Grundbog for frivillige. DFI øst. 2. udgave

Grundbog for frivillige DFI øst 2. udgave

Forord Beredskabsstyrelsen Hedehusene, er et statsligt beredskabscenter baseret på frivillige og med en mission om, at anvende frivillige som en operativ ressource i det danske redningsberedskab. Centret blev etableret 1. januar 2005 og har siden deltaget i en lang række forskelligartede akutte indsatser og assistancer, såvel nationalt som internationalt. Det er i høj grad disse indsatser og assistancer, der gør det spændende at være frivillig i Beredskabsstyrelsen. På uddannelsesområdet tilbyder vi et bredt spektrum af målrettede og kompetencegivende uddannelser, som f.eks. førstehjælp og håndtering af tilskadekomne samt en grund- og funktionsuddannelse inden for et af funktionsområderne brand/miljø, redning, kommunikation eller indkvartering/forplejning. Centret har ca. 300 aktive frivillige, hvilket giver et livligt og godt socialt miljø. Der er således næsten altid aktivitet på centret. Som frivillig kan du også møde personlige udfordringer såvel fagligt som inden for ledelse og undervisning. Det er glædeligt at du, og så mange andre på frivillig basis, vil være med til at sikre en større robusthed i det danske samfund og være en del af det danske beredskab samt at du er parat til at hjælpe ved såvel store katastrofer som ved mindre hændelser eller blot som en del af det forebyggende beredskab. Velkommen til en spændende tilværelse som frivillig ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene. 2

Indhold: Beredskabsstyrelsens historie Beredskabsstyrelsens organisation Forhold under indsats Uddannelse Forplejning under uddannelse og indsats Fremmødegodtgørelser og tabt arbejdsfortjeneste Uniform Omklædning og badefaciliteter Brug af tjenestekøretøjer Fysisk uddannelse og træning Sikkerhed Alkohol og rygning Tilskadekomst i tjeneste Helbredsattester Kollegastøttenetværk Velfærd Kontakt til Beredskabsstyrelsen Hedehusene Side 4 Side 6 Side 10 Side 12 Side 14 Side 15 Side 16 Side 19 Side 20 Side 21 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28 Side 29 3

Beredskabsstyrelsens historie Selv om faren for en traditionel krig på dansk område ikke er særlig synlig, har vores nabolande allerede mærket konsekvenserne af terrorhandlinger. Vejrligets luner i form af store regnskyl med oversvømmelser til følge samt storm og orkaner kræver, at Danmark har et velfungerende beredskab, hvoraf Beredskabsstyrelsen og dens operative afdelinger, har en meget vigtig funktion. Det som i dag er blevet til Beredskabsstyrelsen tog sin begyndelse i 1933, hvor Dansk Røde Kors henstillede til regeringen, at der blev truffet foranstaltninger til beskyttelse af civilbefolkningen, hvis der atter skulle komme en krig. På den baggrund vedtog rigsdagen i 1935 en lov om foranstaltninger til beskyttelse af civilbefolkningen mod følgerne af krigshandlinger. I 1938 blev Statens Civile Luftværn dannet, og alle værnepligtige, som ikke blev udskrevet til tjeneste i det militære forsvar, skulle gøre tjeneste her. Tjenestegrene dengang var politi, brandvæsen, teknisk tjeneste og sanitetstjeneste. Med udbruddet af 2. verdenskrig blev det besluttet at styrke civilbefolkningens beskyttelse og den 22. juni 1941 oprettede man derfor Civil Beskyttelses Udrykningskolonne (CBU-korpset). Samtidig med CBU-korpsets oprettelse, blev Bernstorff Slot tildelt Beredskabsstyrelsen, og det første hold befalingsmandselever mødte på slottet den 21. juni 1941. I 1948 blev det for første gang muligt for kvinder at gøre tjeneste i Beredskabet. Der blev nemlig oprettet en forsøgsuddannelse for frivillige kvinder (også kaldet de blå piger) på CBU-kasernen i Næstved. I 1949 ændrede CBU-korpset i forbindelse med vedtagelse af den nye civilforsvarslov navn til CFkorpset. I 1992 ændrede navnet atter til Beredskabskorpset ved sammenskrivning af brandloven og civilforsvarsloven til Beredskabsloven. I dag er den korrekte betegnelse for de operative enheder under beredskabsstyrelsen, beredskabstyrelsens afdelinger, af hvilke der findes 6 placeret i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved, Allinge og Hedehusene. Ved afdelingerne i Herning og Hedehusene er der ud over de værnepligtige tilknyttet en Frivillige Indsatsstyrke (DFI), som blev oprettet i 2004. Tidligere var beredskabets (den gang civilforsvarets) opgaver meget centreret omkring krigstruslen samt en forebyggelse og afhjælpningen af krigens skader. Der blev blandt andet fokuseret meget på at sikre beskyttelsesrumspladser til så stor en del af befolkningen som muligt samt oprettelse af bedriftværn på virksomhederne og boligværn i boligområder. Efterhånden som truslen fra en traditionel krig på dansk område, er ændret til et andet trusselsbillede, er Beredskabsstyrelsens 4

