REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

Transkript

1 REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN December 2015

2 Indhold SIDE DEL 1: KRISESTYRINGSORGANISATIONEN Indledning Formål Planens præmisser Gyldighedsområde Ajourføring og afprøvning Overordnede opgaver Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Det taktiske niveau: Indsatsledelse på skadestedet Det operative niveau: Akut Medicinsk Koordination (AMK) Det strategiske niveau: Den regionale krisestab Aktivering og drift af regionens sundhedsberedskab Modtagelse af varsler og alarmer Aktivering af sundhedsberedskabet Informationshåndtering Krisekommunikation Koordination og samarbejde 16 2 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

3 SIDE DEL 2: INDSATSPLANER, INSTRUKSER OG ACTION CARDS Præhospital indsats Opgaver Ledelse og organisation Bemanding og materiel/ udstyr Procedurer Eksempler på instrukser/ action cards Sygehusberedskaberne Ledelse og krisestyring Aktivering af sygehusberedskabet Private sygehuse CBRNE-beredskab (herunder smitsomme sygdomme) Opgave Ledelse Organisation Bemanding og udstyr Procedurer Karantæne 29 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 3

4 SIDE Alarmering og krisestyringsorganisation Massevaccination Opgaver Bemanding Procedurer Psykosocial indsats Opgaver Ledelse og organisation Bemanding og materiel/ udstyr Procedurer Lægemiddelberedskab Opgaver Ledelse Organisation Bemanding og materiel/ udstyr Procedurer Eksempler på instrukser/action cards Særligt vedr. blodprodukter Praktiserende læger Opgaver 36 4 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

5 SIDE Ledelse Organisering Bemanding og udstyr Procedurer Eksempler på instrukser/action cards Retningslinjer, instrukser og action cards 38 DEL 3: Appendiks Uddannelsesaktiviteter Uddannelser på det præhospitale område Uddannelser for sygehuspersonale Øvelsesaktiviteter Særligt for sygehusberedskabet Evaluering Risiko- og sårbarhedsvurdering Region Sjællands risikoprofil Region Sjællands operative konsekvensanalyse 43 Bilagsliste 44 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 5

6 DEL 1: Krisestyringsorganisationen 6 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

7 1.1 Indledning Som det fremgår af Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale mv., se senere, skal Regionsrådet én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet i regionen. Planen revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt; dog mindst en gang i hver valgperiode. Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan beskriver, hvordan regionens sundhedsvæsen ved større ulykker og hændelser er i stand til at udvide og omstille sin behandlingskapacitet. Planen beskriver organiseringen af krisestyringen i Region Sjælland ved sundhedsberedskabshændelser; herunder aktivering, informationshåndtering, koordination og samarbejde samt krisekommunikation. Principper for regionens krisestyringsorganisering er beskrevet i planen og tilpasses den konkrete hændelse. Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan består af en række delplaner, der beskriver udvalgte områders ansvar i forhold til regionens sundhedsberedskab, se i øvrigt afsnit Gyldighedsområde. Sundhedsloven, LBK nr af 14/11/2014 Beredskabsloven, LBK nr. 660 af 10/06/2009 Epidemiloven, LBK nr. 814 af 27/08/2009 Lægemiddelloven, LBK nr. 506 af 20/04/2013 Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats samt uddannelse af ambulancepersonale mv., BEK nr af 09/12/ Formål Formålet med Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan er, at regionen skal kunne håndtere ekstraordinære hændelser med mange syge og tilskadekomne eller potentielt syge og tilskadekomne; herunder hændelser der er eller udvikler sig til krisesituationer, som lægger pres på regionens behandlingskapacitet. Region Sjællands har en målsætning om, at der ved større ulykker og katastrofer ydes en sammenhængende beredskabsindsats af alle de aktører, der indgår i sundhedsberedskabet, samt at sygehusberedskabsplanerne harmoniseres og alle delplaner koordineres indbyrdes i forhold til snitflader til øvrige aktører. Formålet er, at der, med udgangspunkt i det daglige beredskab, planlægges for en udvidelse af beredskabet. Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan er udarbejdet på baggrund af nationale trusselsvurderinger, jf. Nationalt Risikobillede, og en regional risiko- og sårbarhedsvurdering, se afsnit 3.4 Risiko- og sårbarhedsvurdering samt Sundhedsstyrelsens Vejledning om planlægning af sundhedsberedskabet og Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskabet. Ansvaret for sundhedsberedskabet ligger hos regionerne og kommunerne. Følgende love og bekendtgørelser danner grundlag for regionernes planlægning af sundhedsberedskabet: Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan er struktureret som en overordnet beskrivende plan for regionens samlede sundhedsberedskab; suppleret med selvstændige delplaner. Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan er gældende for egen sektor og eget myndighedsområde. Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan er revideret og fornyet og adskiller sig fra tidligere planer ved at være en helhedsorienteret beredskabsplanlægning, hvor relevante medarbejdere på tværs af organisationen har været tæt involveret i planlægning inden for eget område, ligesom snitflader er søgt koordineret. Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 7

8 1.1.2 Planens præmisser Sundhedsberedskabet defineres som sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet mv. ud over det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser. Beredskabsplanlægningen tager så vidt muligt udgangspunkt i regionernes daglige beredskab. Det betyder, at den, der løser en opgave til daglig, også bør være den, der løser tilsvarende opgave i en beredskabssituation. Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan følger følgende fem principper om sektoransvar, lighed, nærhed, samarbejde og handling: Sektoransvarsprincippet indebærer, at den myndighed eller organisation, der har ansvaret for et område til daglig, også har ansvaret ved ekstraordinære hændelser. Som led i sektoransvaret er det således de enkelte myndigheders opgave at vurdere de beredskabsmæssige konsekvenser af egne foranstaltninger samt at koordinere deres beredskabsplanlægning med andre myndigheder og organisationer. Lighedsprincippet indebærer, at en myndighed/ virksomhed anvender samme organisation i en given ulykkessituation, som den pågældende myndighed/ virksomhed anvender til daglig. Nærhedsprincippet indebærer, at beredskabsopgaverne løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det organisatoriske niveau, som er i tættest kontakt med borgerne. for at samarbejde og koordinere med andre myndigheder og organisationer, både vedrørende beredskabsplanlægning og krisestyring. Handlingsprincippet indebærer, at det i en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild. Sundhedsberedskabet aktiveres, hvor der er et behov ud over det sædvanlige, som ikke kan håndteres inden for rammerne af det almindelige sundhedsvæsen. Det kan være i tilfælde af store ulykker, katastrofer, udbrud af smitsomme sygdomme, terror- eller krigshandlinger, hvor antallet af tilskadekomne eller arten af tilskadekomst gør, at sundhedsvæsenet er nødt til at omstille og/ eller udvide kapaciteten til det pludseligt ændrede behov. Omstillingen fra normal situation/ dagligdag til beredskabssituation bør foregå som en kontinuerlig og glidende overgang i et omfang, som er tilpasset det opståede behov Gyldighedsområde Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan omfatter egen sektor (sektor sundhed) og eget myndighedsområde. Planen er struktureret som en overordnet beskrivende plan for regionens samlede sundhedsberedskab; suppleret med indbyrdes koordinerede delplaner for de aktører, der indgår i sundhedsberedskabet: Samarbejdsprincippet indebærer, at myndighederne har et selvstændigt ansvar Plan for Akut Medicinsk Koordination (AMK 1 2 ) 1 For alle kursiveringer se bilag 10 Ordforklaringer. 2 Jf. Sundhedsstyrelsens Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab kaldes den funktion i en region, der varetager den operative ledelse og koordinering af den samlede sundhedsfaglige indsats ved større ulykker eller katastrofer for Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). I Region Sjælland benævnes AMK Akut Medicinsk Koordination for at understrege funktionen frem for dens fysiske placering. 8 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

9 Plan for Region Sjællands krisestyringsorganisation Plan for præhospital indsats Plan for de somatiske sygehuse og Psykiatriens beredskaber Karantæneplan Plan for lægemiddelberedskabet, herunder antidot Plan for blodforsyning Plan for den primære sundhedstjenestes beredskab Særligt for sygehusberedskabet gælder, at hvert sygehus har egen beredskabsplan. Delplanen for de somatiske sygehuse og Psykiatriens beredskab er en samlet beskrivelse af sygehusenes beredskaber Ajourføring og afprøvning Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt; dog mindst en gang i hver valgperiode, jf. Bekendtgørelse For de tilhørende delplaner gælder, at der i højere grad er tale om dynamiske dokumenter, som revideres løbende for at sikre planernes aktualitet, operationalitet og kvalitet. Delplanerne revideres efter behov og gennemgås som minimum en gang årligt. Hvert delområde har ansvar for løbende ajourføring og årlig gennemgang af egen delplan. Det er regionens ambition at sikre årlig afprøvninger af udvalgte områder i Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan. Der henvises til afsnit 3.2 Øvelsesaktiviteter. 1.2 Overordnede opgaver Region Sjælland skal kunne håndtere både de strategiske overvejelser og den operative indsats forbundet med følgende typer af beredskabshændelser med konsekvenser for behandling af syge og tilskadekomne: Konventionelle hændelser Ekstremt vejrlig samt hændelser, der medfører fysisk tilskadekomst (traumer) af en eller mange personer som følge af eksempelsvis transportulykker og sammenstyrtninger mv. Konventionelle hændelser, som udgør en trussel mod sygehuse og AMK-Vagtcentralens opretholdelse og drift. Der kan være tale om forsyningssvigt, eksempelvis strømafbrydelse, nedbrud i IT-, varme- og vandforsyning eller nedbrud af kommunikationslinjer. Herudover kan der være tale om brand, oversvømmelse eller lignende. CBRNE-hændelser Hændelser, der involverer kemiske (C), biologiske (B), radiologiske (R) og nukleare stoffer (N) samt eksplosiver (E). Der kan være tale om situationer med et konkret indsatsområde og situationer uden. 1.3 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Afhængig af den enkelte ekstraordinære hændelse eller trussels karakter og omfang kan eller skal der iværksættes krisestyring på et eller flere niveauer: I indsatsområdet, på lokalt eller regionalt niveau og på nationalt niveau. Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan omhandler det regionale niveau. For mere detaljerede informationer henvises til delplanerne bilag 1 Plan for Akut Medicinsk Koordination og bilag 2 Plan for Region Sjællands krisestyringsorganisation. Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at organisationen kan løse sine opgaver, når den bliver udsat for ekstraordinære hændelser med konsekvens for modtagelse og behandling af syge og tilskadekomne. Organisationen skal råde over et robust og fleksibelt beredskab, der kan anvendes, når de daglige ressourcer og rutiner ikke længere er tilstrækkelige. Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 9

10 Krisestyring handler om beslutningstagning og organisatorisk ledelse af regionens ressourceindsats i en krisesituation. Der skal være klare og kendte retningslinjer for, hvordan organisationen forholder sig fra det øjeblik, hvor det konstateres, at der er indtruffet en ekstraordinær hændelse, som kræver overordnet ledelse og handling fra organisationens side. Det betyder, at der på forhånd skal tages stilling til de grundlæggende forhold vedrørende krisestyringskapacitet, herunder ledelse, ansvarsfordeling, varslingsrutiner, krisekommunikation, koordinering, dispositionsret og samarbejdsaftaler. Krisestyringen er bygget op over en række kerneopgaver. Der bygges videre på den almindelige organisation suppleret med etablering af en krisestab og tilhørende støttefunktioner. Der anvendes sædvanligvis tre niveauer for styring og ledelse: Indsatsledelse, operativ krisestyring og strategisk krisestyring Det taktiske niveau: Indsatsledelse på skadestedet Indsatsledelse på skadestedet varetages for sundhedsvæsenets vedkommende af Indsatsleder Sundhed (ISL-SU) i tæt samarbejde med indsatslederne fra politiet og redningsberedskabet Det operative niveau: Akut Medicinsk Koordination (AMK) I dagligdagen og i langt de fleste beredskabssituationer er hele det regionale koordinerende styringsansvar og indsatsledelse uddelegeret til og varetages af AMK-Vagtcentralen, der har ansvaret for AMK. For yderligere uddybning af AMK henvises til bilag 1, Plan for Akut Medicinsk Koordination. Ved større ulykker eller katastrofer har AMK-Vagtcentralen ligeledes det overordnede ansvar for aktivering af sundhedsberedskabet, herunder koordination af regionens samlede, sundhedsfaglige indsats med henblik på at udnytte behandlingsressourcerne optimalt. Der sker en glidende overgang fra dagligdag til øget beredskab i AMK-Vagtcentralen. Det er AMK-lægens ansvar, hvornår AMK- Vagtcentralen øger beredskabet. Præhospitalt Centers ledelse har bemyndigelse til at foranledige, at beredskabsniveauet øges, såfremt dette findes hensigtsmæssigt eller påkrævet. AMK-Vagtcentralen er i sådanne tilfælde indgangen, rent kommunikationsmæssigt, til hele regionens sundhedsvæsen. Det indgår i AMK at modtage og behandle alle henvendelser fra eksterne samarbejdspartnere og myndigheder vedrørende orientering, varsling eller alarmering af sundhedsberedskabet. Desuden varetager AMK-Vagtcentralen den operative ledelse af sundhedsberedskabet, herunder alarmering af og koordination med regionens sygehuse, den primære sundhedstjeneste, kommuner beliggende i Region Sjælland og øvrige aktører på beredskabsområdet. AMK varetages af regionens AMK-Vagtcentral, der er omdrejningspunktet for regionens præhospitale virke. AMK-Vagtcentralen er en døgnaktiv enhed bemandet med personale, der i dagligdagen (dvs. ved mindre ulykker) samarbejder med politi og redningsberedskab, ligesom AMK-Vagtcentralen har et samarbejde med regionens sygehuse om korrekt visitation af patienter. AMK-Vagtcentralens døgnberedskab består af en lægelig tilstedeværelsesvagt (AMK-læge), en lægelig tilkaldevagt (beredskabsvagt), sundhedsfaglige visitatorer (sygeplejersker og paramedicinere) og tekniske disponenter. Region Sjællands AMK-Vagtcentral er placeret på Slagelse Sygehus matrikel, som del af Præhospitalt Center. AMK-lægen, der ved aktiveret sundhedsberedskab overgår til funktionen som Indsatsleder Sundhed, har det overordnede ansvar for AMK og refererer til Præhospital Chefvagt. 10 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

