MEDLEMSBLAD Nr. 50 juni 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN ILLUSTRERET MED MANGE FOTOS OG TEGNINGER I S/H OG FARVER MED BOGEN FØLGER BREV DER GIVER 10% RABAT PÅ M/S MUSEET FOR SØFART I HELSINGØR TOLDBODGADE 35 1253 KØBENHAVN K. Tlf. 4023 8620 KUNDESERVICE@SEJLERKLUBBEN.DK WWW.SEJLERKLUBBEN.DK
Smuk indbundet bog på 207 sider, illustreret med mange fotos og tegninger i s/h og farver Forord Camilla Mordhorst Indhold 4 6 Forord: Tradition og fornyelse Morten Tinning Professionelle søfolk en strategisk ressource under Skånske Krig (1675-1679) Asger Nørlund 34 70 102 138 160 196 Søfolk til flåden i krig og fred 1704-1849 Per Møller Fra sømand til slave Niels Moss oplevelser i Algier i årene 1769-1772 Torbjørn Ødegaard Det har været en kedsom påske for os her oppe i Østersøen Christen Hansens dagbog fra 1864 Jakob Seerup I krigens skygge Benjamin Asmussen 142 Genstand: Stykke af skibsside fra S/S VERA 148 Genstand: Model af grønlandsskibet IVIGTUT 152 Genstand: Stykke af tavle fra Søfartsmonumentet 156 Genstand: Lyd som genstande Danske søfolk ved D-dag en vigtig indsats for Danmark Thomas Oldrup og Christian Aagaard 194 Genstand: Merchant Marine Mariner s Medal Angrebet på KARAMA MÆRSK den 28. marts 1988 maskinmester Kim Mikkelsens oplevelser i Den Persiske Golf Morten Tinning 3
SØFOLK I KRIG NEDSLAG I DEN MARITIME HISTORIE Redigeret af Morten Tinning (museumsinspektør) Udgivet af Museet for søfart Søfolk har i århundreder deltaget i krig tvungent eller frivilligt. I en række grundige baggrundsartikler og spændende øjenvidneberetninger ser bogen Søfolk i krig nøjere på dette emne. Hvorfor hyrede Christian den 5. sine søfolk i Amsterdam? Hvilken rolle spillede de danske søfolk i D-dag? Hvad så sømanden Niels Moss, da han var krigsfanget slave i Nordafrika i 1769? Hvordan oplevede en dansk maskinmester et iransk angreb på olietankeren KAMARA MÆRSK under Golfkrigen i 1988? Bogen undersøger, hvordan krig har været en del af søfolks verden både før og nu. KLUBBOGEN
KLUBBOGEN Den danske eskadre udises af Københavns havn før afsejling til Algier i 1770. Efter maleri af Peter Cramer (1726-1782). M/S Museet for Søfart. 44 Søfolk til flåden
udrustes mere end 3-4 mellemstore enheder, måtte hovedparten af mandskabet findes blandt de indrullerede i koffardifarten. Flådens opgave under Den Prøjsiske Syvårskrig (1756-1763) var hovedsagelig beskyttelse af den neutrale skibsfart i samarbejde med svenske orlogsskibe. Til en eskadre på fire linjeskibe og fire fregatter blev 1756 udskrevet i alt 1.450 mand fra danske og slesvigske distrikter til at møde 1. marts i København. På grund af en meget mild vinter var koffardifarten imidlertid kommet i gang tidligere end sædvanligt, så man kom til at mangle 250 mand, der blev erstattet af soldater. Skibene blev oplagt i efteråret, og de indrullerede fik tilladelse til at rejse hjem mod kaution som garanti for tilbagevenden 1. marts. Året efter blev den danske andel af neutralitetshåndhævelsen øget med to linjeskibe, så yderligere 600 mand måtte udskrives. 26 Også de følgende år var der store udskrivninger, og i vinteren 1759-60 beholdt man 2.000 af de udskrevne, der havde tjent kortest, i København, hvor de skulle arbejde på Holmen. 