Sundhedsberedskabsplan Silkeborg Kommune 2014-2017 Godkendt af Byrådet 16. december 2013 Birthe Krarup Juhl Johanne Helboe Nielsen Sagsnr.: 13/36622 Analyse & Udvikling Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg
Indhold Indledning... 4 Formål med sundhedsberedskabsplanen... 4 Gyldighedsområde... 4 Overordnede opgaver som Sundhedsberedskabsplanen varetager... 4 Principper... 5 Godkendelse og revision... 5 Del I. Krisestyring... 6 1. Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet... 6 Beredskabsniveauer... 6 Krisestaben... 7 Krisestabens første møde... 8 Krisestabens sekretariat... 8 Ansvar... 8 2. Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab... 9 Alarmering og aktivering af krisestaben... 9 Alarmeringsprocedure... 9 Drift og afløsning... 11 Deaktivering af krisestaben... 11 3. Informationshåndtering og krisekommunikation... 12 Informationsindsamling... 12 Intern formidling... 13 Ekstern formidling... 13 4. Koordination og samarbejde med eksterne parter... 14 Kobling til øvrigt beredskab... 14 Samarbejdspartnere i Region Midtjylland... 14 Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK)... 14 Regionshospital Silkeborg... 15 Praktiserende læger... 15 Embedslægen... 15 Nabokommuner... 16 2
Lægemiddelberedskab... 16 Del II Indsatsplaner... 17 Smitsomme sygdomme, herunder pandemi og epidemi... 17 CBRNE-beredskab... 20 Krisestøttende beredskab... 23 Lægemiddelberedskab... 25 Ekstraordinær udskrivning af patienter... 27 Massevaccination... 31 Ekstremt vejrlig (sne, storm, skybrud)... 34 Hedebølge... 36 Drikkevandsforurening... 37 Evakuering af plejecenter/socialt tilbud... 39 IT-nedbrud... 41 Længerevarende strømsvigt... 41 Del III Appendiks... 42 1. Uddannelse... 42 2. Øvelser... 42 3. Evalueringer... 42 4. Risiko- og sårbarhedsvurdering... 43 5. Lovgrundlag... 43 Bilag 1: Kontaktoplysninger... 44 Bilag 2: Forslag til dagsordner for møder i krisestaben... 47 Bilag 3: Det samlede situationsbillede... 49 Bilag 4: Ramme og hensigtserklæring... 51 3
Indledning Formål med sundhedsberedskabsplanen Sundhedsberedskabsplanen skal sikre, at Silkeborg Kommunen inden for sundheds- og omsorgsområdet har planlagt og kan yde en koordineret indsats i ekstraordinære situationer for hurtigst muligt at opnå en normaliseret tilstand. Sundhedsberedskabsplanen er en del af Silkeborg Kommunes samlede beredskabsplan og har samtidig relationer til det samlede nationale beredskab. Gyldighedsområde Sundhedsberedskabsplanen omfatter Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Børne- og Familieafdelingen, Handicap- og Psykiatriafdelingen og Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune. Sundhedsberedskabsplanen suppleres af de enkelte afdelingers indsatsplaner, instrukser og action cards, som afdelingerne selv har ansvaret for at udarbejde og opdatere. Overordnede opgaver som Sundhedsberedskabsplanen varetager Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet på baggrund af en risiko- og sårbarhedsvurdering fortaget i alle afdelinger i Silkeborg Kommune. Sundhedsberedskabsplanen beskriver indsatserne ved følgende situationer: smitsomme sygdomme, herunder pandemi og epidemi, CBRNE-beredskab 1, krisestøttende beredskab, lægemiddelberedskab, ekstraordinær udskrivning af patienter, massevaccination, ekstremt vejrlig (sne, storm, skybrud), hedebølge, drikkevandsforurening, it-nedbrud, længerevarende strømsvigt 1 CBRNE hændelser omfatter kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og/eller eksplosive stoffer. 4
Indsatsplanerne suppleres af afdelingernes mere specifikke instrukser, der fokuserer på et specifikt emne inden for indsatsplanen. Endvidere kan afdelingerne lave action cards, der er en handlingsorienteret anvisning på en bestemt opgave oftest rettet til én person. Sundhedsberedskabsplanen beskriver endvidere, hvornår krisestaben aktiveres og hvordan den fungerer. Principper Sundhedsberedskabsplanen er baseret på tre principper: Sektoransvarsprincippet Den myndighed, der normalt har ansvaret for et område til dagligt, bevarer ansvaret i en krisesituation. Myndigheden er ansvarlig for at planlægge for videreførelse af de kritiske funktioner, den er sektoransvarlig for. Lighedsprincippet Den normale organisering, procedurer og ansvar benyttes i videst muligt omfang også i en krisesituation. Nærhedsprincippet Sundhedsberedskabsopgaverne løses så tæt på borgeren som muligt. Godkendelse og revision Sundhedsberedskabsplanen er godkendt i Byrådet d. 16. december 2013 og er gældende i 4 år. Planen skal revideres senest i 2017. Sundhedsberedskabsplanen skal revideres, hvis: lovgivning kræver det organisationsstrukturen eller ansvarsområder ændres markant indikatorer peger på, at risikovurderingen eller trusselsbilledet forandres væsentligt erfaringer fra hændelser eller øvelser anbefaler det Sundhedsberedskabsplanen bliver online-baseret og kan løbende justeres. Det påhviler de enkelte afdelings- og stabschefer at sikre rigtigheden af indsatsplaner, instrukser og action cards og at de til enhver tid er ajourførte. 5
Del I. Krisestyring 1. Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Beredskabsniveauer Omfanget af en hændelse og dermed beredskabsniveauet er opdelt i tre niveauer: Rødt beredskabsniveau Når en hændelse forringer det fastlagte serviceniveau. Indsatsen skal foregå på tværs af sektorer, og krisestaben aktiveres derfor. F.eks. alvorlig drikkevands-forurening, bred arbejdsnedlæggelse, terror eller udbrud af en særligt smitsom sygdom. Gult beredskabsniveau Når en hændelse muligvis forringer det fastlagte serviceniveau, men hvor løsningen kan findes i den afdeling eller stab, hvor hændelsen er sket eventuelt med hjælp fra andre afdelinger og/eller Brand og Redning. F.eks. en nedbrændt skole, som giver behov for at låne faciliteter fra en anden afdeling eller stab i en længere periode. Grønt beredskabsniveau Når en hændelse ikke ændrer det fastlagte serviceniveau, og løsningen kan findes i egen afdeling eller stab. F.eks. en stue i en børnehave, der i en kortere periode ikke kan anvendes på grund af vandskade. Eller hvis der er et begrænset antal syge medarbejdere der gør, at ressourcer internt i afdeling eller staben skal omorganiseres. 6