11 Såfremt AMK-lægen udsendes som Indsatsleder Sundhed overtages AMK-lægefunktionen af indkaldte AMK-beredskabsvagt, jf. bilag 1 Plan for Akut Medicinsk Koordination. supplerer og understøtter den operative krisestyring og indsatsledelse ved aktivering af det højeste regionale administrative ansvars- og beslutningsniveau. Præhospital Chefvagt har som ledelsesrepræsentant ansvaret for eventuel opskalering af krisestyringsniveauet, herunder inddragelse af Region Sjællands krisestyringsfunktioner og inddragelse af øvrige myndigheder 3 i forhold til krisestyring Det strategiske niveau: Den regionale krisestab Regionens krisestyringsstab har det overordnede ansvar i forbindelse med en alvorlig, ekstraordinær hændelse, som kræver overordnet strategisk ledelse. Strategisk ledelse kan betragtes som de processer, funktioner og beslutninger, der er forbundet med organisationens overordnede mål og politikker, herunder tilvejebringelsen af nødvendige administrative og politiske beslutninger eller bemyndigelser. Målet med den regionale krisestabs koordinering af handlinger og ressourcer er at opnå bedst mulig udnyttelse af den samlede kapacitet, så konsekvenserne af beredskabshændelser kan begrænses og situationen kan normaliseres hurtigst muligt. Hvis beredskabsmæssige beslutninger kan have særlige økonomiske eller organisatoriske konsekvenser, eller hvis særlig medie- og pressebevågenhed kan forventes, vil den regionale krisestab i Region Sjælland lede og koordinere regionens overordnede strategiske indsats. Den strategiske krisestyring afløser ikke, men Følgende indgår i den regionale krisestab: Direktionen (tre medlemmer) Chefen for Ledelsessekretariatet Chefen for Pressestaben Hvis krisestaben vurderer, at der er behov for en udvidelse af krisestaben, kan denne supplere sig med en ledelsesrepræsentant fra en eller flere af regionens virksomhedsområder. Indgangen til krisestaben er regionens ledelsessekretariat, der udgør den centrale støttefunktion til krisestaben. Chefen for Ledelsessekretariatet har ansvaret for, at krisestaben kan løse sine opgaver og har de nødvendige ressourcer til rådighed. 1.4 Aktivering og drift af regionens sundhedsberedskab Regionens sundhedsberedskab er centreret om følgende fem områder: Modtagelse af varsler og alarmer Aktivering af sundhedsberedskabet Informationshåndtering Krisekommunikation Koordination og samarbejde Modtagelse af varsler og alarmer AMK-Vagtcentralen får melding fra én af politiets 112-alarmcentraler om hændelser, der vedrører sundhedsvæsenet, både i tilfælde af akut sygdom eller tilskadekomst hos en enkelt borger og i tilfælde af en hændelse med mange 3 Øvrige myndigheder skal i denne sammenhæng forstås som såvel myndigheder inden for sundhedsberedskabet, som f.eks. Sundhedsstyrelsen, som myndigheder fra øvrige beredskabsaktører, som politi og redningsberedskab mv. Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 11

12 syge eller tilskadekomne. Melding fra politiets 112-alarmcentral går til en sundhedsfaglig visitator i AMK-Vagtcentralen, som vurderer, om der kan være behov for AMK. Hvis dette er tilfældet, kontakter sundhedsfaglig visitator Region Sjællands vagthavende AMK-læge, der træffer beslutning om aktivering af sundhedsberedskabet. Hvis samarbejdsparter inden for sundhedsberedskabet (eksempelvis sygehuse og kommuner) aktiverer egen beredskabsplan, orienteres AMK-Vagtcentralen herom med henblik på vurdering af AMK-Vagtcentralens aktivering af det samlede sundhedsberedskab. Det samme gælder for sundhedsberedskabets parter, hvis større eller særlig akutte hændelser forventes at have generel sundhedsfaglig interesse eller betydning for det samlede sundhedsberedskab i Region Sjælland. Alarmering, orientering og varsling tilgår AMK-Vagtcentralen fra f.eks.: Præhospitalt personale, herunder læge, som bemander akutlægehelikopteren eller en ambulanceleder Sundhedsberedskabets parter i Region Sjælland, herunder sygehuse, kommuner og praktiserende læger Sundhedsberedskabsparter nationalt, herunder andre regioners AMK-Vagtcentraler og Sundhedsstyrelsen Politi Nedsatte beredskabsenheder og stabe: o Indsatsledelsen via Indsatsleder Sundhed o Den Lokale Beredskabsstab (LBS) via forbindelsesofficer, som udgangspunkt Præhospital Chefvagt o Den Nationale Operative Stab (NOST) via Sundhedsstyrelsen o Den Internationale Operative Stab (IOS) via Sundhedsstyrelsen Alarmering, varsling og orientering kan komme fra andre. Listen er dermed ikke udtømmende Aktivering af sundhedsberedskabet AMK-Vagtcentralens aktivering af sundhedsberedskabet Aktivering af sundhedsberedskabet sker som udgangspunkt ved en forventning eller vished om seks eller flere tilskadekomne eller ved ulykker eller akutte hændelser, der kan forventes at udvikle sig, så sundhedssektoren sættes under pres. Kun AMK-Vagtcentralen kan aktivere og deaktivere sundhedsberedskabet. Med udgangspunkt i beredskabshændelsens størrelse og øvrige omstændigheder er det AMK-lægens ansvar at vurdere, om sundhedsberedskabet skal aktiveres. Præhospitalt Centers ledelse har dog bemyndigelse til at foranledige, at beredskabsniveauet øges, såfremt dette findes hensigtsmæssigt eller påkrævet. Præhospital Chefvagt har til opgave at vurdere, om hændelsen er af en sådan karakter, at den regionale krisestab inddrages. Ved aktiveret sundhedsberedskab benyttes følgende beredskabstrin for AMK-krisestyringen: Trin 1: Informationsberedskab, Præhospital Chefvagt Trin 2: Mødeberedskab, Præhospital Chefvagt Trin 3: Mødeberedskab, præhospital kriseledelse Trin 4: Inddragelse af Direktionen (regional krisestab) Informationsberedskab anvendes, når en hændelse kan medføre, at Præhospital Chefvagt skal give møde, men hvor der endnu ikke vurderes at være behov for aktivering af beredskabet. Orientering, varsling eller alarmering af chefvagten er AMK-lægens beslutning. Præhospital Chefvagt har ansvaret for at vurdere valg af trin for krisestyringen. 12 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

13 Ved aktiveret sundhedsberedskab er det vigtigt, at opgaveløsningen så vidt muligt håndteres, som det sker i dagligdagen. Aktiveret sundhedsberedskab indebærer derfor, at alle dele af sundhedsberedskabet tager del i beredskabshåndteringen og som del heraf iværksætter egen beredskabsplan efter behov. AMK-Vagtcentralen koordinerer, men er også afhængig af sundhedsberedskabets forskellige dele. Ved aktivering af sundhedsberedskabet refererer sundhedsberedskabets forskellige parter operativt til AMK-Vagtcentralen. Dette betyder, at parterne, som AMK-Vagtcentralen alarmerer, har ansvaret for efter aftale med AMK- Vagtcentralen at løse opgaver beskrevet i egen beredskabsplan og at give AMK-Vagtcentralen en tilbagemelding, såfremt aftalte opgaver ikke kan løses. Ved aktiveret sundhedsberedskab er der skærpet opmærksomhed omkring, at AMK-personalet, som de eneste, har bemyndigelse til at visitere patienter fra den aktuelle beredskabshændelse og at indgå aftaler med øvrige beredskabsparter, herunder politi og Beredskabsstyrelsen om bistand til at løfte beredskabsopgaver. AMK-Vagtcentralen koordinerer med Indsatsleder Sundhed og rekvirerer efter aftale med denne sundhedsberedskabets ressourcer til indsatsområdet, herunder udrykningshold og krisestøtte. AMK-Vagtcentralen har endvidere, med bistand fra regionens sygehuse, ansvar for at danne sig et overblik over sygehusenes kapacitet, så tilskadekomne kan fordeles optimalt. Hvis det vurderes nødvendigt, tager regionens AMK-Vagtcentral kontakt til AMK-Vagtcentraler i andre regioner for assistance til den aktuelle beredskabshændelse. Ved inddragelse i en større beredskabshændelse opretter hvert sygehus i regionen en beredskabsledelse jf. bilag 4 Plan for somatiske sygehuses og Psykiatriens beredskab. Sygehusets beredskabsledelse koordinerer sygehusets samlede indsats i relation til den aktuelle beredskabshændelse. Aktivering af den regionale krisestab Hvis beredskabsmæssige beslutninger kan have særlige økonomiske eller organisatoriske konsekvenser, eller hvis særlig medie- og pressebevågenhed kan forventes, har AMK- Vagtcentralen via den Præhospitale Chefvagt ansvar for at alarmere chefen for Ledelsessekretariatet. Direktionen vil herefter danne sig et overblik over situationen og vurdere, hvorvidt den regionale krisestab skal nedsættes. Den regionale krisestab vil ligeledes kunne nedsættes af chefen for Ledelsessekretariatet eller dennes stedfortræder på eget initiativ eller efter ordre fra Regionsrådsformanden. I så fald nedsættes den regionale krisestab med det samme, hvorefter den regionale krisestab danner sig et overblik over situationen. Samarbejde med kommunerne samt andre regioner og samarbejdspartnere i relation til aktivering af sundhedsberedskabet AMK-Vagtcentralen underretter politiets Kommandostation (KSN) og den Lokale Beredskabsstab (LBS), hvis denne er nedsat. Den Lokale Beredskabsstab koordinerer den samlede indsats på tværs af myndigheder. Hvis det ikke er politiet, der alarmerer AMK- Vagtcentralen, skal AMK-Vagtcentralen vurdere, om det er relevant at underrette politiet om den aktuelle hændelse. AMK-Vagtcentralen orienterer, varsler eller alarmerer, når det er en fordel at inddrage det kommunale sundhedsberedskab fra en eller flere kommuner. Det kommunale sundhedsberedskab kontaktes jf. kontaktoplysningerne, der foreligger i AMK-Vagtcentralen. Kommunen forventes at forholde sig til de modtagne oplys- Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 13

14 ninger, forberede sig på et alarmeringsopkald eller danne sig et overblik over situationen og vurdere, om kommunens sundhedsberedskab skal aktiveres for at løfte opgaven, jf. bilag 1 Plan for Akut Medicinsk Koordination. Ved behov for assistance fra andre regioner tager AMK-Vagtcentralen kontakt til den respektive AMK-Vagtcentral i den relevante region. Ved behov for at informere og aktivere de praktiserende læger i regionen i forbindelse med en beredskabshændelse kontakter AMK-Vagtcentralen de praktiserende læger eller vagtlægeordningen enten direkte jf. kontaktoplysninger, der foreligger i AMK-Vagtcentralen eller via Primær Sundhed. Møder i den regionale krisestab Møder i den regionale krisestab afholdes typisk i Direktionens lokale i Regionshuset i Sorø, jf. bilag 2 Plan for Region Sjællands krisestyringsorganisation. En placering uden for Regionshuset eller fra flere adresser på én gang, ved hjælp af elektronisk kommunikation, kan også vælges. Det er chefen for Ledelsessekretariatet, der træffer beslutning om den regionale krisestabs placering. Hvert medlem af den regionale krisestab medbringer egne mobile elektroniske kommunikationsmidler. Møderne gennemføres efter aftale i den regionale krisestab. Såfremt det skønnes relevant kan den operative kriseledelse i Præhospitalt Center eller den regionale krisestab udsende en forbindelsesofficerer til f.eks. den Lokale Beredskabsstab. I Plan for Region Sjællands krisestyringsorganisation planlægges for, at der kan ske afløsning af den regionale krisestabs medlemmer, såfremt krisen trækker ud Informationshåndtering Målet med håndtering af informationer om krisen er at sikre, at den strategiske regionale krisestab til stadighed har et overblik over den samlede situation, som kan indgå i grundlaget for at træffe beslutninger og varetage en effektiv krisekommunikation. Indsamling af informationer I forbindelse med en beredskabshændelse, hvor den regionale krisestab er aktiveret, vil den regionale krisestab løbende modtage informationer fra forskellige kilder. For at sikre, at relevante informationer kommer frem til den regionale krisestab, kan der iværksættes en række foranstaltninger som f.eks. forstærket overvågning af postkasser, telefoner og sikrede kommunikationsmidler, medieovervågning, løbende rapportering, hastemeldinger mv. I forbindelse med første møde træffer den regionale krisestab beslutning om, hvilke telefonnumre, mailadresser og andre kommunikationssystemer der skal indføres forstærket tilsyn med i forhold til borgerhenvendelser. AMK-Vagtcentralen er officiel indgang til sundhedsberedskabet og har mulighed for at skabe et situationsbillede i forhold til sundhedsberedskabets indsats som helhed. Alarmeringer og efterfølgende orienteringer i AMK dokumenteres i minut- og døgnrapport. Situationsbilledet anvendes af AMK- Vagtcentralen med henblik på at udnytte behandlingsressourcerne optimalt samt til orientering af såvel Præhospital Centers ledelse (Præhospital Chefvagt). AMK-Vagtcentralen informerer de øvrige sundhedsberedskabsparter, der inddrages ved aktiveret sundhedsberedskab, f.eks. sygehuse, efter behov. Endvidere kan den regionale krisestab, herunder Direktionen, samt Sundhedsstyrelsen have behov for at følge udviklingen. Præhospital Chefvagt vurderer behovet for inddragelse og efterfølgende situationsrapportering. Præ- 14 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

