DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008 træder en ny arvelov i kraft. Loven erstat ter den nugældende arvelov fra 1964 og er fremsat på bag grund af en betænkning fra Arvelovsudvalget, der havde fået til opgave at komme med forslag til, hvordan arve loven kan tilpasses de ændrede familiestrukturer, og hvordan generationsskifter fremover lettere kan gennemføres. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket Efter den nye arvelov bliver mulighe derne for at tilrettelægge og gennemføre et generationsskifte væ- Fortsætter på næste side
EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Fortsat fra forsiden sentligt forbedret. Som et middel hertil har det været nødvendigt at begrænse børnenes og ægtefællens tvangsarv, så arveladeren ved testamente i højere grad end i dag frit kan bestemme, hvad der skal ske med formuen, når arveladeren afgår ved døden. Tvangsarven afskaffes dog ikke helt, så uanset hvad arveladeren har bestemt i sit testamente, har arveladerens børn og ægtefælle fortsat krav på en andel af formuen. Tvangsarven i dag og efter den nye arvelov Arvingernes tvangsarv beregnes i dag ligesom efter den nye arvelov som en brøkdel af den såkaldte "legale arv". Den legale arv er en betegnelse for, hvad ægtefællen og børnene arver, hvis arveladeren ikke har oprettet testamente. I dag arver ægtefællen "legalt" 1/3 af formuen efter arveladeren, mens børnene samlet arver 2/3. Efter den nye arvelov ændres disse brøker, så ægtefællens legale arv øges til 1/2, mens børnenes tilsvarende reduceres til 1/2. Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Hvis en arvelader således ønsker at begrænse et eller flere af sine børns arv til 1.000.000 kr., kræves det, at dette eksplicit anføres i testamentet. Det fremgår ikke tydeligt af lovens forarbejder, om det under henvisning til reglen bliver muligt at begrænse et barns arv til eksempelvis 2.000.000 kr., hvis dette beløb er lavere end 1/4 af barnets legale arv. Om dette vil være tilfældet, er således et åbent spørgsmål, indtil domstolene har truffet endelig afgørelse i en sag herom. Eksempel Hvis en arvelader i dag efterlader sig ægtefælle og to børn, så arver ægtefællen i dag legalt 1/3 af formuen, mens den øvrige andel på 2/3 deles mellem børnene, så børnene hver arver 1/3. Efter de gældende tvangsarveregler kan arven til ægtefællen forøges til 2/3, fordi børnene kun har krav på 1/2 af deres samlede legale arv på 2/3. Efter de gældende tvangsarveregler kan ægtefællens og børnenes arv reduceres til halvdelen af deres legale arv. Efter den nye arvelov bliver dette ændret, så arven kan reduceres til 1/4 af den legale arv. Ægtefællens arveret styrket Efter den nye arvelov vil ægtefællen legalt arve 1/2 af formuen efter arveladeren, mens børnene arver den resterende halvdel. Endvidere vil arven efter den nye arvelov beløbsmæssigt kunne begrænses, så en arvelader med virkning for større boer altid kan bestemme, at et barns arv ikke skal overstige 1.000.000 kr., uanset om barnet derved måtte modtage mindre end 1/4 af sin legale arv. Denne beløbsmæssige begrænsning gælder imidlertid kun for børnenes arv og ikke den efterlevende ægtefælles arv, der aldrig kan begrænses til mindre end 1/4 af arveladerens formue, hvis arveladeren ikke efterlader sig børn, eller til 1/8, hvis arveladeren efterlader sig børn. Den nye regel vil ikke slå igennem i forhold til testamenter, der er oprettet før ikrafttrædelsen af den nye arvelov, hvor det eksempelvis bestemmes, at et barn alene skal arve "sin tvangsarv efter den til enhver tid gældende arvelov". Ved en anvendelse af de kommende tvangsarveregler vil ægtefællens arv således kunne forøges til 7/8, da børnene kun har krav på 1/4 af deres legale arv på 1/2 eller i alt 1/8 af formuen efter arveladeren. Hvis arveladeren og dennes ægtefælle samtidig med op ret telsen af testamentet opretter ægtepagt om så kaldt "ægtefællebegunstigende skilsmissesæreje", vil arven til børnene helt kunne begrænses til 1/32, så ægte fællen i alt modtager 31/32 af fællesboet. Omvendt vil ægtefællens arv også kunne begrænses til 1/8, da ægtefællen ligesom børnene kun har krav på 1/4 af sin legale arv på halvdelen af arveladerens formue. 42
