Svag underliggende vækst i det private forbrug

Transkript

1 Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning i forbruget af el og brændsel. Renser man det private forbrug for el og brændsel, får man et markant anderledes billede af udviklingen i det private forbrug. Det peger også i retning af, at den overraskende kraftige BNP-vækst i 1. halvår 20 har været trukket af ekstraordinære forhold. Stud.polit. Jeppe Druedahl og af Chefanalytiker Frederik I. Pedersen. oktober 20 Analysens hovedkonklusioner Nationalregnskabet har vist flotte stigninger i det private forbrug. Samlet ligger det private forbrug i 1. halvår 20 3 pct. højere end i 1. halvår 200. Tallene indikerer umiddelbart, at der er kommet rigtig godt gang i familiernes lyst til at bruge penge igen. Forbruget af el og brændsel, der har meget lidt at gøre med den konjunkturelle udvikling, forklarer imidlertid mere end halvdelen af stigningen i det private forbrug. Renset for el og brændsel er det private forbrug kun steget 1¼ pct. siden 1. halvår 200. Sammenholdt med indikatorerne for det private forbrug og en normalisering af vejrsituationen i 3. kvartal 20 forventes et fald i det private forbrug i 3. kvartal 20 på 1,4 pct. sammenholdt med 2. kvartal 20. Det gør det svært at realisere vores forventning om en samlet forbrugsvækst på 2½ pct. for hele 20. Tallene bekræfter indtrykket af, at den kraftige vækst, der var i 2. kvartal og 1. halvår 20, var trukket af nogle ekstraordinære forhold, og at der derfor vil komme en korrektion nedad i 2. halvår 20. Væksten i dansk økonomi i 20 bliver derfor næppe så høj, som de nye nationalregnskabstal ellers giver indtryk af. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, 1 sal. 1 København V

2 Svag underliggende forbrugsvækst Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. I 1. kvartal 20 steg det private forbrug med 1, pct. og i 2. kvartal 20 med yderligere 0,4 pct. Samlet ligger det private forbrug i 1. halvår 20 hele 3 pct. højere end i 1. halvår 200. Tallene indikerer umiddelbart, at der er kommet rigtig godt gang i familiernes lyst til at bruge penge igen. Udviklingen har været overraskende i lyset af de indikatorer, vi ellers har for det private forbrug. Hverken detailomsætning, bilsalg, dankortomsætning mv. tilsagde en så kraftig forbrugsstigning i 1. halvår 20. I forhold til vores forbrugsindikatorer var der derimod ventet et fald i det private forbrug fra 1. til 2. kvartal 20. Nationalregnskabet viser som sagt en lille stigning. Dykker man længere ned i tallene, viser det sig imidlertid, at mere end halvdelen af væksten i det private forbrug det seneste år er trukket af forbruget af elektricitet og brændsel 1, der er steget voldsomt i 1. halvår 20 (korrigeret for prisudvikling). Renser man det private forbrug for el og brændsel, får man derfor et markant anderledes billede af udviklingen i det private forbrug. Dels ligger stigningen i det rensede forbrug fra 1. halvår 200 til 1. halvår 20 på kun 1¼ pct., dels faldt det rensede forbrug med 1,4 pct. fra 1. til 2. kvartal 20. Det er lige så meget som det rensede forbrug steg i 1. kvartal 20. Det viser figur 1. Figur 1. Privat forbrug med og uden el og brændsel privat forbrug i alt (venstre akse) Privat forbrug ekskl. elekticitet og brændsel Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Man skal dog passe på med at overfortolke faldet i 2. kvartal 20. Påsken lå i år i 1. kvartal. Det har formentlig løftet det private forbrug ekstraordinært i 1. kvartal 20, hvilket faldet i 2. kvartal 20 så skal ses i lyset af. Ser man 1. og 2. kvartal 20 under ét, ligger 1. halvår 0, pct. højere end i 4. kvartal 20 i den rensede serie. Det peger på fremgang, men det er milevidt fra den stigning på hele 2,1 pct., som det samlede private forbrug ligger i. Det viser figur 1. 1 Det dækker over Elektricitet, Gas, Flydende brændsel og Fjernvarme mv. 2