opgaver også ændret. Forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med større skader er dog stadig grundstenen i opgavesættet. Selvom krigen og konsekvenserne af krigshandlinger i traditionel forstand på dansk jord ikke virker særlig sandsynlig, så er Redningsberedskabet oftere og oftere udsendt til andre dele af verden, hvor situationen ikke er så stabil som i vores del af verden. Redningsberedskabets personel, materiel og køretøjer er således beskyttet af Geneve-konventionerne ved tillægsprotokol af 10. juni 1977. Den ligesidede blå trekant på orange baggrund er med til tydeligt, at afmærke Redningsberedskabet og er kendt og respekteret internationalt på lige vilkår med f.eks. Røde Kors-mærket. Indtil 2004 hørte Beredskabsstyrelsen under Indenrigsministeriet, men blev ved ændringen af Beredskabsloven dette år flyttet til Forsvarsministeriet. Beredskabsstyrelsens opgaver er beskrevet i Beredskabsloven. Ifølge Beredskabslovens 1 er det Redningsberedskabets opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Det er altså både Beredskabsstyrelsens opgave at forebygge skader samt at begrænse og afhjælpe skaderne når ulykken er sket. Beredskabet er i dag opdelt i 3 niveauer. Niveau 1 dagligt beredskab, kommunalt beredskab Niveau 2 støttepunkter, kommunale og statslige Niveau 3 Beredskabsstyrelsens centre Frivillige spillede på et tidligt tidspunkt en rolle i det statslige beredskab. Som supplement til den fredsmæssige ambulancetransport, oprettede man den statslige ambulancetjeneste, hvis opgave det var, at transportere syge og sårede til kirurgiske behandlingssteder, herunder beredskabshospitaler, som var særlige nødhospitaler, der blev oprettet i en krigssituation og som havde 200 sengepladser. De statslige ambulancer var 2400 privatejede udskrevne køretøjer, der blev indrettet med 4 bårepladser og ambulancerne blev betjent af en værnepligtig og en kvindelig frivillig. I 2004 etableredes der ved Beredskabsstyrelsens afdeling i Herning på forsøgsbasis en Frivillig Indsatsstyrke bestående af 100 frivillige dels fra det kommunale redningsberedskab dels af statslige frivillig. I 2005 blev styrken gjort permanent og samtidig etablerede man en Frivillig Indsatsstyrke i Hedehusene bestående af 300 frivillige. Afdelingen i Hedehusene er videncenter på frivilligområdet. 5

Beredskabsstyrelsens organisation BRSNJ BRSMJ BRSSJ BRSB BRSS BRSFH Beredskabsstyrelsen kan indsættes ved større længerevarende og/eller mandsskrævende skader overalt i Danmark inden for ca. 2 timer. Mandskabet vil komme fra en eller flere af de 6 operative afdelinger, som er placeret i henholdsvis Thisted Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Herning Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Haderslev Beredskabsstyrelsen Sydjylland, Næstved Beredskabsstyrelsen Sjælland, Allinge Beredskabsstyrelsen Bornholm og Hedehusene Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Ud over de operative afdelinger har Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab en døgnbemandet telefonvagt som kan give telefonisk vejledning og i særlige tilfælde også kører ud til skadestedet. Endelig har Beredskabsstyrelsen i Birkerød en officer på døgnvagt. På de 4 afdelinger i Thisted, Herning, Haderslev og Allinge, er der døgnet rundt et vagthold på vagt. Vagtholdet består af 2 befalingsmænd og 12 værnepligtige. I Næstved består vagtholdet af 3 befalingsmænd og 15 værnepligtige. Disse vagthold kan afgå fra beredskabscentret inden for 5 minutter efter at alarmen er modtaget. Ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene består vagten af en chefvagt, der har telefonvagt døgnet rundt. Ved alarmering af Beredskabsstyrelsen Hedehusene sammensættes styrken efter den aktuelle opgave, med det antal befalingsmænd og menige, som er nødvendigt for opgavens løsning. Styrken skal være kørt fra centret indenfor 30 til 60 minutter efter at alarmen er modtaget, afhængig af, hvilken konkret opgave det drejer sig om. Alle de 6 afdelinger ledes af en chef. Ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene findes der 3 enheder under chefen. Uddannelsesafdelingen ledes af en uddannelseschef og har til opgave at planlægge og afvikle alle aktiviteter omkring uddannelse og øvelser. Afdelingen har herudover til opgave at sælge kurser og udleje beredskabscentrets faciliteter til eksterne kunder. Driftsenheden har ansvaret for beredskabscentrets Brigadechef Chef uddannelse/iv Leder drift Leder administration Leder uddannelse Uddannelse IV-virksomhed Bygninger, Depot og Rengøring Administration Økonomi og Personaleadm. 6

depot, herunder operative køretøjer og aggregater. Desuden er det driftsenheden der sørger for vedligeholdelse af bygninger og rengøring. Den sidste enhed, administrationsenheden er ansvarlige for centrets bogholderi og økonomi, samt administration af det fastansatte personale. Der er ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene 22 fastansatte (pr. 1. juli 2007). Den Frivillige Indsatsstyrke - øst er opdelt i et antal special- og funktionsenheder. Specialenhederne er følgende: - Brand/miljø - Kommunikation/CBRN - Indkvartering og forplejning - Redning - Redningshunde - Katastrofemedicin - Logistik Funktionsenhederne er følgende: - Funktionsenhed I (understøtter Brand/miljø og kommunikation/cbrn) - Funktionsenhed II (understøtter Indkvartering og forplejning, Redning og redningshunde) - Funktionsenhed III (understøtter Katastrofemedicin og Logistik) Specialistenhederne løser specifikke opgaver indenfor deres område, medens funktionsenhederne løser mere generalistiske opgaver der ikke naturligt falder under en specialenhed. Endvidere understøtte funktionsenhederne specialenhederne med mandskabsressourcer ved større længerevarende opgaver. På Beredskabsstyrelsen Hedehusene, findes i følgende operative enheder: Automobilsprøjte: Bemandes primært af specialistenhed Brand/miljø Vandtransportenhed: Bemandes primært af funktionsenhed I 7

Mobilt kommunikations modul: Bemandes primært af specialenhed kommunikation/cbrn Let forplejningsenhed: Bemandes primært af specialenhed indkvartering og forplejning Tung forplejningsenhed: Bemandes primært af specialenhed indkvartering og forplejning Redningscontainer: Bemandes primært af specialenhed redning Afstivningscontainer: Bemandes primært af specialenhed redning 8

Redningssuppleringsvogn: Bemandes primært af funktionsenhed II Mobil baseenhed: Bemandes primært af specialenhed katastrofemedicin Værkstedscontainer: Bemandes primært af specialenhed Logistik Indsatsservicevogn: Bemandes primært af specialenhed Logistik 9