Krisestaben Krisestaben har det overordnede ansvar for håndtering af kriser på rødt beredskabsniveau, der kræver at beredskabsindsatsen koordineres på tværs af afdelinger. Krisestaben består af følgende personer: Borgmesteren (formand for krisestaben) Direktionen Beredskabschefen Kommunikationschefen Sundheds- og Omsorgschefen Sekretær fra krisestabens sekretariat Foruden medlemmerne deltager en sekretær fra krisestabens sekretariat, som bistår krisestaben med mødefacilitering, logføring, referat mm. Afhængig af den konkrete hændelse suppleres krisestaben med ledere og eksperter fra de berørte afdelinger, stabe og kommunale selskaber. Krisestyringsorganisationen er således situationsafhængig, og sammensætningen kan ændres løbende afhængigt af krisens udvikling. Hvis en eller flere af krisestabens medlemmer ikke er tilgængelige kontaktes vedkommendes stedfortræder. Dette princip er gældende i alle dele af denne plan. For at sikre et enkelt og let tilgængeligt system er krisestaben for sundhedsberedskabet og det generelle beredskab den samme med den ene undtagelse at Sundheds- og Omsorgschefen er fast medlem af krisestaben for sundhedsberedskabet. Krisestabens opgaver er, at: Styre og koordinere den samlede kommunale indsats Skabe overblik over situationen og formidle dette til relevante afdelingschefer Bevilge og fremskaffe de fornødne ressourcer (økonomi, materiel/udstyr, personale) Sikre information til borgerne Være kommunens kontaktled til andre sektorer i og uden for Silkeborg Kommune Bilag 1: Kontaktoplysninger 7
Krisestabens første møde Borgmesterkontoret og Direktionens mødelokale C432 på Søvej 1 samt Brand og Rednings lokaler på Bredhøjvej 10 udgør krisestabens samlingssteder. Endelig udpegning sker i den konkrete aktiveringssituation på baggrund af den konkrete hændelse. Borgmesteren leder mødet med udgangspunkt i dagsordensskabelonerne (Bilag 2). Krisestaben skaffer sig overblik over krisens omfang. Krisestaben koordinerer og igangsætter de nødvendige handlinger ud fra de berørte afdelingers indsatsplaner. Bilag 2: Skabelon til dagsordner for møder i krisestaben Krisestabens sekretariat Krisestaben har tilknyttet et sekretariat, som bistår krisestaben med praktisk og administrativ støtte, herunder: kriseledelsens log (hvem, hvad, hvor, hvornår) beslutningsreferater efter hvert møde registrere samarbejdspartnere og rollefordelingen mellem aktører forberedelse af møder og mødefaciliteter Sekretariatet vil altid nedsættes ad hoc. Sekretariatet vil bestå af 1-2 repræsentanter fra Analyse & Udvikling og en kommunikationsmedarbejder. Oftest vil den medarbejder, som er tovholder på Sundhedsberedskabsplanen i Sundhed og Omsorg også være med i krisestabens sekretariat. Medarbejdere fra de berørte afdelinger vil blive inddraget ad hoc. Ansvar Byrådet skal en gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet i kommunen. Direktionen er øverst ansvarlig for sundhedsberedskabsplanen. Delplaner, indsatsplaner og action cards er ansvarsmæssigt placeret i de enkelte afdelinger eller stabe efter sektoransvarsprincippet. Det påhviler de enkelte afdelingsog stabschefer at sikre disse planers rigtighed, og at de til enhver tid er ajourførte. Alle medarbejdere er forpligtet til at gøre deres yderste for at medvirke til, at Silkeborg Kommune kan løse sine opgaver i en ekstraordinær situation. 8
2. Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Alarmering og aktivering af krisestaben Ved driftsforstyrrelser og hændelser der vedrører flere afdelinger og stabe eller som i en længere periode berører en stor del af kommunens borgere og virksomheder aktiveres kommunens krisestab (rødt beredskabsniveau). Krisestaben aktiveres, når et medlem af krisestaben, Sundhedsstyrelsen, Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) i Region Midtjylland eller politiet vurderer at en hændelse kræver højeste beredskabsniveau. Varsler og alarmer kommer typisk fra: Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne Regionens AMK-funktion Praktiserende læger Politiet Beredskabschefen Andre kommuner Andre offentlige myndigheder Kommunens ansatte Borgere Alarmeringsprocedure Større ulykke eller anden ekstraordinær og udefrakommende hændelse: Meddelelse om en større ulykke eller katastrofe vil typisk indgå via politiets alarmcentral på 112 til vagthavende indsatsleder eller beredskabschefen. Intern alarmering der ikke er foranlediget af 112-opkald kan indgå til Silkeborg Kommunes døgnbemandede vagtcentral på 8970 3599 hos Brand og Redning. Meldingen videregives til vagthavende indsatsleder, som underretter beredskabschefen. Beredskabschefen fastsætter beredskabsniveau og kan alarmere krisestab og relevante afdelingsledere. Interne hændelser som afviger fra den enkelte afdelings normale driftssituation Indsatsen starter i egen afdeling eller stab på baggrund af indarbejdede procedurer. Hvis afdelingens egne ressourcer ikke er tilstrækkelige til at genoprette driften til 9
normalt niveau, skal afdelingschefen foretage en hurtig vurdering af beredskabsniveau for opgavens løsning. Afdelingslederen kontakter beredskabschefen og i fællesskab fastsættes det endelige beredskabsniveau. Ved driftsforstyrrelser og hændelser, der vedrører flere afdelinger og stabe, eller som i en længere periode berører en stor del af kommunens borgere og virksomheder, aktiveres krisestaben. Figur 1. Fastsættelse af beredskabsniveau 10
Drift og afløsning Ved længerevarende indsatser, har borgmesteren ansvaret for at vurdere, om der skal iværksættes afløsning af krisestabsmedlemmerne. Alle berørte enheder er ansvarlige for, at der foretages en planlægning for krisestabens bemanding i den konkrete situation og herunder, at der udpeges afløsere til de bemandede funktioner. Krisestabens sekretariat indkalder afløserne, og fører en liste, hvoraf det fremgår, hvilke personer, man har været i kontakt med og hvornår de kan møde frem i krisestaben. Afløsningen foregår ved overlapning og personlig overlevering umiddelbart efter et krisestabsmøde. Bilag 3: Det samlede situationsbillede Deaktivering af krisestaben Medlemmer af krisestaben har mandat til at aktivere sundhedsberedskabet. Beslutning om deaktivering besluttes på møde i krisestaben. 11
