områdets recipienter og grundvandsmagasiner. Der er eksempler på, at pesticidemballage og -rester er henkastet i nærliggende krat, nedgravet omkring gårdspladsen eller bortskaffet ved afbrænding på bål. Det er endvidere kendt, at vandhuller og råstofgrave i flere tilfælde har været anvendt til deponering af emballage og pesticidrester /ref. 1/. Uhensigtsmæssig bortskaffelse kan således udgøre en potentiel punktkilde. Gårdspladser kan betragtes som punktkilder, hvor der ofte er anvendt store mængder af pesticider til renholdelse af relativt små arealer. NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side 4 Rapport November 2001 Gårdspladserne er ofte sårbare områder uden muld- og vækstlag - og med en overflade som er dækket af grus eller sten - med deraf følgende ringe muligheder for sorption og nedbrydning. Derudover er der traditionelt ofte anlagt en brønd på gårdspladsen, og det kan forekomme, at gårdspladsen drænes til brønden med risiko for direkte forurening af grundvandsmagasinet. I forbindelse med renholdelse af gårdspladser forekommer der potentielt forurening med totalukrudtsmidlerne glyphosat, atrazin og især dichlobenil (også kaldet by-pesticiderne ). Derudover har det nogle steder været praksis at tømme sprøjten fra den generelle sprøjtning af markafgrøder på gårdspladsen. Dichlobenil danner ved nedbrydning nedbrydningsproduktet BAM, som er det stof, der til dato har forurenet flest vandværksboringer i Danmark. I en netop udført undersøgelse fremgår det, at 75% af alle landbrug har brugt dichlobenil på gårdspladser /ref. 4/, og BAM udgør således en alvorlig trussel mod vandindvindingen i Danmark. By-pesticiderne har endvidere været bredt anvendt indenfor bymæssige områder til renholdelse af indkørsler, bede, stier, vejrabatter mm. Således er der en lang række punktkilder, som i bymæssige bebyggelse har skabt en større fladebelastning af grundvandsmagasinet med BAM-forurening. Da disse pesticidpunktkilder forekommer i meget stort antal i bymæssig bebyggelse, kan større byer betragtes som fladekilder. NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side 5 Rapport November 2001 4. METODE TIL LOKALISERING AF PESTICIDPUNKTKILDER Undersøgelsesforløbet er opdelt i to faser. I fase 1 er de tidligere og nuværende potentielle punktkilder til pesticidforurening lokaliseret ved hjælp af arkivgennemgang, flyfotos og kort, jf. afsnit 4.1. I fase 2 er der gennemført interviews med grundejere samt besigtigelse af u d- valgte lokaliteter, jf. afsnit 4.2. og 4.3. 4.1 Lokalisering, fase 1 Lokaliseringen omfatter brancherne angivet i tabel 4.1, og er koncentreret om perioden fra ca. 1950, hvor anvendelsen af pesticider for alvor tog fart, og frem til i dag. Lokaliseringen omfatter såvel nedlagte som idriftværende virksomheder samt virksomheder, som er overgået til anden anvendelse. 4.1.1 Datakilder til lokalisering af pesticidpunktkilder Til brug ved lokalisering af pesticidpunktkilderne er der anvendt kilder fra amtet, kommunen, andre offentlige institutioner samt private virksomheder og privatpersoner, som angivet i tabel 4.2. De indkomne informationer er løbende vurderet med hensyn til prioritering af den efterfølgende kildesøgning og dataindsamling. Det bør bemærkes, at kortlægningen af en del af pesticidpunktkilderne i høj grad er baseret på gennemgang af diverse kortmaterialer og kun i mindre omfang er baseret på gennemgang af andre kilder. Det gælder f.eks. landbrugsejendomme, opfyldte vandhuller/råstofgrave, skovbrug og offentlige grønne områder. 4.1.2 Indhentede data For de lokaliserede punktkilder er følgende oplysninger så vidt muligt indhentet: Adresse(r) Matrikelnummer og ejerlaug NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side 6 Rapport November 2001 Tidligere og nuværende arealanvendelse Driftsperioder Matriklens nuværende ejer Matriklens tidligere ejere (i det omfang disse oplysninger umiddelbart foreligger). Adresser og matrikelnumre er hentet fra det digitale matrikelkort samt det digitale kort over vejnavne og husnumre, mens ejeroplysningerne er oplyst af kommunen. 