Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup

Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Leif Bertelsen

På tur - cykeltur Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup 3

På tur - cykeltur Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Leif Bertelsen Karup 2012 leif@lgbertelsen.dk www.lgbertelsen.dk Kort Leif Bertelsen (tegnet i 2012) Foto Leif Bertelsen Eftertryk tilladt med kildeangivelse Forsidebilledet: Skovsø i Stendal Plantage 4

Se andre cykelture på: http://www.lgbertelsen.dk... og få inspiration, se: http://www.lgbertelsen.dk/natur_og_kultur.html En af de smukke skovdiger 5

Der er mange gode fordele ved at cykle en tur: det gi r motion, frisk luft, naturoplevelse og cykler flere samme er der socialt samvær. Der er en smuk natur og et rigt liv af flora og fauna, samt der kan være kulturhistoriske seværdigheder ved cykelstierne - så er lejligheden til at få frisket sin historie op. Cykelstier i Danmark, der er virkelig mange rigtig gode. Og jeg ville også gerne vise lidt af den danske naturs forskelligheder. For nybegyndere har jeg skrevet et par gode råd - nogle erfaringer som vi har høstet på vore mange cykelture. Derfor: ta cyklen, smør en madpakke og fyld vandflasken og kom af sted. Rigtig go tur! Jeg siger tak til familien for tålmodigheden ved at cykle sammen med mig, med mine mange stop, for nu var der lige en smuk udsigt, en seværdighed, eller noget andet spændende, som jeg lige skal ha et billede af. Geocaching findes ved en del af cykelruter http://www.geocachingdanmark.dk/. Oversigtskort findes her http://www.geo-map.dk/. Yderlige oplysninger om danske jernbaner gennem tiden, se: http://evp.dk/index.php?page=forside Leif Bertelsen Karup foråret 2012 6

Før cykelturen Cykelture i det åbne land er en god oplevelse for krop og sjæl - alle sanser kommer i brug. Før cykelturen En cykeltur på i naturen på de mindre veje giver unikke oplevelser: du ser naturen med flora og fauna, der er fred og ro, der kan være imponerende anlægsarbejder fra fortiden, få biler så de fleste cykelruter er meget børnevenlige, du kommer igennem byerne, og du får lidt motion. Husk cykelpumpen... Ved nogle af cykelruterne er der langt til nærmeste beboelse, så det er en god idè at have cykelpumpen og lappesager med. Det vil heller ikke være af vejen at have lidt værktøj med, så du kan udføre småreparationer - spørg din cykelhandler hvad der bør være i Humlebi i vild timian Ahhh.., modne hindbær reparationstasken. Du kan købe en lille fiks taske til at fastgøre ved sadlen eller på stellet, hvor der er plads til lappesager og værktøj.... og glem ikke plaster Der kan ske uheld! Så vær forberedt med at have et par stykker plaster og en forbinding med. Har du børn med på cykelturen og barnet vælter, kan et stykke plaster gøre underværker. Harer i brakmark 1. Det vil også være en god idè at have druesukker og salttabletter med. Er der varmt, sveder du meget og kommer let til at mangle salt. Når du er meget udkørt og lige mangler energi til de sidste kilometre, er det godt med lidt druesukker. Uden mad og drikke Du skal have rigeligt med væske med. Vand og æblejuce er godt. Og så en god madpakke lavet med groft brød1. Det er heller ikke af vejen at have frugt med - husk at skylle frugten inden du tager hjemmefra, for dit medbragte vand er til at drikke. Hvad ser du Rabatter ved mange af cykelruterne bliver normalt ikke sprøjtet, hvorfor der er et flot flora og fauna. Ålestrup Realskole, opført 1904 Vi bager selv groft brød til vore cykelture: 9 dl. koldt vand, ca. 25 g gær, salt, ca. 100 g økologisk speltgrahamsmel, ca. 100 g økologisk fuldkorns hvedemel, ca. 75 g solsikkekærner, ca. 75 g sesamfrø, ca. 75 g hakkede valnøddeer, ca. 500 g økologisk speltmel, ca. 500 g økologisk hvedemel,. Dejen hæver koldt i ca. 8 timer. Æltes og formes til enten flutes eller boller, efterhæver i ca. 1 time og bages ved ca. 1750C i ca. 18 minutter. 7