3. Informationshåndtering og krisekommunikation Informationsindsamling En vigtig del af krisehåndteringen er indsamling af informationer om hændelsens omfang og beskaffenhed. Evnen til at træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter afhænger af, at ledere på alle niveauer kan danne sig et samlet situationsbillede. Til det formål er det nødvendigt at indhente, bekræfte, analysere, bearbejde og fordele relevante informationer om situationen i alle dens faser, herunder at de vigtigste informationer fastholdes på skrift, så de ikke går tabt. Den decentrale institutionsleder i området, hvor hændelsen er sket, er ansvarlig for løbende at indrapportere situationens udvikling til krisestaben eller sekretariatet. Krisestabens sekretariat kan udpeges til at stå for at indsamle supplerende information til at skabe og løbende forny situationsbilledet. Dette gøres ved: Logføring af situationens udvikling Udfærdigelse af beslutningsreferater fra møder Håndtering af klassificerede/følsomme informationer indenfor sundhedsområdet Overvåge indrapporteringer til kommunen via e-mail, telefon og andre medier under krisen Løbende kontakt med decentrale institutionsleder i området At følge mediebilledet, holde tæt kontakt til eksterne samarbejdspartnere og sikre koordination med krisekommunikationen Organisationen skal kunne dele sit situationsbillede med interne og eksterne samarbejdspartnere for at nå frem til et fælles situationsbillede. Materialet anvendes efterfølgende til evaluering af krisen og danner grundlag for ny læring og kvalitetsforbedringer. Afhængig af krisens beskaffenhed kan der ofte hentes informationer via: Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Lægemiddelstyrelsen Statens Serum Institut Giftlinien Fødevarestyrelsen Beredskabsstyrelsen 12
Intern formidling Det er vigtigt, at der sker en fortløbende formidling af situationens udvikling internt i den kommunale organisation. Informationen rettes først og fremmest til medarbejdere i de berørte afdelinger. Dernæst kan det være relevant at holde andre medarbejdere og afdelinger i den kommunale organisation orienteret. Kommunikationsforpligtelsen varetages på samme måde som beskrevet ovenfor: ved grønt beredskabsniveau i egen afdeling/stab ved gult beredskabsniveau i egen afdeling/stab, eventuelt med bistand fra ved rødt beredskabsniveau i Krisestaben ved kommunikationschefen eller anden talsmand udpeget af krisestaben Ekstern formidling Formidling af information til borgerne er en uundgåelig del af krisehåndteringen. Kommunen har ansvaret for et højt informationsniveau, blandt andet via pressen. Informationen skal rettes til såvel direkte berørte borgere og virksomheder som til alle øvrige i kommunen. Sekundært vil der være behov for information til andre interessenter, såsom borgere og virksomheder uden for kommunen, øvrige myndigheder, interesseorganisationer m.fl. Kommunikationsforpligtelsen varetages: ved grønt beredskabsniveau i egen afdeling/stab ved gult beredskabsniveau i egen afdeling/stab, eventuelt med bistand fra kommunikationsafdelingen i Organisation og Personale ved rødt beredskabsniveau i Krisestaben ved kommunikationschefen eller anden talsmand udpeget af krisestaben Ved større hændelser vil der være et øget behov for information samt behov for koordinering af informationsstrømmene. Dette ansvar påhviler krisestaben. Der er udarbejdet en særlig indsatsplan for krisekommunikation, som er den samme der anvendes i beredskabsplanen (link). Såfremt Midt- og Vestjyllands Politi har oprettet en kommandocentral (KSN) skal information og kommunikation koordineres med denne. 13
4. Koordination og samarbejde med eksterne parter Kobling til øvrigt beredskab Silkeborg Kommunes Sundhedsberedskabsplan og generelle Beredskabsplan er udarbejdet parallelt og koordineret. For at sikre en effektiv opgaveløsning og koordineret indsats skal krisestaben generelt samarbejde med beredskabsaktører, når der er overlap mellem ansvarsområder. I en situation, hvor redningsberedskabet er repræsenteret på et ulykkessted f.eks. brandvæsen, lægeambulance og/eller redningsmandskab, skal personalet i Sundhedsberedskabet følge anvisninger fra indsatsleder, læge eller den/de koordinerende myndigheder under indsatsen. Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) har det overordnede ansvar for koordinering af Sundhedsberedskabet. Såfremt politiet er involveret i hændelsens håndtering, koordineres kommunikationsindsatsen med politiets kommunikationsenhed. Ved større katastrofer vil politiet oprette en kommandostation (KSN) på politigården i Holstebro. Samarbejdspartnere i Region Midtjylland Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland godkendte i juni 2013 en Ramme og Hensigtserklæring for samarbejdet om sundhedsberedskabet mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen og Praktiserende lægers organisation i regionen. I overensstemmelse med ramme og hensigtserklæringen har Silkeborg Kommune bl.a. indført én indgang for AMK til Silkeborg Kommunes sundhedsberedskab. AMKvagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinationscenter) kan aktivere kommunernes sundhedsberedskaber via en døgnbemandet vagtcentral på Brandstationen. Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Politiet omstiller 112-opkald af sundhedsfaglig karakter til AMK-Vagtcentral i RegionMidt. AMK-Vagtcentralen er omdrejningspunktet for den sundhedsfaglige bistand, som regionens borgere modtager, når de har behov for akut hjælp. Bistanden ydes i form af ambulancer, lægebiler, lægehelikopter, paramedicinsk indsats, sundhedsfaglig rådgivning mv. AMK-Vagtcentralen aktiverer Beredskabs-AMK, når der sker større ulykker. I sådanne tilfælde har Beredskabs-AMK det overordnede ansvar for ledelsen og koordinationen af det samlede sundhedsberedskab i regionen. 14
I RegionMidt er begge AMK enheder fysisk placeret i Skejby, Aarhus N. Beredskabs-AMK har endvidere ansvar for transporten af ekstraordinært udskrevne patienter. Hvis en sundhedsberedskabssituation gør det nødvendigt og muligt, vil AMK iværksætte varsling/information til de praktiserende læger/vagtlæger i Regionen. Regionshospital Silkeborg Regionshospital Silkeborg vil i nogle situationer indgå i beredskabsarbejdet. Den præhospitale indsats i en beredskabssituation vil primært bestå af ambulancer, akutlægebiler og akutlægehelikopter. Beredskabs-AMK vil her koordinere indsatsen. Specielt ved større ulykker og ekstraordinære udskrivelser af patienter skal Silkeborg Kommune og Regionshospitalet Silkeborg samarbejde tæt. Praktiserende læger AMK varsler og informerer de praktiserende læger og vagtlægerne, hvis sundhedsberedskabssituationen nødvendiggør det. Det forudsættes, at de praktiserende læger og vagtlægerne løser deres vante opgaver f.eks. ved ekstraordinære udskrivelser fra hospitalerne. Projektlederne af Sundhedsberedskabsplanen er i kontakt med Uffe Jakobsen, praksiskonsulent i Silkeborg Kommune, om at lave aftaler med læger/lægehuse om betjening af vaccinationssteder ved massevaccination. Embedslægen Embedslægen er rådgiver for kommunen i forbindelse med smitsomme sygdomme, hygiejne og CBRNE-hændelser, herunder fx drikkevandsforurening. Embedslægen kan rådgive indsatsledelsen på et CBRNE-skadested i relation til håndtering af evt. eksponerede personer samt omkringboende. Embedslægerne varetager Sundhedsstyrelsens decentrale beredskabsopgaver. Silkeborg Kommune hører under Embedslægeinstitution Nord. 15