15 hospital Chefvagt har mulighed for at inddrage Region Sjællands kommunikationsafdeling i informationshåndteringsopgaver. Væsentlige informationer modtaget og beslutninger truffet af den regionale krisestab dokumenteres skriftligt, så der er enighed om og klarhed over, hvad der er besluttet af den regionale krisestab. Der tages beslutningsreferat under hvert møde i den regionale krisestab. Intern informationshåndtering Region Sjællands kommunikationsafdeling bistår med udmelding af information til regionens medarbejdere og afdelinger ved aktiveret sundhedsberedskab. Informationshåndteringen sker i samarbejde med AMK-Vagtcentralen via Præhospital Chefvagt eller Direktionen. Enhver part i sundhedsberedskabet har et selvstændigt ansvar for at informere egne medarbejdere i relevant omfang Krisekommunikation Målet med krisekommunikation er at få direkte berørte eller truede befolkningsgrupper til at tage ansvar for deres egen sikkerhed på en hensigtsmæssig måde samt at imødekomme behovet for dialog med og informationer til pårørende, befolkningen, medier og ansatte. Vedrørende muligheder for dialog, se Bilag 2 Plan for Region Sjællands krisestyringsorganisation. Politiet har det overordnede, koordinerende ansvar for krisekommunikationen og koordinerer så vidt muligt, hvilke budskaber der kommunikeres til pressen på hjemmesider, på sociale medier og direkte til borgerne, herunder hvordan håndteringen af de forskellige opgaver gribes an. Den ansvarlige politikreds udtaler sig således om forhold, der knytter sig direkte til hændelsen. Er den Lokale Beredskabsstab nedsat, vil al krisekommunikation blive koordineret med denne. Overordnede informationer, der offentliggøres via politiet, valideres og godkendes af aktører, der indgår i beredskabsindsatsen. For sundhedsberedskabet er AMK-Vagtcentralen med Præhospital Chefvagt indgang til denne proces. Efter den indledende fase har Region Sjælland ansvaret for, efter behov, at udtale sig om egne indsatser og sektorspecifikke forhold, jf. sektoransvarsprincippet. Præhospital Chefvagt har eventuelt i samarbejde med Direktionen ansvar for at udtale sig om Region Sjællands samlede håndtering af beredskabshændelsen, mens Region Sjællands øvrige enheder under sundhedsberedskabet kan udtale sig om egne procedurer. Region Sjællands pressestab bistår ved aktiveret sundhedsberedskab med udmelding af information til borgere via nyhedsmedier. Pressehåndtering sker i samarbejde med AMK- Vagtcentralen via Præhospital Chefvagt og den regionale krisestab, hvis denne er nedsat. Hvis den regionale krisestab er oprettet vil kommunikationsenheden, der fungerer som støttefunktionen til krisestaben, være placeret i umiddelbar nærhed af den regionale krisestab. Det er vigtigt, at der foregår en tæt koordination af krisekommunikationen i forbindelse med hændelser, der omfatter flere myndigheder. I beredskabssituationer følges Region Sjællands gældende procedurer med hensyn til pressehåndtering, herunder modtagelse af henvendelser samt kommandoveje med henblik på valg af reaktion og valg af medie. Krisekommunikationsopgaver består bl.a. af udpegelse af talsmand, forstærket pressebetjening og medieovervågning, udarbejdelse af relevant eksternt og internt kommunikation, deltagelse i tværgående stabe og koordination med samarbejdspartnere. Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 15

16 Krisestaben træffer konkret afgørelse om eventuelt brug af andre sprog end dansk efter indstilling fra Ledelsessekretariatet. Primær Sundhed har indgået aftaler med tolke, der i givet fald kan kontaktes af Ledelsessekretariatet (kommunikation og pressestaben) med henblik på oversættelse til de sprog, der vurderes at være relevant i situationen. Ved større hændelser orienteres Regionsrådsformanden og Regionsrådets næstformænd via direktionen eller den regionale krisestab Koordination og samarbejde AMK-Vagtcentralen koordinerer Region Sjællands sundhedsberedskab. AMK-Vagtcentralen fordeler patienter fra indsatsområdet til regionens sygehuse og har aftale med de øvrige regioner om at fordele patienter uden for regionen. For at kunne koordinere samfundets beredskabsressourcer har Præhospital Chefvagt ved aktiveret sundhedsberedskab dialog med Sundhedsstyrelsen og øvrige myndigheder på det operationelle niveau. Inden for regionen vil denne dialog ske i den Lokale Beredskabsstab, som nedsættes under politiets koordinerende ledelse. Når der er behov for national styring vil dialogen inden for sundhedsberedskabet ske med Sundhedsstyrelsen, der har plads i den Nationale Operative Stab (NOST). I indsatsområdet finder dialogen sted blandt indsatslederne på det taktiske niveau. Ved behov for at fastlægge overordnede retningslinjer ved større beredskabshændelser har Region Sjællands Direktion ansvaret for dialog med øvrige myndigheder på det strategiske niveau. Ved udmelding fra Sundhedsstyrelsen om risiko for almen farlig, smitsom sygdom vil regionens Epidemikommission blive aktiveret. Politiet har formandskabet for kommissionen og Region Sjælland er politisk og administrativt repræsenteret. AMK-Vagtcentralen er bindeledet mellem Epidemikommissionen og det regionale sundhedsvæsen. Epidemikommissionen har i henhold til Epidemiloven ansvaret for at hindre indførelse af almen farlig, smitsom sygdom i Danmark samt spredning af andre smitsomme eller overførbare sygdomme, som er anført i bilag til Epidemiloven. Epidemikommissionens beføjelser er bl.a. at kunne påbyde en række tvangsforanstaltninger (undersøgelse, isolation og tvangsmæssig indlæggelse på sygehus mv.) med henblik på at forhindre udbredelse af smitte. Dette gælder også for udenlandske statsborgere, der ankommer til Danmark, herunder via danske havne og lufthavne. Videre kan kommissionen påbyde områder afspærret, forbyde offentlige arrangementer og lignende. I regi af Epidemikommissionen samarbejder de involverede myndigheder om håndtering af alvorlige og almen farlig, smitsom sygdom. Der er aftale om, at politikredsene i forbindelse med større arrangementer medvirker til, at regionen får tilsendt risikovurdering og beredskabsplan fra arrangørerne via politiet. Regionen deltager i planlægningen af beredskabet ved større arrangementer, herunder f.eks. Roskilde Festivalen, se nærmere i afsnit 3.4 Risiko- og sårbarhedsvurdering. Der er aftaler med den regionernes landsdækkende akutlægehelikopterordning om procedurer vedrørende alarmering, kommunikation og disponering af regionernes tre akutlægehelikoptere. Der er aftale med Sø- og flyredningstjenesten, som ledes af Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) om procedure vedrørende alarmering 16 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

17 og kommunikation med forsvarets redningshelikoptere. Region Sjælland har aftale om samarbejde om sundhedsberedskabet med de 17 kommuner beliggende i regionen. Alle kommuner råder over et døgndækkende telefonnummer, som kan anvendes til at aktivere kommunens sundhedsberedskab. Der er således aftalt, at kommunerne kan aflaste sygehusene i forhold til egne borgere med tilknytning til hjemmeplejen i situationer, hvor sygehusenes kapacitet er under særligt pres eller ved ufremkommelige veje. Kommunerne modtager egne borgere i forbindelse med ekstraordinær udskrivelse fra sygehusene, planlægger for psykosocial indsats ved en akut beredskabshændelse og har ved massevaccination af hele befolkningen ansvaret for oprettelse af massevaccinationscentre og indkaldelse hertil. Beredskabsinformation af relevans tilgår de praktiserende læger via AMK-Vagtcentralen. Dette sker i samarbejde med Primær Sundhed. Regionen er i færd med at indgå aftale med de praktiserende læger om assistance ved aktiveret sundhedsberedskab. Ved ekstraordinær udskrivning af patienter vil advis om behovet for lægetilsyn samt oplysning om patientens lokalitet tilgå den praktiserende læge fra kommunen. Praktiserende læger varetager disse opgaver i tidsrummet Uden for dette tidsrum varetages opgaverne af Region Sjællands vagtlægesystem. Dialog om gensidig tilpasning af planer sker fortrinsvist i samarbejde mellem Præhospitalt Center og kommunerne samt i følgende koordinationsfora: Region Sjællands sundhedsberedskabs- og præhospitale udvalg (SUPU) Kommunalt sundhedsberedskabsnetværk Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 17

18 DEL 2: Indsatsplaner, instrukser og action cards 18 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

19 Region Sjælland skal kunne håndtere den operative indsats ved såvel almindelige dagligdagshændelser som ved større ulykker og andre beredskabssituationer af konventionel karakter, f.eks. ekstremt vejrlig, masseskader, trafikulykker, nedbrud i IT-kommunikationsudstyr mv. og ved CBRNE-hændelser. Der følger en nærmere beskrivelse af Region Sjællands præhospitale indsats, sygehusenes beredskaber, CBRNE-beredskab, psykosocial indsats, lægemiddelberedskab og den primære sundhedstjenestes beredskab ved aktiveret sundhedsberedskab. Derudover har Region Sjællands virksomhedsområder ansvar for bl.a. opretholdelse af vigtig IT-infrastruktur og serviceunderstøttende indsatser. Der pågår en løbende planlægningsproces i de ansvarlige enheder. 2.1 Præhospital indsats Den præhospitale indsats forstås som indsats uden for sygehuset over for akut syge, tilskadekomne og fødende. Indsatsen har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. For en mere detaljeret beskrivelse af den præhospitale indsats ved aktiveret sundhedsberedskab se bilag 3, Plan for præhospital indsats Opgaver Den præhospitale indsats omfatter alle de aktiviteter, der i den præhospitale fase iværksættes ved akut sygdom eller ulykkestilfælde. Det være sig alarmering, visitering ud fra hastegraderne, disponering af rette præhospitale hjælp, førstehjælp, behandling på skadestedet, sundhedsfaglig ledelse og koordinering af behandling i indsatsområdet og vurdering af tilskadekomne ved Indsatsleder Sundhed, transport til behandlingssted, behandling/overvågning under transporten samt overdragelse til sygehuset. Det præhospitale beredskab omfatter pr nedenstående præhospitale kapacitet: Mellem 66 og 70 ambulanceberedskaber fordelt på udvalgte lokaliteter i regionen bemandet med ambulancebehandler og ambulanceassistenter, herunder 17 beredskaber bemandet med paramediciner og ambulanceassistenter 1 akutlægebil med base på AMK-Vagtcentralen i Slagelse 3 akutlægehelikoptere, der indgår i et samlet landsdækkende og tværregionalt beredskab med baser i Skive, Billund og Ringsted. Region Sjælland dækkes som hovedregel af Ringstedhelikopteren 6 akutbiler bemandet med paramedicinere med baser i henholdsvis Kalundborg, Maribo, Nakskov, Nykøbing Sjælland, Stege og Tappernøje 1 specialambulance særligt indrettet til bl.a. behandlingskrævende interhospitale transporter med ledsagelse af sygehuspersonale og meget udstyr samt kørsel med svært overvægtige patienter eller kuvøse med neonatale børn og moderen Pr vil der ske planlagte ændringer af den præhospitale kapacitet som følge af implementering af nye kontrakter for ambulance- og akutbilstjeneste, herunder opgradering af yderligere syv ambulanceberedskaber bemandet med paramediciner og indsættelse af en yderligere specialambulance samt tre ambulancer til transport af svært overvægtige patienter. Supplerende ordninger: 7 kommunale nødbehandlerenheder placeret i Stubbekøbing/Nr. Alslev, Jyllinge, Kirke Hyllinge, Rødby, Sorø, St. Heddinge og Gørlev Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 19

20 14 ordninger med frivillige akuthjælpere på regionens otte større, ikke landfaste øer (Agersø, Askø, Fejø, Femø, Nekselø, Omø, Orø og Sejerø) og i seks områder af regionens ydergeografi (Bisserup, Bogø, Borre, Hjelm, Røsnæs og Sjællands Odde) Ved større ulykker med mange tilskadekomne eller ved ulykker med en forventet lang og kompliceret frigørelse, kan bemanding på præhospitale enheder rekvirere udrykningshold fra regionens akutsygehuse. Udrykningshold består af læger og sygeplejersker, hvis opgave det er at behandle patienter i indsatsområdet. Operatørernes ambulancefaglige ledere kan ved større ulykker rekvireres af AMK-Vagtcentralen som vagthavende leder ambulance. Ligeledes kan regionens ambulanceoperatører stille med yderligere bemandede præhospitale enheder Ledelse og organisation Den præhospitale indsats ved større hændelser baserer sig på det daglige beredskab og den daglige organisering. Præhospitalt Centers kriseledelse sikrer, at den præhospitale opgaveløsning ved ekstraordinære hændelser forløber ligeså effektivt og med samme høje kvalitet som ved dagligdags hændelser. Præhospital Centers chefvagtsfunktion sikrer, at medarbejdere og samarbejdsparter døgnet rundt kan få kontakt til en ledelsesrepræsentant. Præhospital Chefvagt vurderer behovet for at opskalere krisestyringen, herunder inddragelse af Præhospital Centers øvrige ledelse, regional krisestab, herunder Direktionen, samt Sundhedsstyrelsen. Præhospitalt Centers øverste ledelse (også kaldet chefgruppen) består af den præhospitale direktør og præhospital lægelig chef. Chefgruppen varetager krisestyring på det præhospitale område ved alarmering fra Præhospital Chefvagt. Efter behov suppleres den præhospitale kriseledelse med sektionsledere og sekretariatsleder. Den præhospitale kriseledelses opgave er: At orientere sig om den foreliggende hændelse og dennes konsekvenser At koordinere og lede indsatsen på det præhospitale område, herunder koordinere ressourcer At sikre information internt At håndtere pressen i forhold til eget ansvarsområde Ansvaret for den præhospitale drift er placeret under Sektionsleder Operativ tjeneste og Sektionsleder Befordringsservice. AMK-Vagtcentralens funktion opgraderes ved aktiveret sundhedsberedskab til koordineringscenter for den sundhedsmæssige beredskabsindsats, jf. afsnit Det operative niveau: Akut Medicinsk Koordination. AMK- Vagtcentralens almindelige funktion ved dagligdags hændelser er at være omdrejningspunkt for det præhospitale område. Denne funktion varetages, når sundhedsberedskabet ikke er aktiveret eller sideløbende med koordinationsfunktionen ved aktiveret sundhedsberedskab. AMK-Vagtcentralen fungerer døgnet rundt som indgang til regionens præhospitale indsats ved ulykker, der involverer tilskadekomne med behov for præhospital hjælp. Sundhedsfaglig visitation til og disponering af præhospitale ressourcer sker i AMK-Vagtcentralen. AMK- Vagtcentralen har overblik over placeringen af mobile præhospitale ressourcer. En allerede disponeret ressource kan omdisponeres afhængigt af alarmeringens alvorlighedsgrad. AMK-lægen, der fungerer som sundhedsfaglig støtte for ambulance- og akutbilspersonale, kan ved aktiveret sundhedsberedskab afsendes 20 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