4.1.3 Specielt omkring landbrugsejendomme Landbrugsejendommene er lokaliseret på grundlag af en observeret gårdsplads og derved potentiel opbevaring af pesticider, vaske- og påfyldningsplads samt renholdelse af arealet ved brug af pesticider. Landbrugsejendommene er lokaliseret ved gennemgang af: digitale ortofotos fra 1999 kortblade fra 1978 (1:25.000) målebordsblade fra 1950 (1:20.000). Følgende landbrugsejendomme er medtaget i lokaliseringen: Landbrugsejendomme som omfatter en gårdsplads, hvor der kan have været anvendt pesticider (totalukrudtsmidler) til renholdelse af arealerne, eller som kan have omfattet påfyldnings- og vaskeplads. Landbrugsejendomme hvor der er tvivl om, hvorvidt ejendommen har omfattet gårdsplads og/eller vaskeplads. Disse lokaliteter vil evt. udgå i forbindelse med, at der fremkommer supplerende oplysninger ved en senere fase 2 kortlægning (se afsnit 4.3). Landbrugsejendomme, som er beliggende på en matrikel, hvortil der hører opdyrket jord eller som har landbrugslignende karakter. Landbrugsejendomme, som i dag er overgået til en anden anvendelse, men som tidligere kan have været anvendt til landbrug. NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side 7 Rapport November 2001 Der er indhentet matrikel- og ejeroplysninger for den største del af landbrugsejendommen /ref. 5 og 6/, ligesom driftsperioden er vurderet udfra det bearbejdede kortmateriale. 4.1.4 Specielt omkring opfyldte vandhuller/råstofgrave Amtet havde ved opgavens start lokaliseret 669 opfyldte vandhuller/råstofgrave i de tre indsatsområder. Da det er erfaringen, at en del af disse vandhuller/råstofgrave kan have været anvendt til deponering af pesticidrester /ref. 3/, og derfor kan betragtes som potentielle pesticidpunktkilder, er der indhentet matrikel- og ejeroplysninger på alle lokaliteterne /ref. 5 og 6/. 4.2 Udvælgelse af lokaliteter til fase 2 Det var udgangspunkt for opgaven, at de opfyldte vandhuller/råstofgrave og landbrugsejendomme skulle omfattes af lokaliseringen, fase 2, i form af interview og besigtigelse. På grund af det meget høje antal af denne type af lokaliteter (se afsnit 5) blev det efter fase 1 vurderet, at det var nødvendigt at foretage en udvælgelse, så ikke alle landbrug vandhuller/råstofgrave skulle gennemgå interview og evt. besigtigelse. Som mulige prioriteringskriterier til en sådan udvælgelse kan nævnes afstanden til nærmeste vandindvinding, størrelse af bedriften i antal hektar, udvælgelse efter driftsperiode, eller en kombination af disse kriterier /ref. 8/. Som udgangspunkt blev afstanden til vandindvinding valgt som udvælgelseskriterium efter følgende retningslinier: 0-1 km fra en vandindvinding: for Alle lokaliteter, som har været i drift indenfor perioden 1950 2001 foretages besigtigelse samt interview med ejer. 1-2 km fra vandindvinding: Som under ovennævnte punkt, dog således at interview foretages telefonisk og lokaliteten ikke besigtiges. Alle øvrige lokaliteter markeres blot på kort, og omfattes således hverken af interview eller besigtigelse. Det viste sig dog, at stort set alle landbrug samt vandhuller/råstofgrave var beliggende mindre end 1 km fra en vandindvinding, og at dette udvælgelseskriterium derfor ikke var hensigtsmæssigt. NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side 8 Rapport November 2001 Idet amtet samtidig er ved at revidere indvindingsoplande /ref. 9/ blev det - for ikke at forcere opgaven - valgt at udskyde prioriteringen af landbrugsejendomme/opfyldte vandhuller og råstofgrave til de endelige indvindingsoplande foreligger, eller andet godt udvælgelsesredskab/prioriteringssystem er kendt. 5 store landbrug/godser på Stevns blev dog valgt ud til sammen med alle de øvrige pesticidpunktkilder, jf. tabel 4.1, til at bliver omfattet af lokaliseringen, fase 2. 