Nabokommuner Gennem klyngesamarbejdet på sundhedsområdet eksisterer et samarbejde på tværs af kommunegrænser. Silkeborg Kommune er i klynge med Viborg Kommune og Skive Kommune. Lægemiddelberedskab Det er hospitalsapotekeren på Hospitalsapoteket Aarhus, som har det overordnede regionale ansvar for i en akut situation at lede indsatsen for at fremskaffe lægemidler. I tilfælde hvor alarmeringen kun omfatter enkelt hospitaler følges de lokale planer for alarmering af medicinberedskab via hospitalsapotekerne. Patienter der udskrives ekstraordinært vurderes individuelt. Hvor der er et særligt behov for medicin, som patienten ikke er i behandling med i forvejen, eller som det private apotek ikke umiddelbart ligger inde med, forsynes patienterne med den fornødne medicin til 2 døgn. 16
Del II Indsatsplaner Indsatsplanerne fungerer som retningslinier for håndtering af konkrete hændelsestyper. Fra indsatsplanerne henvises til afdelingernes instrukser, action cards og til andre relevante bilag. Smitsomme sygdomme, herunder pandemi og epidemi Situation Hvad er krisesituationen? Hvad er faren? Hvem er de udsatte, som indsatsen retter sig imod? Udbrud af en særligt smitsom sygdom. En særligt smitsom sygdom udgør specielt en trussel for ældre, personer med svagt helbred og små børn. Sundhedsstyrelsen antager i et muligt scenario for en influenzapandemi, at ca. 25 pct. befolkningen bliver klinisk influenzasyge i løbet af en 12 ugers periode, at ca. 10 pct. af de syge skal tilses af en læge, at 0,55 pct. af de syge må indlægges, og at 15 pct. af de indlagte har behov for intensiv observation, herunder halvdelen for respiratorbehandling. Dette scenario indebærer for Silkeborg Kommune, at der vil være ca. 2.250 borgere, der skal tilses af deres praktiserende læge. Desuden kan udbruddet af en særligt smitsom sygdom udgøre en trussel for opretholdelsen og videreførelsen af kritiske funktioner i ældreplejen, botilbud på handicap og psykiatriområdet, institutioner, pasningstilbud mv., idet en stor del af personalet vil være sygemeldt. Alarmering Hvem alarmerer? Hvem skal alarmeres? Hvad er kommandovejen? Sundhedsstyrelsen er den centrale myndighed ved smitsomme sygdomme. Sundhedsstyrelsen eller AMK, som leder indsatsen på regionens vegne, alarmerer via skriftlig orientering og instruks det lokale redningsberedskab og kommunens sundheds- og omsorgsafdeling. Beredskabschefen eller Sundheds- og Omsorgschefen indkalder krisestaben. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure. Krisestaben aktiverer de berørte driftsområders sundhedsberedskab. Personale med direkte borgerkontakt informeres om situationen. 17
Opgaver Hvilke opgaver skal løses? Hvad er i fokus? Handling Beskriv handlingerne for den praktiske udførelse Kommunen skal håndtere borgere med smitsomme sygdomme, som befinder sig på plejecentre, i botilbud på handicap og psykiatriområdet eller i eget hjem. Fokus er på at afbryde smitteveje, pleje sygdomsramte og sørge for at kritiske funktioner kan opretholdes trods sygemeldinger blandt sundhedspersonale. De berørte afdelingers indsatsplaner og action cards aktiveres. Kommunens sundhedspleje håndterer situationen i forhold til børn og unge på skoler og institutioner. Handicap og Psykiatriafdelingen varetager opgaven ift. botilbud på handicap- og psykiatriområdet. Kommunens ældrepleje skal pleje syge og smittede, der opholder sig på plejecentre, midlertidige pladser og i eget hjem. Skærpet opmærksomhed på afbrydelse af smitteveje formidles i hele organisationen, herunder håndhygiejne, uniformshygiejne, rengøring og bortskaffelse af affald. Eventuelt Hvilke andre aktører skal indsatsen koordineres med? Region Midtjylland kontaktes ved behov for brug af karantænefaciliteter Tilrettelæggelse og gennemførelse af massevaccination Krisestaben aftaler med Sundhedsstyrelsen, Embedslægen og AMK, hvordan parterne hurtigt og effektivt kommunikerer. Sundhedsstyrelsen vil løbende indhente, bearbejde, og udfærdige relevant information og vejledning til sundhedsvæsenet i regioner og kommuner. Ledelse og organisation Hvem har ansvaret for at lede indsatsen? Hvordan er indsatsen organiseret? Krisestaben har den øverste ledelse, hvorefter kommunens normale ledelsesstruktur så vidt muligt fortsat er gældende. Der informeres løbende til krisestaben fra de forskellige driftsområder. Hygiejneorganisationen aktiveres og inddrages efter behov. De kommunale infektionshygiejniske retningslinier følges. 18
Bemanding og udstyr Hvilket personale og udstyr indgår i indsatsen? Ledelsen må forvente højt sygefravær hos personalet. Ledelsen vurderer i det enkelte driftsområde, om der er behov for at indkalde ekstra personale. Hvis der er særligt beskyttelsesudstyr, som sundhedsvæsnet skal benytte, vil Sundhedsstyrelsen udmelde dette. Andre vigtige opmærksomhedspunkter Karantænecenter Der kan opstå et behov for at oprette et karantænecenter for at isolere smittebærere. Det er Sundhedsstyrelsen eller Epidemikommission, der træffer beslutning om aktivering af disse centre. Ved mistanke om sygdom under Epidemiloven alarmeres Epidemikommissionen via til politiet på 114 eller til AMKberedskabet på 8949 2233. Region Midtjylland vil i 2014 udarbejde en karantæneplan samt indgå aftaler med relevante parter om karantænefaciliteter inden for regionens grænser. Indtil da benyttes Region Syddanmarks aftaler om oprettelse af karantænefaciliteter på Ryes kaserne i Fredericia og på Flyvestation Skrydstrup (jf. Plan for Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab i Region Midtjylland, til politisk behandling Regionsrådet d. 3/12 2013). Ansvaret for karantænecentret ligger hos regionen. Regionen forestår planlægning af indretning, drift, administration og bemanding af karantænecentrene. Observation, behandling og pleje er regionens opgave, dertil kommer forsyning af fødevarer, bortskaffelse af affald mv. (jf. Ramme og hensigtserklæringen, pkt. 7). Oplysninger om pandemisk influenza Henvisning Oplysninger om pandemisk influenza kan findes på: www.kriseinfo.dk og www.sst.dk. Her findes bl.a. Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. pandemisk influenza. Se også Sundhed og Omsorgs instrukser for Opretholdelse af beredskab, Hygiejne, desinfektion, rengøring og håndtering af affald, Afbrydelse af smitteveje, Brug af værnemidler, Kapacitetsudvidelse. 19