27 De har formentlig bemandet flåden det følgende år, hvor der ikke ser ud til at have været yderligere udskrivninger. Ved flådens oplægning i september 1760 hjempermitteres de danske søfolk, som kunne stille kaution, medens de norske måtte blive i København. 1761 blev udskrevet yderligere 1.000 matroser til flåden samt yderligere 80 mand til divisionerne. De sidste kom, ligesom 772 mand udskrevet i 1756, til en nyoprettet 4. division på Holmen fra de norske sølimitter og skulle tjene i 6 år. 28 Zar Peters tronbestigelse skabte i begyndelsen af 1762 frygt for krig, og der skulle derfor udrustes 24 linjeskibe og 10 fregatter. Alt mandskab i hovedrullerne blev udskrevet, men det blev hurtigt klart, at der kun var 5.834 mand til rådighed for flåden uden at alle i udlandet blev hjemkaldt og koffardifarten helt indstillet. I stedet bestemte man sig til at hverve i udlandet, men det endte med at man nøjedes med at udruste 14 linjeskibe og 4 fregatter. Krisen løstes ved zar Peters død og i august blev de fleste af skibene aftaklet og de udskrevne hjemsendt. I 1769 gav forholdet til Sverige igen anledning til udrustning af en større flåde. 3.300 mand blev beordret udskrevet 18. februar, men inden dette nåede ud i distrikterne, var mange af de indrullerede søfolk allerede i fart, så kun 2.000 mødte i København og måtte suppleres med frimænd fra Nyboders divisioner for at bemande de ønskede otte linjeskibe og to fregatter. Det blev dog kun til et kort kryds i Østersøen, før flåden i oktober blev aftaklet og folkene hjemsendt. Ny indrulleringsforordning i 1770 Egentlig skulle der være nok søfolk at tage af, 14 18.000 i rullerne i 1762 og 1769, men kom udskrivningsordren sent, var hovedparten af søfolkene i fart. Desuden er der tegn på, at man lokalt havde været meget lemfældig med at udstede fripas og rejsetilladelser. I al fald er en ny forordning om sø-indrullering i 1770 strammet gevaldigt op. Mellem linjerne kan læses, at mange havde trodset majestætens forbud mod at tage Søfolk til flåden 45
Jyllands Posten skrev: Museet for Søfart i Helsingørs flotte årbog byder på informative og levende skildringer af danske søkrigere fra Christian V s tid til angrebet på et Mærsk-skib i 1988. De første sider i Niels Moss originale trykte skrift udgivet i Trondheim i 1773. Foto: Torbjørn Ødegaard. på reden udenfor og bombarderede byen derfra. Det var i sommeren 1770. Men bomberne var virkningsløse, og Moss måtte udholde slaveriet i nogen tid endnu. Før vi skal høre mere til Niels Moss og hans trængsler, skal vi dog først se, hvad der var sket med det skrøbelige venskab mellem dobbeltmonarkiet Danmark-Norge og statsdannelsen Algier i Det Osmanniske Rige et venskab, som på denne tid havde været traktatfæstet i mere end 30 år. Denne del af historien begynder med den dansk-norske konsul Andreas Æreboe i august 1769. En ønsket krig Den 46-årige Æreboe står uden for paladsets port. Han er formentlig ængstelig. Alligevel føler han nok, at han også denne gang klarer den. Der skal ikke ske det samme med ham som med en fransk og en venetiansk konsul, der begge blev lagt i lænker og sat til at bryde sten og trække stenkærrer, fordi den daværende dey ikke fik det, som han ville, med konsulernes respektive regeringer. Konsul Æreboe er en hård nyser. Han har været Danmark-Norges trofaste gesandt i Algier siden 1763. Han er arabisktalende og har indgående kendskab til nordafrikansk kultur. Æreboes første