4.3 Lokalisering, fase 2 Lokaliseringens fase 2 omfatter interviews samt besigtigelse, hvor der målrettet søges oplysninger om opbevaring af pesticider, blandingsprocedure, vask af udstyr samt håndtering af rester og emballage. 4.3.1 Indledende telefoninterviews Forud for besigtigelsen har der så vidt muligt været taget telefonisk kontakt til alle grundejere, hvorved der for flere af lokaliteterne er fremkommet oplysninger om, at der ikke har været anvendt pesticider på lokaliteten. Det gælder f.eks.: Entreprenører som har udført sprøjtearbejde for andre, men som ikke har haft oplag, påfyldning eller vask, idet disse aktiviteter er foregået hos kunden Grønne områder/sportspladser o.lign. hvor vejvæsenet/kommunen har varetaget sprøjtningen, og hvor kommunens aktiviteter er foregået udenfor indsatsområdet Skovbrug, hvor der efter de foreliggende oplysninger ikke har været anvendt sprøjtemidler Kirkegårde, hvor der ikke har været håndteret pesticider, idet sprøjtningen er blevet varetaget af personer bosiddende udenfor indsatsområdet, eller hvor der har været strøet f.eks. præfix i form af granulat. I forbindelse med de indledende telefoninterviews er der udfyldt interviewskemaer målrettet til følgende brancher: Landbrugsejendomme, maskinstationer, gartnerier, planteskoler, frugtplantager mv. Skovbrug Korn- og foderstofhandler, frøproducenter, grovvarehandler. NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side 9 Rapport November 2001 Eksempler på interviewskemaerne er vedlagt i bilag 4. I interviewskemaerne er der lagt vægt på at fremskaffe oplysninger om: Om der har været anvendt pesticider på lokaliteten Størrelsen af det areal der dyrkes Hvilke afgrøder der dyrkes Placering og indretning af opbevaringssrum, påfyldningssteder og vaskeplads samt procedure for bortskaffelse af pesticidrester og emballage. Affaldshåndteringen. Såfremt det ved de indledende telefoninterviews er blevet oplyst, at der ikke har været håndteret pesticider på lokaliteten, og derfor ikke kan indhentes supplerende oplysninger ved at gennemføre en besigtigelse, er der ikke foretaget yderligere, mens der for de lokaliteter, hvor der efter det indledende telefoninterview er fremkommet oplysninger om, at der har været anvendt pesticider, er der foretaget en besigtigelse, jf. afsnit 4.3.2. 4.3.2 Besigtigelse og uddybende interviews Besigtigelsen er foretaget for at få fastslået / bekræftet den nuværende arealanvendelse, ligesom der så vidt muligt er taget fotos på de enkelte lokaliteter, for at dokumentere den nuværende anvendelse og evt. synlige tegn på oplag / håndtering af pesticider. Ud over den generelle arealanvendelse er det endvidere i muligt omfang registreret, om arealerne anvendes til specielt forureningsfølsomme formål som f.eks. legeplads eller køkkenhaver. Besigtigelsen er så vidt muligt gennemført sammen med grundejere, medarbejdere eller lignende lokalkendte personer, der direkte har kunnet udpege de områder, hvor der har været oplag/håndtering af pesticider. Såfremt det ikke har været muligt for grundejere at møde op i forbindelse med besigtigelsen, fordi de ikke har ønsket at deltage, har været for syge eller bor langt væk, er der foretaget uddybende telefoninterviews og fremsendt tekniske kort over lokaliteterne, hvorpå grundejerne har kunnet indtegnet eventuelle oplags-, påfyldnings- og vaskepladser mv. NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side 10 Rapport November 2001 I forbindelse med besigtigelser er de interviewskemaer, som blev udfyldt i forbindelse med det indledede telefoninterview, opdateret med supplerende oplysninger der er fremkommet i forbindelse med besigtigelsen. 4.3.3 Lokalisering af brønde og boringer I forbindelse med besigtigelsen er der foretaget en lokalisering af brønde og boringer efter de retningslinier der er angivet i /ref. 6 og 10/. Der er lokaliseret brønde og boringer i en radius af ca. 200 meter fra en potentiel pesticidpunktkilde. Dog er der kun lokaliseret brønde og boringer, som hidrører den aktuelle lokalitet og ikke brønde og boringer, som f.eks. er beliggende på en nabogrund. I forbindelse med lokaliseringen af brønde/boringer er der udfyldt et skema, som vist i bilag 5. 