DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere frem end det kvartalsvise nationalregnskab. Forbrugsindikatoren rammer i store træk den generelle udvikling i det samlede private forbrug. Fra kvartal til kvartal kan indikatoren afvige fra nationalregnskabet i begrænset omfang, men afvigelserne er generelt afgrænset til en enkelt eller to kvartaler i træk. Ses der for eksempel på udviklingen i det private forbrug i, forudsagde indikatoren, korrekt, at forbruget ville falde svagt i de første tre kvartaler af året, og at det ville stige igen i. kvartal. Privat forbrug i alt 5 = 5 = 1 1 5 5 95 95 9 9 5 1 3 5 7 9 5 Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 1. kvt. Forbrugsindikatoren skal som udgangspunkt bidrage til udarbejdelsen af DI s prognose, men skal også bruges i DI s analyser og løbende kommenteringer på nøgletal om privatforbruget. Den samlede indikator er beregnet ud fra delkomponenter, der i store træk er opdelt som i det kvartalsvise national- Sagsnr.:
regnskab(). Delkomponenterne er givet på kvartalsniveau og er som udgangspunkt beregnet på baggrund af månedsdata. 1. Metode Forbrugsindikatoren angiver den skønnede kvartalsvise vækstrate for det private forbrug. en er sammensat således, at den skønnede vækstrate ganges på den seneste kvartalsobservation fra, og dermed bestemmes niveauet for privatforbruget i det kommende kvartal. Den historiske sammenhæng mellem forbrugsindikatoren og nationalregnskabstallene kan imidlertid ikke vurderes i niveauet, eftersom de underlæggende serier i indikatoren er givet ved indeks. Historisk udvikling i kvtnat data og data fra indikator Seneste 3 kvartaler samt indikatorfremskrivning for det kommende kvartal Kvartalsvis ændring i data fra kvtnat Kvartalsvis ændring i data fra indikator Vægt 3 3 1 Fødevarer mv. 9,,1-1, 1, -1,7 -,9 -,5, Beklædning og fodtøj,7,57 -,9,5 -,91-3,53 -,3-1, Andet detailsalg 5,1, -1,,59-1, -,19,93 -,13 Boligbenyttelse 1,, -,19,5,,,, Elektricitet og Brændsel 5,19 -, -,, -, -,57-5,75 5,3 Anskaffelse af køretøjer 5,3-3,19 -,9, -7,37-3,5 9,,5 Anden transport og kommunukation 9,3,51 1,3,13 -,9 1,,5 -, Andre varer og tjenester 1,5-1,5 1,3 1,3,,17, 1,51 Turistindt. -, -,7 -,9-3,39,,,, Turistudgift,31-3,3-3,9 -,95,,,, Privat forbrug i alt, -,33 -,3 1,31-1, -,1,35, Det private forbrug er i nationalregnskabet opdelt på 13 undergrupper. Fire af disse undergrupper; Drikkevarer og tobak, Boligudstyr, husholdningstjenester mv., Medicin, lægeudgifter o.l samt Fritidsudstyr, underholdning og rejser har vi valgt at samle i undergruppen Andet detailsalg. De øvrige ni undergrupper er givet som i nationalregnskabet. Den samlede indikator er beregnet ved først at fremskrive udviklingen for hver af de komponenter for det kommende kvartal. Når det kommende kvartals vækstrater er bestemt for hver af komponenterne, vægtes hver af komponenterne relativt til deres respektive bidrag til det samlede private forbrug. De sammenvejede vækstrater giver tilsammen den samlede indikatorfremskrivning for det kommende kvartals samlede privat forbrug. De to undergrupper Anden transport og kommunikation og Andre varer og tjenester er beregnet ud fra samme princip som den samlede forbrugsindikator, forstået på den måde at disse to undergrupper er samlet ud fra henholdsvis 5 og un-
derkomponenter. På samme måde som for den samlede forbrugsindikator, er alle disse underkomponenter vægtet relativt til det samlede privatforbrug. Underkomponenter i "Anden transport og kommunikation" og "Andre varer og tjenester" med vægte relativt til det samlede private forbrug i. kvartal. Anden transport og kommunikation Vægt Andre varer og tjenester Vægt Vedl. køretøjer,9 Undervisning,7 Benzin mm.,39 Hotel og Rest. mv. 5, Biludlejning mm. 1, Frisør,9 Køb af transportydelser 1, Plejehjem mv., Telefon, telefax og porto mv.,3 Daginstitutioner mv. 1, Forsikring 3, Fin. tjen. 5, Advokater,71. Data Forbrugsindikatorens kvartalsvise fremskrivning bliver dannet på grundlag af månedsobservationer. Månedsdata trækkes hovedsagligt fra Danmarks Statistiks (DST) databanker. Det drejer sig om DST s momsstatistik (firmaernes køb og salg), detailomsætningsindekset og statistikken for nyregistrerede motorkøretøjer. Derudover trækkes der tal for månedlige skyggegraddage fra Teknologisk Instituts hjemmeside til beregning af brændselsforbruget. serie Fødevarer mv. Beklædning og fodtøj Andet detailsalg Boligbenyttelse Elektricitet og Brændsel Anskaffelse af køretøjer Kilde Detailomsætningsindeks Detailomsætningsindeks Momsstatistik Gennemsnitlig vækst trend Graddage (plus lagget værdi) Nyregistrerede køretøjer Anden transport og komm. Vedl. køretøjer Benzin mm. Biludlejning mm. Køb af transportydelser Telefon, telefax og porto mv. Momsstatistik Momsstatistik Momsstatistik Gennemsnitlig vækst trend Gennemsnitlig vækst trend Andre varer og tjenester Undervisning Hotel og Rest. mv. Frisør Plejehjem mv. Daginstitutioner mv. Forsikring Fin. tjen. Advokater Turistindt. Turistudgift Lagt flad Momsstatistik Momsstatistik Lagt flad Ændring i antal børn Lagt flad Gennemsnitlig vækst trend Lagt flad Lagt flad Lagt flad 3
Omskrivning af månedsdata til kvartalsdata for momsstatistikken, nyregistrerede køretøjer og graddage sker ud fra gennemsnittet af de seneste tilgængelige månedsobservationer. Ønskes der for eksempel at fremskrive udviklingen i privatforbruget for 1. kvartal og der kun er offentliggjort månedsdata til og med februar, beregnes fremskrivningen ud fra gennemsnittet af de to tilgængelige månedsobservationer ganget med tre for at få udviklingen på kvartalsniveau. Momsstatistikken bruges som indikator for Andet detailsalg og til at fremskrive nogle af underkomponenterne i Anden transport og kommunikation og Andre varer og tjenester (mere herom senere). Detailomsætningsindekset bruges som indikator for Fødevarer mv. og Beklædning og fodtøj. Omregningen fra månedsobservationer til kvartalsdata sker som beskrevet ovenfor. Fra statistikken for nyregistrerede motorkøretøjer bruges serien Personbiler i alt i husholdningerne som indikator for Anskaffelse af køretøjer. De øvrige undergrupper har enten fået en fast vækstrate eller er lagt flade uden vækstrate. Dette uddybes senere, når hver undergruppe gennemgås. Forbrugsindikatoren er programmeret således, at det er muligt at foretage manuelle ændringer i de indikatorserier forbrugsindikatoren er opbygget af. Dette gør det muligt at ændre i indikatorserierne, hvis der er uhensigtsmæssigt store udfald i enkelte indikatorserier eller hvis vi forventer, at forbruget er ekstra højt i en given komponent. For eksempel forventede vi at turistudgifterne i 3. kvartal steg ekstraordinært på grund af det dårlige danske sommervejr i. 3. Vægte Som udgangspunkt dannes vægtene for de undergrupper ud fra det seneste kvartal i. Alle større underkomponenter er defineret i og vægtene er derfor givet ved komponenternes andel af det samlede private forbrug. Den eneste af de overordnede underkomponenter som ikke er defineret direkte i er serien for Andet detailsalg. Denne serie er beregnet som det samlede private forbrug fratrukket summen af de øvrige ni overordnede komponenter. Her skal bemærkes, at turistindtægterne indgår negativt i beregningen. Når der offentliggøres midlertidige data fra (flashdata), er det kun kvartalsserier for det samlede privat forbrug, Anskaffelse af køretøjer og Turistindtægter og udgifter som offentliggøres. For at udnytte de nyeste data, beregnes de resterende overordnede serier ud fra de nyeste data for det samlede privatforbrug og vægtene fra kvartalet før. Dette gør det