21 som Indsatsleder Sundhed, jf. afsnit Det operative niveau: Akut Medicinsk Koordination. Når AMK-lægen afsendes som Indsatsleder Sundhed, indkaldes AMK-beredskabsvagten for at afløse AMK-lægen på AMK-Vagtcentralen. Indsatsleder Sundhed har som de øvrige indsatsledere mulighed for oprettelse af en stab i indsatsområdet. Indsatsleder Sundhed assistent (paramediciner) koordinerer stabsfunktionen, hvor eksempelvis et udrykningsholds behandlingspladsleder, Koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP) og vagthavende leder ambulance indgår Bemanding og materiel/ udstyr Både ved daglige hændelser og i forbindelse med større hændelser foregår kommunikationen mellem AMK-Vagtcentralen og de præhospitale enheder samt andre involverede myndigheder via SINE-nettet. SINE-nettet er et selvstændigt radionet, der er udviklet til beredskabernes kommunikation, og som anvendes af alle beredskaber i hele landet. Mobiltelefoner bruges som backup-system. Kommunikationen mellem AMK-Vagtcentralen og sygehusene under en større hændelse foregår ligeledes via SINE-nettet med alarmtelefoner som backup. Orienteringer, varslinger, meldinger og supplerende meldiner tilgår akutafdelingerne via SINE-nettet. Kommunikationen mellem ambulancer eller øvrige præhospitale enheder og akutmodtagelser på regionens sygehuse sker dels ved at data fra den Elektroniske Præhospitale Patient Journal (PPJ) overføres til akutmodtagelserne, dels ved at de præhospitale enheder melder patienterne. Alle præhospitale enheder medbringer personlige værnemidler. Der kan fra sygehusenes akutafdelinger i løbet af kort tid udleveres værnemidler til de præhospitale enheder. Ved større CBRNE-hændelser kan præhospitale enheder afhente beskyttelseskit på regionens sygehuse, hvis indhold varierer efter formål, men som minimum følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger Procedurer Procedure for daglig præhospital indsats: Borgeren, der ringer 1-1-2, kommer i første omgang i kontakt med en alarmoperatør på en af politiets to 112-alarmcentraler i henholdsvis Aarhus eller Slagelse. Hvis alarmeringen omhandler sygdom eller tilskadekomst i Region Sjælland bliver borgeren viderestillet til Region Sjællands AMK-Vagtcentral. Herfra giver den sundhedsfaglige visitator råd og vejledning i henhold til Dansk Indeks for Akuthjælp, og via tekniske disponenter i AMK-Vagtcentralen sendes, afhængigt af situationen, ambulance samt anden præhospital hjælp (f.eks. akutlægebil, akutlægehelikopter, paramedicinerbemandet akutbil eller specialambulance), hvis gældende kriterier herfor er opfyldt. Ved ankomst til patient iværksætter det præhospitale personale relevant præhospital observation og behandling. Ambulancetjenesten transporterer som udgangspunkt patienterne til nærmest egnede sygehus. Såfremt, der er to eller flere patienter samtidig, eller der er tale om traumepatienter, visiteres patienterne af AMK-Vagtcentralen på baggrund af gældende visitationsretningslinjer. Procedure ved større og ekstraordinære sundhedsberedskabshændelser: Ved større sundhedsberedskabshændelser, hvor sundhedsberedskabet aktiveres, varetages AMK, dvs. den operative ledelse og koordination af regionens samlede sundhedsfaglige indsats, af AMK-Vagtcentralen, jf. afsnit Det operative niveau: Akut Medicinsk Koordination. Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 21

22 Ved længerevarende og komplekse beredskabshændelser aktiveres den regionale krisestab, jf. afsnit Det strategiske niveau: den regionale krisestab. I indsatsområdet er det Indsatsleder Sundhed, som koordinerer og leder den sundhedsfaglige del af indsatsen. Indsatsleder Sundhed understøttes af AMK-Vagtcentralen i forhold til sundhedsberedskabets ressourcer, herunder visitation af tilskadekomne og ved behov for at rekvirere yderligere sundhedsfaglig støtte, eksempelvis rekvirering af udrykningshold eller Koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP). Indsatsleder Politi og den Lokale Beredskabsstab koordinerer på tværs af involverede myndigheder. For at kunne håndtere større beredskabssituationer har regionen udarbejdet konkrete procedurer og indsatsplaner, som involverer regionens sundhedsberedskab, og som aktiveres afhængigt af, hvilken type af beredskabshændelse, der opstår. Procedurer for opskalering af den præhospitale indsats er beskrevet i bilag 3 Plan for præhospital indsats Eksempler på instrukser/ action cards Præhospitalt Center anvender, ligesom regionens sygehuse, det fælles dokumenthåndteringssystem D4, hvor retningslinjer er tilgængelige, Præhospitale retningslinjer, herunder for AMK ved aktiveret sundhedsberedskab vedligeholdes og kvalitetssikres af Præhospitalt Center. I vedlagte delplaner, bilag 1 Plan for Akut Medicinsk Koordination og bilag 3 Plan for præhospital indsats og fremgår en oversigt over relevante procedurer, der har tilknyttet retningslinjer i D Sygehusberedskaberne Plan for de somatiske sygehuses og Psykiatriens beredskaber er en del af Region Sjællands sundhedsberedskabsplanlægning og indgår i AMK-Vagtcentralens koordination ved aktiveret sundhedsberedskab. Sygehusberedskabet er den fælles betegnelse for de somatiske sygehuse og Psykiatriens beredskaber. Sygehusberedskabet har til opgave at omstille kapaciteter til at modtage et større antal patienter visiteret fra AMK- Vagtcentralen. Sygehusberedskabet skal kunne håndtere selvhenvendere, mindre tilskadekomne og pårørende ved en opstået beredskabshændelse. Sygehusberedskabet består af sygehusområderne Roskilde/ Køge sygehuse, Næstved/Slagelse/Ringsted sygehuse, Holbæk sygehus, Nykøbing Falster sygehus, og Psykiatrien. Hver sygehusgeografi har egen individuel sygehusberedskabsplan, der er harmoniseret og følger samme grundskabelon. I Psykiatriens beredskabsplan indgår, hvordan Psykiatrien kan rekvireres til psykosocial indsats. For en mere detaljeret beskrivelse af sygehusberedskabet ved aktiveret sundhedsberedskab se bilag 4 Plan for de somatiske sygehuse og Psykiatriens beredskaber. Region Sjællands sygehusberedskab følger Beredskabsstyrelsens skabelon for helhedsorienteret beredskabsplanlægning; illustreret ved hjælp af kuber. Kuberne illustrerer planlægningens syv overordnede områder: Ledelse, planlægningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse, øvelser, evalueringer og beredskabsplaner. Region Sjællands helhedsorienterede beredskabsplanlægning kommer omkring alle syv områder. Planlægningen er tilrettelagt ud fra organisationens behov. Organisationens ledelse og relevante medarbejdere er aktivt involveret i planlægningen. 22 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

23 Sygehusenes beredskabsplaner er opdelt i en operativ del og en administrativ del. Planerne tilgås i dokumenthåndteringssystemet D4, hvorfra der er et link fra forsiden. Den operative del er handlingsorienteret og fungerer som støtte for beredskabslederen og de involverede afdelinger ved aktiveret beredskab. Den administrative del beskriver dokumentationen og fungerer som et arbejdsredskab for ledelsen og relevante medarbejdere i planlægningsfasen. Sygehusenes beredskabsplaner består af en intern og ekstern del. Planernes interne del beskriver tiltag i forbindelse med interne hændelser på sygehusene; inklusive forsyningssvigt. Den eksterne del beskriver tiltag i forbindelse med modtagelse af mange patienter. Alle medarbejdere introduceres til beredskabet ved ansættelse, hvor de præsenteres for kuberne. Afdelingsledelsen har ansvaret for, at medarbejdere i afdelingen kender funktioner og roller, der vedrører de beredskabsmoduler, som afdelingen er involveret i. Alle opgaver skal kunne tilgås som korte og handlingsorienterede action cards. Det er afgørende, at action cards følges, således at planen er robust og kan fungere effektivt i kritiske situationer. Anvendelse af print minimeres til det absolut nødvendige. Dette for at sikre, at der i en beredskabssituation anvendes en opdateret plan, som altid er opdateret. En back up af dokumenthåndteringssystemet D4 er tilgængelig på udvalgte computere, hvor beredskabsdokumenterne kan tilgås uafhængig af aktuel netværksadgang. Sygehusene er ansvarlige for at udvælge de konkrete computere på sygehuset, der er tiltænkt denne funktion i en beredskabssituation Ledelse og krisestyring I Region Sjælland er der nedsat et regionalt Beredskabsudvalg bestående af repræsentanter for regionens fem sygehusenheder også kaldet sygehusområder på vicedirektørniveau, Beredskabssekretariatet i Præhospitalt Center samt direktøren for Præhospitalt Center. Beredskabsudvalget koordinerer en fælles organisering af beredskabsplanlægningen for de fem sygehusenheder, ligesom sygehusledelserne monitorerer udviklingen af sygehusets beredskabsplaner. Der stiles i fællesskab mod, at sygehusene ved større ulykker og katastrofer i både ind- og udland kan yde en koordineret indsats. Parallelt er der, for hvert sygehus, nedsat en lokal beredskabsgruppe. Beredskabsgruppernes opgave er at udfærdige en rammeberedskabsplan for sygehusene med baggrund i Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan. Det er afdelingsledelsernes ansvar, at den lokale sygehusberedskabsplan og action cards er opdaterede, hvilket sker i samarbejde med Beredskabssekretariatet i Præhospitalt Center. Det er den enkelte medarbejders pligt at være orienteret om egen funktion i en beredskabssituation. I en krisesituation er beredskabslederen, i kraft af sin funktion, berettiget til at pålægge medarbejderne deltagelse i sygehusberedskabet. Medarbejdere skal udføre de opgaver inden for beredskabet, som bliver pålagt dem. Beredskabslederen er særligt udpeget til opgaven. Det er altid en læge, der fungerer som beredskabsleder. Hvis beredskabslederen i startfasen er optaget af andre opgaver, indgår dennes naturlige stedfortræder i funktionen. Det er beredskabslederen, der aktiverer og deaktiverer sygehusberedskabsplanen. Beredskabslederen har ansvaret for den samlede operative indsats på sygehuset. I forbindelse med større hændelser kan bered- Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 23

24 skabslederen indkalde beredskabsstaben til at støtte sig. Medlemmer af beredskabsstaben er funktionsbestemt. Beredskabsstaben har overblik over sygehusets samlede ressourcer; herunder operations-, intensiv- og sengekapacitet. Beredskabsstaben har endvidere overblik over patientstatus og personaleressourcer. Beredskabsstaben tager stilling til eventuelt ekstraordinær udskrivning af patienter. Beredskabsstaben varetager på vegne af beredskabslederen kontakten til pressen omkring forhold på eget sygehus Aktivering af sygehusberedskabet Kirurgisk/medicinsk beredskab aktiveres efter følgende trin: Trin 0: Varsling. Gælder ved meddelelse om en potentiel beredskabssituation Trin 1: Aktiveres ved 3 5 svært tilskadekomne/ medicinsk syge Trin 2: Aktiveres ved 6 10 svært tilskadekomne/ medicinsk syge Trin 3: Aktiveres ved mere end 10 svært tilskadekomne/ medicinsk syge Ved CBRNE-hændelser sker en tilsvarende trinvis aktivering, se afsnit 2.3 CBRNE-beredskab (herunder smitsomme sygdomme). sygehuse vurderes og aftales nærmere i den enkelte region. Ved inddragelse af de private sygehuse foretages indledningsvis en afgrænsning i forhold til, hvilke sygehuse der med fordel kan inddrages. Region Sjælland har tidligere planlagt for inddragelse af private sygehuse med sengepladser. Region Sjælland har planlagt at indgå fornyede aftaler med private sygehuse om inddragelse i sundhedsberedskabet. Region Sjælland finder, at der er gode argumenter for inddragelse af private sygehuse. Først og fremmest bør alle væsentlige ressourcer kortlægges, så der kan trækkes herpå ved behov. Derudover forholder det sig sådan, at en del af personalet på de private sygehuse varetager funktioner på både private- og offentlige sygehuse. Det er væsentligt at forholde sig til, at personalet kun kan varetage en beredskabssituation på det offentlige sygehus, hvis det private sygehus erkender behovet for at neddrosle planlagte aktiviteter der. I Region Sjælland er der etableret et godt samarbejde med et antal private sygehuse i form af partnerskabsaftale inden for rammerne af Offentligt Privat Samarbejde. Det gunstige samarbejde danner et godt udgangspunkt for inddragelse af private sygehuse i beredskabssituationer. Ved aktivering af sygehusberedskab orienteres AMK-Vagtcentralen. AMK-Vagtcentralen har den overordnede koordinerende rolle og det samlede overblik over regionens kapacitet. AMK-Vagtcentralen koordinerer indsatsen med beredskabslederen på sygehuset og med eventuelt andre indsatsenheder og myndigheder, se afsnit Det operative niveau: Akut Medicinsk Koordination Private sygehuse Private sygehuse kan indgå i sygehusberedskabet på tilsvarende måde som de regionale sygehuse. Den konkrete inddragelse af private Som led i planlægningen indgås aftaler om, hvilke opgaver de private sygehuse kan bidrage med i en beredskabssituation. Udover hurtig frigivelse af personale, der har beredskabsopgaver i offentligt regi, kan de private sygehuse med fordel åbne op for modtagelse af lettere tilskadekomne patienter. Der vil endvidere skulle aftales alarmeringsprocedure og indgang via AMK-Vagtcentralen. 2.3 CBRNE-beredskab (herunder smitsomme sygdomme) Jf. Bekendtgørelse 1150 omfatter sundhedsberedskabet bl.a. indsats i forbindelse med kemiske 24 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

25 (C), biologiske (B), radiologiske (R) og nukleare (N) hændelser. Hertil kommer hændelser med eksplosiver (E). CBRNE-beredskabet er en del af sundhedsberedskabet, der skal begrænse og afhjælpe hændelser med kemikalier, biologiske kampstoffer, radiologisk og nukleart materiale samt eksplosiver. Udbrud af smitsomme sygdomme falder under kategorien biologiske hændelser. Embedslægerne er en del af Sundhedsstyrelsen og er placeret i regionerne. I beredskabssammenhænge varetage Embedslægerne Sundhedsstyrelsens decentrale beredskabsopgaver og kan rådgive lokale myndigheder om sundhedsmæssige forhold. Embedslægerne varetager opgaver i relation til smitte- og kontaktopsporing samt forebyggelse heraf. Embedslægerne yder endvidere rådgivning i relation til C, R og N-hændelser samt i relation til karantæne og massevaccination. Embedslægerne har en døgnbemandet beredskabsvagt, som myndigheder som politi, læger og miljøinstitutioner mv. kan kontakte i særlige situationer. C-beredskab C står for det kemiske beredskab vedrørende industrikemikalier, kemiske kampstoffer og andre (faste, flydende og luftformige) kemiske stoffer, som i den konkrete situation er til umiddelbar fare for omgivelserne 4. B-beredskab B står for det biologiske beredskab og vedrører smitsomme og andre overførbare sygdomme samt biologiske kampstoffer og våbengjort, biologisk materiale f.eks. bakterier, virus og toksiner, der kan bruges til biologiske angreb 5. I forbindelse med smitsomme sygdomme er Sundhedsstyrelsen central myndighed. Sundhedsstyrelsen har ansvar for vejledning og rådgivning, kontakt- og smitteopsporing samt forebyggelse af smitsomme sygdomme. Planlægningen tager hensyn til særlige vejledninger vedrørende smitsomme og andre overførbare sygdomme: Det Nationale Risikobillede Operativ plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark Koppeplanen, der også er møntet på epidemier generelt Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grundlag Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommuner Det Internationale Sundhedsregulativ R-beredskab R står for det radiologiske beredskab og vedrører ikke-nukleare radioaktive kilder til industri, forskningsmæssig, medicinsk eller lignende anvendelse. Håndtering af de radiologiske aspekter af såkaldte dirty bombs, dvs. bomber som indeholder både eksplosive stoffer og radioaktivt materiale, indgår også i det radiologiske beredskab 6. N-beredskab N står for det nukleare beredskab og vedrører nukleare anlæg f.eks. atomkraftværker, forsøgs- 4 Ekspertrådgivning og bistand kan indhentes fra Kemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen og Giftlinjen på Bispebjerg Hospital. 5 Center for Biosikring og Beredskab under Statens Serum Institut kontaktes ved hændelser, eller mistanke om hændelser, med farligt biologisk materiale, der er underlagt biosikringslovgivningen. 6 Ekspertrådgivning og bistand kan indhentes fra Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) under Sundhedsstyrelsen. Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 25