Forhold under indsats Beredskabsstyrelsen Hedehusenes primære opgave er, at være et operativt beredskabs på niveau 3, hvilket vil sige, at centrets DFI-frivillige skal kunne indsættes ved længerevarende og eller mandskabskrævende indsatser. Der er ingen krav til, hvor hurtigt de frivillige, som er tilknyttet beredskabscentret skal kunne møde i tilfælde af en alarmering, men styrkerne skal normalt afgå hurtigst muligt fra centret, efter alarmeringen er modtaget. For nogle af enhedernes vedkomne, er der krav om at de skal være afgået fra centret indenfor 30 minutter efter alarmeringen. Når Beredskabsstyrelsen Hedehusene alarmeres sker det enten via 1. vagthavende ved Beredskabsstyrelsen Sjælland eller ved en direkte henvendelse til chefvagten i Hedehusene. Chefvagten foretager herefter telefonisk alarmering til lederen af den / de relevante enheder. Ved alarmeringen vil enhedslederen få oplyst, hvad det er for en opgave, der skal løses og hvor indsatsstedet er. Herudover vil enhedslederen få oplyst, hvornår / hvor hurtigt styrkerne skal stille. Enhedsleder vil ud fra disse oplysninger sammensætte indsatsstyrken fra egen enhed. Hvis ikke der kan stille nok mandskab fra hans egen enhed, kan det blive nødvendigt at låne personel fra andre enheder. De frivillige der er alarmeret, skal møde på beredskabscentret hurtigst muligt, eller på det i alarmeringen oplyste tidspunkt. Selv om der er tale om en alarmering, skal kørslen til centret forgå på sikkerhedsmæssig forsvarlige måde, og naturligvis under fortsat overholdelse af alle gældende love, herunder færdselsloven. De frivillige som ikke er selvtransporterende, skal være opmærksomme på, at frivilligcentret ikke godtgører taxaregninger eller lignende udgifter til fremmøder, medmindre der ved alarmeringen er givet specifik ordre til brug af sådanne transportmidler. Det er kun chefvagten ved Beredskabsstyrlesen Hedehusene, der kan træffe beslutning om brug af taxa eller lignende i forbindelse med alarmering, og den frivillige skal i så fald selv betale regningen, der efterfølgende refunderes af Beredskabsstyrelsen. Under en operativ opgave er den enkelte frivillig under kommando af vedkomnes holdleder. Det er vigtigt såvel af føringsmæssige som af sikkerhedsmæssige hensyn, at der kun handles på ordre / befaling fra denne holdleder. Ligeledes er holdlederen under kommando af en indsatsleder fra enten Politiet eller Redningsberedskabet som har ledelsen på det pågældende skadested. Det mandskab, som er distinktioneret som ledere, men ikke bestrider en lederfunktion under indsatsen skal af hensyn til de øvrige indsatte styrker vende deres distinktioner om under indsatsen. Indsatsleder Politi og /eller Indsatsleder Redningsberedskab Chefvagt Beredskabsstyrelsen Hedehusene Holdleder Mandskab 10

Fremkørsel til indsatsstedet skal ske som befalet. Det vil sige ad befalet vej og som kørsel 2 (uden brug af udrykningssignaler). Kørsel 1 (udrykningskørsel) vil kun i ganske særlige tilfælde være aktuelt og må kun iværksættes på direkte ordre fra chefvagten. Ved ankomst til skadestedet forbliver alt mandskab i køretøjerne medens holdlederen indhenter ordre for indsatsen hos indsatsleder Politi, indsatsleder Redningsberedskab, eller på et eventuelt oprettet kommandostade. Under indsatsen tildeles den enkelte sine opgaver af holdlederen. Disse opgaver skal løses som befalet og under hensyn til gældende sikkerhedsregler. Skal opgaven således f.eks. løses i røgfyldte omgivelser, skal fuld åndedrætsbeskyttelse være anlagt. Løses opgaven inden for indre afspærring, er der endvidere altid anlagt hjelm og indsatsstøvler. Når indsatslederen meddeler, at styrkerne har løst deres opgave, pakkes materiel og udstyr sammen. Dette sker stadig under hensyntagen til gældende sikkerhedsregler. Hver enkelt er endvidere ansvarlig for, at personlig udrustning (hjelm, arbejdshandsker mv.) ikke efterlades på indsatsstedet. Inden skadestedet forlades, kontrolleres det at alt materiel er pakket på køretøjet. Ved hjemkomsten til beredskabscentret, skal alt materiel reetableres og sættes på plads. Køretøjer og pakninger skal optælles og eventuelt suppleres efter forbrug. Alle køretøjer eftertankes og sættes på den markerede plads. Indsatsen afsluttes med, at holdlederen foretager en teknisk defusing (eftersnak om hvordan indsatsen gik, og hvordan opgaverne blev løst) af alle, der har været med i indsatsen. 11