således muligt at fremskrive indikatoren et kvartal yderligere frem, selvom data fra alle undergrupper ikke er offentliggjort endnu. Komponenterne Anden transport og kommunikation og Andre varer og tjenester er som nævnt beregnet med udgangspunkt i hhv. 5 og underkomponenter (se mere herom nedenfor), som kun opgøres i det årlige nationalregnskab. Vægtene til disse underkomponenter er derfor givet ud fra det seneste årlige nationalregnskab. Altså er vægtene til disse underkomponenter i givet ved fordelingen af data fra det årlige nationalregnskab i, hvormed underkomponenterne har den samme vægt året igennem, indtil der kommer nye årlige nationalregnskabstal. I de følgende afsnit gennemgås hver af de undergrupper i forhold til, hvilket ræsonnement der ligger til baggrund for valget af indikatoren samt en vurdering af, hvor godt indikatoren rammer data fra.. Fødevarer mv. en for Fødevarer mv. er beregnet direkte fra månedsserien Fødevarer og andre dagligvarer fra detailomsætningsindekset. Valget af Fødevarer og andre dagligvarer som indikator for Fødevarer mv. er et oplagt valg, eftersom Fødevarer mv. er en del af detailsalget. Fødevarer mv. - - - - - 1 3 5 7 9 - Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 1. kvt. I store træk er detailomsætningsindekset en fin indikator for fødevarer mv. Data fra har en tendens til at have større udsving end i detailomsætningsdataene, men alt i alt følger indikatoren data. I 5 og var udviklingen i indikatoren til en vis grad misvisende for udviklingen i, men dataserien har ikke haft samme udfald siden. 5
5. Beklædning og fodtøj Beklædning og fodtøj er ligesom Fødevarer mv. en del af detailsalget og derfor er indikatoren for denne ligeledes givet direkte fra detailomsætningsindekset. Beklædning mv. - - - - - 1 3 5 7 9 - Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 1. kvt. en for Beklædning og fodtøj fanger i høj grad den generelle udviklingen i data. Dog har data igen en tendens til at have større udsving end indikatoren.. Andet detailsalg en for Andet detailsalg er beregnet på data fra momsstatistikken. Andet detailsalg - - - - - 1 3 5 7 9 - Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 1. kvt. Data er sammensat med udgangspunkt i de fire komponenter: Drikkevarer og tobak, Boligudstyr, husholdningstjenester mv., Medicin, lægeudgifter o.l og Fritidsudstyr, underholdning og rejser som alle mere eller mindre er en del af detailsalget. Baggrunden for at samle ovenstående fire undergrupper i én samlet gruppe, er at det er vanskeligt at finde indikatorer for hver af de fire ovenstående undergrupper i
momsstatistikken. Dette skyldes hovedsagligt, at momsstatistikken er diskretioneret på visse områder. Momsstatistikken har en lidt anderledes opdeling af detailomsætningen end nationalregnskabet, men da indikatoren for Andet detailsalg dækker al detailsalg eksklusiv fødevarer, beklædning og fodtøj, er der taget udgangspunkt i alle detailomsætningsserier fra momsstatistikstatistikken, som ikke inkluderer dataserier, der falder ind under fødevarer, beklædning og fodtøj kategorierne. Efter flere til og fravalg af detailsalgsserier fra momsstatistikken blev Andet detailsalg endeligt defineret ud fra nedenstående momsstatistikserier. Serier fra momsstatistikken som danner "Andet detailsalg" Apoteker Blomsterforretninger Detailh. med forbrugerelektronik Detailh. med kultur- og fritidsprodukter Detailh. med tekstiler og husholdningsudstyr mv. Detailhandel med drikkevarer Detailhandel med kosmetikvarer og produkter til personlig pleje Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Dyrehandel Internethandel, postordre mv. Planteforhandlere og havecentre Tobaksforretninger Generelt fanger indikatoren for Andet detailsalg udviklingen fra udemærket, men indikatoren har en svag tendens til at overvurdere udsvingene i. Større udsving i indikatoren bør derfor vurderes nøje, eftersom Andet detailsalg udgør godt 5 procent af det samlede private forbrug og derfor har stor betydning for udviklingen i indikatoren. 7. Boligbenyttelse For boligbenyttelse er der i mangel på reelle indikatorer blot antaget en fast kvartalsvis vækstrate på,5 procent. Vækstraten er beregnet på baggrund af udviklingen i perioden 1. kvartal til og med. kvartal. Antagelsen om en fast vækstrate for Boligbenyttelsen virker som en fornuftig antagelse, når den grafiske udvikling tages i betragtning. 7