CBRNE-beredskab Situation Der er sket en større ulykke som involverer enten: C: kemiske stoffer B: biologisk materiale R: radiologisk materiale N: nukleart materiale E: eksplosive stoffer Det kan eksempelvis være ulykker med lækkende tankvogne, udslip af kemikalier fra en virksomhed, giftig røg fra store brande eller terror med anvendelse af CBRNE-stoffer. Hændelserne kan påvirke mennesker i umiddelbar nærhed ved at medføre sygdom, tilskadekomst og/eller eksposition med risiko for, at sygdom opstår efterfølgende. Der kan være risiko for, at stofferne spredes med vinden eller via vandforsyningen over et større område og dermed påvirker en større del af befolkningen. Det er sandsynligt, at praktiserende læger og kommunalt sundhedspersonale kommer i direkte kontakt med patienter, der har været udsat for CBRNE-disponering. Alarmering Politi, Brand og Redning, Sundhedsstyrelsen eller AMK alarmerer krisestaben. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure. Krisestaben videregiver information til alle berørte afdelinger. Ved mistanke om sygdom forårsaget af CBRNE-relaterede hændelser kontaktes AMK og Embedslægen. Opgaver Begrænse ulykkens omfang og yde hjælp til borgere, der er direkte ramt af den konkrete hændelse. Kommunens opgave vil primært være at aflaste og støtte sygehusvæsenet. Afhængig af ulykkens karakter er kommunens opgave at: Aflaste sygehusvæsenet ved at varetage pleje og omsorg for ekstraordinært udskrevne patienter eller tilskadekomne, der kan opholde sig i eget hjem eller i 20
karantæne. Rådgive medarbejdere og borgere om smitteforebyggende tiltag Deltage i vaccination af dele af befolkningen Handling Krisestaben aktiverer de afdelinger og driftsområder, som berøres af hændelsen. Afhængig af ulykkens karakter skal krisestaben i samråd med relevante parter iværksætte at kommunen indkvarterer lettere påvirkede patienter på plejecentre/midlertidige pladser og drager omsorg for smittede i eget hjem aktivere skærpede hygiejnekrav og rådgivning herom hos personale og berørte borgere aktivere indsatsplan for massevaccination Region Midtjyllands redningsberedskab er ansvarlig for rensning af forurenede personer på skadestedet inden lægelig behandling. AMK, Sundhedsstyrelsen og Embedslægen kan yde rådgivning til kommunen om særlige forholdsregler ved den givne hændelse. Afhængigt af hændelsens omfang skal krisestaben koordinere indsatsen med nabokommuner og Region Midtjylland. Ledelse og organisation Krisestaben er ansvarlig for ledelsen. Det berørte driftsområdes ledelse har ansvaret for indsatsen på det pågældende driftsområde. Der afrapporteres til krisestaben. Bemanding og udstyr Hændelsen kan kræve at medarbejdere og udstyr fra mange forskellige afdelinger involveres. En stærk koordination og vidensdeling er derfor påkrævet. Sundhed og Omsorgsafdelingen etablerer særlige grupper til at varetage opgaver i pleje og behandling af smitsomt syge borgerer, dels for at sikre den nødvendige behandling under hensynstagen til faglighed og ekspertise, dels for at minimere smittespredningen. 21
Hygiejneorganisationen involveres når det er relevant. Værnemidler (se action card 4). Andre vigtige opmærksomhedspunkter Da håndtering af CBRNE-hændelser kan være kompleks og kræve specialindsigt, kan offentlige myndigheder få rådgivning og bistand fra følgende eksperter: Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen (C, E) Giftlinien, Region Hovedstaden (C) Epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut (B) Statens Institut for Strålebeskyttelse, Sundhedsstyrelsen (R) Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen (N) 22
Krisestøttende beredskab Situation Personer, som har været udsat for en ulykke, vil ofte opleve stress-reaktioner af psykisk og/eller fysisk karakter. Reaktionerne kan også ramme personer, som indirekte er berørte af hændelsen, for eksempel pårørende til omkomne/savnede og det personale, som har deltaget i indsatsen. Alarmering Nærmeste leder ved ulykkesstedet kan aktivere kommunens krisestøtteberedskab på 89 70 12 99. Det er visitatoren i Organisation og Personale, som besvarer opkaldet på hverdage inden for almindelig kontortid. På øvrige tidspunkter vil Brand og Redning besvare opkaldet. Ved større ulykker er det indsatsledelsen på stedet, som aktiverer kommunens krisestøttende beredskab. Regionens kriseterapeutiske beredskab alarmeres via AMK på 112. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for krisestaben. Krisestaben kontakter evt. Skoleafdelingen, som vurderer, hvilken folkeskole, der vil være velegnet til at etablere et støttecenter. Opgaver Kommunens opgave er at give akut krisestøtte til de berørte personer, så indtryk bearbejdes og medarbejderen ikke plages unødvendigt af eftervirkningerne. Region Midtjylland har et professionelt team af psykologer til at yde kriseterapeutisk hjælp efter den første akutte hjælp. Ved større ulykker skal kommunen eventuelt udpege velegnede lokaler til et psykosocialt støttecenter og etablere det. Handling Den nærmeste leder eller krisestaben ved større ulykker vurderer det aktuelle behov for ressourcer og herefter iværksætter, gennemfører og afslutter det krisestøttende beredskab i kommunen. Den akutte krisestøtte varetages af Organisation og Personale og omfatter at give umiddelbar omsorg, praktisk hjælp og information om krisereaktioner og mulighed for yderligere hjælp. 23
