INCITAMENTS ORDNINGER November 2010
INDHOLD Incitamentsordninger hvilke og hvorfor 1 Aktietegningsoptioner 7 Aktiekøbsoptioner 13 Aktiekøbsordninger, herunder favørkursaktier 19 Gratisaktier 23 Konvertible gældsbreve 27 Fantomaktier 31 Præstationsbonus 35 Fastholdelsesbonus 38 Særlige udenlandske incitamentsordninger 41 Incitamentsordninger overblik 43 Kontakt 44
INCITAMENTSORDNINGER HVILKE OG HVORFOR For mange danske virksomheder er incitamentsordninger en effektiv måde at tiltrække, motivere og fastholde kvalificerede medarbejdere på. Med en incitamentsordning kan virksomheden give deltagere i ordningen en belønning for at medvirke til, at virksomheden opnår de ønskede resultater. Deltagere i en incitamentsordning kan være alle typer af medarbejdere, fx medlemmer af direktionen, bestyrelsen, tilsynsråd, advisory board og andre. Lovgivningen kan indeholde særlige regler for de respektive grupper af del tagere. Det gælder især lønmodtagere og medlemmer af ledelsen. En incitamentsordning vil typisk bestå af de almindelige danske aktiebaserede eller kontantbaserede ordninger eller en kombination af disse. Aktiebaserede incitamentsordninger omfatter i denne sammenhæng både aktie- og anpartsbaserede (kapitalandelsbaserede) ordninger. Incitamentsordninger kan også bestå af særlige udenlandske ordninger, hvis selskabet er en del af en udenlandsk koncern. INCITAMENTSORDNINGER 1
ALMINDELIGE DANSKE INCITAMENTSORDNINGER SÆRLIGE UDENLANDSKE INCITAMENTSORDNINGER Aktiebaserede incitamentsordninger Kontantbaserede incitamentsordninger Aktiebaserede incitamentsordninger Kontantbaserede incitamentsordninger Aktietegningsoptioner Fantomaktier Employee Stock Purchase Plans (ESPP) Stock Appreciation Rights (SARs) Aktiekøbsoptioner Præstationsbonus Restricted Stock (RS) og Restricted Stock Units (RSU) Aktiekøbsordninger, herunder favørkursaktier Gratisaktier Konvertible gældsbreve Fastholdelsesbonus Shared Perfomance Stock Awards (SPSA) Matching Shares Kombinationsordninger Kombinationsordninger Skattereformen fra 2010 har ophævet de lempelige skatteregler for medarbejderobligationer. Det betyder, at det ikke længere er attraktivt at benytte denne ordning. Ændringerne har som udgangspunkt ikke betydning for eksisterende medarbejderobligationsordninger, men det kan undertiden være tilfældet. 2 INCITAMENTSORDNINGER
Kendetegn TYPISKE KENDETEGN VED INCITAMENTSORDNINGER Et fællestræk ved de almindeligt anvendte incitamentsordninger er, at deltagere i ordningen får en resultatbaseret aflønning, som giver deltagerne en økonomisk motivation som supplement til den faste løn. En grundlæggende forskel på ordningerne er, at de aktiebaserede ordninger kan gøre deltagerne til medejere af virksomheden, mens de kontantbaserede ordninger kun kan medføre udbetaling af et kontant beløb. De aktiebaserede ordninger følger værdiudviklingen i aktierne og skaber her ved typisk en mere langsigtet motivation hos deltagerne, end det er tilfældet med de kontantbaserede ordninger. Aktiebaserede incitamentsordninger Kan give medejerskab til selskabet Incitamentsvirkningen følger værdiudviklingen af aktierne Kan skabe langsigtet motivation hos deltagerne Kan medvirke til at optimere selskabets aktieværdi Kontantbaserede incitamentsordninger Kan give et kontant beløb, men ikke medejerskab til virksomheden Incitamentsvirkningen følger ikke værdiudviklingen af aktierne, bortset fra fantomaktieordninger Skaber typisk en mere kortsigtet motivation hos deltagerne Kan medvirke til at optimere løsningen af specifikke mål i virksomheden, eksempelvis et projektarbejde INCITAMENTSORDNINGER 3
Lovgivningen indeholder særlige regler om incitamentsaflønning i finansielle virksomheder og i aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Komitéen for god Selskabsledelses anbefalinger om aflønning og vejledning om retningslinjer for incitamentsaflønning gælder for danske selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Formål Virksomheden bør gøre sig klart, hvilke mål den ønsker at opnå ved at tilbyde deltagerne en incitamentsordning. Ofte vil virksomhedens ledelse have flere grunde til at tilbyde en incitamentsordning. Samtidig bør deltagerne overveje konsekvenserne ved at indgå i en incitamentsordning. FORMÅLET MED INCITAMENTSORDNINGER Aktiebaserede incitamentsordninger Kontantbaserede incitamentsordninger Fastholde/tiltrække arbejdskraft Tilbyde en konkurrencedygtig lønpakke Skabe motivation til at udføre arbejdet bedre/mere effektivt Opnå likviditetsmæssige fordele Ensrette deltagernes og ejernes interesse i at øge selskabets værdi/aktiekurs og få deltagerne til at agere som medejere af selskabet Opnå løntilbageholdenhed Opfylde krav fra investorer Ensrette ledelsens og deltagernes fokus på og ønske om at opnå bestemte mål Forberede generationsskifte 4 INCITAMENTSORDNINGER
Valg af ordning VALG AF INCITAMENTSORDNING Ledelsens valg af incitamentsordning afhænger af en række forhold i virksomheden, fx økonomiske, kommercielle og juridiske forhold. For at opnå en ordning, der bedst muligt tilgodeser virksomhedens forskellige interesser, bør ledelsen nøje afveje fordele og ulemper ved de enkelte ordninger. Valg af incitamentsordning bør først og fremmest tage afsæt i virksomhedens mål med ordningen. Virksomhedens ledelse skal inddrage forhold som virksomhedens branche, kapitalstruktur, forretningsmodel og vederlagspolitik, når den skal træffe beslutning. Ordningen bør desuden så vidt muligt afspejle de enkelte deltageres ønsker, forventninger og risikovillighed. Hvis ordningen ikke er indrettet og formuleret i overensstemmelse med virksomhedens samlede interesser og/eller efter virksomhedens hensigt, kan det få betydelige juridiske og økonomiske konsekvenser for virksomheden. Det er derfor også væsentligt at få afdækket de juridiske aspekter ved valg af en given incitamentsordning. Kommercielle aspekter Ledelsens mål med ordningen Kapitalstruktur og kommercielle interesser Kutyme inden for branchen Forventninger til fremtiden, fx foranstående omstrukture ringer, salg, generationsskifte eller børsnotering Juridiske aspekter Særlige krav til vedtagelse og offentlighed Skattemæssige konsekvenser for deltagerne og virksomheden, herunder særlige gunstige skatteregler Arbejds- og ansættelsesretlig regulering, særligt ved fratræden Konsekvenser af deltagerens separation, skilsmisse eller død Afhængigt af den valgte ordning