Uddannelse Som DFI-frivillig skal man inden for en nærmere defineret tidsperiode gennemgå den uddannelse, som er relevant for det funktionsområde, man har valgt at gøre tjeneste i. Operativt arbejde går dog altid forud for uddannelse, hvorfor planlagt uddannelse, i tilfælde af en operativ opgave kan blive suspenderet og holdet i stedet udsendt på den operative opgave. Når man skriver en DFI-kontrakt vælger man samtidig hvilket enhed og dermed hvilket uddannelsesspor man skal gennemgå. Under normale omstændigheder forventes det at tage ca. 4 år, før alle uddannelserne i et uddannelsesspor er gennemgået. Beredskabsstyrelsen Hedehusene vil to gange årligt indkalde frivillige til de uddannelser, der er relevante for ham/hende. Det er dog den enkeltes eget ansvar, i samarbejde med sin enhedsleder at tilrettelægge sine uddannelser, således at uddannelsessporet er gennemgået inden for en rimelig årrække. Den enkelte kan tilmelde sig alle relevante uddannelser, hvilket vil sige alle uddannelser som indgår i uddannelsessporet for enheden, på manuelt niveau via on-line tilmeldingen på hjemmesiden www.beredskabsskolen.dk. Uddannelsen gennemføres altid med udgangspunkt i Beredskabsskolen i Hedehusene. Visse dele af nogle uddannelser kan dog foregå andre steder. Der vil i sådanne tilfælde altid være fællestransport fra beredskabscentret i Hedehusene. Når man møder til uddannelse, vil det fremgå af informationstavlen, hvilket lokale undervisningen foregår i. Alle kursister skal, såfremt der ikke fremgå noget andet af indkaldelsen, være klar til at modtage undervisning fra klokken 9.00. Under normal teoriundervisning bæres hverdagsuniform M2000. Efter endt undervisning skal kursisterne medvirke ved reetablering af såvel materiel som øvelsesområde og anvendte lokaler. Alle uddannelser afsluttes enten ved en individuel bedømmelse af den enkelte, en vejledende praktisk og/eller skriftlig prøve eller en praktisk og/eller skriftlig eksamen. Ved den individuelle vurdering af den enkelte, bedømmes kursisten gennem hele uddannelsesforløbet af en eller flere instruktører. Denne bedømmelse ligger til grund for en anbefaling af, om den enkelte er egnet til videreuddannelse i Beredskabsstyrelsen. Den individuelle bedømmelse bruges f.eks. på uddannelsen Introduktionsuddannnelse. På uddannelser med individuel bedømmelse af den enkelte, har kursisten ret til en mundtlig tilbagemelding fra instruktøren. På uddannelser med en afsluttende vejledende prøve, vurderes kursistens egnethed inden for det aktuelle fag af instruktøren, ud fra prøveresultatet men også ud fra de holdninger og færdigheder som kursisten har vist under uddannelsen. Endelig er der uddannelser, der afsluttes med eksamen, som både kan være mundtlig, skriftlig og/eller praktisk. Ved en eksamen vurderes den enkelte kursists færdigheder og holdninger af instruktøren og en ekstern censor, ud fra det/de eksamensspørgsmål som vedkomne kommer op i. Som hovedregel skal man være til stede ved alle undervisningstimer for at bestå en uddannelse og blive indstillet til en eventuel eksamen. Der kan dog i særlige tilfælde, accepteres et fravær fra nogle lektioner. Fraværet må dog aldrig overstige 10% af den normerede tid for uddannelsen. Hvis man bliver forhindret i at deltage i undervisningen, enten pga. sygdom eller andre forhold, skal der altid meldes afbud til uddannelsesledervagten senest 8.30. Nummeret til denne fremgår af kapitlet: Kontakt til Beredskabsstyrelsens Frivilligcentret Hedehusene. Instruktøreren kan undlade at indstille en kursist til eksamen, såfremt han/hun ikke mener at kursisten gennem undervisningen har erhvervet de nødvendige færdigheder og den nødvendige viden som er nødvendig for at bestå eksamen. 12

Såfremt man mener, at eksamensforløbet, vurderingen eller prøven ikke er sket efter gældende regler, eller at vurderingen ikke er sket på et objektivt grundlag, har kursisten mulighed for at klage over dette. Klagen skal altid fremsendes skriftligt, og være indsendt senest 3 uger efter eksamensdagen. Klager i forbindelse med individuelle bedømmelser og vejledende prøver skal stiles til Beredskabsstyrelsen Hedehusene, mens klager over eksamener med eksterne censorer skal indsendes til: Beredskabsstyrelsen Att: Center for uddannelse og HR Datavej 16 3460 Birkerød Efter endt uddannelse udleveres uddannelsesbevis til alle, der har gennemgået uddannelsen med tilfredsstillende resultat. På uddannelsesbeviset er anført, hvordan den pågældende uddannelse skal vedligeholdes. Den enkelte frivillige er selv ansvarlige for at uddannelsen vedligeholdes efter gældende regler således, at vedkommende ikke mister kompetencen i det pågældende fag. De fleste uddannelser skal som hovedregel vedligeholdes med et vidst antal timer hvert år. Såfremt uddannelsen, hverken har været brugt eller vedligeholdt i mere en 5 år, er kompetencen bortfaldet. Ud over den uddannelse som tilrettelægges og afvikles på Beredskabsstyrelsen Hedehusene, kan personer, der findes egnet, og i det omfang centret har behov for dette, tilbydes uddannelser på Beredskabsstyrelsens centrale skole i Tinglev. Kurserne på denne skole foregår i modsætning til kurserne på beredskabscentret i Hedehusene altid i dagtimerne og kræver derfor, at den frivillige kan få fri fra sit arbejde, eller kan tage uddannelsen i forbindelse med ferie eller afspadseringsdage. For at deltage i kurser på Beredskabsstyrelsens centrale skole, skal man gennem en ansøgningsprocedure være fundet egnet til videreuddannelse. Under uddannelsen kan der ydes tabt arbejdsfortjeneste og ske refusion af rejseudgifter, svarende til billigste offentlige transportmiddel. Der kan kun stilles tjenestekøretøj til rådighed i forbindelse med kurser på Beredskabsstyrelsens centrale skole, såfremt der er 3 eller flere kursister fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene på samme kursus, og disse alle benytter det til rådighed stillede køretøj. 13