Ved større ulykker koordineres indsatsen med AMK. Krisestaben skal desuden være behjælpelig med at finde egnede lokaler til at etablere et psykosocialt støttecenter, hvis indsatsledelsen på stedet vurderer, at der er behov for det. Beslutning om etablering af et psykosocialt støttecenter træffes af indsatsledelsen i samråd med AMK. Lokaler kan eksempelvis findes på en nærliggende folkeskole. I støttecentret kan ulykkesofre og pårørende få støtte og omsorg. Politiet er ansvarligt for registrering af de personer, der har været direkte involveret i ulykken, og har den koordinerende ledelse i støttecentret. Politiet er desuden ansvarligt for kontakten til pressen. Ledelse og organisation Nærmeste leder eller krisestaben er ansvarlig for at aktivere det krisestøttende beredskab. Ved etablering af et støttecenter er det den daglige leder af skolen som varetager ledelsen af praktiske opgaver, herunder åbning og rømning af lokaler. Bemanding og udstyr Personale med krisepsykologisk kompetence fra Organisation og Personale indkaldes. Eventuelt brug af lokaler på en nærliggende folkeskole eller lignende. Nærmere aftale om lokaler og udstyr aftales i den aktuelle situation. Andre vigtige opmærksomhedspun kter Brand og Redning har uddannet en medarbejder i kollegastøtte RITS. RITS er en forkortelse for Rekonstruktion og Integration af Traumatisk Stress, og metoden anvendes til såvel individuelle samtaler som gruppesamtaler. RITS er ikke terapi, men psykologisk stressog krisebearbejdning. Brand og Redning kan kontaktes, hvis der skulle opstå et behov. 24
Lægemiddelberedskab Situation En ulykke forårsager, at der er behov for ekstra lægemidler og medicinsk udstyr til at behandle tilskadekomne i hjemmeplejen, plejecentre, midlertidige pladser, botilbud på handicap- og psykiatriområdet og den kommunale tandpleje. Lægemiddelberedskabet kan aktiveres ved CBRNE-hændelser og konventionelle hændelser. Alarmering Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben. Krisestaben kan kontakte Region Midtjyllands lægemiddelberedskab på Hospitalsapoteket Aarhus via omstillingen på Aarhus Universitetshospital 78 45 00 00 Opgaver Kommunens lægemiddelberedskab består af ekstra medicinsk udstyr såsom personlige værnemidler, forbindinger og andet materiel. Lægemiddelberedskabet er placeret centralt i hjemmeplejen, på Rødegård, som har et nøddepot indeholdende lægemiddelberedskaber til akutte situationer. Når en hændelse indtræder, skal ledelsen af krisestaben i samarbejde med regionen sørge for: - Vurdering af behov (forbrug) - Fremskaffelse af supplerende lægemidler og/eller medicinsk udstyr (forsyning) - Distribution (fordeling) Handling Værnemidler, forbindinger og andet materiel kan hentes på Rødegård, hvor der er etableret et nøddepot. Rødegård kan kontaktes på 89 70 44 71 Ved behov for hjælpemidler kan Hjælpemiddeldepotet kontaktes kl. 08-16 på 89 70 50 50 og kl. 16-08 på 20 55 82 11 Supplerende lægemidler og medicinsk udstyr kan evt. fremskaffes via: - Apoteker - Region Midtjylland, som har et mere specialiseret 25
lager af både medicinsk udstyr og lægemidler - Nabokommuner Ved ekstraordinære udskrivninger vil hospitalet i samarbejde med Region Midtjylland medgive patienten medicin og hjælpemidler i fornødent omfang i op til 48 timers forbrug, hvis det vurderes at den private apoteker ikke ligger inde med den nødvendige medicin (jf. sundhedsaftale). Med kommunes og den praktiserende læges hjælp skal den nødvendige assistance etableres. Ledelse og organisation Krisestaben kan indgå i ledelsen af distribution af lægemidlerne internt i kommunen. Ledelsen sker i tæt samarbejde med den lokale ledelse i det berørte område. Bemanding og udstyr Hjemmeplejen, plejecentre, de midlertidige pladser, institutionerne og botilbuddene på handicap- og psykiatriområdet har lægemiddelberedskab til akutte situationer. Det er den enkelte institutions ansvar at være opdateret med de fornødne lægemidler. 26
Ekstraordinær udskrivning af patienter Situation Ved mange tilskadekomne og/eller mange akut syge kan Regionshospitalet Silkeborg, eller andre hospitaler med patienter fra Silkeborg Kommune, være nødsaget til at udskrive patienter før tid. Desuden kan det blive aktuelt at udskyde planlagte, ikke akutte indlæggelser. De fleste ikke-færdigbehandlede patienter vil fortsat have behov for hjælp og ekstra pleje. Den ekstraordinære udskrivning bevirker, at det kommunale plejepersonale skal tilse et større antal borgere med ekstra plejebehov. Hospitalet vil opdele patienterne i grupper. Herudfra kan Sundhed og Omsorg vurdere, hvorvidt patienter kan flyttes til eget hjem eller skal anbringes på plejecentre eller midlertidige pladser alt efter omfanget af den skønnede pleje. 1. Kan udskrives til eget hjem uden hjemmepleje, men med/uden medicinsk udstyr og med/uden lægemidler 2. Kan udskrives til eget hjem med hjemmepleje. 3. Kan udskrives til plejeinstitution/modtagecentre. Alarmering AMK varsler Brand og Redning om ekstraordinær udskrivning af patienter via den døgnbemandede vagtcentral på 89 70 35 99 Brand og Redning alarmerer Sundhed & Omsorgschefen, der iværksætter afdelingens indsatsplan. Beredskabschefen indkalder eventuelt krisestaben. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben. AMK meddeler i forbindelse med alarmeringen omfanget af de ressourcer i det kommunale sundhedsberedskab, der er behov for. Herefter vil de enkelte afdelinger på hospitalet tage kontakt til kommunen for at indgå konkret aftale. Opgaver Det kommunale sundhedspersonale skal modtage og pleje ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitaler, som fortsat har behov for hjælp og ekstra pleje. 27
Forebygge yderligere indlæggelser. Handling Lederen af myndighedssektionen og berørte område-, distrikts- og lokalledere træffer aftale med sygehuset om udskrivningsprocedure, herunder forventet antal patienter, disses identitet, tilstand, epikrise, medicinsk udstyr etc. Vagthavende samt lokalleder/souschef tilrettelægger i samarbejde med medarbejderne modtagelsen af de ekstraordinære udskrevne patienter, herunder kontakt til praktiserende læge, med henblik på at tilse de udskrevne patienter. Hospitalet i samarbejde med Region Midtjylland medgiver patienten medicin og hjælpemidler i fornødent omfang i op til 48 timers forbrug, hvis det vurderes at den private apoteker ikke ligger inde med den nødvendige medicin. Med kommunes og den praktiserende læges hjælp skal den nødvendige assistance etableres. Antallet af ekstraudskrevne patienter vil først blive kendt ud fra en vurdering af den konkrete situation. Silkeborg Kommune skønner, at der maksimalt vil være et behov for at modtage 15 patienter, hvoraf de ca. 5 kan udskrives til eget hjem og de ca. 10 indlægges på Rødegård Plejecenter. Fysisk placering af sundhedsberedskabet ved ekstraordinær udskrivelse: Beredskabet samles i Salen på Rødegård, Skærbækvej 13, 8600 Silkeborg, hvor der er plads til 10 hospitalssenge. Sengene med tilbehør er placeret i kælderen på Rødegård. Kategorisering af udskrevne patienter og nødvendige oplysninger: Da der kan være tale om helt ukendte borgere for kommunen, er det vigtigt, at kommunen modtager oplysninger om stamdata, tidspunkt for modtagelse, diagnose, omfang af personlig pleje, behov for sygepleje, madservice, medicin, hjælpemidler, samt evt. behov for ambulant kontrol eller opfølgende besøg hos egen læge. Udskrivningsoplysningerne skal modtages sammen med 28
