Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger 2. Karakteristik af Furesø Kommune 3. Muligheder og potentialer 4. Diskussion 2
Strategisk kommunal energiplanlægning Et planlægningsværktøj til at sikre en helhedsorienteret energiplanlægning det lange sigt Formålet er at sikre en optimal energiudnyttelse i kommunerne (eksempelvis sammentænkning af opgrænsende kommuners ressourcer) Udover den kollektive varmeforsyning fokuserer energiplanlægningen på elementer som energibesparelser, fremme af vedvarende energi, transport, etc. 3 Indhold i den strategiske energiplan Energi- og klimamålsætninger Kortlægning og status Kortlægning af energibehovet Energiressourcer Idéfase Tiltag og CO 2 -reduktion Teknologivalg og energiscenarier Formulering af energistrategi Kort over forsyningsformer Strategisk energiplan 4
Energi- og klimamålsætninger Furesø er på langt sigt 100% baseret på vedvarende energi (CO 2 neutral) Kommunen som geografisk område reducerer sit energiforbrug med 2% per år Kommunen som virksomhed reducerer sit CO 2 udledning med 2% per år 2012: 10% af arealet i kommunale bygninger opvarmet med vedvarende energi 5 Furesø Kommune - Karakteristik Halvdelen af boligerne har fjernvarme - naturgaskraftvarme fra Hillerød bundet kontraktmæssigt frem til udgangen af 2015 Fjernvarmens sparemål er 1,6% per år Godt en tredjedel er forsynet med naturgas Naturgasfyr højst 25 år gamle 1.100 oliefyrede boliger og kun ganske få baseret på vedvarende energi. Få muligheder for produktion af biogas og vindenergi Resourcestærke indbyggere med højt uddannelsesniveau og høje gennemsnitlige indkomster 6
Udfordringen den nationale trend 7 Hvad skal der til for at nå målene? Elsektoren bliver på lang sigt baseret 50% på vedvarende energi. Overordnet tendenser: svagt stigende elforbrug og stabilt varmeforbrug i husholdningerne Naturgasnettet er 100% fossilt også i fremtiden Energibesparelser rækker langt, men hvad med det sidste stykke? Fjernvarmesystemet? Individuel opvarmning? Transportsektoren? 8
Kommunen som virksomhed går foran Energibesparelser i kommunale bygninger registrering af energiforbrug, energimærkning, gennemførelse af projekter med kort tilbagebetalingsstid Konvertering fra elvarme til fjernvarme eller VE Grøn mobilitet Men kommunens institutioner står kun for godt 5% af den samlede udledning af CO 2. 95% afhænger af andre aktører! 9 Fjernvarmen - mulighed for 100% VE? Ændre leverancesituationen fra naturgas kraftvarmemonopol fra Hillerød til en mere fleksibel forsyning fra biomasse, kollektiv solvarme, geotermi og/eller affaldskraftvarme tidligst fra 2016? Konvertering af naturgaskunder til VE-fjernvarme Tilslutning af lavenergibyggeri til FV-returledning 10
Naturgassen hvad gør vi her? Naturgasfyrene er under 25 år gamle og 3-4% vil skulle udskiftes årligt. Godt og vel en trejdedel af boligerne i Furesø er naturgasforsynede Storforbrugere vil sandsynligvis kunne skifte til fjernvarme, hvis fjernvarmen er baseret på vedvarende energi. Hvad med de godt 6,000 villa-gaskunder? 11 Elområdet halvdelen klarer de andre! Halvdelen af elproduktionen vil i fremtiden være baseret på vedvarende energi Hvad gør vi med den anden halvdel? 12
Transportsektoren Transportsektoren er stort set 100% baseret på fossile brændsler 60% af transportsektorens CO2 udledninger stammer fra persontransporten, hvor personbiler udgør mere end 90%. Hvor meget kan der flyttes til cykler og kollektiv trafik? Hvad gør vi ved godstransporten? Og bilerne? 13 Der er brug for vilde idéer - men også gode idéer 14
Brain-storm Hvilke muligheder er der i Furesø Kommune? Hvem skal involveres? Hvordan får vi det til at ske? 15 Næste skridt Vurdering af hvert forslag hvad koster det, hvad opnår vi og hvornår. Prioritering af forslagene Hvor langt kan vi komme med de enkelte tiltag? Hvad vil det kræve at nå målsætningerne? Økonomi CO2 potentiale Aktører 16
De 5 klimaråd Tænk helhedsorienteret. Klima- og miljøforhold hænger typisk sammen på tværs af sektorskel. Og skal gevinsterne hentes hjem, skal der tænkes på tværs af traditionelle fag- og organisationsskel. Fokuser på muligheder. CO 2 -reduktion og klimatilpasning er ikke kun en trussel. Søg mulighederne opgaverne er alligevel uundgåelige. Tænk langsigtet. De største klimagevinster viser sig typisk på langt sigt. Vis mod til at tænke frit og langsigtet, og gør op med kassetænkningen. Se ud over kommunegrænserne. Nabokommunen har muligvis allerede udviklet en smart løsning, som det kan svare sig at kopiere eller spille sammen med. Kommuniker tydeligt om klima. Skab opmærksomhed om klimainitiativerne. Kommuniker tydeligt om, hvad kommunen gør, og hvorfor den gør det. 17