Forplejning under uddannelse og indsats I forbindelse med uddannelsesaktiviteter på Beredskabsstyrelsen Hedehusene ydes der fri forplejning. Forplejningen omfatter de naturlige måltider, hvilket på en normal undervisningsdag vil omfatte formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Såfremt man af religiøse eller helbredsmæssige årsager ikke kan spise den forplejning, som er fremstillet til den pågældende dag, kan der i begrænset omfang ydes særforplejning. Pauserne lægges på et tidspunkt hvor det passer naturligt ind i uddannelsen, dog inden for følgende rammer: Formiddagskaffe indtil klokken 9.00 Forkost inden for tidsrummet 11.15 til 13.00 Eftermiddagskaffe fra klokken 14.00 Uddannelserne slutter normalt på et sådan tidspunkt, at aftenforplejning ikke vil kunne komme på tale. Under indsats ydes der fri forplejning når indsatsen, regnet fra alarmeringstidspunktet, går over et af hovedmåltiderne. Forplejning under indsats iværksættes af indsatslederen for det pågældende indsatssted eller af chefvagten ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Der er i begrænset omfang mulighed for at købe supplerende forplejning i form at sodavand og slik i kantinen og uden for dennes åbningstid i automater. Øl og spiritus må ikke indtages under tjeneste (uddannelse og indsats). 14

Fremmødegodtgørelser og tabt arbejdsfortjeneste Beredskabsstyrelsen udbetaler en såkaldt fremmødegodtgørelse i forbindelse med fremmøde til tjeneste. Fremmødegodtgørelsen skal dække udgifter i forbindelse med transportudgifter, og er således skattefri. Der kan ikke ydes anden form for kørselsgodtgørelse i forbindelse med fremmøde til tjeneste, ligesom den udbetalte fremmødegodtgørelse er en fast takst uafhængig af den enkelte frivilliges bopæl eller anvendte transportmiddel. Der udbetales fremmødegodtgørelse for følgende tjenstlige aktiviteter: - Fremmøde ifm. alarmering eller planlagte accistanceopgaver. - Fremmøde til grund- videre- og efteruddannelse jf. uddannelsesspor. - Fremmøde til uddannelse i enhederne, hvortil der ligger en godkendt uddannelsesplan. Udbetalingen sker på baggrund af fremmødelister som føres af chefvagten/holdlederen ved indsatser og assistancer, instruktøren ved uddannelser og enhedslederen ved enhedsuddannelser. Godtgørelsen udbetales to gange årligt i juni og december måned, til den frivilliges nem-konto. Der kan ikke udbetales tabt arbejdsfortjeneste eller anden form for indtægtstabsdækkende kompensation i forbindelse med tjeneste for Beredskabsstyrelsen. I forbindelse med frivillig udsendelse til internationale indsatser vil Beredskabsstyrelsen indgå en korttidskontrakt med den enkelte, hvoraf aflønningens størrelse og form vil fremgå. Såfremt en frivillig deltager i kurser på Beredskabsstyrelsens centrale skole, vil der efter ansøgning kunne udbetales tab arbejdsfortjeneste svarende til højeste dagpengesats samt transportgodtgørelse svarende til billigste offentlige transportmiddel. Transportgodtgørelsen udbetales kun såfremt Beredskabsstyrelsen Hedehusene ikke stiller tjenestekøretøj til rådighed, se kapitlet Uddannelse. Sammen med indkaldelsespapirerne fra skolen, fremsendes ansøgningsskemaer om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse af transportudgifter. Kursisten skal udfylde disse ansøgningsskemaer, såfremt han/hun er berettiget til tabsgodtgørelse, og aflevere skemaerne til den centrale skoles økonomikontor under kursusopholdet. Skolen vil herefter udbetale godtgørelserne til vedkommendes nem-konto. Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste er skattepligtig B-indkomst mens godtgørelse af eventuelle transportudgifter er skattefri. 15

Uniform Under tjeneste og uddannelse skal der bæres uniform i forhold til den pågældende opgave eller uddannelse. Der er følgende uniformsmuligheder: - Hverdagsuniform M2000 - Redningsdragt - Indsatsdragt eventuelt med fuld åndedrætsbeskyttelse Hverdagsuniformen er udleveret til alle frivillige der har underskrevet en kontrakt om Frivillig tjeneste i det statslige redningsberedskab, og skal bæres i forbindelse med teoriundervisning, samt ved lettere øvelses og indsatsaktiviteter, som ikke kræver særlig indsats- eller smudsbeskyttelse. Følgende dele indgår i hverdagsuniformen: - Marineblå sokker - Marineblå T-shirt - Blåmeleret skjorte - Marineblåt slips - Marineblå benklæder - Sort læderbælte med spænde - Marineblå patentstrikket pullover - Marineblå vindjakke - Marineblå cap - Marineblå strikhue - Sorte indsatsstøvler Uniformen må ikke kombineres med civile beklædningsdele, eller uniformsdele fra andre myndigheder end Beredskabsstyrelsen. I bæltet må dog bæres et diskret etui i sort til lommekniv eller multitool, diskret etui i sort til mobiltelefon, diskret etui i sort til mindre lommelygte (2XAA batteri model) og sort karabinhage fra Beredskabsstyrelsens uniformsprogram. Uniformslommerne må ikke være fyldt mere end disse stadig kan lukkes. Der må ikke bæres flere ting i bæltet eller lommerne end, at dette ikke er til gene for indsatsarbejdet. Støvlerne skal være sortpussede. Under indsats og øvelser må der ikke bæres smykker. Slipset er ikke anlagt under normal tjeneste, men kan anlægges ved særlige anledninger. Skjorteærmerne kan smøges op, og skal i så fald smøges så langt op, at ærmet starter med albuen. Ved færden på indsatsområder eller på centrets øvelsesområde skal bukserne bæres nede i støvlerne. Udendørs bæres cap eller strikhue. Inden for centrets område er det dog tilladt at færdes udendørs uden hovedbeklædning. I vinterperioden, kan der bæres marineblå/sort vanter eller læderhandsker sammen med uniformen. Det er ikke tilladt selv at foretage ændringer på uniformen eller påsy andre mærker / bære andre navneskilte på uniformen end de af Beredskabsstyrelsen udleverede. Redningsdragten udleveres til DFI-frivillige tilknyttet specialenhed Redning eller Redningshund. Desuden vil der på centret være et antal dragter, der kan benyttes af personel fra andre enheder, under indsatser, hvor redningsdragten skal anvendes. Redningsdragten kan kendes fra 16