varierer de selskabsretlige krav for at kunne indføre en incitamentsordning. Tilsvarende vil kravene til offentlighed om ordningen være forskellige og afhænge af den konkrete ordning. For virksomheden har det desuden betydning, om incitamentsordningen kan udformes som en skattebegunstiget ordning, og om virksomheden har skattemæssigt fradrag og tidspunktet derfor. Både for virksomheden og den enkelte deltager gælder, at skattelovgivningen indeholder betydelige forskelle på, hvordan de enkelte incitamentsordninger beskattes, og hvornår beskatningen sker. Den ansættelsesretlige regulering af de forskellige incitamentsordninger varierer i forhold til deltagerens rettig heder, fx ved fratræden. Incitamentsordninger bør desuden tage højde for konsekvenserne af deltagerens separation, skilsmisse og død. Rettigheder i forbindelse med en incitamentsordning indgår som udgangspunkt i et skifte ved separation, skilsmisse og død. Selskabet kan betinge sig, at ordningen gøres til deltagerens særeje, som oprettes ved en ægtepagt mellem deltageren og dennes ægtefælle. Værdiansættelse af rettighederne i forbindelse med et skifte kan være særdeles vanskelig. Ressourcer, herunder virksomhedens økonomiske situation og vederlagspolitik Individuelle eller generelle ordninger Interesser og ønsker fra ejere, investorer og øvrige interessenter Deltagernes ønsker, forventninger og risikovillighed Typer af deltagere og deres sammensætning Regnskabsmæssige behandling og værdiansættelse Hvad enten en incitamentsordning er etableret i Danmark eller i et udenlandsk koncernselskab, kan der være udfordringer af ansættelsesretlig og skatteretlig karakter i forbindelse med en eventuel udstationering. Udenlandske incitamentsordninger er udarbejdet på grundlag af andre retssystemer end det danske. Sådanne ordninger kan være vanskelige at indpasse under dansk lovgivning, og de juridiske aspekter bør derfor afdækkes nøje. INCITAMENTSORDNINGER 5
Etablering For at etablere en incitamentsordning skal virksomhedens ledelse og deltagere i ordningen gennem en proces, som kan være mere eller mindre omfattende afhængigt af den konkrete ordning. Herunder nævnes de typiske arbejdsgange, når man etablerer en incitamentsordning. 1 AT IDENTIFICERE ØNSKER OG BEHOV TIL ORDNINGEN (FORMÅL) 2 AFDÆKKE ØKONOMISKE OG JURIDISKE KONSEKVENSER AF VALG AF ORDNING 3 TRÆFFE BESLUTNING OM VALG AF ORDNING I RELEVANT BESLUTNINGSORGAN 4 FASTLÆGGE RETNINGSLINJER FOR ORDNINGEN OG TILDELINGEN SAMT VÆRDIANSÆTTE AKTIER (HVOR RELEVANT) 5 FASTLÆGGE FULDSTÆNDIGE VILKÅR FOR ORDNINGEN OG UDFORME AFTALEN 6 VEDTAGE DEN SAMLEDE ORDNING I RELEVANT BESLUTNINGS ORGAN 7 PRÆSENTERE ORDNING FOR DELTAGERNE 8 INDGÅ NØDVENDIGE AFTALER MED DELTAGERNE 9 ADMINISTRERE ORDNINGEN 10 FASTLÆGGE PLAN OG POLITIK FOR FREMTIDIGE ORDNINGER 6 INCITAMENTSORDNINGER
AKTIETEGNINGSOPTIONER Hvad er aktietegningsoptioner? Aktietegningsoptioner også kaldet warrants giver del tageren ret til på et senere tidspunkt at tegne nye aktier i (arbejdsgiver)selskabet eller andre koncernforbundne selskaber til en kurs, som er aftalt på forhånd. Tegningsoptioner kan benyttes i aktie- og anpartsselskaber. Med selskabslovens delvise ikrafttræden marts 2010 er der indført tilsvarende regler om tegningsoptioner for aktieog anpartsselskaber. Aftalen indeholder typisk et vilkår om en modningsperiode efter tildelingen, hvor deltageren ikke kan udnytte optionen (også kaldet vestingperioden). Efter modningsperioden kommer en udnyttelsesperiode, hvor deltageren kan udnytte optionen. Hvis deltageren udnytter optionen, skal denne betale tegningsbeløbet til det selskab, der har udstedt aktietegningsoptionen. Det medfører en kapitalforhøjelse i selskabet. Aktietegningsoptioner adskiller sig fra aktiekøbsoptioner ved, at aktietegningsoptioner giver deltageren ret til at nytegne aktier, mens aktiekøbsoptioner giver deltageren ret til at købe eksisterende aktier. Ved udnyttelse af aktiekøbsoptioner sker der derfor (modsat aktietegningsoptioner) ingen forhøjelse af aktiekapitalen. Hvad kræver selskabsretten? For at udstede aktietegningsoptioner skal det selskab, der udsteder dem, holde en generalforsamling, der beslutter tildelingen af aktietegningsoptioner, eller som skal bemyndige selskabets øverste ledelse til at foretage tildelingen. Selskabet skal udarbejde en række selskabsretlige dokumenter til brug for generalforsamlingen. Krav til stemmeflertal på generalforsamlingen afhænger blandt andet af, om selskabet udsteder aktietegningsoptionerne til markedskurs eller til favørkurs (det vil sige til en lavere kurs end aktiernes markedskurs). Endvidere har det betydning, om deltageren, som tildeles aktietegningsoptioner, er aktionær i forvejen. Generalforsamlingens beslutning om at udstede aktietegnings optioner skal indeholde stillingtagen til en række forhold, herunder til betydningen af efterfølgende ændringer i selskabskapitalen eller omstruktureringer i selskabet (fusion, spaltning mv.). SELSKABSRET Fordele Ulemper/krav Hvad bør ledelsen tage stilling til? Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når den vil etablere en aktietegningsoptionsordning. Herunder nævnes en række væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til, når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den bør se på: personkredsen, som skal være omfattet af ordningen, herunder om ordningen skal være generel eller begrænset til bestemte deltagere antallet af aktier (både totalt og til de enkelte deltagere i ordningen) udnyttelseskursen på aktietegningsoptionerne om udnyttelseskursen skal være fast eller variabel (fx stige over tid) om der eventuelt skal være et vederlag for aktietegningsoptionerne, som deltagerne skal betale ved tildelingen af optionerne modningsperiodens varighed udnyttelsesperiodens varighed og eventuelle faste udnyttelsesvinduer inden for udnyttelsesperioden særlige vilkår for aktietegningsoptionerne og de aktier, deltageren tegner på grundlag deraf (fx omsættelighedsbegrænsninger, indløsningsforpligtelser mv.) eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren. Selskabet får kapital, når deltageren udnytter optionen (kapitalforhøjelse i selskabet) Selskabets likviditet bliver ikke belastet af incitamentsordningen Krav om generalforsamling Selskabet skal udarbejde en række selskabsretlige dokumenter, som generalforsamlingen skal godkende Offentlighed om ordningens indhold i selskabets vedtægter (særlige vedtagelses- og/eller offentlighedskrav for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og særlige regler for finansielle virksomheder) Etablering, administration og kontrol af ordningen kan være omkostningskrævende for selskabet, herunder løbende registreringer af kapitalforhøjelser, når deltagere udnytter optioner INCITAMENTSORDNINGER 7
