Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Transkript

1 Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

2 Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden

3 Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris

4 Hvad er målet En global aftale for KP s anden periode efter 2012 som gør: at den globale temperaturstigning ikke overstiger 2 grader Celcius, og derefter falder - kræver stabilisering inden for år og derefter et brat fald at de rige lande går forrest med hjemlige reduktioner at de rige lande betaler for reduktioner og tilpasning i de fattige lande at alle lande bidrager til reduktioner efter evne

5 Der skal satses på alt Kilde: Vattenfall og 3C Combat Climate Change

6 Landegrupperne 1. De rige lande, som har ratificeret KP 2. De rige lande, som ikke har ratificeret KP 3. De fattige lande, som er en blandet flok Opgaven er at flytte USA fra gruppe 2 til gruppe 1 Og at flytte de rigeste lande i gruppe 3 til gruppe 1 Risikoen er, at lande med ondt i reduktionerne i stedet flytter fra gruppe 1 til gruppe 2

7 2 forhandlingsspor Lande, som har underskrevet Kyoto-Protokollen Her forhandles i: Ad Hoc Working Group on Further Commitments for Annex I Parties under the Kyoto Protocol (AWG 5) Lande som har underskrevet Klimakonventionen Her forhandles i: Ad Hoc Working Group on Long-term Cooperative Action under the Convention (AWGLCA 2)

8 5 forhandlingspunkter i LCA Shared vision Mitigation Adaptation Teknologi overførsel Finansiering (Reduktion af afskovning)

9 USA s rolle Deltager ikke med bindende reduktionsmål Er Verdens største udleder både totalt og pr. capita Har en håbløs regering reduktion i USA efter 2025 Står over for et valg og en ny administration Ønsker frivillige mål for alle lande Ser teknologiudvikling som eneste middel er elendig til implementering Har internt pres for at tiltræde en sammenlignelig indsats i forhold til KP kravene ngo er, industri, stater, byer, tro

10 De fem store u-lande Kina Sydafrika Brasilien Mexico Indien

11 Krav til politikerne Lad være med at bøje jer for USA - (dansk problem) USA kommer kun med, hvis presset internt i USA og eksternt fra EU og de store fattige lande bliver stort nok Lav alliancer med store og små u-lande Lav alliancer med ngo erne om internt pres i USA m.fl. Fasthold de kortsigtede mål i 2020 som baggrund for hurtigt at tage politisk svære beslutninger

12 Og så det tredje forhandlingsspor Revisionen af Kyoto Protokollen Skal afsluttes i Poznan I KP er der ingen forpligtelser for de fattige lande De rigeste af de fattige lande er rigere end de fattigste af de rige lande De rigeste af de fattige lande skal have forpligtelser

13 De rige lande alene klarer det ikke Figure 1: Projected development of greenhouse gas emissions in different regions of the world 80 Gigatonnes CO2 equivalents If Annex I alone reduces emissions to zero Rest of World Other annex 1 EU Reductions needed Source: Greenhouse gas reduction pathways in the UNFCCC process up to 2025, CNRS/LEPII-EPE, RIVM/MNP, ICCS-NTUA, CES-KUL (2003).

14 Finansiering Bliver det helt afgørende punkt i en aftale Dagens forhandlingsmåde, hvor alle lande forsøger at slippe billigst, vil ikke føre til brugbart resultat Offentlige penge i form af fonde gør det ikke alene Alle investeringer af private midler skal grønnes Mekanismer til finansiering af omstilling og tilpasning i u- lande skal på plads

15 Reduktion af afskovning Afskovning i fattige lande står for knap 20 % af udledningerne Reduktion af afskovning er ikke med i KP s første fase Kamp om finansiering alt efter landets status Markedsbaseret indsats kan være nødvendig, men kan skade biodiversitet, skovens folk og øvrige indsatsområder

16 Global Carbon Market Fordel, at der sættes pris på klimaskader Fordel, at der kan genereres rigtig mange penge Fordel, at det kan medvirke til lige vilkår verden over Ulempe, at ikke alle gode indsatser vil blive fremmet Ulempe, at biodiversitet og sociale rettigheder kan skades ved anvendelse til reduktion af skovrydning og kan skade de fattigste lande Revision af fleksible mekanismer CDM og JI påkrævet

17 Rolle for ngo er og civilsamfund Politikerne bliver først ambitiøse, når de mærker presset Vi skal jo alle være med til en indsats og uden befolkning og industri lykkes det ikke Ngo erne skaber opmærksomheden, fortæller historierne, kommer med realistiske fremtidsbilleder, stiller kravene ud fra klimahensynet og foreslår løsninger Ngo erne deltager meget aktivt i forhandlingerne og har MANGE gode kontakter i delegationerne

18 Rolle for Pressen At blive ved med at fortælle historierne også selv om mange af fremtidsudsigterne er forfærdelig negative At holde sig informeret om de grundlæggende problemer og muligheder i klimaforhandlingerne At støtte de progressive kræfter At stille de vigtigste spørgsmål til politikere og regeringer og ikke lade dem slippe med et ikke-svar

19 Og så har jeg slet ikke snakket om: Fødevarekrise Afsmeltning af Grønland, Himalaya og Antarktis Ændringer i havstrømme Ørkendannelse Mere ekstremt vejr Overbefolkning Flygtninge

20 Det Økologiske Råd