indsatsdragten ved at den har røde refleksbånd på ærmer og bukseben. Indsatsdragten er ikke implementeret ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene endnu. Følgende dele indgår i redningsdragten: - Bukser - Jakke - Sorte indsatsstøvler - Arbejdshandsker - Sikkerhedshjelm Selv om redningsdragten yder en vis varmebeskyttelse, må dragten ikke anvendes under slukningsarbejde. Indsatsdragten udleveres til DFI-frivillige tilknyttet specialenhed Brand/miljø. Desuden vil der på centret være et antal dragter, der kan benyttes af personel fra andre enheder, under indsatser, hvor indsatsdragten skal anvendes. Indsatsdragten kan kendes fra redningsdragten ved, at den har gule refleksbånd på ærmer og bukseben. Følgende dele indgår i indsatsdragten: - Undermundering - Mellemmundering - Indsatsbukser - Indsatsjakke - Brandhætte - Brandhandsker - Brandgummistøvler - Brandhjelm Indsatsdragten skal benyttes under alt indsatsarbejdet, som omfatter brandslukning, eller ved indsatsarbejder, hvor der kan ske antændelser. Det er vigtigt for at undgå forbrændingsskader, at dragten sidder løst på kroppen. Hjelmen skal under slukningsarbejdet være beskyttet af et hjelmovertræk. Selv om indsatsdragten yder en rigtig god varmebeskyttelse, er det vigtigt ikke at bære undertøj af kunststof eller smykker under indsatsdragten, da dette kan give forbrændingsskader. Den frivillige er ansvarlige for den udleverede mundering og sørger selv for vask og vedligeholdelse. Udleveret mundering føres på et munderingskort, og det er således registreret hvilke genstande den enkelte har fået udleveret. Derfor skal udlevering og ombytning af 17

uniformsgenstande også altid foretages af en fastansat ved beredskabscentret. Defekte uniformsgenstande kan ombyttes i forbindelse med uddannelsesdage eller ved at aftale et tidspunkt for ombytningen med leder af driftsafdelingen. Nummeret til denne fremgår af kapitlet: Kontakt til Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Hvis skader på uniformen skyldes misligholdelse eller bevidst skødesløshed, kan den enkelte gøres erstatningspligtig. Uniformen vedligeholdes efter nedenstående liste Børstes rent og tørres af med en fugtig klud 18

Indsats- og redningsdragt bør vaskes mindst muligt, da dette er med til at nedsætte dragtens varmebeskyttende lagsopbygning. Er det nødvendigt at vaske dragten, skal dette ske ved maksimalt 60 grader og uden brug af skyllemiddel. Der må under tjeneste ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene kun bæres de distinktioner som er knyttet til udnævnelser foretaget af chefen (uddannelseschefen) for beredskabscentret. Der kan af frivillige bæres følgende distinktioner: Et kronet B bæres af frivillige, der har gennemgået og bestået en funktionsuddannelse. B-et udleveres af uddannelseschefen på eksamensdagen. Tom skydesløjfe = Lederaspirant. Bæres af leder der mangler at gennemgå den obligatoriske operative lederuddannelse. 1 D-roset = Frivillig beredskabsassistent. Bæres af holdlederuddannet personel, som ikke indgår i enhedsledelsen. 2 D-rosetter = Frivillig viceberedskabsmester. Bæres af holdlederuddannet personel, med holdlederfunktion i enhedsledelsen. 3 D-rosetter = Frivillig beredskabsmester. Bæres af holdlederuddannet personel, med NK-funktion i enhedsledelsen. 1 C-roset = Frivillig mester. Bæres af holdlederuddannet personel, med funktion som enhedsleder. Under indsats og øvelser bør personel, der ikke bestrider en ledelsesfunktion vende sine distinktioner om således, at det tydeligt fremgår, hvem der under indsatsen eller øvelses har ledelsesopgaven. Omklædningsfaciliteter Indtil man er berettiget til at møde omklædt på centret, samt hvis man ønsker dette efter f.eks. røgdykningsøvelser, er der mulighed for at klæde om og bade i kælderen under skolebygningen. Man skal selv medbringe håndklæde og sæbe. 19

Brug af tjenestekøretøjer Beredskabsstyrelsens tjenestekøretøjer må kun bruges til tjenstlig kørsel og kun af personer, som er tilknyttet Beredskabsstyrelsen, enten som fastansat eller som frivillig. Uvedkommende må ikke medtages i køretøjerne. Under kørslen skal føreren af køretøjet naturligvis overholde gældende færdselslovgivning, men skal samtidig også udvise ansvarlig og hensynsfuld kørsel således, at Beredskabsstyrelsens omdømme ikke skades. Ud over et almindeligt civilt kørekort, skal en frivillig for at køre i et af Beredskabsstyrelsens køretøjer desuden have et Beredskabsstyrelseskørekort / omskolingsbevis til det pågældende køretøj. Efter endt kørsel eller ved chaufførskift, skal der skrives kørebog for kørslen. Når en bruger er færdig med køretøjet, skal bilen ryddes for materiel, personlige ejendele, affald mv. Hvis tanken er under ¾ fuld, skal køretøjet endvidere tankes inden det henstilles på den for køretøjet opmærkede plads. Tank-brik eller benzinkort fås ved henvendelse til uddannelsesleder, vagthavende eller anden fastansat ved centret. Hvis der er konstateret fejl eller mangler på køretøjet, skal der udfyldes en fejl-/mangelseddel som afleveres til uddannelsesleder, vagthavende eller i postkassen ved UMAK. I tilfælde af færdselsuheld, skal uheldsrapport som ligger i køretøjets køremappe udfyldes. Føreren skal sikre sig oplysninger om modparten samt eventuelle vidner. Desuden skal chefvagten kontaktes og informeres om uheldet. Såfremt det ikke er muligt, at fortsætte kørslen i køretøjet, indhentes forholdsordre om det videre forløb hos chefvagten. Visse af centrets køretøjer er indrettet til udrykningskørsel. Der må kun køres udrykningskørsel når det er absolut påkrævet, og kørslen må aldrig iværksættes på eget initiativ. Ved udrykningskørsel, kan visse dele af færdselsloven tilsidesættes, under iagttagelse af ganske særlig forsigtighed og under chaufførens fulde ansvar. Fysisk uddannelse og træning 20