4.4 Kvalitetssikring For at undgå fejlagtige lokaliseringer er følgende kvalitetssikring udført: De fleste lokaliteter har to uafhængige datakilder. I de tilfælde, hvor punktkilden kun er verificeret ved én kilde, vurderes det at der alligevel er belæg nok for at lokalisere grunden når: Kilden er en person som selv har anvendt arealet, og således kan oplyse hvorvidt der er anvendt pesticider eller ej Den nuværende ejer har kendskab til, at der har/ikke har været anvendt pesticider på grunden Arealet hvor der har været håndteret/deponeret pesticider er blevet udpeget ved besigtigelse på stedet sammen med en interviewperson, og der forligger oftest fotodokumentation, medmindre grundejer har modsat sig dette. NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side 11 Rapport November 2001 5. POTENTIELLE PUNKTKILDER I DE TRE INDSATSOMRÅ- DER 5.1 Landbrugsejendomme, lokalisering fase 1 Der er i forbindelse med fase 1 lokaliseret i alt 894 landbrugsejendomme, der fordeler sig på de tre indsatsområder som vist i tabel 5.1. Stevns Sydfalster Øerne I alt Landbrugsejendomme 584 113 197 894 Tabel 5.1. Fordelingen af lokaliserede landbrugsejendomme i de tre indsatsområder De lokaliserede landbrugsejendomme fremgår af kortene i bilag 1. 5.2 Vandhuller/mergelgrave, lokalisering fase 1 Der er i forbindelse med fase 1 lokaliseret i alt 669 opfyldte vandhuller/- råstofgrave, der fordeler sig på de tre indsatsområder som vist i tabel 5.2. Stevns Sydfalster Øerne I alt Opfyldte vandhuller/- råstofgrave 296 92 281 669 Tabel 5.2. Fordelingen af opfyldte vandhuller/råstofgrave i de tre indsatsområder De opfyldte vandhuller/råstofgrave fremgår af kortene i bilag 2. 5.3 Øvrige pesticid punktkilder, lokalisering fase 1 Der er i alt lokaliseret 186 øvrige pesticidpunktkilder, der fordeler sig på de tre indsatsområder, som vist i tabel 5.3. NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side 12 Rapport November 2001 Stevns Sydfalster Øerne I alt Punktkilder 68 16 102 186 Tabel 5.3. Fordelingen af øvrige pesticidpunktkilder i de tre indsatsområder 5.4 Øvrige pesticidpunktkilder, lokalisering fase 2 5 af de lokaliteter der er lokaliseret i forbindelse med fase 1, er efter ønske fra amtet ikke omfattet af lokaliseringen fase 2, idet lokaliteterne tidligere har været omfattet af forureningsundersøgelser. Der er således gennemført indledende telefoninterviews for 181 lokaliteter, som angivet i tabel 5.4. I forbindelse med det indledende telefoninterview blev det for 87 lokaliteter oplyst, at der ikke har været oplag/håndtering af pesticider på lokaliteterne. For 91 lokaliteter blev det oplyst, at der har været anvendt pesticider, mens det for 3 lokaliteter ikke var muligt at få en afklaring af, om der har været anvendt pesticider. Som eksempel kan nævnes et gartneri hvor drivhusene er nedrevet, den tidligere grundejer er død, og det ikke har været muligt at finde frem til personer med viden om gartneriet. For 14 af lokaliteterne er der foretaget uddybende telefoninterviews og/eller fremsendt tekniske kort over lokaliteterne til grundejerne, jf. afsnit 4.3.2. Det gælder grundejere som ikke har kunnet træffes pr. telefon, eller som bl.a. på grund af sygdom var forhindrede i at møde op i forbindelse med besigtigelsen. Om muligt har disse grundejere så indtegnet eventuelle oplags-, påfyldnings- og vaskepladser mv. på kortene og returneret dem til NIRAS. Det er således udført besigtigelse på 77 lokaliteter. I forbindelse med lokaliseringen af pesticidpunktkilder er der udført en lokalisering af brønde og boringer, jf. afsnit 4.3.3. Som det fremgår af tabel 5.4 er der lokaliseret brønde og boringer på 36 af de 77 besigtigede lokaliteter. Der er således lokaliseret brønde/boringer i umiddelbar nærhed af ca. halvdelen af de lokaliserede pesticidpunktkilder. I tabel 5.5 ses en opgørelse over, hvilke typer af lokaliteter der henholdsvis har/ikke har omfattet håndtering af sprøjtemidler i form af oplag/håndtering/- vask mv. Tabellen omfatter kun 178 lokaliteter, idet der, jf. tabel 4.5, er tre lokaliteter, hvor det ikke har været muligt at få oplyst, hvorvidt der har været anvendt pesticider eller ej. NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side 13 Rapport November 2001 6. AFRAPPORTERING Afrapporteringen foreligger dels digitalt og dels i papirformat. 