Eksempel Hvis arveladeren efterlader sig en formue på 100 mio. kr. i form af en virksomhed, som arveladeren ønsker udlagt til et bestemt barn, har ægtefællen krav på mindst 12,5 mio. kr., mens det barn, virksomheden ikke ønskes udlagt til, har krav på 1,0 mio. kr. Den resterende del af formuen på 86,5 mio. kr. kan derefter udlægges til det barn, der skal drive virksomheden videre. Indførelse af udløsningret for livsarvinger I forlængelse af de ændrede tvangsarveregler er der i den nye arvelov indført regler om udløsningsret for livsarvinger. De nye regler om udløsning angår navnlig den situation, at boets midler består af et større aktiv eksempelvis en erhvervsvirksomhed, som arveladeren ønsker, en bestemt arving skal udtage. Hvis værdien af et enkelt af boets aktiver er så høj, at det ikke kan udlægges til en bestemt arving, uden at de øvrige arvingers ret til tvangsarv derved tilside-
sættes, må aktivet i dag sælges, og provenuet udbetales til arvingerne. Efter den nye arvelov bliver det muligt for arveladeren at bestemme, at den arving, som virksomheden ønskes udlagt til, skal kunne udløse de øvrige arvinger, så de i stedet får udlagt en del af deres arv ved en kontant betaling fra den begunstigede arving. Eksempel Hvis en arvelader med 3 børn uden ægtefælle efterlader sig en formue bestående af en erhvervsvirksomhed til en værdi af 5,5 mio. kr. og øvrige aktiver til ca. 500.000 kr., vil hvert af børnene legalt skulle arve 1/3 af formuen eller i alt 2,0 mio. kr. hver. Denne legale arv vil for hvert af børnene kunne begrænses til 1/4 eller i alt 500.000 kr. Hvis virksomheden ønskes udlagt til et af børnene, vil de to forbigåede arvinger hver "mangle" 250.000 kr. Efter den nye arvelov vil arveladeren i denne situation kunne bestemme, at det ene barn skal have virksomheden mod kontant at betale sine søskende hver 250.000 kr. Ugifte samlevende får mulighed for at oprette et "udvidet samlevertestamente" Som følge af det store antal ugifte samlevere overvejede Arvelovsudvalget at indføre en almindelig arveret for samlevende par, så de automatisk kom til at arve hinanden, hvis de havde været samlevende i en længere periode, eller hvis de havde et eller flere fællesbørn. Disse overvejelser har imidlertid ikke udmøntet sig i den nye arvelov, hvor samlevende som i dag fortsat bliver nødt til at oprette testamente, hvis de skal arve hinanden. Dog styrkes samlevernes arveret efter den nye arvelov, der i et vist omfang giver samlevende par mulighed for ved et "udvidet samlevertestamente" at blive ligestillet med ægtefæller. de i dag ligesom efter den nye arvelov ved testamente kan bestemme, at den længstlevende samlever skal arve hele formuen efter den førstafdøde samlever. Hvis de derimod har et eller flere børn sammen, har børnene i dag altid krav på halvdelen af den afdøde samlevers formue, mens den resterende halvdel kan tillægges den længstlevende samlever. Ved den nye arvelovs bestemmelser om det udvidede samlevertestamente vil samlevende par med børn fra den 1. januar 2008 ved testamente kunne bestemme, at samleveren på samme måde som en ægtefælle skal arve 7/8 af formuen efter den førstafdøde, mens barnet eller børnene alene skal have 1/8 af førstafdødes samlevers formue. Som betingelse for oprettelse af et udvidet samlevertestamente kræves det imidlertid, at opretterne ved den enes død havde fælles bopæl og havde levet sammen de foregående to år eller havde/ventede et fælles barn. Få ændringer af reglerne om uskiftet bo Måske lidt overraskende indeholder den nye arvelov kun få ændringer af reglerne om den efterlevende ægtefælles adgang til at overtage boet efter førstafdøde til hensidden i uskiftet bo. Som tidligere har den efterlevende ægtefælle efter den nye arvelov alene ret til at hensidde i uskiftet bo med fællesbørn, og førstafdødes særbørn kan således kræve deres arv udbetalt ved førstafdødes død, men særbørnenes arvelod kan som anført ved en ændring af tvangsarvereglerne være væsentligt begrænset. Overgangsregler for uskiftede boer etableret før den nye arvelov For uskiftede boer, der er etableret før ikrafttrædelsen af den nye arvelov, vil den nugældende arvelovs arve- Reglerne om det udvidede samlevertestamente har ingen betydning for samlevere, der ikke har børn, idet Fortsætter på næste side 64
EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Fortsat fra side 4 regler fortsat være gældende for halvdelen af boet, som den længstlevende som tidligere ikke kan råde over ved testamente. Hvis den længstlevende således vælger at skifte i le vende live efter ikrafttrædelsen af den nye arvelov, vil længst levende som hidtil alene arve 1/3 af boet efter først afdøde. Omvendt vil de nye arveregler gælde for den længstlevende, og vedkommendes muligheder for at disponere ved testamente over halvdelen af det uskiftede bo forbedres således. Fortsat ikke uskiftet bo for samlevende par Der kan som i dag ikke etableres uskiftet bo mellem samlevere, heller ikke ved oprettelse af et udvidet samlevertestamente, idet uskiftet bo kræver, at ægtefællerne lever i formuefællesskab. Dette kan kun etableres ved indgåelse af ægteskab eller registreret partnerskab. Detailændringer Oprettelse af testamente skal som i dag fortsat ske for en notar eller for to uvildige vidner, men som noget nyt skal et testamente, der i dag kan tilbagekaldes formløst, kun tilbagekaldes ved iagttagelse af reglerne for oprettelse af testamenter. Dette gælder dog ikke testamenter, som er oprettet til fordel for ægtefæller og samlevere, idet disse som i dag fortsat anses for tilbagekaldt ved ægteskabets eller samlivets ophør. Som en nyskabelse kan en arvelader nu gyldigt bestemme, hvorledes arveladerens sædvanlige indbo skal fordeles alene ved at oprette en skriftlig, dateret og underskrevet erklæring herom. Sådanne erklæringer har efter den gældende arvelov kunnet anfægtes som en formløs testamentatisk disposition, men anerkendes efter den nye arvelov som en egentlig og gyldig disposition. 5
Hvad bør et testamente indeholde? På baggrund af den nye arvelovs betydelige udvidelse af en testators kompetence til at disponere over sin formue er der anledning til at fremhæve en række af de situationer, som efter vores opfattelse jævnligt bør behandles i et testamente. Det skal understreges, at et testamente er et i høj grad individuelt udformet dokument, der bygger på en drøftelse mellem advokaten og klienten; men alligevel kan der være grund til at fremhæve en række situationer, der kræver overvejelse: 1. Hovedindholdet af ethvert testamente er individuelt udformede regler om boets deling, herunder regler om fortrinsret til nærmere beskrevne aktiver, sikring af den efterlevende ægtefælle, overvejelser om arveafkald m.v., alt afhængig af den enkelte sag. Advokaten bør derfor i hovedtræk kende opretterens familie- og formueforhold. 2. Hvis opretteren af et testamente har mindreårige arvinger er det væsentligt at overveje, hvem der i givet fald skal have forældremyndigheden, hvis begge ægtefæller dør, før arvingerne bliver myndige. Et såkaldt "børnetestamente" kan oprettes i henhold til lov om forældremyndighed og vil i praksis blive fulgt af statsforvaltningen i tilfælde af begge forældres død. 4. I de fleste testamenter bør en opretter overveje, om den arv, der skal tilfalde børn eller børnebørn, skal gøres til enten fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje eller et af de såkaldte "kombinationssærejer". Herved sikres det, at børn, der enten ikke husker eller ikke ønsker at oprette ægtepagt ved indgåelse af ægteskab, alligevel får deres arv som særeje. 5. Ved fællestestamenter, især oprettet af ægtefæller, er det væsentligt at overveje, hvorvidt den længstlevende skal have mulighed for at ændre i et oprettet testamente helt eller delvist. 6. Ved større boer eller ved mere komplicerede testamenter er det af betydning at oprette en såkaldt bobestyrerbestemmelse. Heri ligger, at man ved angivelse af navn på en advokat, eventuelt sammen med en sagkyndig medbobestyrer, tager stilling til, hvem der forestår bobehandlingen til sin tid. Skifteloven kræver, at en sådan bobestyrer navngives, idet skifteretten i modsat fald selv kan udpege en autoriseret bobestyrer, der sædvanligvis ikke har kendskab til opretternes særlige ønsker. 3. Et testamente kan endvidere indeholde en bestemmelse, hvorefter opretteren forbeholder sig at efterlade en formløs fortegnelse om disposition over indbo og andet løsøre, eventuelt så boafgift af sådanne løsøremindegaver betales af boet. Gyldigheden af en sådan fortegnelse er ved den nye arvelov styrket, se side 5 under punktet "Detailændringer". Få nyhedsbrevet elektronisk ved at sende en mail til plesner@plesner.com indeholdende navn og emailadresse Nyhedsbrevet er udgivet af Plesner, og al henvendelse vedrørende oprettelse af testamenter sker til enten Christian Bojsen-Møller eller Pernille Bigaard Redaktion: Christian Bojsen-Møller (ansvarshavende), Pernille Bigaard, Jonas Per Nielsen og Tine Frykman Villadsen Redaktionen er afsluttet den 24. oktober 2007 Yellow Pencil Tryk: From&Co.