26 reaktorer, nukleart drevne skibe og satellitter samt anvendelse af nukleare våben i fredstid 7. E-beredskab E vedrører beredskab i forhold til eksplosiver. Brugen af eksplosiver i terrorsammenhæng er velkendt både i Danmark og i udlandet. Eksplosivstoffer kan også anvendes til fredelige formål, f.eks. entreprenør- og ingeniørvirksomhed. Skaderne, der kan opstå i forbindelse med eksplosivstoffer, er typisk konventionelle højenergitraumer. Hovedopgaven for regionen vil være håndtering af mange akut behandlingskrævende tilskadekomne både præhospitalt og på sygehusene. Desuden kan der være mange personer med behov for akut krisestøtte, der betyder, at det psykosociale beredskab bør iværksættes Opgave Regionens opgaver i forbindelse med CBRNEhændelser består bl.a. af præhospital CBRNEindsats, modtagelse af selvhenvender og meldte, rensede CBRNE-patienter på udvalgte sygehuse, eventuelt isolation, oprettelse af karantænefacilitet og massevaccination. Håndtering af CBRNE-patienter omfatter: Sikring mod yderligere eksponering Opdeling af patienter i dem, der skal renses, og dem der ikke skal renses Rensning ved redningsberedskaber Visitation Behandling, eventuelt kun symptomatisk Eventuelt behandling med specifik antidot (modgift), hvis en sådan eksisterer Potentielt forurenede personer renses på skadestedet. Dette sker med henblik på at undgå spredning af forureningskilden. Redningsberedskabet er ansvarlig for rensning af forurenede personer på skadestedet inden lægelig behandling eller transport med præhospitale enheder. Region Sjælland har indgået en aftale med redningsberedskabet om rensning af selvhenvendere ved sygehusene. Aftalen sikrer, at redningsberedskabet samtidig kan foretage rensning på skadested og ved sygehuset. I den forbindelse er der blevet udpeget rensepladser, installeret vandstik mv. Præhospitale opgaver Præhospitale mobile enheder er udstyret med værnemidler til håndtering af patienter efter evakuering. Forurenede patienter afventer rensning, som i indsatsområdet rekvireres via politiet. Som supplement til præhospital indsats ved konventionelle hændelser følges ved CBRNEhændelser præhospitale retningslinjer med fokus på personalets sikkerhed, jf. bilag 3 Plan for præhospital indsats. Sygehusenes opgaver Sygehusene modtager og håndterer patienter fra CBRNE-hændelser. Disse patienter er forinden blevet dekontamineret eller renset. C-hændelser: Sygehusene håndterer forgiftningspatienter og kemikalieforurenede personer. Dette omfatter visitation, symptomatisk behandling og behandling med antidot (modgift). B-hændelser: Sygehusene skal kunne sætte patienter i isolation. Således har sygehusene et antal isolationsstuer til brug ved kontaktsmitte. Ved behov for isolationsstuer i forbindelse med luftbåren smitte samarbejdes med Hvidovre 7 Beredskabsstyrelsens døgndækkende nukleare beredskab kan rekvireres via Statens Institut for Strålebeskyttelse. 8 Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste kan rekvireres af politiet. 26 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

27 Hospital. Assistance fra sygehusene kan rekvireres i forhold til karantæneoprettelse, jf. bilag 5 Karantæneplan. Sygehusene er ansvarlige for at vaccinere eget personale i forbindelse med massevaccinationer, se afsnit 2.5 Massevaccination. R/N-hændelser: Der sondres mellem eksternt bestrålede personer og radioaktivt forurenede, da dette har stor betydning for det personale, der skal i kontakt med de tilskadekomne. Afhængig af om der er tale om bestrålede personer eller radioaktivt forurenede, skal der tages forskellige forholdsregler i den givne situation. Behandling af stråleskadede er altid rettet mod symptomerne. Kun i tilfælde, hvor personer har været udsat for en stråledosis, der er så høj, at der er risiko for deterministiske skader, er der behov for særlige beredskabsforanstaltninger (dvs. når stråledosis med sikkerhed har skadet væv, og der er tale om et akut forløb). De øvrige skader er alle ikke-akutte og varetages på almindeligvis af sygehuset. Sygehusene alarmerer AMK-Vagtcentralen, så snart der modtages forurenede selvhenvendere eller visiterede borgere fra akuttelefonen. Akuttelefonen orienterer akutafdelingerne i tilfælde af borgerhenvendelser om forurening af personer. Primærsektorens opgaver Opgaver i forbindelse med CBRNE-hændelser for sundhedsberedskabet i primærsektoren vil hovedsageligt være at aflaste og støtte sygehusvæsenet. Desuden er der en vis sandsynlighed for, at især læger i primærsektoren kan komme i direkte kontakt med patienter, som har været udsat for CBRNE-eksponering (såkaldte selvhenvendere). Praktiserende læger, der oplever selvhenvendere i deres praksis efter en CBRNE-hændelse, bør orientere AMK-Vagtcentralen. Beredskabsinformation til læger i Region Sjællands primærsektor vil blive videreformidlet, jf. bilag 8 Plan for primær sundhedstjenestes beredskab, f.eks.: Information fra Sundhedsstyrelsen om almen farlig, smitsom sygdom Information fra redningsberedskabet om drikkevandsforurening og giftig røg De praktiserende læger i Region Sjælland deltager derudover i CBRNE-beredskabet efter aftale med kommunerne. Hvis der er tale om almen farlig, smitsom sygdom må det forventes, at der kan blive et stort behov for primærsektorberedskabet. Det kommunale sundhedspersonale bidrager ligeledes til aflastning af sygehusvæsenet ved bl.a. at varetage pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene, og ved at medvirke til at formindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme Ledelse AMK-Vagtcentralen følger procedurer for håndtering af CBRNE-hændelser, jf. bilag 1 Plan for Akut Medicinsk Koordination, herunder formidling af kontakt til såvel regionale som nationale ekspertberedskaber, fortrinsvist til bistand i indsatsområdet. Endvidere har AMK-Vagtcentralen fokus på, at Sundhedsstyrelsen via Embedslægen inddrages ved CBRNE-hændelser. Specielt for B-hændelser har AMK-Vagtcentralen fokus på, om der er tale om en B-hændelse (med et indsatsområde) eller om der er tale om almen farlig, smitsom sygdom, der ligeledes hører under biologisk beredskab. AMK-Vagtcentralen kan, uanset om sundhedsberedskabet er aktiveret, videreformidle beredskabsinformation til beredskabets samarbejdsparter fra f.eks. politi og redningsberedskab: Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 27

28 Om drikkevandsforurening til praktiserende læger og sygehuse i et afgrænset område Om giftig røgudvikling ved store brande til praktiserende læger og sygehuse i et afgrænset område Organisation Patienter med ekstern forurening af kemiske stoffer eller af radioaktivt materiale renses på skadestedet af redningsberedskabet før transport til sygehuset i ambulance eller andre præhospitale transportmidler. Ved modtagelse af meldte CBRNE-patienter på sygehusene Patienterne meldes til og modtages i akutafdelingen med henblik på behandling af eventuelle følgevirkninger. Akutafdelingen koordinerer modtagelsen i forhold til de øvrige sygehusafdelinger. Beredskabslederen rådgiver i samarbejde med sygehusets beredskabsstab relevante afdelingsledelser om beslutning og foranstaltninger for afdelinger efter vurdering af omfang af selvhenvender og alvorlighed af forurening. Ved hændelser anvendes beredskabsmoduler, der beskriver, hvilke kliniske specialer der inddrages. Disse kan indgå i sygehusenes beredskabsstabe som rådgivere. Eksterne ekspertberedskaber kan kontaktes og rådgive beredskabsledelsen og relevante afdelinger. Forøgelse af den samlede infektionsmedicinske kapacitet i regionen Som en del af sygehusberedskabet har alle akutsygehuse i Region Sjælland en plan for isolation af enkelte patienter. Ved sygdomstegn anvendes ikke karantæne, men isolation på et sygehus. At patienter sættes i isolation på et sygehus betyder, at sygehuset efter rådføring med regionens egen ekspertise for B-hændelser (Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse og Infektionsmedicinsk Afsnit, Roskilde) visiterer patienten til enestue, slusestue eller lignende for at forhindre spredning af smitte fra patienten til personale eller til andre patienter. Såfremt der anvendes isolation til et stort antal patienter, tales der om kohorte isolation Bemanding og udstyr Alle sygehuse skal have faciliteter og kompetence til modtagelse af CBRNE-selvhenvender. Sygehusene har de nødvendige personlige værnemidler til formålet. AMK-Vagtcentralen kan rekvirere værnemidler til præhospitale enheder eller til oprettelse af karantæne på sygehusene samt foranstalte hurtig anskaffelse af supplerende værnemidler, der til enhver tid overholder Sundhedsstyrelsens krav. Som standard er alle mobile præhospitale enheder udstyret med overtræksdragter, masker, handsker mv., som almindeligvis er tilstrækkelig beskyttelse til at håndtere patienterne præhospitalt Procedurer Alarmering Ved erkendt CBRNE-hændelse: AMK-Vagtcentral alarmerer sygehus Skærpet opmærksomhed for personale Akuttelefon orienteres og iværksætter skærpet opmærksomhed Redningsberedskabet tilkaldes og opretter dekontamineringsområder Beredskabsleder eller beredskabsstab overvejer skallukning af sygehus Beredskabsstab orienterer regionens direktion eller presseberedskab CBRNE-beredskabet på sygehusene aktiveres efter følgende trin: Trin 0: Varsling. Gælder ved melding om 1 3 eksponerede selvhenvendere Trin 1: Aktiveres ved 3 5 eksponerede personer/ patienter 28 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

29 Trin 2: Aktiveres ved 6 10 eksponerede personer/ patienter Trin 3: Aktiveres ved mere end 10 eksponerede personer/ patienter Ved forurenede selvhenvendere: Akutafdeling/-modtagelsen modtager og sørger for rensning af forurenede ved redningsberedskabet Stof afklares i samråd med ekspertberedskaber Beredskabslederen orienterer AMK-Vagtcentral og beslutter om beredskabsplan skal aktiveres Beredskabslederen kan iværksætte skallukning af sygehuset 2.4 Karantæne Formålet med karantæne er at hindre smittespredning fra personer, der muligvis er blevet smittet af almen farlig, smitsom sygdom, men som endnu ikke har fået symptomer på den pågældende sydom. Hvis der er risiko for, at personer, som har været udsat for smitte (eksponerede), kan blive syge efter nogle dage og måske er smittefarlige, skal de udsatte personer holdes samlet og i karantæne. Dette betyder, at de eksponerede personer holdes afsondret fra den øvrige befolkning, indtil situationen er afklaret og den maksimale inkubationstid (dvs. tidsrummet fra, at personen udsættes for smitte til der kan erkendes sygdomstegn) er overstået. Region Sjælland har udarbejdet en karantæneplan, som beskriver funktioner samt beslutnings- og kommandoveje ved karantæneoprettelse, se bilag 5 Karantæneplanen, hvor nedenstående er uddybet. Karantæneplanen beskriver karantæneoprettelse på Ringsted Sygehus og militære etablissementer under Totalforsvaret på baggrund af forhåndsaftaler eller i øvrige bygninger, der udpeges i den konkrete situation. Beslutningen om karantæneoprettelse påhviler Epidemikommissionen i Region Sjælland; i henhold til Epidemiloven. Epidemikommissionen beslutter oprettelse af karantæne efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen. Der skal som udgangspunkt søges karantænesætning i eget hjem. Ved meget udbredt smitsom sygdom opgives karantænesætning som redskab. For scenarierne i mellem disse yderpunkter kan der etableres og anvendes karantænecentre. Direktionen i Region Sjælland har i den konkrete situation ansvaret for udpegelse af karantænefacilitet på baggrund af karantæneplanens principper, se også bilag 2 Plan for Region Sjællands krisestyringsorganisation. Løsningerne tilpasses afhængig af opgavens karakter og omfang med en fleksibel og trinvis eskalering. Aktiveringstrin for karantæne Trin 0: Eget hjem Hvis Sundhedsstyrelsen har anvist denne mulighed Trin 1: Ringsted Sygehus Op til 24 karantæneramte Trin 2: Militært etablissement Mange karantæneramte, beliggenhed væsentlig Trin 3: Øvrige bygninger Primært hvis andre muligheder er udtømte Region Sjælland forestår planlægning af indretning, drift, administration og bemanding af karantænecentre. Der udpeges en ansvarshavende karantænelæge fra Infektionsmedicinsk afsnit. Observation, behandling og pleje er regionens opgave Alarmering og krisestyringsorganisation Alarmeringen starter med en mistanke om almen farlig, smitsom sygdom fra et regionalt sygehus eller politiets 112-alarmcentral, der alarmerer Sundhedsstyrelsen og AMK-Vagtcen- Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 29