Hvordan beskattes aktietegningsoptioner? For deltagere i aktietegningsoptionsordninger har beskatningen af ordningen betydning for, hvilket beløb deltageren i sidste ende står tilbage med. For selskabet har valget af ordning betydning for muligheden for og størrelsen af et skattemæssigt fradrag og tidspunktet derfor. Skattelovgivningen giver mulighed for at udforme en aktietegningsoptionsordning som en skattebegunstiget ordning. SKATTERET Fordele Mulighed for en skattemæssigt begunstiget ordning, som for deltageren indebærer skatteudskydelse og/eller reduceret beskatning af værdien, når beskatningen sammenholdes med almindelig lønbeskatning Efter omstændighederne mulighed for fradragsret for arbejdsgiverselskabet Ulemper/krav Opfyldelse af admini strative krav, der sikrer, at skattereglerne overholdes Nogle skattebegunstigede ordninger indeholder begrænsninger, som kan modvirke incitamentseffekten, navnlig begrænsninger i værdien af de tildelte aktietegningsoptioner og efter omstændighederne krav om båndlæggelse af aktierne i en årrække 8 INCITAMENTSORDNINGER
BESKATNING AF AKTIETEGNINGSOPTIONER Skatteordning 7A 7H 28 Personkreds Medarbejdere Medarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligt arbejde Beskatningstidspunkt Ved salg af underliggende aktier Ved udnyttelse/salg af optionen Beskatning Forskellen mellem købspris og salgspris på aktierne beskattes som aktieindkomst, det vil sige med 28/42 % Forskellen mellem købspris og aktiernes markedskurs på udnyttelsestidspunktet beskattes som lønindkomst, det vil sige med op til ca. 56 %, inklusive AM-bidrag. Ved efterfølgende salg af aktierne beskattes forskellen mellem den lønbeskattede værdi og salgsprisen som aktieindkomst, det vil sige med 28/42 % Fradrag for arbejdsgiver Ja, opgøres på udnyttelsestidspunktet Nej Ja, opgøres på udnyttelses- /optionssalgstidspunktet Indeholdelse af A-skat/ AM-bidrag for arbejdsgiver Oplysningsforpligtelse over for SKAT Nej Ja, herunder krav om advokat-/revisorerklæring Ja Særlige krav til ordning Skal normalt tilbydes alle medarbejdere 5-års båndlæggelseskrav for de udstedte aktier Anvendelse af ordning skal aftales skriftligt mellem medarbejder/arbejdsgiver Forudsætter, at mindst én af parterne kan forlange afregning i aktier Værdi max. 10 % af årslønnen i tildelingsåret Forudsætter, at medarbejderen faktisk modtager aktier For aktietegningsoptioner er tre skatteretlige regelsæt relevante. Det drejer sig om ligningslovens 7A, 7H og 28. Ordningerne bliver derfor ofte betegnet som 7A-ordninger, 7H-ordninger og 28-ordninger. INCITAMENTSORDNINGER 9
Hvilken ansættelsesretlig regulering gælder? Hvis deltageren er lønmodtager, er aktietegningsoptionsordninger som udgangspunkt underlagt bestemmelserne i aktieoptionsloven. Aktieoptionsloven indeholder en regulering af en række ansættelsesretlige forhold, når lønmodtagere får aktietegningsoptioner. Loven regulerer blandt andet selskabets og lønmodtagerens retsstilling ved dennes eventuelle fratræden. Hvis selskabet opsiger lønmodtagere, uden at de har misligholdt deres forpligtelser, vil de efter bestemmelserne i aktieoptionsloven være berettiget til at beholde aktietegningsoptionerne, som om de stadig var ansat i selskabet. Aktietegningsoptionsordninger bliver ikke betragtet som løn i traditionel forstand. Selskabet skal derfor ikke beregne feriepenge af værdien af optionerne. Det afhænger af den individuelle aftale, om værdien af optionerne er en del af den pensionsberettigede løn. Ansættelsesbevisloven kan ikke anvendes i forbindelse med aktietegningsoptioner, idet arbejdsgiverens oplysningspligt er særskilt reguleret i aktieoptionsloven. Direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere, er ikke omfattet af aktieoptionsloven. Derfor er aftalefriheden for denne personkreds kun begrænset af almindelige aftaleretlige principper. Det stiller krav om nøje fastlæggelse af vilkårene i aftalen. ANSÆTTELSESRET Fordele Aktieoptionsloven giver klarhed over lønmodtagerens retsstilling ved ansættelsesforholdets ophør En lønmodtager, der selv siger op, er ikke berettiget til at beholde tildelte aktietegningsoptioner, medmindre opsigelsen skyldes selskabets misligholdelse, eller dette er særskilt aftalt med selskabet Der skal ikke beregnes feriepenge, fratrædelsesgodtgørelser og kompensation for konkurrence- og kundeklausuler af værdien af optionerne Ingen begrænsninger for direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere (aftalefrihed) Ulemper/krav Lønmodtagere, der opsiges af selskabet, uden at de har misligholdt deres forpligtelser, er berettiget til at beholde aktietegningsoptionerne efter fratræden Lønmodtageren har ret til tildeling af en forholdsmæssig andel af aktietegningsoptioner beregnet på baggrund af ansættelsestiden i den optjeningsperiode, hvori lønmodtageren fratræder Aktieoptionsloven stiller krav om særlig oplysningspligt for selskabet over for lønmodtagere oplysningerne skal gives på dansk 10 INCITAMENTSORDNINGER
Hvornår kan det være attraktivt at bruge aktietegningsoptioner? Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtter selskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfor tage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger, økonomiske og kommercielle mål samt den relevante persongruppes sammensætning. Hvis målet er, at deltagerne i ordningen skal få incitament til at øge selskabets aktieværdi og agere som ejere, er en aktiebaseret ordning som aktietegningsoptionsordningen en mulighed. Ordningen får deltagerne til at fokusere på de langsigtede resultater i virksomheden. Dog kan incitamentseffekten svækkes, hvis deltagerne ikke kan se sammenhængen mellem arbejdsindsatsen og aktiekursen. Incitamentsvirkningen kan ligeledes svækkes, hvis deltagerne ikke har udsigt til en kursstigning inden for en overskuelig fremtid. Selskabets likviditet bliver som udgangspunkt ikke belastet af ordningen. Administrationen af aktietegningsoptionsordninger kan dog være ressourcekrævende. Aktietegningsoptionsordninger er især relevante, hvis ledelsen inden for en kortere tidshorisont tænker på at sælge eller børsnotere det selskab, der udsteder aktietegnings optionerne, eller hvis ledelsen har grund til at forvente betydelig vækst i virksomheden inden for en kortere tids horisont. INCITAMENTSORDNINGER 11