patienten ved udskrivelsen. Regionen har ansvaret for hurtigt at informere praktiserende læge, vagtlæge og praktiserende speciallæge om udskrivelsen. Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter og det videre patientforløb: Patienter udskrevet til eget hjem: Ved ekstraordinær udskrivelse af patienter til eget hjem sættes de sædvanlige procedurer ved udskrivning fra sygehus i gang. Det enkelte ældreområde, som patienten udskrives til, vurderer, om der skal indkaldes ekstra personale. Patienter udskrevet til plejecenter: Personalet på Rødegård varsles om modtagelsen. Lokallederen på Rødegård vurderer omfanget af plejen og indkalder ekstra personale, hvis det skønnes nødvendigt. Indsatsen over for andre syge, lettere tilskadekomne og borgere hvis indlæggelse er udskudt: Lokallederen i området vurderer omfanget af plejen og indkalder ekstra personale, hvis det skønnes nødvendigt. Ledelse og organisation Sundheds- og Omsorgschefen har det overordnede ansvar for ledelsen. Den daglige leder har også ansvaret på det operationelle niveau i krisesituationen. Myndighedssektionen i Sundhed- og Omsorgsafdelingen afrapporterer gennem Sundheds- og Omsorgschefen til krisestaben. Ved behov inddrages hygiejneorganisationen, f.eks. i forbindelse med pandemier, drikkevandsforurening etc. Bemanding og udstyr Ekstra personale med de rette kompetencer indkaldes efter behov. Personale i køkkener og administration kan også blive involveret. 29
Områderne sørger selv for de nødvendige sårpleje- og værnemidler. Kontaktoplysninger Rødegård, Skærbækvej 13, Resenbro, 8600 Silkeborg, tlf. 8670 4512 Henvisning Se også Sundhed og Omsorgs instruks for Ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehuset og Action card for koordination mellem sygehus og kommune ved ekstraordinær udskrivning af patienter. 30
Massevaccination Situation Alarmering Udbrud af smitsom sygdom kan medføre behov for vaccination i større målestok og kræver hurtig handling. Sundhedsstyrelsen underretter via skriftlig orientering og instruks til såvel det lokale redningsberedskab og kommunens sundheds- og omsorgsafdeling. Beredskabschefen eller Sundheds- og Omsorgschefen indkalder krisestaben. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben. Krisestaben underretter ledere for de berørte afdelinger. Den enkelte leder informerer herefter ud i egen organisation. Opgaver Beslutningen om at vaccinere hele eller dele af befolkningen træffes af nationale sundhedsmyndigheder i den konkrete situation. Silkeborg Kommune skal varetage vaccinationen af kommunens medarbejdere. Sundheds- og Omsorgsafdelingen planlægger og koordinerer massevaccinationen i Silkeborg Kommune. Handling Sundhedsstyrelsen vil typisk anbefale vaccination af sundhedsfagligt personale i det kommunale sundhedsvæsen samt personale med særligt vigtige funktioner i den kommunale forvaltning f.eks. brandmænd. Vaccinationsstederne skal være bemandet med praktiserende læger og sygeplejersker med vaccinationskompetence. 2 Vaccination af ældre, syge og handicappede, som ikke kan komme hjemmefra, foretages enten af en praktiserende læge eller af hjemmesygeplejersker på delegation fra en læge. Udførelse: 1. Krisestaben udpeger vaccinationssteder. 2. Ledelsen for de berørte personalegrupper udarbejder navnelister over de medarbejdere, som skal vaccineres og aftaler tid og sted for vaccination 2 Projektlederne af Sundhedsberedskabsplanen er i kontakt med Uffe Jakobsen, praksiskonsulent i Silkeborg Kommune, om aftaler med læger/lægehuse om betjening af vaccinationsstederne. 31
3. Sundheds- og Omsorgsdelingen bestiller vaccine, kanyler og affaldsbeholdere til risikoaffald, så det er klar på vaccinationsstederne. Vaccinationen kan eventuelt foregå på følgende adresser: Silkeborg, Brandstation Silkeborg, Bredhøjvej 10 (Brand og Redning) Kjellerup, Brandstation Kjellerup, Søndergade 69 (Brand og Redning) Them, Toftevang plejecenter, Silkeborgvej 31 (Sundheds- og Omsorgsafdelingen) Gjern, Karolinelundscenteret, Karolinelundsvej 15 (Sundheds- og Omsorgsafdelingen) Valget af konkrete vaccinationssteder afhænger af hvor mange, der skal vaccineres, og hvilke grupper, der er tale om. Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for distribution af vaccine. Kommunes sundhedsberedskab vil følge anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og/eller Embedslægen, herunder retningslinjer for forebyggende indsats. Borgere i risikogruppen skal henvende sig til egen læge og aftale nærmere om eventuel vaccination. Ledelse og organisation Organiseringen vil afhænge af Sundhedsstyrelsens vejledning og rådgivning. Den daglige leder for de afdelinger, som anbefales vaccineret er ansvarlig for: - Udarbejdelse af lister over de medarbejdere, som skal vaccineres - Fremsendelse af lister til krisestaben - At alle medarbejderne informeres om sygdommenes symptomer og smitteveje Sundhed- og Omsorgsafdelingen koordinerer indsatsen. På hvert vaccinationscenter etableres en lokal ledelse, bestående af: - En administrativ medarbejder fra kommunen 32
- En sygeplejerske fra plejecenter/hjemmesygeplejen - En af de udpegede praktiserende læger Bemanding og udstyr Vaccinationsstederne indrettes med borde, stole og beholdere til risikoaffald. Sundhed- og Omsorgsafdelingen udpeger vaccinationspersonale og sørger for vagtplaner mm. 33