30 tralen. Alarmering kan endvidere ske som en udmelding fra Sundhedsstyrelsen om epidemi eller pandemi. Herefter følges alarmeringsproceduren for sundhedsberedskab, som den fremgår af bilag 5 Karantæneplanen. Region Sjællands indsats koordineres i alarmeringsfasen via AMK-Vagtcentralen, hvor Præhospital Chefvagt er kontaktpunkt til både Direktionen og øvrige myndigheder. Ved karantæneoprettelser henvises alle udgifter, der ikke betragtes som almindelige driftsudgifter, til Region Sjælland, der afholder udgifter jf. Epidemiloven. Der forudsættes i denne sammenhæng, at der handles økonomisk forsvarligt i alle handlinger i forbindelse med iværksættelse af planen. På grund af de økonomiske konsekvenser er det Region Sjællands Direktion, der tager stilling til den endelige karantænelokalitets placering og eventuel overtagelse af en anden regions karantæneforpligtelse. Indtil den endelige karantænefacilitet er oprettet og klar til anvendelse benyttes en midlertidig karantænefacilitet som politiet i samråd med den øvrige indsatsledelse har ansvaret for at udpege. Direktionen kontaktes af AMK-Vagtcentralen via Præhospital Chefvagt, hvis karantæne skal etableres. Direktionen nedsætter den regionale krisestab, jf. bilag 2 Plan for Region Sjællands krisestyringsorganisation, som træffer beslutning om karantænefacilitet jf. karantæneplanens principper og via Præhospital Chefvagt igangsætter etablering af karantænefacilitet. Den udvidede Monitoreringsgruppe for almen farlig, smitsom sygdom, der er en intern gruppe i Region Sjælland, hvor repræsentant fra Sundhedsstyrelsen og kommunal repræsentant kan indgå, har til opgave at følge og koordinere regionens handlinger i forhold til udbrud af almen farlig, smitsom sygdom, herunder karantæneoprettelse og drift. Politiet har det koordinerende ansvar (på tværs af myndigheder) under karantæneperioden og varetager opgaver vedrørende afspærring. I 2013 har Region Sjælland indgået en aftale med Totalforsvarsregion Sjælland om brug af militære etablissementers anvendelse til karantæneetablering. Totalforsvarsregion Sjælland kan vælge at pege på et militært etablissement med beliggenhed i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, hvilket betyder, at der de to regioner imellem kan være behov for at overdrage karantæneforpligtelsen. Karantæne ophæves af Epidemikommissionen efter indstilling fra ansvarshavende karantænelæge. 2.5 Massevaccination Beslutning om at vaccinere hele befolkningen eller større befolkningsgrupper udmeldes af Sundhedsstyrelsen sammen med den overordnede handleplan. Sundhedsstyrelsen er endvidere ansvarlig for distribution af vacciner. Sundhedsstyrelsen udsender via AMK- Vagtcentralen information om vaccination til sundhedsberedskabet, herunder regioner, kommuner og praktiserende læger. Informationen vil indeholde retningslinjer for organiseringen af vaccinationen, bestilling af vaccinen, procedurer for indberetninger mv. Der planlægges med udgangspunkt i, at det er frivilligt, om man vil lade sig vaccinere. I den kommende planperiode vil Region Sjælland initiere et planlægningssamarbejde om massevaccination. Planlægningen vil tage udgangspunkt i nedenstående principper og i bilag 9 Ansvar for massevaccinationsopgaver Opgaver Der planlægges i forhold til to scenarier: 1. Vaccination af visse befolkningsgrupper (risikogrupper). Her sker vaccination typisk hos egen læge, eventuelt i samar- 30 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

31 bejde med kommunens ældrepleje, på sygehuse og via vaccinationsfirmaer. Ud over risikogrupper skal regionen sørge for vaccination af eget sundhedspersonale og medarbejdere fra vigtige leverandører. Ansvaret for udpegning af personer, der skal vaccineres og rækkefølgen herfor følger regionens normale ledelse, idet vaccinationsindsatsen koordineres i den udvidede monitoreringsgruppe for almen farlig, smitsom sygdom. Primær Sundhed koordinerer planlægningsarbejdet i forhold til de praktiserende lægers vaccinationsindsats. 2. Vaccination af hele befolkningen. Kommunerne udpeger lokaler, og planlægger for indretning og drift af centrene, herunder indkaldelse dels af befolkning, dels af kommunalt personale samt praktiserende læger til bemanding af vaccinationscentrene. Region Sjælland understøtter denne proces ved indgåelse af aftale med PLO. Kommunerne koordinerer planlægningsarbejdet. Region Sjælland følger kommunernes planlægning og understøtter processen efter aftale med kommunerne. Ved massevaccination af hele befolkningen alarmerer AMK-Vagtcentralen kommunernes sundhedsberedskaber og videreformidler Sundhedsstyrelsens henvendelse Bemanding Kommunerne planlægger for bemanding af vaccinationscentrene. Primær Sundhed understøtter denne proces i forhold til de praktiserende læger Procedurer Procedurer der indgår i planlægningsfasen, og som vil blive beskrevet nærmere: Ved vaccination af risikogrupper (scenarie 1) vil bilag 4 Plan for den primære sundhedstjenestes beredskab i takt med den videre planlægning blive udbygget i forhold til opgaven for de praktiserende læger Ved vaccination af hele befolkningen (scenarie 2) vil Region Sjælland i samarbejde med kommunerne udarbejde en status for den kommunale planlægning, herunder udpegning af vaccinationscentre. Med udgangspunkt i denne status vil Region Sjælland sammen med kommunerne afklare, om der er planlægningsudfordringer, der skal løses i fællesskab mellem region og kommuner. Anskaffelse af værnemidler følger Sundhedsstyrelsens udmelding i den konkrete situation. De praktiserende læger medvirker efter aftale med regionen ved massevaccinationer, se bilag 8 Plan for primær sundhedstjenestes beredskab. Kommunen alarmeres af AMK-Vagtcentralen ved modtagelse af Sundhedsstyrelsens beslutning om massevaccination af hele befolkningen. Herefter har kommunerne ansvaret for at indkalde befolkningen til dertil indrettede massevaccinationscentre. I forhold til hjemmeplejens aflastning af praktiserende læger ved beslutning om massevaccination, følges delegationsprincipper, der er gældende i dagligdagen. 2.6 Psykosocial indsats Region Sjælland har i forbindelse med større eller mindre ulykker en forpligtelse til at yde en psykosocial indsats til personer, som ikke nødvendigvis er fysisk tilskadekomne, men som efter direkte eller indirekte involvering i traumatiske hændelser har risiko for at udvikle psykiske belastningsreaktioner. Det kan være pårørende, vidner eller beredskabspersonale. For en mere detaljeret beskrivelse af den psykosociale indsats ved aktiveret sundhedsbered- Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 31

32 skab se bilag 4 Plan for somatiske sygehuses og Psykiatriens beredskaber Opgaver I en beredskabssituation er det Psykiatriens opgave at yde akut krisestøtte og terapi samt at koordinere de faglige ressourcer i forhold til en psykosocial indsats. I tilbuddet om krisestøtte indgår omsorg, støtte og aflastning. I det omfang at dette ikke kan opnås i den akutte fase, kan der eventuelt henvises til ambulant behandling i psykiatrisk regi. Regionen har ansvaret for den opfølgende indsats i forbindelse med beredskabshændelser. Opgaven kan være varslet eller uvarslet. En varslet beredskabsopgave er karakteriseret ved et længere tidsforløb, før beredskabet iværksættes og vil typisk tilgå Psykiatriledelsen fra national side via AMK-Vagtcentralen. En uvarslet beredskabsopgave er karakteriseret ved, at den iværksættes umiddelbart via AMK- Vagtcentralen Ledelse og organisation Beredskabet i Psykiatrien Region Sjælland er organiseret i to beredskabsområder: Beredskabsområde Nord består af Psykiatrien Øst og dele af Psykiatrien Vest. Beredskabsledelsen etableres på Psykiatrisk Akutmodtagelse i Roskilde. Beredskabsområde Syd består af Psykiatrien Syd og dele af Psykiatrien Vest. Beredskabsledelsen etableres på Psykiatrisk Akutmodtagelse i Vordingborg. Psykiatrisk Akutmodtagelse i Slagelse inddrages efter behov og efter aftale i den konkrete situation. Beredskabsledelsen består af den psykiatriske beredskabslæge, der er bagvagt på Psykiatrisk Akutmodtagelse i henholdsvis Roskilde og Vordingborg (beredskabsleder), den ansvarshavende sygeplejerske i Psykiatrisk Akutmodtagelse samt en sekretær. Ved behov kan beredskabsledelsen suppleres med en medarbejder med lokalkendskab i indsatsområdet, ligesom det kan være fordelagtigt at udpege Koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP) blandt medarbejdere, der bor i nærheden af indsatsområdet. Beredskabslægen alarmeres af ansvarshavende sygeplejerske i Psykiatrisk Akutmodtagelse, når AMK-Vagtcentralen anmoder om psykiatrisk krisestøtte i en ulykkes- eller katastrofesituation. Beredskabsledelsen er, under ansvar over for Psykiatriledelsen, ansvarlig for at iværksætte, gennemføre og afslutte indsatsen Bemanding og materiel/ udstyr Region Sjællands krise- og katastrofeberedskab står til rådighed i forhold til at yde assistance, når situationen kræver det. Krise- og katastrofeberedskabet består af minimum 200 medarbejdere samt det Folkekirkens katastrofeberedskab. Afdelingsledelserne i voksenpsykiatrien har ansvaret for, at der er et beredskab af minimum 50 medarbejdere fra hver af afdeling; heraf 25 medarbejdere fra Psykiatrisk Akutmodtagelse og 20 medarbejdere fra Børne- og ungdomspsykiatrien. Beredskabet skal kunne fungere som henholdsvis beredskabsledelse og kriseteams. Et kriseteam består af medarbejdere fra Psykiatrien kombineret med Folkekirkens katastrofeberedskab, afhængig af det konkrete behov. Koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP) udsendes til skadestedets opsamlingssted, somatiske sygehuse, Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC) eller andetsteds, hvor der er behov for det, efter briefing af beredskabslægen. 32 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

33 På Psykiatrisk Akutmodtagelse i Roskilde, Vordingborg og Slagelse samt i Psykiatrien Vest i Holbæk findes udrykningsudstyr til Koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP) og til kriseteams Procedurer Psykiatriens krise- og katastrofeberedskabsplan er beskrevet i dokumenthåndteringssystemet D4 s retningslinje, der indeholder instrukser for samtlige involverede medarbejdere i forbindelse med iværksat beredskab. Aktivering af det psykosociale beredskab sker efter følgende trin: Trin 1: Op til 10 personer: Modtagelse på Psykiatrisk Akutmodtagelse Trin 2: Op til ca. 40 personer: Modtagelse i andre lokaliteter i Psykiatrien Trin 3: Mere end 40 personer: Modtagelse i oprettet Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC) efter aftale med indsatsledelsen eller politiet 2.7 Lægemiddelberedskab Lægemiddelberedskabet er en del af det samlede sundhedsberedskab og skal kunne imødekomme ændringer i behov; både i forhold til typer af lægemidler og mængde. For en mere detaljeret beskrivelse af lægemiddelberedskabet ved aktiveret sundhedsberedskab se bilag 6 Plan for lægemiddelberedskabet, herunder antidot Opgaver Opgaverne inden for lægemiddelberedskabet falder inden for nedenstående områder: Lægemidler: Lægemidler omfatter almindelig anvendte lægemidler samt visse typer af medicinsk udstyr (væsker), der normalt håndteres på samme måde som lægemidler på sygehusene. Det samlede lægemiddelberedskab i Region Sjælland har en lagerstørrelse svarende til syv dages normalforbrug; jævnfør national vejledning på området. En gang årligt foretages en lageroptælling, som har til hensigt at sikre, at lagerstørrelsen er tilfredsstillende. Sygehusapoteket bidrager til at sikre, at der nationalt i en beredskabssituation er tilstrækkelig kapacitet til fremstilling af lægemidler; herunder udvalgte væsker. Sygehusapotekerne samarbejder med lægemiddelindustrien, som er forpligtet til at have lagre svarende til tre måneders forbrug. Nationalt overvejes indgåelse af aftaler om øget produktion og leverance med henblik på at undgå leverancesvigt i en krisesituation. Medicinsk udstyr 9 : Beredskab af medicinsk udstyr begrænses til at omfatte udvalgte væsker, som almindeligvis håndteres som lægemidler. Væskerne indgår i de normale lagre på sygehusapotekerne og er derfor tilsvarende omfattet af den beskrevne beredskabsopbygning af lægemidler. Øvrigt medicinsk udstyr, som bl.a. værnemidler, anskaffes af de enheder i Region Sjælland, som skal anvende disse. Således planlægger f.eks. det enkelte sygehus for anskaffelse og distribution af bl.a. værnemidler i samarbejde med Koncern Service ligesom Præhospitalt Center og den enkelte ambulanceleverandør sørger for planlægning heraf i forhold til regionens præhospitale indsats. 9 Værnemidler kan være en del af lægemiddelberedskabet, men i Region Sjælland ikke del af Sygehusapotekets ansvar og således ikke beskrevet i Bilag 6 Plan for lægemiddelberedskabet. I Region Sjælland varetages anskaffes værnemidler af den enkelte afdeling eller enhed, f.eks. akutafdelingen og ambulanceleverandøren. Præhospitalt Center servicerer sygehuse og ambulanceleverandører med CBRN-beskyttelseskit. Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 33

34 Antidoter: Region Sjællands beredskab af antidoter (modgifte) følger det nationale antidotberedskab. De hyppigst anvendte antidoter forefindes på alle akutafdelinger og modtagelser i Region Sjælland. De sjældent anvendte kan rekvireres fra Rigshospitalets Traumecenter. Blodprodukter: Blodprodukter indgår i Sundhedsstyrelsens vejledning under lægemiddelberedskabet, se side 60 i Vejledningen om planlægning af sundhedsberedskab.. I Region Sjælland er håndtering af blodprodukter organisatorisk placeret under Klinisk Immunologi og behandles derfor i selvstændigt afsnit afslutningsvis. Utensilier: Beredskab af utensilier omfatter utensilier, som anvendes i forbindelse med administration af lægemidler; f.eks. sprøjter og kanyler. Ansvaret for utensilier ligger hos sygehusene og Præhospitalt Center Ledelse I en beredskabssituation har Sygehusapotekeren det overordnede ansvar for at lede indsatsen i forhold til fremskaffelse af lægemidler. Farmaceutisk chef for logistik og klinisk farmaci har delansvar for fremskaffelse og ekspedition af lægemidler. Farmaceutisk chef for produktion har delansvar for produktion af lægemidler. Farmaceutisk chef for kvalitet har delansvar for kvalitetskontrol og frigivelse af egenproducerede lægemidler Organisation Region Sjælland har ét Sygehusapotek, som forsyner Region Sjællands sygehuse med lægemidler. Sygehusapotekeren på Region Sjælland Sygehusapotek har det overordnede ansvar for indkøb, lagerhold, fremstilling og levering af lægemidler til regionens sygehuse. Der findes lægemiddellagre og ekspedition af lægemidler i Roskilde, Næstved og Nykøbing F. Leverance til somatiske sygehuse foregår som følger: Lageret i Roskilde forsyner normalt Holbæk Sygehus, Roskilde og Køge sygehuse. Lageret i Næstved forsyner normalt Slagelse, Ringsted og Næstved Sygehuse Lageret i Nykøbing F. forsyner normalt Nykøbing F. Sygehus Sygehusapoteket anvender IT-systemet ApoVision, som gør det muligt at følge lagerstatus på alle tre lagre. Koncern Service har ansvaret for, at lægemidlerne transporteres til de respektive sygehuse. Sygehusapoteket fremstiller lægemidler i Roskilde og Næstved: I Roskilde fremstilles injektionsvæsker og infusionvæsker til parenteral ernæring og cytostatika. I Næstved fremstilles akutbakker og cytostatika Bemanding og materiel/ udstyr I en beredskabssituation uden for Sygehusapotekets normale åbningstid, hvor der er behov for yderligere lægemidler, kontaktes Sygehusapotekets personale via sædvanlig tilkaldevagtordning. Afhængigt af opgavens omfang kan det være nødvendigt, at den vagthavende tilkalder flere af Sygehusapotekets medarbejdere. Lægemidler, som er vigtige i en beredskabssituation, lagerholdes på Sygehusapoteket i en mængde, der svarer til fem dages normalt forbrug. Såfremt der måtte være behov for lægemidler fra andre regioner, grossister eller lægemiddelindustrien rekvireres disse på tilsvarende måde som i enhver anden situation, hvor lageret ikke rækker Procedurer Ved aktiveret sundhedsberedskab eller syge- 34 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