6.1 Afrapportering digitalt Efter en lokalisering, fase 1, er følgende data vedrørende landbrugsejendomme og vandhuller/råstofgrave afleveret til amtet: Punkter i MapInfo (der angiver gårdspladser til landbrugsejendommene samt opfyldte vandhuller/råstofgrave). Indhentede matrikel-, adresse og ejeroplysninger i Excel eller MapInfoformat. For de lokaliteter, som er omfattet af lokaliseringen, fase 2, er følgende data udleveret til amtet i digital form på CD-rom: Data indlæst i GeoEnviron 3.0. Polygoner og punkter fra MapInfo der angiver de lokaliserede brønde og boringer som punkter og oplysninger om oplag/håndtering/vaskepladser mv. som polygoner. Interviewskemaer (word-format). (linket til GeoEnviron) Lokaliseringsskema for brønde/boringer (word-format). (linket til GeoEnviron) Fotos fra besigtigelsen (BMP-filer). (linket til GeoEnviron) NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side 14 Rapport November 2001 6.2 Afrapportering i papirformat Lokaliseringen er beskrevet i nærværende rapport. Herudover er der udformet materiale over de enkelte punktkilder. Dette materiale er vedlagt i særskilte ringbind faneopdelt for hver punktkilder og omfatter bl.a.: Kopieret materiale fra de gennemgåede arkiver. Kort over lokaliteter, hvor relevante personer har indtegnet nyttige oplysninger, i tilfælde af at lokaliteten ikke har været mulig at besigtige. NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side 15 Rapport November 2001 7. DET VIDERE ARBEJDE Som nævnt i afsnit 4.2 viste det sig at være vanskeligt at finde frem til et brugbart udvælgelseskriterium for vandhuller/råstofgrave og landbrugsejendomme til lokalisering, fase 2. Idet amtet er ved at revidere indvindingsoplande /ref. 9/ blev det valgt at udskyde prioriteringen af disse lokaliteter til de endelige indvindingsoplande foreligger, eller andet godt udvælgelsesredskab/prioriteringssystem er kendt. Der arbejdes således på at få fremstillet en prioriteringsnøgle, som kan anvendes til færdiggørelse af opgaven. NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Lokalisering af pesticidpunktkilder: Stevns, Sydfalster og Øerne Side 16 Rapport November 2001 8. REFERENCER /ref. 1/ /ref. 2/ /ref. 3/ /ref. 4/ /ref. 5/ /ref. 6/ /ref. 7/ /ref. 8/ /ref. 9/ /ref. 10/ Lene Møller Sørensen, Storstrøms Amt; Anders Riiber Høj, Cowi og Henrik Bay, NIRAS. Opfyldte mergelgrave og vandhuller et punktkildeproblem?. Miljøstyrelsen (1997): Boringskontrol på vandværker. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2. Miljøstyrelsen 1996: Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, Nr. 20, 1996. Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand: Bind 2. Chrintz, T., Bay, H., Rügge, K. (2000): BAM fra gårdspladser i det åbne land. VANDteknik nr. 8 NIRAS, 18. juli 2001: Lokalisering af pesticidpunktkilder, Storstrøms Amt. Statusnotat 1. NIRAS, 20. september 2001: Lokalisering af pesticidpunktkilder, Storstrøms Amt. Statusnotat 2. NIRAS, 30. oktober 2001: Lokalisering af pesticidpunktkilder, Storstrøms Amt. Statusnotat 3. NIRAS, 14. maj 2001: Lokalisering af pesticidpunktkilder i tre af Storstrøms Amts grundvandsprioriterede indsatsområder. Oplæg. NIRAS, 22. august 2001: Referat af statusmøde vedr. lokalisering af pesticidpunktkilder i tre af Storstrøms Amts grundvandsprioriterede indsatsområder: Stevns, Sydfalster og Øerne Storstrøms Amt, 30. maj 2001: Notat vedr. kortlægning af brønde og boringer på mulige pesticidpunktkilder. NIRAS Fejl! Ukendt argument for parameter.