3 Ekstraordinær kold vinter og forår booster det private forbrug Forbrug af el og brændsel har ikke meget at gøre med den generelle konjunkturelle udvikling og forbrugernes lyst til at bruge penge. Figur 2 sammenholder det private forbrug af el og brændsel med en indikator for, hvor koldt det har været - de såkaldte graddage. Som det fremgår, har det været ekstraordinært koldt i 1. halvår 20. Det er med til at forklare, hvorfor forbruget af el og brændsel ifølge nationalregnskabet er steget med næsten pct. i 1. kvartal 20 og yderligere 2 pct. i 2. kvartal 20, sæsonkorrigeret. Sammenlignes 1. halvår 20 med 1. halvår 200 ligger forbruget af el og brændsel 32 pct. højere. Graddagene faldt i 3. kvartal 20 ned det høje niveau, om end der fortsat er et lille stykke vej ned til det sæsonkorrigerede gennemsnit fra på godt 00. Figur 2. Privat forbrug af el og brændsel samt kulde - indikator graddage mia. kædede 2000 priser Graddage, sæsonkorrigeret (højre akse) Forbrug elektriitet og brændsel, sæsonkorrigeret Anm.: AEs sæsonkorrektion af graddage på kvartaler. Kilde: AE pba Danmarks Statistik og HMN og Teknologisk Institut. Kigger man på en simpel sammenhæng mellem antallet af graddage og det private forbrug af el og brændsel, ligger forbruget af el og brændsel dog meget højt i 2. kvartal 20. Det viser figur 3a Figur 3a. Graddage, el og brændselsforbrug Figur 3b. forbrug el og brændsel mia.kr kæde priser mia.kr kæde priser 2. kvt. 1. kvt graddage Anm.: Alle tal er sæsonkorrigerede. Estimationen i figur 3.b har ikke medtaget nationalregnskabet fra 2. kvartal 20, for at få et bedre fit. Kilde: AE pba Danmarks Statistik og HMN og Teknologisk Institut 3

4 En regression af forbruget af el og brændsel på graddagene peger også på, at nationalregnskabet for 2. kvartal 20 ligger højt i forhold til graddagene. Det viser figur 3b. Samtidig peger graddagene på et fald i forbruget af el og brændsel ind i 3. kvartal 20. Skal vi ned på estimatet i 3. kvartal 20, kræver det et fald i forbruget af el og brændsel fra niveauet i 2. kvartal på 30 pct. Det er et stort fald, der gør, at vi kommer ned på det gennemsnitlige niveau fra Isoleret set trækker et fald i forbruget af el og brændsel i den størrelsesorden et fald i det samlede private forbrug på 2¼ pct. Det er et markant fald. Ekstraordinære forhold har trukket væksten Vores indikator for det private forbrug passer også langt bedre med det private forbrug ekskl. el og brændsel. Det viser figur 4. En forsigtig fremskrivning af indikatoren for det private forbrug ekskl. el og brændsel ind i 3. kvartal peger på en stort set uændret indikator efter faldet i 2. kvartal 20. Figur 4. Privat forbrug og indikator ekskl. el og brændsel Anm.: Alle tal er sæsonkorrigerede. Estimationen i er lavet pba. det regresserede forhold mellem det private forbrug ekskl. el og brændsel og nyregistreringen af personbiler, dankortomsætningen (deflateret med forbrugerprisindekset) og den gennemsnitlige rente for alle stats- og realkreditobligationer. Da september måned 20 endnu ikke er kendt for alle komponenter er bilkøb, forbrugerpriser, dankortomsætning sat til at vokser (sæsonkorrigeret) fra august til september, som de gjorde fra juli til august. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Ecowin. Samler vi estimaterne fra figur 3b og figur 4 til en samlet forbrugsindikator, skal det private forbrug fra det nuværende niveau i 2. kvartal 20 falde med 1,4 pct. for at ramme indikatoren i 3. kvartal 20. Sker det, skal vi have en vækst på 1¾ pct. fra 3. til 4. kvartal 20, før vi rammer vores samlede prognose for det private forbrug på 2½ pct. for hele 20. Det viser figur 5. Det virker på nuværende tidspunkt som en meget høj vækstrate i 4. kvartal 20 (hvis det ikke bliver rigtig koldt). 4

5 Figur 5. Privat forbrug og samlet indikator Anm.: Se figur 3.b. og 4. Kilde: AE pba Danmarks Statistik og HMN og Teknologisk Institut. Som det fremgår, har forbruget af el og brændsel haft en helt afgørende indflydelse på udviklingen i det samlede private forbrug det seneste års tid, og indtrykket af, at der har været rigtig godt gang i det private forbrug, ændres markant, når man ser bort fra denne komponent. Det rensede private forbrug er langt mere forståeligt i lyset af de indikatorer, vi ellers har for det private forbrug. Samlet er indtrykket, at der enten kan være tale om en overvurdering i forbruget af el og brændsel i 2. kvartal 20. Det ligger meget højt ift. vores estimat på baggrund af graddagene. Hvis ikke det er en overvurdering, og der ikke senere sker en nedrevision af det private forbrug i 2. kvartal 20, må der komme et stort fald i 3. kvartal 20. Det bekræfter samtidig vores forventning om, at den overraskende kraftige vækst, der var i 2. kvartal og 1. halvår 20, var trukket af nogle ekstraordinære forhold, og at der derfor vil komme en korrektion nedad i 2. halvår 20. Væksten i dansk økonomi i 20 bliver derfor næppe så høj, som de nye nationalregnskabstal ellers giver indtryk af. 5