35 husberedskab kan der blive behov for supplering af lægemidler. Aktiveret sundhedsberedskab: Ved behov for supplerende lægemidler i indsatsområdet er det Indsatsleder Sundheds ansvar via AMK- Vagtcentralen at rekvirere lægemidler på relevant sygehus. AMK-Vagtcentralen står for afhentning af lægemidler. I Sygehusapotekets sædvanlige åbningstid kontakter sygehuspersonalet den af Sygehusapotekets afdelinger, som normalt leverer lægemidler til sygehuset. Uden for sygehusapotekets åbningstid kontakter sygehuspersonalet informationen på sygehuset, som henviser til Sygehusapotekets vagt. Aktiveret sygehusberedskab: Ved behov for supplerende lægemidler på en eller flere afdelinger på sygehuset, bestilles disse på Sygehusapoteket efter sædvanlig procedure. Ved udlevering af lægemidler i forbindelse med ekstraordinær udskrivelse anbefales det i Sundhedsstyrelsens Bilag til vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, at sygehusafdelingen medgiver patienten fornøden medicin til 48 timer. Patienter der udskrives ekstraordinært medgives derfor medicin til 48 timers forbrug. Fra Sygehusapotekets tre lagre distribueres og transporteres lægemidler til regionens sygehuse; tilsvarende er gældende i en beredskabssituation. For distribution til ambulancer er der i akutafdelingerne/skadestuerne på Holbæk, Roskilde, Køge, Slagelse, Næstved og Nykøbing F. sygehuse opstillet medicinskabe, som paramedicinere og ambulancereddere har adgang til for afhentning af medicin efter behov døgnet rundt. Tilsvarende har akutlægebilen et aflåst skab på Slagelse sygehus. Sundhedsstyrelsen har i deres opdaterede pandemiplan af 2013 anbefalet, at antivirale midler fra det nationale beredskabslager kun anvendes i særlige tilfælde (f.eks. pandemi), hvor behovet ikke alene kan dækkes af det kommercielle marked. Beredskabslageret er placeret på Statens Serum Institut Eksempler på instrukser/ action cards Sygehusene i Region Sjælland anvender det fælles dokumentshåndteringssystem D4, hvor alle sygehusenes beredskabsplaner er tilgængelige. Instrukser for Sygehusapotekets funktioner er tilgængelige i Sygehusapotekets eget D4. Alle instrukser vedligeholdes af Sygehusapotekets respektive afdelinger og kvalitetssikres af Sygehusapotekets kvalitetsafdeling. Alle relevante medarbejdere trænes i relevante instrukser. Alle instrukser opdateres løbende og efter behov Særligt vedr. blodprodukter For en mere detaljeret beskrivelse af blodberedskabet se bilag 7 Plan for blodberedskab. Region Sjællands kliniske immunologiske afdelinger har et lager af blodkomponenter reserveret til beredskabssituationer eller tilfælde af pandemi, hvor sædvanlige bloddonorer forventes at være syge. Lageret har en størrelse svarende til ti dages normal udlevering. Lageret kan ved større katastrofer suppleres ved kontakt til øvrige blodbanker i Danmark, Sverige og Nordtyskland. Der er lagre af utensilier svarende til 45 dages normalaktivitet. Ved intensiveret donortapning forventes lageret at kunne række til ca. en uges blodforsyning. Ved kortvarige forsyningssvigt af strøm kan blodet anvendes ufraktioneret og eventuelt uden forudgående screening for virusmarkører Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 35

36 og med manuel blodtypekontrol. Ved længerevarende strømsvigt, som påvirker køleskabenes funktion, har sygehusenes tekniske afdelinger lagre af diesel til at kunne forsyne nødstrømsanlæggene 3-4 døgn. I tilfælde af IT nedbrud (forårsaget af skade i serverrum i Ringsted eller Slagelse), vil en spejlet server overtage funktionerne, hvorved datatab minimeres. På alle afsnit forefindes bærbare computere med kopi på harddisk, så alle IT baserede instruktioner så vidt muligt kan tilgås herfra. I tilfælde af komplet IT nedbrud vil tapning kunne foretages i mindre omfang, da bloddonorkartotek udelukkende forefindes elektronisk. 75 % af donorerne har ved forrige tapning fået en ny tid til næste tapning, hvorfor en del donorer forventes at dukke op af sig selv. Dataoplysninger på donorer, som var aktive indtil 2011, kan endvidere rekvireres via Region Syddanmarks donordatabase, som indtil 2011 havde fælles server med Region Sjælland. Der vil i en nødsituation og med øgede ressourcer kunne tappes på papirbaseret nødtappeformularer og produceres komponenter under manuel registrering. Telefoni er yderst kritisk. Der er IP telefoni og mobiltelefoni på alle sygehuse. Transfusionscentret i Næstved har dog stadig to kobberbaserede telefonlinjer af hensyn til beredskab. Ved ødelæggelse af transfusionscentret i Næstved vil eventuelt brugbart udstyr i noget omfang kunne flyttes til lokaler på Slagelse Sygehus, men der må forventes behov for assistance fra andre regioner. Blodberedskabet aktiveres via den overordnede beredskabsplan for Region Sjælland. Beredskabsplanen i Klinisk Immunologi er tilgængelig i dokumenthåndteringssystemet D Praktiserende læger Praktiserende læger, herunder vagtlæger, kan inddrages i sundhedsberedskabssituationer. Praktiserende læger varetager som udgangspunkt opgaverne i tidsrummet 8-16 på hverdage. Uden for dette tidsrum overtages opgaverne af Region Sjællands lægevagtsystem. Praktiserende læger kan i en krisesituation sikre videreførelse af de daglige opgaver tilpasset de ændrede krav og medvirke til varetagelse af forebyggelses-, behandlings- og omsorgsopgaver. De praktiserende læger informeres og inddrages, når det er nødvendigt. For en mere detaljeret beskrivelse af praktiserende lægers indsats ved aktiveret sundhedsberedskab se bilag 8 Plan for primær sundhedstjenestes beredskab Opgaver Opgaverne inden for beredskabet af praktiserende læger sker i koordinering med AMK- Vagtcentralen, sygehuse og kommuner. De praktiserende læger skal bl.a. medvirke til at mindske indlæggelsesbehovet på sygehusene under længevarende kriser, og opgaverne kan være følgende: Overlade lægevagtens lokaler til beredskabet Ekstraordinær åbning af egen praksis med henblik på modtagelse af patienter med mindre skader Tilse patienter efter ekstraordinær udskrivning Hygiejniske opgaver Medicinordination Kørende lægevagt (sygebesøg - og assistance ved ulykker efter aftale) Medvirke ved massevaccination og karantæne i eget hjem 36 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

37 2.8.2 Ledelse I en beredskabssituation har Praksisdirektør det overordnede ansvar for at lede indsatsen i forhold til de praktiserende læger Organisering Region Sjælland har på nuværende tidspunkt en aftale med et antal praktiserende læger, som indgår i et frivilligt beredskab. En oversigt over disse findes i AMK-Vagtcentralen. Hvis det frivillige beredskab ikke træffes ved akut behov for hjælp, eller der skønnes at være behov for assistance i lokalområdet, kan ovenstående aftale fraviges. I en sådan situation vil en af de øvrige praktiserende læger i regionen søges kontaktet. Region Sjælland er tæt på at indgå en udvidet aftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) omkring samarbejdet i forhold til sundhedsberedskabet. Aftalen indeholder en plan for, hvem der deltager, og hvordan fælles opgaver løses og koordineres. Region Sjælland står for driften af lægevagten i Region Sjælland; herunder den kørende lægevagt - dvs. transport af vagtlægen til patienter, der ikke selv kan transportere sig til konsultation. I en projektperiode er lægevagtens biler udstyret med GPS og kommunikationsudstyr, således at AMK-Vagtcentralen har mulighed for at se og kommunikere med den kørende lægevagt. Dette giver mulighed for, at vagtlægen, der medbringer hjertestarter, f.eks. kan deltage i hjertestop, hvis lægen befinder sig i umiddelbar nærhed af et indsatsområde. Såfremt projektet bliver permanentgjort, vil der søges indgået en aftale med PLO om, på hvilke områder den kørende lægevagt kan indgå i beredskabssituationer ved anvendelse af GPS og kommunikationsudstyr. Sundhedsberedskabsplanlægning inden for den primære sundhedstjeneste sker i tæt koordinering med Præhospitalt Center, sygehuse og kommuner Bemanding og udstyr Bemanding sker som udgangspunkt via AMK- Vagtcentral, som er i besiddelse af en oversigt over det frivillige beredskab af praktiserende læger. Det er også AMK-Vagtcentralen, som har mulighed for at kommunikere med den kørende lægevagt gennem GPS og kommunikationsudstyret. AMK-Vagtcentralen kan inddrage Primær Sundhed, såfremt der er behov for yderligere koordinering med de praktiserende læger eller andre aktører under den primære sundhedstjeneste. Region Sjælland forsyner de praktiserende læger med personlige værnemidler til beskyttelse ved almen farlig, smitsom sygdom Procedurer Aktivering af praktiserende læger sker som udgangspunkt via AMK-Vagtcentralen. Såfremt lægerne på telefonlisten ikke træffes ved akut behov, kontaktes en eller flere af de øvrige praktiserende læger i Region Sjælland. Region Sjælland har et praksisinformationsside til de praktiserende læger (PrakisInfo), hvor relevant information tilgår de almen praktiserende læger og speciallæger i regionen. Den elektroniske kommunikation mellem Region Sjælland og almen praksis er et væsentligt værktøj i forbindelse med sundhedsberedskabet, idet det er muligt at informere samtlige praktiserende læger om hændelser, aktuelle forholdsregler mv. ved aktiveret sundhedsberedskab eller i forbindelse med videreformidling af beredskabsinformation Eksempler på instrukser/ action cards Den primære sundhedstjeneste er i proces i forhold til udarbejdelse af relevante instrukser Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 37

38 og action cards på området. I bilag 8 Plan for den primære sundhedstjenestes beredskab er udarbejdet en liste over prioriterede instrukser og action cards; herunder instruks for (akut) kommunikation med praktiserende læger og vagtlæger. 2.9 Retningslinjer, instrukser og action cards Relevante retningslinjer, instrukser og action cards fremgår af de enkelte delplaner til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan. Foruden disse har Region Sjælland retningslinjer for følgende: Håndtering af forsyningsvigt I en krisesituation kan opstå svigt af f.eks. strøm, vand, varme osv., som er en forudsætning for opretholdelse af sundhedsvæsenets kritiske funktioner. Sygehusenes interne beredskabsplaner beskriver hver især, hvorledes der sikres fortsat mulighed for undersøgelse, behandling og pleje af sygehusets patienter under begrænset eller bortfald af kritiske, patientnære forsyninger. Sygehusene er, i det regionale beredskabsudvalg, i proces i forhold til udarbejdelse af en fælles overordnet strategi for håndtering af forsyningssvigt. Ekstraordinær udskrivning Ved mange tilskadekomne eller mange akut syge kan sygehusene være nødt til at udskrive patienter før tid. Desuden kan det blive aktuelt at udskyde planlagte, ikke akutte operationer. Nogle patienter, hvis planlagte behandling udsættes, vil være i stand til at klare sig selv i eget hjem uden særlig hjælp udover eventuelle lægemidler og medicinsk udstyr. Andre vil have behov for pleje i hjemmet eller på plejecentre mv. De fleste af de patienter, der udskrives før tid, vil fortsat have behov for behandling og pleje. Ved ekstraordinær udskrivning indgås et samarbejde med kommunerne, hvortil AMK- Vagtcentralen har en indgang. I forbindelse med høring af kommunernes beredskabsplaner er Region Sjælland opmærksom på samarbejdsflader omkring ekstraordinær udskrivning. Så vidt muligt følges de daglige, normale arbejdsgange og procedurer i forbindelse med ekstraordinær udskrivning. Ekstraordinær udskrivning kan være én måde at sikre udvidelse af kapaciteten. Sygehusene forholder sig i deres planer endvidere til øvrige muligheder for kapacitetsudvidelse i forbindelse med modtagelse af ekstraordinært mange patienter. Evakuering af sygehuse I en krisesituation kan opstå behov for evakuering af sygehuse; f.eks. i forbindelse med brand, oversvømmelse, længerevarende strømafbrydelse, bombetrusler eller forurening af sygehus. Der kan foretages hel eller delvis evakuering af et sygehus. Beslutninger om hel eller delvis evakuering træffes i et samarbejde mellem sygehusledelsen, indsatsledelsen og AMK-Vagtcentralen. Sygehusenes interne beredskabsplaner beskriver hver især, hvorledes der foretages evakuering af sygehuse i forbindelse med brand eller anden nødsituation. 38 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