Fig 1. Fylde og vaskeplads på frilandsgartneri, Esagervej 8, 4672 Kliplinge

Fig 2. Brønd (DGU: 218.129) på gårdsplads, Engvolden 4, 6460 Store Heddinge

Fig. 3 Boring (218.660), Dyrelundvej 3, 4672 Kliplinge

Fig. 4 Oplag af sprøjtemidler, Hesteskovej 3, 4660 Store Heddinge

Fig. 5 Ubefæstet vaske og fyldeplads ved Frøslev kirke, 4660 Store Heddinge

Fig 6. I bagrunden af billedet ses mosen, hvor Fejø-boerne tidligere vaskede og fyldte sprøjter.

Anvendelser som er omfattet af lokaliseringen Frugtplantager Gartnerier (friland og væksthuse) Skovbrug og pyntegrønt Forstplanteskoler Havebrugsplanteskoler Maskinstationer Flysprøjtepladser Korn- og foderstofhandler Grovvarehandler Kemikalieforretninger Frøproducenter Sprøjteselskaber /sprøjtecentraler Materialepladser (entreprenører, anlægsgartnere, kummunale, DSB o.lign.) Offentlige grønne områder (haveanlæg og parker) Forboldbaner /stadions Golfbaner Kirkegårde Landbrugsejendomme Deponering i jorden (opfyldte vandhuller og råstofgrave) Tabel 4.1. Anvendelser som er omfattet af lokaliseringen