12 INCITAMENTSORDNINGER
AKTIEKØBSOPTIONER Hvad er aktiekøbsoptioner? Aktiekøbsoptioner giver deltageren i ordningen ret til på et senere tidspunkt at købe eksisterende aktier i (arbejdsgiver)selskabet eller koncernforbundne selskaber til en kurs, som er aftalt på forhånd. Købsoptioner kan benyttes i aktie- og anpartsselskaber. Aftalen indeholder typisk et vilkår om en modningsperiode efter tildelingen af optionen, hvor deltageren ikke kan udnytte den (også kaldet vestingperioden). Efter modningsperioden kommer en udnyttelsesperiode, hvor deltageren kan udnytte optionen. Køber deltageren aktierne af det selskab, der udsteder aktiekøbsoptionerne, skal selskabet overdrage aktierne til deltageren mod deltagerens betaling af købesummen for aktierne. Aktiekøbsoptioner adskiller sig fra aktietegningsoptioner ved, at aktietegningsoptioner giver ret til at nytegne aktier, mens aktiekøbsoptioner giver ret til at købe eksisterende aktier. Ved udnyttelse af aktiekøbsoptioner sker der derfor (modsat aktietegningsoptioner og konvertible gældsbreve) ingen forhøjelse af aktiekapitalen. Hvad kræver selskabsretten? Aktiekøbsoptioner er (modsat aktietegningsoptioner og konvertible gældsbreve) ikke særskilt reguleret i selskabslovgivningen. Det betyder, at selskabets øverste ledelse som udgangspunkt kan etablere ordningen, uden at generalforsamlingen skal godkende det. Desuden skal selskabets vedtægter ikke indeholde oplysninger om ordningen. Der gælder særlige regler for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og finansielle virksomheder. For at opfylde arbejdsgiverens forpligtelser i henhold til en aktiekøbsoptionsordning sælger det selskab, der har udstedt aktiekøbsoptionerne, egne aktier til de enkelte deltagere i ordningen. Hvis selskabet ikke har en beholdning af egne aktier, er selskabet nødt til at købe aktier fra selskabets aktionærer. Det kræver, at selskabet har den nødvendige frie egenkapital til at erhverve aktierne, og at generalforsamlingen har bemyndiget selskabets ledelse til at købe egne aktier. Hvad bør ledelsen tage stilling til? Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når den vil etablere en aktiekøbsoptionsordning. Herunder nævnes en række væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til, når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den bør se på: personkredsen, som skal være omfattet af ordningen, og om ordningen skal være generel eller begrænset til bestemte deltagere antallet af aktier (både totalt og til de enkelte deltagere i ordningen) udnyttelseskursen på aktiekøbsoptionerne om udnyttelseskursen skal være fast eller variabel (fx stige over tid) eventuelt vederlag for aktiekøbsoptionerne, som deltageren skal betale ved tildelingen af optionerne modningsperiodens varighed udnyttelsesperiodens varighed og eventuelle faste udnyttelsesvinduer inden for udnyttelsesperioden særlige vilkår for aktiekøbsoptionerne og de aktier, deltageren erhverver på grundlag deraf (fx omsættelighedsbegrænsninger, indløsningsforpligtelser mv.) eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren. SELSKABSRET Fordele Ingen krav om generalforsamlingsgodkendelse, medmindre selskabet skal købe aktier fra selskabets aktionærer for at kunne opfylde optionerne Ingen offentlighed om ordningen i selskabets vedtægter Selskabets likviditet bliver som udgangspunkt ikke belastet af ordningen, medmindre selskabet skal købe de nødvendige aktier for at kunne opfylde optionerne Ulemper/krav Særlige vedtagelsesog/eller offentlighedskrav for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og særlige regler for finansielle virksomheder Etablering, administration og kontrol af ordningen kan være omkostningskrævende for selskabet. Særligt hvor selskabet som følge af ordningen får et større antal minoritetsaktionærer INCITAMENTSORDNINGER 13
Hvordan beskattes aktiekøbsoptioner? For deltagere i aktiekøbsoptionsordninger har beskatningen af ordningen betydning for, hvilket beløb deltageren i sidste ende står tilbage med. For selskabet har valget af ordning betydning for muligheden for og størrelsen af et skattemæssigt fradrag og tidspunktet derfor. Skattelovgivningen giver mulighed for at udforme aktiekøbsoptioner som en skattebegunstiget ordning. SKATTERET Fordele Kan udformes som en skatte mæssigt begunstiget ordning, som for deltageren indebærer skatteudskydelse og/eller reduceret beskatning af værdien, når beskatningen sammenholdes med almindelig lønbeskatning Efter omstændighederne mulighed for fradragsret for arbejdsgiverselskabet Ulemper/krav Opfyldelse af administra tive krav, der sikrer, at skattereglerne overholdes Nogle skattebegunstigede ordninger indeholder begrænsninger, som kan modvirke incitamentseffekten, navnlig begrænsninger i værdien af de tildelte aktiekøbsoptioner og efter omstændighederne krav om båndlæggelse af aktierne i en årrække 14 INCITAMENTSORDNINGER
BESKATNING AF AKTIEKØBSOPTIONER Skatteordning 7A 7H 28 Personkreds Medarbejdere Medarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligt arbejde Beskatningstidspunkt Ved salg af underliggende aktier Ved udnyttelse/salg af optionen Beskatning Forskellen mellem købspris og salgspris på aktierne beskattes som aktieindkomst, det vil sige med 28/42 % Forskellen mellem købspris og aktiernes markedskurs beskattes som lønindkomst, det vil sige med op til ca. 56 %, inklusive AM-bidrag. Ved efterfølgende salg af aktierne beskattes forskellen mellem den lønbeskattede værdi og salgsprisen som aktieindkomst, det vil sige med 28/42 % Fradrag for arbejdsgiver Ja, opgøres på udnyttelsestidspunktet Nej Ja, opgøres på udnyttelsestidspunktet Indeholdelse af A-skat/ AM-bidrag for arbejdsgiver Oplysningsforpligtelse over for SKAT Nej Ja, herunder krav om advokat-/revisorerklæring Ja Særlige krav til ordning Skal normalt tilbydes alle medarbejdere 5-års båndlæggelseskrav for de erhvervede aktier Anvendelse af ordning skal aftales skriftligt mellem medarbejder/arbejdsgiver Forudsætter, at mindst én af parterne kan forlange afregning i aktier Værdi max. 10 % af årslønnen i tildelingsåret Forudsætter, at medarbejderen faktisk modtager aktier For aktiekøbsoptioner er tre skatteretlige regelsæt relevante. Det drejer sig om ligningslovens 7A, 7H og 28. Ordningerne betegnes derfor ofte som 7A-ordninger, 7H-ordninger eller 28-ordninger. INCITAMENTSORDNINGER 15