møde med den muslimske verden går helt tilbage til 1753, da han som købmand i den marokkanske by Safi var med til at forhandle en vigtig freds- og handelstraktat mellem Danmark- Norge og Marokko. Kort tid efter blev han den første dansk-norske konsul i Marokko, og da den tripolitanske gesandt Mahmut Aga besøgte København i 1757, var det Andreas Æreboe, som tolkede og formidlede tripolitanerens budskab. De sidste par år i Algier har han imidlertid til stadighed måttet udholde deyen Muhammad ben Othmans (1766-1791) hyppige ydmygelser og altid utidige krav om flere penge og flere og større gaver fra Danmark-Norge, til trods for at de årlige tributter til deyen nøje var beskrevet i venskabstraktaten fra 1746.»Jeg bliver plaget «skriver han hjem til den mægtige dansk-norske udenrigsminister, grev Johan Hartvig Ernst Bernstorff 72 Fra sømand til slave
KLUBBOGEN Det dansk-norske linjeskib GRØNLAND og fregatten FALSTER ud for Algier i 1772. Samtidig akvarel af ukendt kunstner. Foto: Schifffahrtsmuseum Flensburg. (1712-1772):»Jeg bliver plaget af den algierske regering for de traktatstridige gavers skyld, og har med et folk at gøre, som sætter al menneskelig fornuft til side.«æreboe havde også klaget til deyen, men havde blot fået det svar, at søfolkene plagede deyen, og at deyen derfor var nødt til at plage Æreboe. I udgangspunktet var man i København villig til at indfri nogle af deyens krav, for man vidste godt, hvilket økonomisk tab man ville lide, hvis algiererne bestemte sig for at gøre hele Middelhavet utrygt for dansk-norske handelsskibe. Handelen i Middelhavet ville gå i stå. Man ville ikke få afsætning for vigtige eksportvarer. Redere ville miste fragter, og søfolk ville gå ledige eller tage hyre på fremmede skibe. Derfor var konsul Æreboe blevet instrueret i at melde til deyen, at yderligere gaver var undervejs. Det var derfor Æreboe ventede ved deyens palads denne dag i august 1769. Så blev porten åbnet af deyens vagtstyrke, men Æreboe slap ikke ind. Deyen ville ikke møde ham. Den dansk-norske konsul fik kun tre korte beskeder: Algier erklærer Danmark-Norge krig. Æreboe har tre dage til at forlade Algier. Og som det sidste: Om 40 dage vil algierske korsarfartøjer begynde at kapre dansk-norske handelsskibe. Årsagerne til krigserklæringen blev han ikke oplyst om. Æreboe fortalte kort tid efter den svenske konsul i Algier, hvordan det hele var foregået, og konsul Henrik Brandel skrev i sin rapport hjem Fra sømand til slave 73
KLUBBOGEN Losning af pipe lines fra S/S AVANCE i St. Vaast havn under invasionen i Normandiet. Bemærk Dannebrog. Først efter 1. juledag 1943 fik danske skibe lov til at sejle under dansk flag.»det hjalp noget, at de danske skibe nu igen måtte føre Dannebrog«, skrev en af søfolkene i sine erindringer. Foto: M/S Museet for Søfart. Pressen skrev 180 Danske søfolk ved D-dag Kristeligt Dagblad skrev: Christen Hansen fra Stevns gjorde under krigen i 1864 tjeneste på skruefregatten Skjold. Hans dagbog, der ikke tidligere har været offentliggjort, indgår i nærværende udgivelse og er med de umiddelbare glimt, den giver af dagligdagen på et orlogsskib, et af læsningens højdepunkter. Helsingør Dagblad skrev: En flot bog fra M/S Museet for Søfart med eksempler på hvordan almindelige danske søfolk er havnet i krydsfeltet mellem fredelig handelstrafik og søkrig.
