KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret på privatpersoners eller offentligt engagement Med vedtagelsen af KP fik de rige lande et overordnet samfundsansvar for at nå de fastlagte reduktioner Med indførelsen af kvotesystemet fik de energitunge virksomheder et særligt fælles ansvar for reduktioner i kraft af EU s kvotehandelssystem Både samfundsansvaret og virksomhedernes ansvar er afhængige af borgeres og virksomheders aktive medspil for at nå målene
Kvotesystem / personligt ansvar Det er en dynamisk proces jo mere borgere og virksomheder viser vilje til at medvirke til klimareduktion, jo skrappere mål kan staterne påtage sig Derfor er det vigtigt at alle medvirker til klimaindsatsen ved at fjerne overflødigt energispild, vælge optimale apparater og løsninger og anvende vedvarende energi, hvis muligt Så ja, det hjælper at slukke lyset og bruge sparepærer men der skal altså MEGET mere til
Ingen overordnet dansk reduktionsforpligtelse Elbesparelser VE i stedet for fossil Trans port Kraftvarme Varmebesparelser Før 1996
Danmarks forpligtelse efter Kyoto protokollen CDM Elbesparelser Trans port VE i stedet for fossil Kraftvarme Varmebesparelser Efter 1996
Danmarks forpligtelse efter Kyoto protokollen CDM Inden for ETS CDM Uden for ETS Efter 2005 Land bruget Varme Besparelser Individuel Flytning af reduktionskrav Trans port VE i stedet for fossil Elbesparelser Varme Besparelser Kollektiv Kraftvarme Kvotekøb i ETS
Danmarks kommende forpligtelse efter Kyoto protokollen CDM EU bestemte krav til reduktioner CDM VE i stedet for fossil Kvotekøb i ETS Elbesparelser Nationale krav til reduktioner Varme Besparelser Individuel Land bruget Trans port Varme Besparelser Kollektiv Kraftvarme Efter 2012
Vedtagne reduktionskrav i EU EU s udmeldte mål for 2020 er en reduktion på 20 % under alle omstændigheder, og 30 % hvis global aftale Men på Bali var udmeldingen en reduktion på 25 40 % i 2020 fra de rige lande Hvis de progressive lande maksimalt lover 30 %, hvem skal så advokere for op til 40 % (som stadig ikke klarer 2 graders målsætningen)?
EU ETS forslag for 2012 til 2020 Den kvoteomfattede sektor får samlet mål på EU niveau og omfattes af auktionering af kvoter dog med kattelem for virksomheder i international konkurrence Den ikke-kvoteomfattede sektor = transport, landbrug og bygninger uden kollektive systemer får national ramme i DK en reduktion på 20 % i forhold til 2005 Denne omlægning vil sikre, at transporten får fokus, idet kravet kun opfyldes ved at flytte udledninger fra individuelle systemer til kollektive systemer
Risici for EU ETS forslag for 2012 til 2020 Kvoteprisen skal holdes høj i EU for at sikre funktionen Der er flere farer: 20 % GHG reduktion er et svagere mål end 20 % VE Der ser ud til at være mulighed for rigtig mange CDM kvoter også ved et 30 % mål Der er så mange billige CDM (ofte uden additionel klimaeffekt) i pipeline, at de kan dække EU s behov for reduktioner flere gange
Fleksibilitet er nøgleordet i Danmark Fornuftig udbygning med havvindmølleparker Fleksibelt el-forbrug husholdninger, industri og transport Udligning via nabolandes energisystemer især det nordiske Aktiv anvendelse af fjernvarmens muligheder Reduktion af prognose-tidskrav for vind
Fleksibilitetsmuligheder Vindstrøm skal bruges til bunden varmeproduktion i perioder med megen vind gennem varmepumper centralt eller decentralt (+ evt. elpatroner og el-kedler) Energibesparelser reducerer bundet varmebehov Udvidelse af fjernvarmen ved konvertering af gasområder Fleksibel el-anvendelse og el-besparelser - husholdninger og erhverv Transportsektoren elektrificeres Forstærket el-transmission med nabolande
Dansk havvind-udbygning
Problemer for kul Klimamæssigt er kul et kæmpeproblem Forsyningshorisont og -sikkerhed for kul samt kvaliteten af kul er mindsket kraftigt Økonomien i kul er kraftigt forringet prisstigninger, fragtrater og kvotesystem I Canada og USA er udbygning med kulkraft gået helt i stå på grund af stigende kulpriser, og risiko for sagsanlæg
Problemer for kul På langt sigt skal kul (fossile brændsler) afvikles i Danmark siger Statsministeren og Klima- og Energiministeren Vigtigt med illustrative eksempler på, at omstilling kan ske og her er udbygning med kul et dårligt eksempel og vindkraft og biomasse et godt eksempel I nogle lande er kul-afhængigheden dog så stor, at der skal tænkes anderledes
Kul Pris og forsyning Kilde: Energy Watch Kulpris Kulproduktion
Biobrændstof i transporten EU s forslag til direktiv har ændret formulering fra 10 % biobrændstof i 2020 til 10 % vedvarende energi i 2020 Det vælter ind med rapporter om biobrændstoffers negative klimapåvirkning El i transportsektoren er vejen frem Biomasse i kraftvarmeværker har markant højere klimaeffekt end biobrændstof i transporten Biobrændstof er ikke løsningen på EU s problemer med høj landbrugsstøtte EU er nødt til at sadle om
Atomkraft Atomkraft er ikke en løsning Ikke CO 2 neutralt, når hele kæden medtages Meget lang opstartsfase Begrænset potentiale i forhold klimaproblemets størrelse Er meget lidt fleksibelt skal køre grundlast Meget høje anlægsomkostninger Dertil kommer alle de kendte problemer
Vattenfalls løsningsmatrix
www.ecocouncil.dk