For at kunne løse længerevarende og mandskabskrævende opgaver, som er Den Frivillige Indsatsstyrkes opgavesæt, er alle i indsatsstyrken nødt til at holde sig i en passende fysisk form. Der er ikke noget specificeret fysisk mål, men alle der har valgt en enhed med opgaver i indsatsområdet, bør som minimum kunne gennemføre nedenstående konditions- styrke- og fynktionstest. Ved at holde sig selv i fysik god form, sikre den enkelte frivillige at han/hun er i stand til at udføre de pålagte opgaver med såvel fysisk som psykisk overskud og gennem en veltrænet krop sikre den bedste beskyttelse mod skader. Ud over styrke og motion bør den frivillige også indtage en sund og alsidig kost, samt sikre at kroppen har den nødvendige væske. Især på uddannelsesdage med høj fysisk aktivitet, bør der indtages minimum 2 liter væske. Såfremt kroppen er blot 1 % i væskeunderskud, vil hjertefrekvensen være øvet til 10-12 slag pr. minut. Kondition: Bør kunne løbe 3 kilometer på under 15 minutter. Styrke: Bør kunne udføre følgende 4 øvelser: Statisk i 90 sek. 20 stk. (på 1 min.) 15 stk. (på 1 min) Statisk i 90 sek. Funktion (udføres i indsatsdragt med fuld åndedrætsbeskyttelse anlagt): 100 meter gang med 2 stk. C-kurve á 3 slanger 25 slag med mukkert 25 meter træk af 70 kilo Gang til 4. sal Ophaling af 3 stk. B-slanger 21

Ved beredskabsstyrelsen Hedehusene er der tilknyttet FUT-vejledere (FUT = Fysisk uddannelse og træning) som kan hjælpe den enkelte med såvel træningsprogrammer som kostråd og vejledning. Kontaktoplysningerne til FUT-vejlederne kan ses af afsnittet Kontakt til Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Det behøver desuden ikke være surt arbejde og holde sig i form. Beredskabsstyrelsen deltager af og til i fælles arrangementer hvor det ud over motion også bliver til hyggeligt samvær. 22

Sikkerhed Arbejdet i Beredskabsstyrelsen er i sin karakter forbundet med visse risici, og der er på mange af arbejdsområderne udgivet branchevejledningerne fra Branchemiljørådet. Branchevejledningerne kan findes på hjemmesiden www.beredskabsskolen.dk og skal følges både i forbindelse med uddannelse og øvelse samt under operativt arbejde. Det er holdlederens (instruktørernes) opgave, at varetage de frivilliges sikkerhed under indsats og uddannelse. Derfor er det vigtigt at den enkelte frivillig ikke foretager sig noget på et indsatssted eller under uddannelsen, uden at dette altid er koordineret med holdlederen (instruktøren). Hvis der pludselig sker en ulykke, eller ulykken pludselige breder sig, er det altafgørende at holdlederen altid har fuldstændig styr på, hvor hans/hendes frivillige befinder sig. Uniformen og indsatsdragten (redningsdragten) er designet til at yde indsatspersonellet beskyttelse under indsatsarbejde. For at yde denne beskyttelse skal uniform og indsatsdragt altid bæres efter forskrifterne. På indsatsstedet bæres der altid hjelm og indsatsstøvler inden for indre afspærring. Uden for indre afspærring afgør holdlederen om hjelmen må aflægges. Øvelsesområdet på beredskabsskolen er, at betragte som et skadested inden for indre afspærring. Ud over hjelm og sikkerhedsfodtøj, skal der altid anvendes brand- eller arbejdshandsker ved varmt arbejde, eller ved arbejde hvor der er risiko for klemning, skæring eller lignende skaler på hænderne. Det daglige sikkerhedsarbejde varetages af sikkerhedsorganisationen. I sikkerhedsorganisationen sidder såvel repræsentanter for de fastansatte som repræsentanter for timelærer og frivillige. Valget til sikkerhedsorganisationen sker i lige år og valget sker for 2 år ad gangen. Hvem der er sikkerhedsrepræsentanter fremgår af afsnittet Kontakt til Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Sikkerhedsudvalg Daglig sikkerhedsleder Ansatte Frivillige Logistik Kontor Instruktør Brand FUNK I Redning REDHU, LOG og FUNK II Støtte KOMM/CBRN, KME FUNK III 23

Alkohol og rygning Alkohol må ikke indtages på beredskabscentret, men udelukkende i messen efter endt tjeneste/uddannelse. Man må ikke optræde beruset / påvirket i uniform. Ligeledes må den frivillige ikke møde til undervisning eller anden tjeneste, hvis han/hun er påvirket af alkohol eller andre euforiserende stoffer. Hvis der er mistanke om at en frivillig er påvirket af alkohol eller andre stoffer, skal dette straks melde til vagthavende eller uddannelsesledervagten, der kan bortvise den påvirkede hvis han/hun skønner, at mistanken er begrundet. Rygning må kun ske udendørs og skal foregå så det ikke genere andre personer. De opstillede askebærer og skraldespande skal benyttes. 24