39 DEL 3: Appendiks Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 39

40 Del 3 Appendiks indeholder elementer, som udgør en del af regionens sundhedsberedskabsplanlægning, som ikke anvendes direkte i en akut situation. Det drejer sig om elementer, der er med til at sikre, at sundhedsberedskabet i regionen er i stand til at håndtere akutte og ekstraordinære situationer under en beredskabshændelse. Region Sjælland har en ambition om at have et robust, afprøvet og rutineret sundhedsberedskab, hvor regionens chefer og medarbejdere er fortrolige med, hvordan de håndterer en beredskabshændelse, og hvor systemer og procedurer fungerer efter hensigten. Dette sikres bl.a. via afholdelse af uddannelser og øvelser samt evaluering af øvelser og faktiske beredskabshændelser. 3.1 Uddannelsesaktiviteter Region Sjællands personale, der er involveret i regionens sundhedsberedskab, deltager i en lang række uddannelsesprogrammer. Således gennemføres og tilbydes uddannelse og efteruddannelse for operative medarbejdere inden for det præhospitale område og sygehusene, kriseledelsen, forbindelsesofficerer og sundhedsplanlæggere. I nedenstående følger en række eksempler på centrale uddannelser: Landsdækkende tværfaglig indsatslederuddannelse Alle Region Sjællands AMK-læger skal gennemføre den landsdækkende tværfaglige indsatslederuddannelse for politi, redningsberedskab og sundhedsberedskab. Uddannelse af læger med tjeneste i AMK-Vagtcentralen Lægerne deltager i relevante efteruddannelser, herunder en årlig temadag for AMK-lægerne, hvor vigtige behandlinger repeteres. Uddannelser inden for ambulancetjenesten I henhold til de i bekendtgørelse 1150 beskrevne obligatoriske uddannelser inden for ambulancetjenesten (ambulanceassistentuddannelsen, ambulancebehandleruddannelsen, paramedicineruddannelsen) indgår de forskellige sygehuse i regionen i afviklingen af sygehuspraktikker. Paramedicinere i Region Sjælland gennemfører en række interne kurser særlig målrettet opnåelse af supplerende kompetencer, som den præhospital lægelige chef har delegeret til paramediciner ansat i Region Sjælland Uddannelser på det præhospitale område Der afvikles årligt uddannelser og kurser i Region Sjælland inden for det præhospitale område for alle relevante personalegrupper: AMK-Vagtpersonalet (AMK-lægerne, de sundhedsfaglige visitatorer og de tekniske disponenter), ambulance- og akutbilspersonalet, personale i Befordringsservice, nødbehandlere og akuthjælpere. Uddannelserne skal fremme og sikre en kvalificeret præhospital indsats af det sundhedsfaglige personale på det præhospitale område også ved aktiveret sundhedsberedskab. Uddannelse af sygeplejersker og paramedicinere med funktion som sundhedsfaglige visitatorer Der foregår ekstern uddannelse, idet der er opstillet et antal kurser, som sygeplejersker og paramedicinere forventes at gennemføre. Herudover skal en sundhedsfaglig visitator have gennemført en seks ugers tillægsuddannelse specielt omhandlende arbejde på AMK-Vagtcentral. Kurset afvikles i samarbejde med Metropol og gennemføres inden for første år af ansættelsen. Hertil kommer et lokalt tilrettet introduktions- og uddannelsesprogram. 40 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

41 Uddannelse for paramedicinere med operativ virke på akutbilen samt akutlægebilen Paramedicinere skal ud over introduktionsforløbet til funktionen som AMK-paramediciner deltage i den årlige vedligeholdelsesuddannelse for paramedicinere, som arrangeres af Region Sjælland i samarbejde med leverandører af ambulancetjeneste. Uddannelse af akuthjælpere Præhospital Center uddanner alle akuthjælpere i Region Sjælland i livreddende førstehjælp. Præhospital Center arrangerer herudover en årlig vedligeholdelsesuddannelse for alle deltagere i ordningen. Nødbehandleruddannelse Præhospitalt Center uddanner alle nødbehandlere i Region Sjælland. Uddannelsen er målrettet brandmænd ansat ved de kommunale og private redningsberedskaber, der opererer i Region Sjælland og som deltager i den præhospitale indsats i funktion som nødbehandler. Uddannelsen har til formål at give deltagerne de nødvendige kompetencer til at udføre førstehjælp, udføre nødbehandling med det udstyr, der er i relation til tilskadekomne personer, at stabilisere tilskadekomne og at give deltagerne en grundlæggende viden om arbejdet og samarbejdet på et skadested. Regionen sørger for årlig efteruddannelse af regionens nødbehandlere. sygehuset eller på et af regionens øvrige sygehuse. Uddannelsen planlægges, tilrettelægges og gennemføres af Beredskabssekretariatet. Formålet med uddannelsen er at give personalet teoretisk viden og praktiske færdigheder i forhold til anvendelse af beredskabsplaner og regionale beredskabsinstrukser i virket som sundhedsberedskabets beredskabsledere på regionens sygehuse. Uddannelsen sigter på, at beredskabsledelsen skal gennemføre øvelser og simulationsøvelser med et tilfredsstillende resultat. Uddannelse for kriseterapeutisk beredskab Medarbejdere, der er tilknyttet Psykiatriens krise- og katastrofeberedskab skal gennemføre en introduktion til krise- og katastrofeberedskabsplanen på egen afdeling. Derudover afholdes to gange årligt et kursus om organisering af beredskabet, hvor krise- og katastrofeberedskabet trænes gennem cases og dilemmaøvelser. 3.2 Øvelsesaktiviteter For at sikre at beredskabsplanerne er opdaterede og aktuelle, at de virker efter hensigten og at relevante personer kan anvende dem, er det vigtigt, at beredskabet øves; både i den enkelte enhed og på tværs af enheder. Øvelsesvirksomhed er således et centralt element i Region Sjællands helhedsorienterede beredskabsplanlægning Uddannelser for sygehuspersonale Der afvikles ligeledes årligt uddannelser og kurser for personale, der arbejder med de somatiske sygehuses og det psykosociale beredskab. Uddannelse for beredskabsledere på de somatiske sygehuse Medarbejder med nøglefunktioner på de somatiske sygehuse tilbydes en beredskabslederuddannelse, som afholdes lokalt på Beredskabsøvelser skal sikre, at organisationer er godt forberedt til at håndtere beredskabshændelser. Da beredskabshændelser kan være mangeartede, kan øvelsesvirksomheden med fordel tage udgangspunkt i de fem kerneopgaver, som sundhedsberedskabet skal kunne håndtere, uanset hvilken type hændelse, der indtræffer: Aktivering og drift af krisestab, håndtering af informationer om hændelsen, koordinering af handlinger og Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 41

42 ressourcer, krisekommunikation og operativ indsats. Region Sjælland vil endvidere sætte fokus på organisationens kritiske funktioner og værdier samt de risici og sårbarheder, som kan udfordre den. Det er derfor oplagt at tage udgangspunkt i den virkelighed, som organisationen står i og anvende den som afsæt for øvelser. Gennem kontinuerlig øvelse og træning kan Region Sjælland afprøve, om personalet kender og kan anvende beredskabsplanerne, og om de kan løse de opgaver, der forventes af dem under en beredskabshændelse. Gennem øvelser gives mulighed for at teste planer og procedurer, materiel og teknologi samt interne og eksterne samarbejdsrelationer. For alle enheder, som er involveret i sundhedsberedskabet, gælder, at medarbejderne skal kende og kunne anvende beredskabsplanerne i en beredskabssituation. Gennem øvelser skal medarbejderne sikres øget erfaring med udførelse af planerne og ved evaluering eller konstatering af mangler, skal planerne løbende opdateres. Alle øvelser koordineres, og der findes en opdateret oversigt over planlagte øvelser. Der afholdes endvidere sundhedsberedskabsøvelser i et samarbejde mellem sygehusene, AMK-Vagtcentralen, ekspertberedskaberne, politiets lokale beredskabsstabe og regionens krisestab. Formålet med øvelserne er at: træne beredskabsledelsen i aktivering af beredskabsplanen træne udrykningshold og deres samarbejde med Indsatsleder Sundhed træne kriseteams og KOP funktion i forbindelse aktivering af kriseberedskabet træne medarbejdere i funktioner, roller og mental forberedelse strukturere feedback på øvelser og hændelser indsamle, sammenfatte og formidle erfaringer fra øvelserne afprøve moduler og procedurer teste materiel og teknik foretage kontinuerlige og varierede øvelser i hændelsestyper og krisestyringsopgaver træne tværgående samarbejde gennem øvelser arrangeret af andre yde eller formidle vejledning og bistand afprøve samarbejde med embedslægefunktionen og øvrige delberedskabsplanerne Planlægning af øvelser foregår så vidt muligt via Beredskabsstyrelsens centrale øvelsesforum, hvor aktiviteter koordineres, ligesom der er mulighed for inspiration og videndeling. I Region Sjællands øvelseskatalog fremgår yderligere omkring en række relevante øvelser; herunder aktiveringsøvelser, moduløvelser, dilemmaøvelser, simulationsøvelser, fuldskala øvelser og CBRNE øvelser Særligt for sygehusberedskabet For sygehusberedskabet gælder, at alle medarbejdere introduceres til beredskabet ved ansættelse. Beredskabsudvalget for sygehusene har en ambition om, at alle sygehuse over en 4-årig periode øver alle dele af deres beredskabsplaner. Hver måned afprøves iværksættelse af sygehusberedskabsplanen i tæt samarbejde med AMK-Vagtcentralen på alle geografier. Årligt bliver sygehusberedskabsplanen i hvert sygehusområde øvet ved en fuldskalaøvelse (Emergo train ), hvor der indgår et eller flere af regionens somatiske sygehuse, og hvor regionens kriseterapeutiske beredskab indgår. Der fokuseres på at afprøve samarbejde 42 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN

43 og tværgående koordination ved større hændelser. Beredskabsgrupperne på sygehusene fastsætter art og omfang af øvelser. Beredskabssekretariatet planlægger, tilrettelægger og evaluerer øvelserne. Psykiatrien afholder årlig en dilemmaøvelse og en prøvealarmering i henholdsvis Beredskabsområde Syd og Nord. 3.3 Evaluering Efter større hændelser foretager relevante parter i regionen evalueringsmøder eller mundtlig debriefing. Efter aktiveret sundhedsberedskab vurderes læringspotentialet og evalueringsrapport udarbejdes. Dette sker med henblik på læring og iværksættelse af forbedrende tiltag. Øvelserne følges altid op af en evaluering, som indgår som en integreret del af øvelsesarbejdet. Evalueringen holdes op imod de mål og delmål, der er sat op for øvelsen. Erfaringerne anvendes til planlægning af fremtidige øvelser og til opdatering af eksisterende beredskabsplaner. Der anvendes den samme evalueringsmetode ved øvelser og efter faktiske beredskabshændelser. Beredskabsplaner og action cards tilpasses, hvis der afdækkes uhensigtsmæssigheder i planerne. Ud over de øvelser, der planlægges og afholdes inden for regionens egne rammer, planlægges og afholdes også øvelser i samarbejde med andre myndigheder. Tværsektorielle øvelser tilrettelægges typisk med politiet som koordinator. Det vil ofte være med udgangspunkt i scenarier med større ulykker, hvor det vil være relevant at øve kommunikation og samarbejde i indsatsledelsen og mellem de enkelte beredskaber. 3.4 Risikoog sårbarhedsvurdering Region Sjællands risikoprofil Region Sjællands særkende er medtaget i planlægningen af regionens beredskab. Særligt for regionen er de store geografiske afstande mellem regionens byer og yderområder, hvor der i sommermånederne sker kraftig forøgelse af indbyggertallet grundet attraktive sommerhusområder. Regionen dækker ligeledes over en række øer uden brofaste forbindelser. I regionen findes desuden særlige infrastrukturelle objekter som Storebæltsbroen, Roskilde Lufthavn og de store havne i Gedser, Kalundborg, Korsør og Køge samt store infrastrukturelle byggeprojekter som f.eks. Femern Bælt forbindelsen. Regionen indgår i den tværsektorielle beredskabsplanlægning. I særligt sommermånederne afholdes en lang række årligt tilbagevendende store arrangementer i regionen, herunder Roskilde Festivallen. Disse arrangementer tiltrækker ekstra mange mennesker til regionen og har derfor betydning for regionens sundhedsberedskab både præhospitalt og på sygehusene. Region Sjælland er fast deltager i beredskabsplanlægningen af disse arrangementer. Regionens risikovirksomheder har ligeledes betydning for beredskabsplanlægningen og en samlet oversigt over risikovirksomhederne i regionen findes på politikredsenes hjemmesider Region Sjællands operative konsekvensanalyse Region Sjælland har udarbejdet en operativ konsekvensanalyse. Formålet med den operative konsekvensanalyse er at identificere væsentlige konsekvenser og udfordringer for sundhedsvæsenet ved givne beredskabshæn- Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN 43

44 delser, der skaber pres på regionens vigtigste opgaver og funktioner. Den operative konsekvensanalyse belyser også, hvordan udfordringen håndteres samt hvordan denne vil blive forebygget. Det daglige arbejde med planlægning af sygehusenes og virksomhedernes samt centrenes drift kan betegnes som forebyggelse og beredskabsplanen som en forberedelse. Beredskabsplanen kan således ikke forebygge, at en beredskabshændelse vil opstå, men kan bidrage til at konsekvenserne for regionens kritiske opgaver og funktioner mindskes. Alle sygehuse og centrale virksomhedsområder samt udvalgte tværgående centre i Region Sjælland har i egne beredskabsplaner planlagt for opretholdelse af egne kritiske funktioner, som er nødvendige for virksomhedens fortsatte funktionsdygtighed. Bilagsliste Bilag 1: Plan for Akut Medicinsk Koordination Bilag 2: Plan for Region Sjællands krisestyringsorganisation Region Sjællands operative konsekvensanalyse har dannet baggrund for regionens sundhedsberedskabsplanlægning, idet Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan har til formål at adressere de identificerede konsekvenser, der vil kunne ramme regionens opretholdelse af den daglige drift, uanset oprindelsen af hændelsen, der ligger til grund for at sundhedsvæsenet sættes under pres: Bilag 3: Plan for præhospital indsats Bilag 4: Plan for de somatiske sygehuse og Psykiatriens beredskaber Bilag 5: Karantæneplan Svære transportforhold (præhospitalt og interhospitalt ved ekstremt vejrlig) Mange aktører involveret i samme beredskabshændelse behov for intern og ekstern koordinering Mange forurenede patienter indbragte og selvhenvendere Patienter med almen farlig, smitsom sygdom Modtagelse af mange svært tilskadekomne Mange patienter med behov for psykosocial støtte Massevaccination Forsyningssvigt (vand, varme, strøm mv.) Cybersikkerhed Kommunikationssvigt (IT, telefoni, GSM) Nedbrud af fysiske rammer Personalemangel Bilag 6: Plan for lægemiddelberedskab, herunder antidot Bilag 7: Plan for blodberedskab Bilag 8: Plan for den primære sundhedstjenestes beredskab Bilag 9: Undhedsberedskab Region Sjælland - massevaccination Bilag 10: Ordforklaringer 44 Region Sjællands SUNDHEDSBEREDSSKABSPLAN