Hvilken ansættelsesretlig regulering gælder? Hvis deltageren er lønmodtager, er aktiekøbsoptioner som udgangspunkt underlagt bestemmelserne i aktieoptionsloven. Aktieoptionsloven indeholder en regulering af en række ansættelsesretlige forhold, når lønmodtagere får aktiekøbsoptioner. Aktieoptionsloven regulerer blandt andet selskabets og lønmodtagerens stilling ved medarbejderens fratræden. Hvis selskabet opsiger lønmodtagere, uden at de har misligholdt deres forpligtelser, vil de efter bestemmelserne i aktieoptionsloven være berettiget til at beholde aktiekøbsoptionerne, som om de stadig var ansat i selskabet. Aktiekøbsoptioner bliver ikke betragtet som løn i traditionel forstand. Selskabet skal derfor ikke beregne feriepenge af værdien af optionerne. Det afhænger af den individuelle aftale, om værdien af optionerne er en del af den pensionsberettigede løn, hvilket dog normalt ikke vil være tilfældet. Ansættelsesbevisloven kan ikke anvendes i forbindelse med aktiekøbsoptioner, idet arbejdsgiverens oplysningspligt er særskilt reguleret i aktieoptionsloven. Direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere, er ikke omfattet af aktieoptionsloven. Derfor er aftalefriheden for denne personkreds kun begrænset af almindelige aftaleretlige principper. Det stiller krav om nøje fastlæggelse af vilkårene i aftalen. ANSÆTTELSESRET Fordele Aktieoptionsloven giver klarhed over lønmodtagerens retsstilling ved ansættelsesforholdets ophør En lønmodtager, der selv siger op, er ikke berettiget til at beholde tildelte aktiekøbsoptioner efter fratræden, medmindre opsigelsen skyldes selskabets misligholdelse, eller dette er særskilt er aftalt med selskabet Der skal ikke beregnes feriepenge, fratrædelsesgodtgørelser og kompensation for konkurrence- og kundeklausuler af værdien af optionerne Ingen begrænsninger for direktionen (aftalefrihed) Ulemper/krav Lønmodtagere, der opsiges af virksomheden, uden at de har misligholdt deres forpligtelser, er berettiget til at beholde aktiekøbsoptionerne efter fratræden Lønmodtagere har ret til tildeling af en forholdsmæssig andel af aktiekøbsoptioner beregnet på baggrund af ansættelses tiden i den optjenings periode, hvori lønmodtageren fratræder Aktieoptionsloven stiller krav om særlig oplysningspligt for selskabet over for lønmodtagerne oplysningerne skal gives på dansk 16 INCITAMENTSORDNINGER
Hvornår kan det være attraktivt at bruge aktiekøbsoptioner? Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtter selskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfor tage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger, øko nomiske og kommercielle mål samt den relevante persongruppes sammensætning. Hvis målet er, at deltagerne i ordningen skal få incitament til at øge selskabets aktieværdi og agere som ejere, er en aktiebaseret ordning som aktiekøbsoptionsordningen en mulighed. Selskabets likviditet bliver som udgangspunkt ikke belastet af ordningen, medmindre selskabet skal indkøbe de nødvendige aktier for at opfylde optionerne. Administrationen af aktiekøbsoptionsordninger kan dog være ressourcekrævende for selskabet. Aktiekøbsoptionsordninger er især relevante, hvis ledelsen inden for en kortere tidshorisont tænker på at sælge eller børsnotere det selskab, der udsteder aktiekøbsoptionerne, eller hvis ledelsen har grund til at forvente betydelig vækst i selskabet inden for en kortere tidshorisont. Ordningen får deltagerne til at fokusere på de langsigtede resultater i virksomheden. Incitamentseffekten kan svækkes, hvis deltagerne ikke kan se sammenhængen mellem arbejdsindsatsten og aktiekursen. Incitamentsvirkningen kan ligeledes svækkes, hvis deltagerne ikke har udsigt til en kursstigning inden for en overskuelig fremtid. INCITAMENTSORDNINGER 17
18 INCITAMENTSORDNINGER
AKTIEKØBSORDNINGER, HERUNDER FAVØRKURSAKTIER Hvad er aktiekøbsordninger? Aktiekøbsordninger indebærer, at selskabet tilbyder deltageren at købe aktier i (arbejdsgiver)selskabet eller koncernforbundne selskaber til en kurs, som er aftalt på forhånd. Aktiekøbsordninger kan benyttes i aktie- og anpartsselskaber. Favørkursaktier betyder, at deltageren får tilbudt aktierne til en kurs, der er lavere end aktiernes markedskurs. Deltageren i en aktiekøbsordning bliver aktionær i selskabet allerede i forbindelse med ordningens etablering. Det er anderledes end ved aktietegningsoptioner og aktiekøbsoptioner, som er kendetegnet ved, at deltageren kan vælge at tegne eller købe aktier senere efter en modningsperiode. Desuden skal selskabets vedtægter ikke indeholde oplysninger om ordningen. Der gælder særlige regler for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og finansielle virksomheder. For at opfylde arbejdsgiverens forpligtelser i henhold til en aktiekøbsordning skal selskabet sælge egne aktier til deltageren. Hvis selskabet ikke har en beholdning af egne aktier, er selskabet nødt til at købe aktierne fra selskabets aktionærer. Det kræver, at selskabet har den nødvendige frie egenkapital til at erhverve aktierne, og at generalforsamlingen har bemyndiget selskabets ledelse til at købe egne aktier. SELSKABSRET Hvad bør ledelsen tage stilling til? Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når den vil etablere en aktiekøbsordning. Herunder nævnes en række væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til, når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den bør se på: personkredsen, som skal være omfattet af ordningen, og om ordningen skal være generel eller begrænset til bestemte deltagere antallet af aktier (både totalt og til de enkelte deltagere i ordningen) eventuel fastsættelse af kursen på aktierne fastsættelse af købsprisen på aktierne særlige vilkår for de aktier, deltageren køber på grundlag af aktiekøbsordningen (fx omsættelighedsbegrænsninger, indløsningsforpligtelser mv.) eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren. Hvad kræver selskabsretten? Beslutningen om at give deltageren en aktiekøbsordning er (modsat aktietegningsoptioner og konvertible gældsbreve) ikke særskilt reguleret i selskabslovgivningen. Det betyder, at selskabets øverste ledelse som udgangspunkt kan etablere ordningen, uden at generalforsamlingen skal godkende det. Fordele Ingen krav om generalforsamlingsgodkendelse, medmindre selskabet skal købe aktier fra selskabets aktionærer for at kunne opfylde aktiekøbsordningen Ingen krav om offentlighed om ordningen i selskabets vedtægter Selskabets likviditet bliver som udgangspunkt ikke belastet af incitamentsordningen, medmindre selskabet skal købe de nødvendige aktier for at kunne opfylde aktiekøbsordningen Ulemper/krav Særlige vedtagelsesog/eller offentlighedskrav for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og særlige regler for finansielle virksomheder Etablering, administration og kontrol af ordningen kan være omkostningskrævende for selskabet. Særligt hvor selskabet som følge af ordningen får et større antal minoritets aktionærer INCITAMENTSORDNINGER 19