Før cykelturen Skotsk højlandskvæg ved Halkær Bredning Forårsbebuder - mælkebøtte og vild stedmoder Når vi har børnebørnene med på cykelture, bliver der spurgt om meget. Så vi anbefaler, at du tager en håndbog med, så du kan bestemme hvad det er du ser af planter og dyr/ fugle. Du vil se insekter, sommefugle, bier og humlebier, køer Gæs på mark nord for Vrads og svin på markerne, måske et rådyr eller et egern - og så et hav af planter/blomster. Du vil også opleve, at der er sæsonens frugter langs stierne, for eksempel: skovjordbær, hindbær, brombær, blåbær, æbler, mirabeller etc. De frugter der er langs cykelruterne må du gerne plukke og spise - frugterne er næsten økologiske. Byerne Når du kommer til en by, bør du se på de gamle husene. Det er tydeligt at se, hvordan en by er vokset op omkring et eller andet, fx. købmand/brugs, station etc. Kirkerne De gamle middelalderkirker er ofte et besøg værd! Desværre er kirkerne ofte aflåst, men kirkegårdspersonalet er venlige - og hvis du spørger låser personalet gerne kirkedøren op. Ofte er der også muligheder for at få vandflasken fyldt.... og så er der næsten altid et toilet ved kirkerne, der gratis kan benyttes. Seværdigheder På de kort der er ved hver cykelrute er der angivet nogle seværdigheder. Det er ikke alle seværdigheder der er vist, så besøg turistkontoret for at få oplysninger om den egn, hvor cykelruten forløber. Skovjordbær i blomst Ved flere af cykelruter er der gode lokale informationer. Nogle af plancherne er gengivet ved beskrivelsen af cykelruterne. Mærk verden Torskemund 8 Svaner ved Halkær Sø Det er ikke kun om sommeren det er en god idè at benytte cykelruterne.

Før cykelturen Hvis du cykler efter løvfald og vælger en cykelrute der forløber gennem en løvskov, kan du se skoven. Alt efter årstiden, kan du for eksempel opleve duften af planter, nyhøstet korn, nyslået græs til hø, når landmanden gøder om foråret, kreaturer der er på græs. Lyt til fuglestemmer, vandet når du krydser et vandløb, blæsten og regnen. Husk: Det er aldrig vejret der er noget galt med det er påklædningen!... så glem ikke regntøjet. Mjødurt ved Herredsbæk (syd for Års) Høstarbejde ved Sunds (nord for Herning) Østerbølle holdeplads (nord for Ålestrup) Sø mellem Them og Vrads, set gennem træbevoksning en vinterdag Landsbyhus i Velds (syd for Ørum) St. Hansted Ådal (nord for Horsens) Jernbanebro over Funder Å og jernbanelinjen Silkeborg - Herning 9

Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Markvej/Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Dige Skive Viborg Sø, fjord eller hav Kjellerup Herning Heder Enge Vejle Skov Informationstavle eller turistkontor Seværdighed Toilet Rasteplads Naturlejrplads Kirke Mod Viborg P-plads Mod Skive Udsigts- eller fugletårn Banesti mod Viborg Mod Skelhøje NORD Frederiks Tre H use Vej j lve da n Ste Å j alve d va es År d Sten Haurdal Mod Viborg Karup Åresv ad Mod Herning Å Skræ Mod Kjellerup Banesti mod Herning Å p ru Ka Halle Å Klik på et kamera - og se et billede Ha lle Val le rbæ Å k Nørre Knudstrup Mod Engesvang 0 10 1 5 km Mod Vejle

Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Fakta om cykelruten Længde: ca. 30 km Stikvalitet: Fast belægning og skovveje med grus Byer: Karup, Frederiks, Skræ og Nørre Knudstrup Vandløb: Åresvad Å, og Haller Å Ruten er børnevenlig Info om cykelruten Smuk tur gennem det flade Midtjylland, hvor terrænet skifter mellem landbrugsarealer, skove og engdrag. I statsskoven er der naturlejrplads med borde/bænke, bålplads med brænde og shelters til overnatning. Der er muligheder for flere historiske indslag: Kartoffeftyskernes opdyrkning af heden fra midten af 1700-tallet, Skovplantningen fra slutningen af 1700-tallet, Meget gamle og velholdte bygninger i statsskoven, Kæmpegrantræer der er mere end 100 år, Spændende vandløb, Engvanding. Lidt om Stien Landskabet Alhede,tidligere hede i Midtjylland, der for størstedelen er opdyrket. Alheden udgør en svagt kegleformet smeltevandsslette mellem Hald Sø og Karup Å. Den ca. 150 km store slette er ikke velafgrænset mod SV, men mod N og Ø har istidens maksimale isud- sletten mod V. Karup Å har eroderet sig dybt ned i aflejringerne. De opdyrkede arealers sandjord skærmes af læhegn, de nye med løvtræer. I mere end 30 år har området V og S for Skelhøje været genstand Rydet og nyplantet skov i Stendal Plantage Eng, hede og skovareal lige nord for Karup bredelse (hovedstilstandslinjen) dannet en tydelig afgrænsning, der ses som en overgang fra småbakket til fladt terræn. Sletten består af tykke lag af smeltevandssand og -grus, der i istiden er blevet spulet ud mod V fra en gletscherport ved Skelhøje (80 m.o.h.) Den kilometerbrede Karup Å-dal med dalterrasser afbryder for intensiv grusgravning. Når gravningen ophører, lægges overjorden tilbage, og arealet dyrkes igen. Nær Karup Å ligger to tilplantede brunkulslejer. Nedbør og grundvand siver hurtigt igennem Alhedessandaflejringer, hvorfor de første primitive brønde ofte tørrede ud. Vandmangel var en af hovedårsagerne til den sene og langsomme opdyrkning af Alheden. Kilde: Den Store Danske. 11

Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Byerne Karup er et meget gammel bosted - kendt fra 1200-tallet, hvor der boede munke, som solgte helsebringende kildevand - er vokset op sammen med jernbanen, som kom til landsdelen i 1907. Frederiks er midtpunktet mellem to bosteder, Haurdal og Grønhøj, som er opført i midten af 1700-tallet, hvor kartoffeltyskerne kom til Midtjylland for at opdyrke heden. Frederiks er vokset op omkring jernbanen og kirken. Skræ og Nørre Knudstrup er typiske landsbyer. - 1766) tyskere op til Midtjylland for at opdyrke heden. Der ertableres to kolonier her: Frederikshede - nu Haurdal og i Frederikshøj, nu Grønhøj, ialt blev det til 30 dobbelthuse. Men det var så strengt at opdyrke heden, at de fleste rejste hjem igen. Vandløbene Ruten krydser to vandløb: Åresvad Å, som har sit udspring øst for Stendal Plantage og Haller Å, som ligeledes udspringer mod øst. Begge løber til Karup Å. Ved 250 års jubilæet, blev dette monument afsløret, udført af Ole Mynster Herold. Rundt om Kartolffelpigfen er der 4 granitbænke, udført af Stine Bitsch. På bænkene står: Kamp mod hedens jord og al, Kartoflen - hedens brød, Sandjords frugt og Samarbejde Haller Å Desuden er der flere små og store vandløb, blandt andet Vallerbæk og Karup Å. Ved Haller Å er der bevaret en del af 17- og 1800-tallets engvandingsanlæg - se herom senere. I 1764, blev det besluttet at opføre en kirke - lige midt imellem de to kolonier. Der blev prædiket på tysk i de næste godt 100 år. Kirken er ikke ret stor. En tur rundt på kirkegården er interessant. Der er mange fremmede navne, navne som stammer fra de indvandre der kom til landsdelen fra midten af 1700-tallet. I 1788 gav kongen (Christian den VII 1766-1808) ordre til at udføre de første hedetilplantninger. Fra 1788 påbegyndtes tilplantningen af Stendal Plantage under forstinspektør G.W. Brüel, senere fulgte Kompedal Plantage1797, Ulvedal Plantage 1799 oghavredal Plantage 1827. Dermed var Alhedens Kongeskov etableret. Målet var at producere træ og at skabe læ til den opdyrkning af Alheden, som havde været i gang siden 1759. Men let var det ikke! Da det var for vanskeligt at pløje lyngen, blev der hakket huller på 3 x 3 fod, hvori der blev sået granfrø fra Norge og lokalt indsamlet birkefrø. Åresvad Å s udløb fra skovsøerne - der er en anelse vand i Åen Ved Åresvad Å s udløb fra de to skovsøer, er der vand i åløbet det meste af året, men i tørkeperioder er vandløbet tørt! Vandet løber under jordens overflade. Og så er det spændende at gå en tur i bunden af åløbet. Andet I midten af 1700-tallet lokkede Frederik den V (1746 12 Et af de oprindelige diger, som blev bygget med lyngtørv

Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Af de afgravede lyngtørv, blev der bygget diger som afgrælnsninger af skovene. I skoven i dag (2012) er der stadig meget store Frederik VI var meget optaget af plantagernes anlæg og udvikling. Han besøgte derfor plantagerne 5 gange fra 1820-28. Et af de store douglasgranner, der er over 100 år. Der skal mindst to mand til at nå omkring træet douglasgranner. En af de gamle kolonigårde, Stendalgård, blev i mange år benyttet som bolig for skovrideren. Desuden er der stadig gamle huse til skovens medarbejdere. Den smukke Stendalgård. Diget omkring Stendalgård er af sten og markererede skovriderens tjenestejord. Øverst: Den sidste skovsø inden Åresvad Å. Nr. 2 fra oven: Der er også løvskov i Stendal Plantage, og inden løbspring kan man se skoven! Nr. 3 fra oven: Der er rigtige gode fritidsfaciliteter i skoven. Foruden løbe- og mountainbaner, er der faciliteter til overnatning og rast. Nedrst: Kildebrønd i skovens østlige del. Måske gravet til kvægdriverene i forbindelse med hærvejen! 13

Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Engvanding ved Haller Å I 1700 tallet begyndte landmændene at vande engarealer, efter en model, som de havde fra Holland. et eksempel på datiden vandingsanlæg. Se afskrift af planchen på næste side Haller Å Vandingskanaler, som de ser ud i 2012 Mod Karup ej ldv i g San Her er der planche om engvanding Haller Å rbæ lle Va j kve Mod Knudstrup Mod Engesvang Ved Haller Å i Viborg Kommune er der vist 14

Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Engvanding ved Haller Å Engvanding på Karup-egnen Fra slutningen af 1700-tallet var Karup centrum for engvandingskunsten, og Vallerbæk, Haller Å og Karup Å var de første i landet, hvor man systematisk udnyttede å-vandet til engvanding.. Her på engen kan man endnu se en dyb,3 m bred kanal, som havde til formål at lede vandet videre til overrisling af de tørre enge langs åen. Anægget langs Haller Å er gravet i begyndelsen af 1800-tallet af hedebonden Peder Staulund, en teknik, han havde lært i Holland. Stedsønnen Jens Staulund videreførte siden arbejdet og blev en kendt engvandingsmester. Andre steder var der fuldt udbyggede engvandingsaniæg på begge sider af áen, f.eks. hvor Sangildvej krydser Haller Å ca. 3 km øst herfor. Anlæggets opbygning Engvanding krævede i sin enkleste form to indretninger: En opstemning af åen og langs med åen en vandingskanal, som lå højere oppe i terrænet end âen. Fra kanalen Iedtes vandet via et system af render langsomt ned over engen. Her aflejrede det næringsstoffer og tilførte jorden fugtighed. Reguleringen af vandtilførslen fra kanalen til renderne foregik ved hjælp af smà bunker græstørv, der henholdsvis àbnede og lukkede for vandet. Det overskydende vand løb tilbage til âen. Eng er agers moder Resultatet af engvandingen var en større høst af godt enghø til vinterfoder, sá bonden kunne holde flere dyr og indsamle mere gødning til ageren. Dermed steg høstudbyttet ogsà på den dyrkede jord, og bonden kunne få større indtægter ved salg af kød og korn. Engvanding var på denne måde en løftestang for agerbruget på heden og satte det lille hedbrug i vækst. Fra 1866 tog Det Danske Hedeselskab ideen op og udførte store projekter ved de vandrige jyske âer, bl.a. ved Skjern Å. Kunstgødning og nye afgrøder gjorde dog med tiden engvanding overflødig, og mange af anlæggene blev ødelagt, da engene blev pløjet og opdyrket til ager. Men i den tid de virkede, var de med til at skabe fremgang i de fattige hedeegne. 15

Tidselsommerfugl En tur på landet kan meget vel være en cykelturtur. Her kan du virkelig opleve naturen i al naturens magt og vælde. Så det er bare om at bruge alle sanserne. På mange cykelruter er der fred og ro. Her er meget natur, og du kan opleve meget kultur. Se de mange seværdigheder der er ganske tæt ved cykelruten, smukke huse/bygninger, meget smukke anlægsarbejder, oldtidsminder, museer og meget andet. Du kommer tæt på flora og fauna. Arealerne ved cykelruterne er den rene natur, som medvirker til et righoldigt liv. Der kan være naturlejrpladser, rastepladser og ikke at forglemme, grøftekanter. Så tag bare madpakken, kaffen eller en sodavand med, men husk at tage dit affald med hjem! Go tur!