Udtræk fra GeoEnviron for relevante brancher (tidligere kortlagte lokaliteter) Tabel/kort i MapInfoformat med markering af opfyldte vandhuller/mergelgrave Digitale ortofotos fra 1995 og 1999 Materiale fra Storstrøms Amt Gamle målebordsblade fra 1950 Kortblade fra 1978 Kommunen Det digitale matrikelkort (fra KMS) Lister over ejendomme som har været fritaget for renovationspligt Lister over virksomheder med miljøtilsyn Liste over Kapitel 5-godkendelser Erhvervsregistre Eventuelle byggesagskartoteker (dog ekskl. gennemgang af byggesagsarkivet) samt miljøsagsarkiv Oplysninger om kommunale virksomheder, samt øvrige tidligere foretagne registreringer Lister fra den kommunale modtagestation for olie- og kemikalieaffald Lister over landbrugsejendomme, som benyttes som landbrug Andre offentlige institutioner og datakilder Private virksomheder og privatpersoner Lokalhistorisk arkiv Telefonbøger, fagbøger, lokale vejvisere (gennemgås for ca. hvert 10. år)* Den kommunale modtagestation for olie- og kemikalieaffald Landboforeninger Statsskovdistrikter Ældre / tidligere ansatte i amtet / kommunen mv., samt andre personer med detailkendskab til lokalområderne. Materiale fra industrikortlægningen i Storstrømsamt afsluttet i 1996 (udført af NIRAS) for Møn, Maribo og Ravnsborg kommune. Materialet indeholder bl.a. handelskalender, lokale telefonbøger samt lister fra kommuner over kap. 5 virksomheder, olietanklister mm. * Ravnsborg Kommune: Vejviser fra 1978, 1980, 1990 og 2000/2001, Stevns Kommune: Vejviser fra 1979, 1980 og 2000/2001, Møn Kommune: Vejviser fra 1981, 1989/90 og 2000/2001, Maribo Kommune: Vejviser fra 1981, 1990 og 2000/2001, Sydfalster Kommune: Vejviser fra 1990 og 2000/2001, Fakse Kommune: Vejviser fra 1982 og 2000/2001 Tabel 4.2 Datakilderanvendt til lokalisering af pesticidpunktkilder

Antal lokaliteter Stevns Sydfalster Øerne I alt Potentielle punktkilder Udgået efter ønske fra amtet* 68 16 102 186 2 2 1 5 Telefoninterview ** 66 14 101 181 Besigtiget 38 3 36 77 Skriftligt materiale tilsendt fra grundejer Har ikke håndteret sprøjtemidler *** Har håndteret sprøjtemidler *** Uafklaret om der er håndteret sprøjtemidler Lokalisering af brønde og boringer 2 0 10 12 26 11 50 87 40 3 49 92 0 0 2 2 14 1 21 36 * Lokaliteter der tidligere har været omfattet af forureningsundersøgelser ** Omfatter både indledende og senere uddybende telefoninterviews *** Oplyst ved interview Tabel 5.4: Opgørelse over antallet af lokaliserede punktkilder

Stevns Sydfalster Øerne I alt Har håndteret sprøjtemidler? Har håndteret sprøjtemidler? Har håndteret sprøjtemidler? Har håndteret sprøjtemidler? Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Landbrug 4 2 0 0 0 0 4 2 Maskinstation 4 1 1 0 1 0 6 1 Gartneri 9 4 1 0 0 2 10 6 Planteskole 5 1 0 0 0 0 5 1 Frugtplantage 4 1 1 0 42 43 47 44 Skovbrug 7 3 0 7 2 2 9 12 Kirkegård 7 0 0 2 3 1 10 3 Golfbane 0 0 0 0 0 0 0 0 Sportsplads 0 7 0 1 0 1 0 9 Offentligt grønt område 0 0 0 1 0 0 0 1 Materialeplads 0 7 0 0 0 0 0 7 Korn og foderstof 0 0 0 0 0 1 0 1 Frøproducenter 0 0 0 0 0 0 0 0 Grovvarehandler 0 0 0 0 0 0 0 0 Tabel 5.5 Opgørelse af hvilke typer lokaliteter der har / ikke har håndteret sprøjtemidler

Bilag 1 Oversigtskort - landbrugsejendomme

Bilag 2 Oversigtskort - opfyldte vandhuller/ råstofgrave

Bilag 3 Oversigtskort - øvrige pesticidpunktkilder

Bilag 4 Interviewskemaer

Bilag 5 Lokaliseringsskema Brønde og boringer