Hvordan beskattes aktiekøbsordninger? For deltagere i aktiekøbsordninger har beskatningen af ordningen betydning for, hvilket beløb deltageren i sidste ende står tilbage med. For selskabet har valget af ordning betydning for muligheden for og størrelsen af et skattemæssigt fradrag og tidspunktet derfor. Skattelovgivningen giver mulighed for at udforme aktiekøbsordninger som en skattebegunstiget ordning. Den skattemæssige behandling af aktiekøbsordninger afhænger først og fremmest af, om selskabet tilbyder deltageren aktiekøbsordningen til favørpris eller til markedspris. Sker købet til markedspris, har købet normalt ikke skattemæssige konsekvenser for deltageren eller for selskabet. Sker købet til en favørpris, kan der være betydelige forskelle på, hvordan aktiekøbsordninger beskattes, og hvornår beskatningen udløses. Det afhænger af, hvilket skatteretligt regelsæt aktiekøbsordningen er underlagt. SKATTERET Fordele Kan udformes som en skattemæssigt begunstiget ordning, som for deltage ren indebærer skatteudskydelse og eventuelt også reduceret beskatning af værdien, når beskatningen sammenholdes med almindelig lønbeskatning Efter omstændighederne mulighed for fradragsret for arbejdsgiverselskabet Ulemper/krav Opfyldelse af administrative krav, der sikrer, at skattereglerne overholdes Nogle skattebegunstigede ordninger indeholder begrænsninger, som kan modvirke incitamentseffekten, navnlig begrænsninger i værdien af de erhvervede aktier og efter omstændighederne krav om båndlæggelse af aktierne i en årrække 20 INCITAMENTSORDNINGER
BESKATNING AF AKTIEKØBSORDNINGER Skatteordning 7A 7H Alm. løngode Personkreds Medarbejdere Medarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligt arbejde for selskabet Beskatningstidspunkt Ved salg af aktier Ved tildeling Beskatning Forskellen mellem aktiekøbspris og salgspris på aktierne beskattes som aktieindkomst, det vil sige med 28/42 % Forskellen mellem aktiekøbspris og aktiernes markedskurs beskattes som lønindkomst, det vil sige med op til ca. 56 %, inklusive AM-bidrag. Ved efterfølgende aktiesalg beskattes forskellen mellem den lønbeskattede værdi og salgsprisen som aktieindkomst, det vil sige med 28/42 % Fradrag for arbejdsgiver Ja, opgøres på udnyttelsestidspunktet Nej Ja, opgøres på det konkrete retserhvervelsestidspunkt Indeholdelse af A-skat/ AM-bidrag for arbejdsgiver Oplysningsforpligtelse over for SKAT Nej Ja, herunder krav om advokat-/revisorerklæring. Ja Særlige krav til ordning Skal normalt tilbydes alle medarbejdere 5-års båndlæggelseskrav for de erhvervede aktier Anvendelse af ordning skal aftales skriftligt mellem medarbejder/arbejdsgiver Værdi max. 10 % af årslønnen i tildelingsåret For aktiekøbsordninger er to skatteretlige regelsæt relevante. Det drejer sig om ligningslovens 7A og 7H. Ordningerne betegnes derfor ofte som 7A-ordninger og 7H-ordninger. Hvis kravene til de to ordninger ikke er opfyldt, gælder den almindelige løngodebeskatning. INCITAMENTSORDNINGER 21
Hvilken ansættelsesretlig regulering gælder? Aktiekøbsordninger, hvor medarbejdere køber aktier til markedspris, er som udgangspunkt ikke omfattet af den ansættelsesretlige lovgivning. De anses for et aktiekøb, der er foretaget som led i medarbejderens personlige investering. Den indgåede aftale mellem medarbejder og selskab er omfattet af de almindelige aftaleretlige principper, og domstolene kan efter omstændighederne tilsidesætte eller ændre aftalen, hvis den er urimelig for medarbejderen. Den ansættelsesretlige lovgivning, fx funktionærloven og ferieloven, finder således ikke anvendelse på aktiekøbsordninger til markedskurs. Det er usikkert, om lov om ansættelsesbeviser finder anvendelse. Derimod finder den ansættelsesretlige lovgivning anvendelse på favørkursaktier, idet en medarbejder, der fratræder i løbet af et optjeningsår, får en forholdsmæssig andel af de favørkursaktier, medarbejderen ville være berettiget til, hvis han/hun havde været ansat hele året efter funktionærlovens 17a. Lov om ansættelsesbeviser finder sandsynligvis også anvendelse på en favørkursaktieordning. Ferieloven kan delvist finde anvendelse under særlige omstændigheder. Hvornår kan det være attraktivt at bruge aktiekøbsordninger? Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtter selskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfor tage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger, økonomiske og kommercielle mål samt den relevante medarbejdergruppes sammensætning. Hvis målet er, at deltagere i ordningen skal få incitament til at øge selskabets aktieværdi og agere som ejere, er en aktiebaseret ordning som aktiekøbsordningen en mulighed. Det kan navnlig være relevant, hvis ledelsen inden for en kortere tidshorisont tænker på at sælge eller børsnotere det selskab, der udsteder aktierne, eller hvis ledelsen har grund til at forvente betydelig vækst i selskabet inden for en kortere tidshorisont. I modsætning til en aktietegningsoptionsordning eller aktiekøbsoptionsordning hvor der ingen risiko er for tab for den enkelte deltager forud for udnyttelsestidspunktet er der i aktiekøbsordninger en risiko for, at deltagere i ordningen lider et tab, hvis aktiekursen bliver lavere end købsprisen. De vilkår, der aftales i forhold til en senere afhændelse af de pågældende aktier, kan være afgørende for domstolenes bedømmelse af aktiekøbsordningers rimelighed. ANSÆTTELSESRET Fordele Aktiekøbsordninger til markedspris er ikke omfattet af ansættelsesretlige regler, men alene af de almindelige principper i aftaleloven. Arbejds giveren pålægges ikke en række afledte ydelser og krav efter funktionær lovens regler Ulemper/krav Aktiekøbsordninger til favørkurs indeholder et lønelement og er derfor underlagt ufravigelig ansættelsesretlig lovgivning Særlig byrdefulde aftalevilkår kan være genstand for rimelighedscensur fra domstolenes side 22 INCITAMENTSORDNINGER