Boligbenyttelse 5 = 5 = 1 1 9 9 9 9 9 1 3 5 7 9 9 Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 1. kvt.. Elektricitet og brændsel en for Elektricitet og brændsel er bestemt ud fra en regression mellem den laggede serie (kcesk -1) og graddagestatistikken fra Teknologisk institut (graddage). Brændselsforbruget er givet ved følgende regression, hvor alle variable er signifikante og R =,51. Elektricitet og brændsel 15 5-5 - 15 5-5 - -15 1 3 5 7 9-15 Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 1. kvt. Det er antaget, at en stor del af udsvingene i Elektricitet og brændsel varierer i takt med temperaturudsvingene. Det må forventes, at graddagene især påvirker forbruget i vinterhalvåret. Ligeledes er det antaget, at seneste periodes udvikling i forbruget af elektricitet og brændsel kan have en effekt på det kommende kvartals forbrug, og derfor er det laggede forbrug medtaget i regressionen.
Generelt matcher indikatoren forbruget af elektricitet og brændsel fint, men indikatoren har i visse tilfælde en tendens til at gøre sit udfald en lille smule efter data. 9. Anskaffelse af køretøjer en for Anskaffelse af køretøjer er givet ud fra antallet af nyregistrerede personbiler i alt i husholdningerne. Statistikken for nyregistrerede motorkøretøjer er en oplagt indikator for Anskaffelse af køretøjer og sammenhængen mellem indikator og data er da også indlysende. Anskaffelse af køretøjer 3 - - -3 3 - - -3-1 3 5 7 9 - Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 1. kvt. I en længere periode har det været vurderet at den seneste observation for nyregistrerede personbiler i alt i husholdningerne skal opjusteres pga. manglende indberetninger. Opjusteringen foretages kun for den seneste offentliggjorte månedsobservation og den har været sat til 5 procent. Efter en gennemgang af den historiske sammenhæng i forbindelse med udarbejdelsen af denne forbrugsindikator, er det imidlertid vurderet, at opjusteringen skulle sænkes til 3 procent. Denne opjustering bør genberegnes.. Anden transport og kommunikation en for Anden transport og kommunikation er bestemt ud fra fem underlæggende tidsserier. en rammer udviklingen i data i store træk, men indikatoren har en tendens til at overvurdere udsvingene i. Derudover er indikatoren i perioder kontracyklisk i forhold til, dette gælder for eksempel i store dele af og. 9
Anden transport og kommunikation 5-5 - 5-5 - -15 1 3 5 7 9-15 Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 1. kvt. Anden transport og kommunikation udgør omtrent procent af det samlede private forbrug. Derfor har den generelle udvikling i Anden transport og kommunikation en begrænset effekt på det samlede private forbrug, men tages den grafiske analyse i betragtning, bør større udsving i indikatoren vurderes nøje inden den bruges i forbrugsindikatoren. Anden transport og kommunikation Kilde Kildeserie Vedl. køretøjer Momsstatistik Bilværksteder mv. Benzin mm. Momsstatistik Tankstationer Biludlejning mm. Momsstatistik Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer Køb af transportydelser gns vækst trend rate på -,1 procent Telefon, telefax og porto mv. gns vækst trend rate på 1,55 procent Valget af de fem underlæggende tidsserier for Anden transport of kommunikation er i første omgang foretaget ud fra en vurdering af udviklingen i tidsserierne på årsniveau. Det stod hurtigt klart, at Køb af transportydelser og Telefon, telefax og porto mv. begge følger en klar tendens på årsniveau, hvormed de hver især er givet en fast vækstrate på hhv. -,1 procent og 1,55 procent. For de tre øvrige tidsserier, Vedligeholdelse af køretøjer, Benzin og olie til køretøjer og Biludlejning, køretimer mv. er indikatorerne givet ud fra momsstatistikken. Den kvartalsvise sammenhæng mellem indikatorserierne og nationalregnskabsserierne er svære at vurdere, eftersom nationalregnskabsdata for ovenstående tre serier kun offentliggøres på årsniveau. Det er derfor vurderet, at den årlige udvikling i nationalregnskabstallene og indikatorserierne fra momsstatistikken er tilstrækkeligt sammenfaldende til at kunne bruges i forbrugsindikatoren.. Andre varer og tjenester en for Andre varer og tjenester er dannet ud fra syv underlæggende tidsserier. en har markant lavere udsving i vækstraterne end data fra.