Tilskadekomst i tjenesten Hvis uheldet er ude og en frivillig kommer til skade under indsats eller uddannelse, skal dette altid straks indberettes til holdleder eller instruktør. Ved større skader skal den frivillige tilses af en skadestuelæge. Hvis holdlederen eller instruktøren skønner, at den frivillige skal tilses af en skadestuelæge kan den frivillige ikke nægte dette. Transporten til skadestuen organiseres af vagthavende eller uddannelsesledervagten, og bør aldrig foretages af personer, der er eller har været påvirket af ulykken/uheldet. Er den tilskadekomne så påvirket af uheldet/ulykken, at der er risiko for at skaden forværres under transporten, skal kørslen til skadestuen ske ved tilkaldelse af ambulance. Ambulance kan tilkaldes fra telefonen på UMAK. Der skal tastes 0 for at får en udenbys linie, samt oplyses, at der ringes fra Beredskabsstyrelsen Hedelykken 10 Hedehusene. En frivillig der køres til skadestuen skal, hvor dette overhovedet er muligt, følges af en ansat. Hvis dette ikke er muligt, følges den frivillige af en person udpeget af vagthavende eller uddannelsesledervagten. Efter skadestuebesøget skal der altid medtages en kopi af skadestuejournalen, som vedlægges den skadesanmeldelse, som skal udfyldes straks ved hjemkomsten. Skadesanmeldelsesblanketter findes i skråfagene på UMAK. Efter udfyldelsen af skadesanmeldelsen afleveres denne sammen med eventuel skadestuerapport til daglig sikkerhedsleder. Tilskadekomsten vil herefter blive behandlet i sikkerhedsudvalget for at vurdere om lignende skader kan undgås i fremtiden, samt i Beredskabsstyrelsen i forhold til afklaring af eventuelt erstatningsspørgsmål. Selv om skaden syntes lille og ubetydelig, skal der altid udfyldes en skadesanmeldes således, at tilskadekomsten er registreret, hvis skaden på et senere tidspunkt viser sig at være alvorligere end først antaget, eller hvis der kommer uforudsete komplikationer. 25

Helbredsattester I forbindelse med uddannelser i de indsatsorienterede funktionsområder, vil Beredskabsstyrelsen forud for uddannelsen kræve en såkaldt helbredsattest for udrykningspersonel. Attesten skal dokumentere at den frivillige helbredsmæssigt kan klare de fysiske og psykiske belastninger, som er forbundet med uddannelsen. Beredskabsstyrelsen betaler udgiften til helbredsattesten. Attesten udstedes af den lokalpraktiserende læge, som via Millitærnægteradministrationen er tilknyttet beredskabscentret ti Hedhusene. Lægen er på centret ca. 24 dage årligt og der bestilles tid til lægeerklæringen via uddannelsesafdelingen. Ønsker den frivillige ikke at beredskabscentrets læge skal udstede helbredsattesten, kan vedkomne benytte egen læge. I så fald vil Beredskabsstyrelsen dog kun refundere beløbet svarende til det attesten koster, såfremt den udstedes af centrets egen læge. Helbredsattesten er gyldig i et år, men skal kun fornyes, såfremt Beredskabsstyrelsen beder om en ny, f.eks. i forbindelse med videreuddannelse på styrelsens centrale skole. Hvis en frivillig uopfordret aflevere helbredsattester eller lægeerklæringer, kan udgiften til disse ikke refunderes. 26

Kollegastøttenetværk I forbindelse med indsatser, såvel nationale som internationale gør Beredskabsstyrelsen meget ud af at forberede sit personel mentalt på de ubehagelige oplevelser, som ofte er en del af indsatsen. Det sker ved at personellet briefes forud for udsendelse til større indsatser og debriefes ved hjemkomsten fra sådanne indsatser. At tale om de fælles oplevelser er en meget vigtig proces som sikre, at den enkelte kan få bearbejdet sine oplevelser og få sat dem på plads. Nogle har naturligvis mere behov for at snakke oplevelser igennem end andre. Derfor findes der i Beredskabsstyrelsen et kollegastøttenetværk, som er specialuddannede frivillige, der kan fortsætte snakken ud over det ovenfor beskrevne. Kontaktperson til kollegastøttenetværket fremgår af afsnittet: Kontakt Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Kollegastøttenetværket har ikke en psykologisk uddannelse men er som nævnt nogle frivillige med en speciel efteruddannelse. Hvis en frivillige i forbindelse med en indsats får psykiske problemer udover det niveau som kollegastøttenetværket er uddannet til at håndtere, har Beredskabsstyrelsen uddannede psykologer, der kan vurdere og videreformidle den nødvendige hjælp. 27

Velfærd Ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene findes en messeforening. Messeforeningen driver messen der er placeret på den indskudte etage i øvelseshallen. Messen er åben for alle frivillige, og kan bruges som en hyggelig ramme efter endt uddannelse. I messen findes der forskellige velfærdsaktiviteter så som dart, billard og lignende. Ved messen er der opstillet automater hvor der kan trækkes drikkevare og slik. Messen arrangerer også forskellige former for hyggeaftner og lignende, hvor der f.eks. vises landskampe på storskærm. I kælderen under skolebygning findes der et motionsrum som ligeledes kan benyttes frit af alle frivillige. FUT-vejlederne kan efter aftale lave træningsprogrammer og foretage den nødvendige instruktion i brugen af de forskellige træningsmaskiner. 28

Kontakt til Beredskabsstyrelsen Hedehusene Postadresse: Beredskabsstyrelsen Hedehusene Hedelykken 10 2640 Hedehusene Mail: Centrets mail: brsfh@brs.dk Mail vedr. alt uddannelse kursus@beredskabsskolen.dk Telefonnumre til centret: 45 90 66 00 FUT-vejledning: fut@beredskabsskolen.dk Kollegastøttenetværket: Helle Seifert helle@esondergaard.dk mobil: 26 18 05 80 Messeforeningen: Messeformand Lisbeth Elfort elfort@comxnet.dk mobil: 20 23 89 67 Sikkerhedsorganisationen: Daglig sikkerhedsleder Michael Rasmussen mrs@brs.dk mobil: 23 71 64 60 29