GRATISAKTIER Hvad er gratisaktier? Gratisaktier er aktier, som (arbejdsgiver)selskabet eller andre koncernforbundne selskaber forærer deltageren, normalt i henhold til særligt fordelagtige skatteregler. Deltageren bliver med det samme aktionær i selskabet, og det samme er tilfældet ved aktiekøbsordninger. Anderledes forholder det sig ved aktietegningsoptioner og aktiekøbsoptioner, som er kendetegnet ved, at deltageren kan vælge at tegne eller købe aktier efter en modningsperiode. Gratisaktier kan benyttes i aktie- og anpartsselskaber. Deltageren kan få gratisaktier ved, at selskabet giver egne aktier til deltageren. Hvis selskabet ikke har en beholdning af egne aktier, er selskabet nødt til at købe aktierne fra selskabets aktionærer. Det kræver, at selskabet har den nødvendige frie egenkapital til at erhverve aktierne, og at generalforsamlingen har bemyndiget selskabets ledelse til at købe egne aktier. SELSKABSRET Fordele Ulemper/krav Hvad bør ledelsen tage stilling til? Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når den vil forære gratisaktier. Herunder er nævnt en række væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til, når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den bør se på: personkredsen, som skal være omfattet af ordningen, og om ordningen skal være generel eller begrænset til bestemte deltagere (en skattebegunstiget ordning kan dog begrænse mulighederne for at indsnævre personkredsen, jf. nærmere nedenfor) antallet af aktier (både totalt og til de enkelte deltagere i ordningen) særlige vilkår for de aktier, deltageren får foræret som gratisaktier (fx omsættelighedsbegrænsninger, indløsningsforpligtelser mv.) eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren. Ingen krav om generalforsamlingsgodkendelse, medmindre selskabet skal købe aktier fra selskabets aktionærer for at kunne forære deltagerne gratisaktier Ingen krav om offentlighed om ordningen i selskabets vedtægter Selskabets likviditet bliver som udgangspunkt ikke belastet af incitamentsordningen, medmindre selskabet skal købe de nødvendige aktier for at kunne forære deltagerne gratisaktier Særlige vedtagelsesog/eller offentlighedskrav for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og særlige regler for finansielle virksomheder Etablering, administration og kontrol af ordningen kan være omkostningskrævende for selskabet. Særligt hvor selskabet som følge af ordningen får et større antal minoritetsaktionærer Hvad kræver selskabsretten? Beslutning om at lade deltageren få gratisaktier er (modsat aktietegningsoptioner og konvertible gældsbreve) ikke særskilt reguleret i selskabslovgivningen. Det betyder, at selskabets øverste ledelse som udgangspunkt kan etablere ordningen, uden at det skal godkendes af generalforsamlingen. Desuden skal selskabets vedtægter ikke indeholde oplysninger om ordningen. Der gælder særlige regler for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og finansielle virksomheder. INCITAMENTSORDNINGER 23
Hvordan beskattes gratisaktier? Skattelovgivningen giver mulighed for at give gratisaktier efter en skattebegunstiget ordning. Skattelovgivningens regler om gratisaktier medfører imidlertid, at der kan være betydelige forskelle på, hvordan deltageren bliver beskattet af gratisaktieordninger, og hvornår deltageren bliver beskattet. Tilsvarende er det forskelligt, om arbejdsgiverselskabet har skattemæssigt fradrag og tidspunktet derfor. Det afhænger af, hvilket skatteretligt regelsæt gratisaktierne er underlagt. SKATTERET Fordele Kan udformes som en skatte mæssigt begunstiget ordning, som for deltageren indebærer skatteudskydelse og reduceret beskatning af værdien, når beskatningen sammenholdes med almindelig lønbeskatning Efter omstændighederne mulighed for fradragsret for arbejdsgiverselskabet Ulemper/krav Opfyldelse af administrative krav, der sikrer, at skattereglerne overholdes Nogle skattebegunstigede ordninger indeholder begrænsninger, som kan modvirke incitamentseffekten, navnlig begrænsninger i værdien af de tildelte aktier og efter omstændighederne krav om båndlæggelse af aktierne i en årrække 24 INCITAMENTSORDNINGER
BESKATNING AF GRATISAKTIEORDNINGER Skatteordning 7A 7H Alm. løngode Personkreds Medarbejdere Medarbejdere Medarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligt arbejde Beskatningstidspunkt Ved salg af aktier Ved tildeling Beskatning Forskellen mellem aktiernes markedspris ved tildeling og aktiernes salgspris beskattes som aktieindkomst, det vil sige med 28/42 % Forskellen mellem gratisaktiepris og salgspris på aktierne beskattes som aktieindkomst, det vil sige med 28/42 % Forskellen mellem gratisaktiepris og aktiernes markedskurs beskattes som lønindkomst, det vil sige med op til ca. 56 %, inklusive AM-bidrag. Ved efterfølgende salg af aktierne beskattes forskellen mellem den lønbeskattede værdi og salgsprisen som aktieindkomst, det vil sige med 28/42 % Fradrag for arbejdsgiver Ja, opgøres på udnyttelsestidspunktet Nej Ja, opgøres på det konkrete retserhvervelsestidspunkt Indeholdelse af A-skat/ AM-bidrag for arbejdsgiver Nej Oplysningsforpligtelse over for SKAT Ja, herunder krav om advokat-/revisorerklæring. Ja Særlige krav til ordning Skal normalt tilbydes alle medarbejdere 7-års båndlæggelseskrav for aktierne Værdi max 22.800 kr. Værdi max. 10 % af årslønnen Anvendelse af ordning skal aftales skriftligt mellem arbejdstager/arbejdsgiver Nej For gratisaktieordninger er tre skatteretlige regelsæt relevante. De første to betegnes ofte som 7A-ordninger og 7H-ordninger, mens sidstnævnte ordning er den almindelig løngodebeskatning, som gælder hvis kravene til de øvrige ordninger ikke er opfyldt. INCITAMENTSORDNINGER 25