Andre varer og tjenester - - - - - 1 3 5 7 9 - Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 1. kvt. De markant lavere udsving i indikatoren skyldes, at kun to ud af de syv underlæggende tidsserier er givet ud fra månedsserier og dermed må det forventes, at indikatorserien fluktuerer mindre end -serien. Når dette er sagt, fanger indikatoren i store træk den generelle udvikling i, blot med markant lavere stigningstakter. Andre varer og tjenester Kilde Kildeserie Undervisning lagt flad Hotel og Rest. mv. Momsstatistik Restauranter og Hoteller mv. Frisør Momsstatistik Frisører, vaskerier og andre serviceydelser Plejehjem mv. Daginstitutioner mv. Forsikring lagt flad ændring i antal børn I perioden -13 er den kvartalsvise vækst sat til -,9 procent lagt flad Fin. tjen. gns vækst trend rate på 1, procent Advokater lagt flad Valget af de syv underkomponenter har i høj grad været præget af diskretionering i momsstatistikken. Det har således kun været muligt at finde repræsentative momsstatistikserier for Hoteller, Restauranter mv. og Frisører mv.. Det er antaget, at udgifterne til Daginstitutioner mv. afhænger af udvikling i antallet af børn i daginstitutionerne. Udviklingen i antallet af børn i aldersgruppen -7 år forventes at falde med,9 procent i kvartalet i perioden -13, og derfor er forbruget i Daginstitutioner mv. givet samme vækstrate i perioden. en for Finansielle tjenester er givet en fast kvartalsvis vækstrate på 1, procent. Denne vækstrate er beregnet som den gennemsnitlige vækstrate siden 199 i nationalregnskabsserien for Finansielle tjenester. De fire serier Undervisning, Plejehjem mv., Forsikring og Advokater, andre tjenesteydelser er givet samme niveau som serien havde kvartalet før. Det årlige forbrug i Undervisning har de sidste år ligget i omegnen af 5.3 mio. kr. og derfor
er denne lagt flad. De tre øvrige serier er lagt flad, da der umiddelbart ikke er nogen oplagte indikatorer for disse serier og der tilmed ikke er en klar tendens i disse serier. De fire serier, som er lagt flade, udgør ca. 5 procent af det samlede private forbrug. Andre varer og tjenester udgør små procent af det samlede privatforbrug, og derfor bør et nowcast fra denne delkomponent overvejes ekstra nøje, når udviklingen i den samlede indikator endeligt skal vurderes. Foruden de serier som ikke er givet en dissideret indikator, som Turistindtægter og udgifter, må Anden transport og kommunikation og Andre varer og tjenester vurderes at være de svageste af alle delindikatorer.. Turistindtægter og udgifter erne for Turistindtægter og udgifter er som udgangspunkt lagt flad, selvom den grafiske udvikling viser, at der er relativt store udsving i data. Grunden til, at indikatorerne for Turistindtægter og udgifter er lagt flad, skyldes, at der ikke er fundet en oplagt indikator for disse serier. Turistindtægter 5 = 5 = 5 5 1 1 5 5 95 95 9 9 5 1 3 5 7 9 5 Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 1. kvt.
Turistudgifter 5 = 5 = 5 5 5 5 1 1 5 5 95 95 9 1 3 5 7 9 9 Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 1. kvt. 13