Ekstremt vejrlig (sne, storm, skybrud) Situation Ekstreme vejrforhold betyder, at udendørs færden er livsfarlig. Årsagen kan være voldsomt snevejr, storm eller skybrud. Borgere, som er strandet i uvejret, eller som ikke modtager den normale pleje, mad og medicin, fordi plejepersonalet har svært ved at komme frem, har brug for ekstra hjælp. Alarmering Hvis det er muligt vil DMI eller anden offentlig myndighed varsle kommunerne. Beredskabschefen vurderer om situationen kræver at krisestaben indkaldes. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben. Krisestaben alarmerer de berørte afdelinger. Opgaver Den daglige drift kan være påvirket meget forskelligt afhængig af situationen. De til formålet udarbejdede indsatsplaner og action cards aktiveres, herunder udbringning af medicin og mad, nødindkvartering af strandede og nødplan for indkaldelse af medarbejdere. Handling Ved varsling af uvejr forbereder den daglige leder organisationen på eventuelle ændringer af arbejdsgange og retningslinjer. Det kan blive nødvendigt at indkalde ekstra personale til løsning af prioriterede opgaver. Brand og Redning vil komme strandede personer til udsætning, hvorefter evakueringslokaler udpeges i samråd med krisestaben. Krisestaben etablerer og holder tæt kontakt med nabokommuners og regionens beredskab, da vejrsituationen typisk påvirker større dele af landet. Ledelse og organisation Driftsområdernes ledelse har det overordnede ansvar for indsatsen. Den daglige leder har ledelsen på det operative niveau. Der afrapporteres til krisestaben. 34
Bemanding og udstyr Det sædvanlige personale løser opgaverne evt. med indkaldelse af ekstra personale. Det vanlige materiel anvendes. Brand- og Redning kontaktes, hvis hjemmeplejebilerne ikke kan komme frem. Kommunikation Henvisning Brand og Redning orienterer løbende krisestaben. Krisestaben viderebringer information til lokalinstitutionernes ledelse. Der henvises til Kommunikations indsatsplan for krisekommunikation. Se også Sundhed og Omsorgs indsatsplan for Ekstremt vejrlig og instruks for Ekstremt vejrlig 35
Hedebølge Situation Alarmering Længere perioder med høje temperaturer øger risikoen for dehydrering. Dette gælder specielt for små børn, ældre, nogle borgere med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser og borgere med sygdomme, der påvirkes af varmen. Hvis det er muligt vil DMI varsle en hedebølge. Afdelingschefer, områdechefer og daglige ledere orienterer medarbejdere om eventuelle ændrede arbejdsgange og retningslinjer. Hvis det findes nødvendigt kan Sundhed og Omsorgschefen indkalde krisestaben. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben. Opgaver Handling Kommunens medarbejdere skal forebygge hedeslag og dehydrering hos borgere, der er i kommunens varetægt, herunder i daginstitutioner, skoler, botilbud, plejecentre mm. Afdelingschefer, områdechefer og daglige ledere aktiverer relevante indsatsplaner og action cards. Ressourcebehovet vurderes og chefer indkalder evt. ekstra personale til at varetage ekstra plejebehov. Alle medarbejdere skal have skærpet opmærksomhed på indtagelse af væske (vand). Dette gælder for både personale og de borgere i alle aldre, der serviceres af vore medarbejdere. Sundhedspersonale skal desuden være opmærksomt på opbevaring af medicin, da visse præparater ikke tåler høje temperaturer. Andre vigtige opmærksomhedspunkter Henvisning På Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk) findes informationsmateriale med gode råd om adfærd under en hedebølge. Se også Sundhed og Omsorgs indsatsplan for Hedebølge og instruks for Hedebølge 36
Drikkevandsforurening Situation En beredskabssituation ift. drikkevand kan karakteriseres som enten: En truet forsyningssituation, hvor der kræves en særlig indsats, som ikke kan klares med de ressourcer, vandforsyningen selv har til rådighed. En krisesituation, hvor vandforsyningens forbrugere eller medarbejdere er truet på liv eller helbred, eller hvor væsentlige sikkerhedsmæssige, samfundsmæssige eller økonomiske interesser er truet. Det er en skærpende omstændighed hvis der findes særligt følsomme forbrugere i forsyningsområdet. Især ældre, personer med svagt helbred og små børn er udsatte. Alarmering Anmeldelse om forurening af drikkevand vil typisk indgå til Silkeborg Vand A/S, Teknik- og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune, Politiet eller Brand og Redning. I alle tilfælde vil indsatslederen i Brand og Redning blive kontaktet. Indsatsledelsen hos Brand og Redning aktiverer indsatsplan for det gældende vandforsyningsselskab. Brand og Redning kender vagtordning og har telefonliste over Silkeborg Vands rådighedsvagter. Brand og Rednings indsatsledelse alarmerer lokallederen for de berørte plejecentre/skoler/daginstitutioner. Beredskabschefen kan indkalde krisestaben, hvis det vurderes nødvendigt. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben. Opgaver Etablere og opretholde nødforsyning af rent drikkevand til kommunale institutioner, botilbud mv. Handling Indsatsledelsen i Brand og Redning aktiverer indsatsplanen for den pågældende vandforsyning. Brand og Redning etablerer et tæt samarbejde med den pågældende vandforsyning og Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune og eventuelt politiet. 37
Krisestaben kan indkaldes, hvis der er behov. Der henvises til den generelle indkaldelsesprocedure for krisestaben. Indsatsledelsen orienterer cheferne for Skoleafdelingen, Børn og Familie og Handicap og Psykiatri, hvis deres område er berørt. I samarbejde med drikkevandsforsyningen informeres de berørte institutioner om forbud mod at drikke vandet. Lokallederen for plejecenter/skole/daginstitution sikrer, at beboere ikke drikker forurenet vand. En alternativ vandkilde etableres ved at koge vandet og/eller købe vand på flasker. Nødforsyning af vand kan også sikres via tankvogne, udlægning af midlertidige forbindelsesledninger til tapsteder ved andre vandværker og private boringer. Embedslægerne inddrages med henblik på rådgivning. Ledelse og organisation Brand og Redning har den overordnede ledelse af beredskabet. Bemanding og udstyr Det kan blive nødvendigt at købe vand på flasker, koge vandet og anskaffe ekstra vandbeholdere. Afdelingschefer indkalder ekstra personale efter behov. Kommunikation Ved aktivering af den pågældende vandforsyningsindsatsplan kan der nedsættes en infogruppe bestående af repræsentanter fra direktionen i Silkeborg Kommune, Brand og Redning, vandforsyningen, Embedslægeinstitutionen, repræsentant for analyselaboratoriet og politiet. Infogruppen informerer berørte institutioner og borgere. Der henvises i øvrigt til Kommunikations indsatsplan for krisekommunikation. Henvisning Se også Silkeborg Kommunes beredskabsplan for vandforsyning: http://silkeborgkommune.dk/~/media/borger/miljoe%20ener gi%20og%20affald/grundvand%20og%20drikkevand/bereds kabsplan%20vandforsyning%20ajourført%20april%202013.p df 38