Hvilken ansættelsesretlig regulering gælder? Gratisaktier for funktionærer er efter gældende retspraksis omfattet af funktionærlovens regler. Dette betyder blandt andet, at et selskab, der tildeler gratisaktier ved kalenderårets udgang, er forpligtet til at tildele en forholdsmæssig andel af gratisaktier til de funktionærer, der er omfattet af ordningen. Det gælder også de funktionærer, som måtte være fratrådt i løbet af året, uanset årsagen hertil. Værdien af gratisaktier indgår ved beregning af feriegodtgørelse, eventuelle fratrædelsesgodtgørelser efter funktionærlovens regler og kompensation for konkurrencebegrænsende klausuler. Hvis et selskab giver lønmodtagere et tilsagn om gratisaktier, skal kravene i lov om ansættelsesbeviser overholdes, og lønmodtageren skal orienteres skriftligt om tildelingen inden for de tidsfrister, som er fastsat i loven. Værdien af gratisaktier indgår kun i en eventuel pensionsberegning, hvis det kan udledes af ansættelseskontrakten eller er særskilt aftalt. Ansættelsesbevisloven finder anvendelse i forbindelse med gratisaktier. Tilbagekøbsklausuler i forbindelse med gratisaktier i fx en ejeraftale kan være genstand for rimelighedscensur fra domstolenes side. ANSÆTTELSESRET Fordele Kan umiddelbart gøre medarbejderen til medejer uden investering Ingen begrænsninger for direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere (aftalefrihed) Ulemper/krav Gratisaktier er omfattet af funktionærloven, ferieloven og ansættelsesbevisloven Tilbagekøbsklausuler i fx en ejeraftale kan være genstand for rimelighedscensur fra domstolenes side Funktionærer har ret til tildeling af en forholdsmæssig andel af gratisaktier beregnet på baggrund af ansættelsestiden i den optjeningsperiode, hvori funktionæren har været ansat Tildeling af gratisaktier er et væsentligt vilkår, som arbejdsgiveren skal give skriftlig oplysning om til medarbejderen Direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere, er ikke omfattet af funktionærlovens regler. Derfor er aftalefriheden for denne personkreds kun begrænset af almindelige aftaleretlige principper. Det stiller krav om nøje fastlæggelse af aftalevilkårene i aftalen. Hvornår kan det være attraktivt at bruge gratisaktier? Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtter selskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfor tage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger, økonomiske og kommercielle mål samt den relevante persongruppes sammensætning. Selskaber kan vælge at tilbyde deltagere i ordningen gratisaktier for at give incitament til, at deltagere medvirker til at øge selskabets aktieværdi og få dem til at agere som ejere. Ved tildeling af gratisaktier investerer de enkelte deltagere imidlertid ikke penge i ordningen. Gratisaktieordninger kan navnlig være relevante, hvis ledelsen inden for en kortere tidshorisont tænker på at sælge eller børsnotere det selskab, der udsteder aktierne, eller hvis ledelsen har grund til at forvente betydelig vækst i selskabet inden for en kortere tidshorisont. 26 INCITAMENTSORDNINGER
KONVERTIBLE GÆLDSBREVE Hvad er konvertible gældsbreve? Konvertible gældsbreve er et lån, som deltageren giver til (arbejdsgiver)selskabet eller et koncernforbundet selskab. Lånet giver deltageren en ret, men ikke en pligt, til at konvertere (ombytte) lånet til nye aktier i det låntagende selskab. Det sker til en kurs, som er aftalt på forhånd. Et konvertibelt gældsbrev kan derfor beskrives som en kombination af et almindeligt gældsbrev og en aktietegningsoption. Konvertible gældsbreve kan benyttes i aktieog anpartsselskaber. I lånets løbetid er lånet typisk uopsigeligt for både deltageren og det låntagende selskab (bortset fra særlige forfaldsgrunde). I lånets løbetid betaler det låntagende selskab en rente, der kan være forbundet med selskabets udbytte i perioden. Deltageren bliver først aktionær i selskabet, hvis denne konverterer lånet. Det medfører samtidig en kapitalforhøjelse i selskabet. Deltageren kan vælge ikke at konvertere lånet og i stedet kræve at få tilbagebetalt gældsbrevets pålydende værdi. Det vil typisk ske, hvis aktiekursen på udnyttelsestidspunktet er lavere end den aftalte konverteringskurs. Krav til stemmeflertal på generalforsamlingen afhænger blandt andet af, om selskabet udsteder de konvertible gældsbreve med en konverteringskurs, som svarer til markedskurs eller til favørkurs (det vil sige til en lavere kurs end aktiernes markedskurs). Ved udstedelse til favørkurs har det betydning, om deltageren, som tegner det konvertible gældsbrev, er aktionær i forvejen. Generalforsamlingens beslutning om at udstede konvertible gældsbreve skal indeholde stillingtagen til en række forhold, herunder til betydningen af efterfølgende ændringer i selskabskapitalen eller omstruktureringer i selskabet (fusion, spaltning mv.). SELSKABSRET Fordele Selskabet tilføres kapital, når/hvis deltageren konverterer (omlægger) lånet til aktier (kapitalforhøjelse i selskabet) Ulemper/krav Krav om generalforsamling Hvad bør ledelsen tage stilling til? Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når selskabet vil optage lån ved at udstede konvertible gældsbreve. Herunder er der nævnt en række væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til, når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den bør se på: personkredsen, som skal være omfattet af ordningen, og om ordningen skal være generel eller begrænset størrelsen, forrentningen, konverteringstidspunktet og forfaldstidspunktet for det konvertible lån konverteringskursen og konverteringsbetingelser særlige vilkår for de konvertible gældsbreve og de aktier, der tegnes på grundlag deraf (eksempelvis omsættelighedsbegrænsninger, indløsningsforpligtelser mv.) eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren. Hvad kræver selskabsretten? For at udstede konvertible gældsbreve skal selskabet holde en generalforsamling, der skal beslutte at udstede konvertible gældsbreve. Generalforsamlingen kan i stedet bemyndige selskabets øverste ledelse til at udstede konvertible gældsbreve. Selskabet skal udarbejde en række selskabsretlige dokumenter til brug for generalforsamlingen. Selskabet tilføres likviditet ved deltagerens indbetaling af det konvertible lån Selskabet skal udarbejde en række selskabsretlige dokumenter, som generalforsamlingen skal godkende Offentlighed om ordningens indhold i selskabets vedtægter (særlige vedtagelses- og/eller offentlighedskrav for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og særlige regler for finansielle virksomheder) Etablering, administration og kontrol af ordningen kan være omkostningskrævende for selskabet, herunder løbende registreringer af kapitalforhøjelser, når deltageren konverterer lånet til aktier INCITAMENTSORDNINGER 27