» OG DANMARK.«George 6. s tak til de søfolk fra nær og fjern, der havde bidraget til de allierede sejre fremstår den dag i dag som et af de få steder, hvor de danske søfolks rolle i forbindelse med Operation Overlord bliver nævnt og hyldet. Afslutningen på talen lyder således:»vores flåder sikrede overfarten for de store invasionskonvojer til angrebet på Vesteuropas kyster. De opretholder stadig strømmen af forsyninger til vores hære og sørger for, at de fødevarer og materialer, som nationens liv og arbejde afhænger af, ankommer sikkert og rettidigt. Alt dette kunne ikke være gennemført uden den strålende tapperhed, som er udvist af vore søfolk og af søfolk fra De Allierede Nationer og fra Danmark.«det i slutningen af juli blev torpederet af en tysk motortorpedobåd, en såkaldt E-båd. Den danske radiotelegrafist Hans Mathiasen har berettet hvorledes de blev angrebet af tre af disse E-både. To af dem blev ramt og sprang i luften, hvilket var en voldsom affære, da de havde benzin og torpedoer om bord. Den tredje E-båd fik ram på EMPIRE BEATRICE. 21 mand blev dræbt, herunder seks matroser og to fyrbødere, som formodentlig var danske. Skibet kom i øvrigt i fart igen efter krigens slutning. Et dansk skib MARX transporterede amerikanske soldater, materiel og ammunition, oplyste dets danske kaptajn J. F. Kristoffersen senere. Skibet blev losset på åbent hav, og alt grejet kom vel i land på Omaha. Et andet skib, FYLLA, hjalp også til og fik ved en lejlighed bortskudt hele sin rigning dvs. master, tovværk og sejl men ingen kom heldigvis noget til. Udover de nævnte danske skibe, der helt eller delvist havde dansk besætning, var der også mange danske søfolk, der sejlede på andre nationers skibe, og som fra disse gjorde tjeneste under invasionen. To af dem, Knud Jensen og Evald Brinck, skal nævnes her. Den danske maskinmester Knud Jensen var med om bord på en gammel damper, der fragtede de første amerikanske soldater til Omaha om morgenen på selve D-dag. Knud Jensen var således sandsynligvis den første danske sømand, der kom til krigsskuepladsen. Ud for Omahas kyst skulle den gamle damper sænkes for at indgå som en del af fundamentet i en af de to gigantiske kunstige havne, de såkaldte Mulberryhavne. Inden skibet blev sænket kravlede de amerikanske soldater ned af rebnet på damperens side. Herfra fortsatte de i landgangsfartøjerne ind mod land. Knud Jensen kunne blot se til, mens der blev færre og færre af dem. Til et DR-radioprogram mange år senere fortalte han, at der var hundredvis af faldne soldater i vandet og på stranden:»man kan ikke forklare det det er noget, der ikke er værd at se på. Det er frygteligt.«alligevel måtte Knud Jensen vente helt til næste dag for at få skibslejlighed tilbage til England. Historie-online skrev: Det må konstateres frydefuldt at vi med denne nye udgivelse har fået et værk, der er intet mindre end en guldgrube for enhver, der interesserer sig for søfartshistorie og søfartens store betydning for Danmark gennem tiderne. Fornem og fremragende fornyelse Sammenlægningen af M/S Museet for Søfarts årbog og Maritim kontakt har resulteret i en særdeles fornem bog denne gang om søfolk i krig. Hvilket fremragende initiativ og hvilket fornemt resultat
Merchant Marine Mariner s Medal Hovmesteren, der ikke vendte hjem Den 7. oktober 1942 var fragtskibet FIRETHORN ved at runde Afrikas sydspids undervejs mod Suez. Skibet var bygget i Nakskov i 1937 og havde tidligere heddet NORDEN. I 1941 var det blevet konfiskeret af amerikanerne, omdøbt og indregistreret i Panama, men der var stadig flere danske søfolk om bord. FIRETHORN var lastet med krigsmateriel til den allierede krigsførelse i Mellemøsten. På dækket var tanks opmarcheret. Skibet befandt sig alene og under stabil fart cirka 60 sømil fra Cape Town. Et af besætningsmedlemmerne på FIRETHORN hed Frederik Emil Frederiksen. Som hovmester havde han ansvar for servering og husholdning om bord. Med en samlet besætning på 61 mand, var det en stor og vigtig opgave. Frederiksen var 69 år gammel, en veteran inden for sit fag. Vi ved ikke, om han havde tænkt sig snart at trække sig tilbage, men vi ved, at rejsen syd om Afrika blev hans sidste. Klokken halv ti om formiddagen blev FIRETHORN ramt af to torpedoer, affyret uden varsel fra en tysk undervandsbåd. Den første torpedo ramte skibets bagbordside under broen og rev hul i skroget. Den næste flængede hul ind til maskinrummet. FIRETHORN gik ned på mindre end to minutter. På trods af skibets hurtige undergang lykkedes det 49 besætningsmedlemmer at redde sig. Ved hjælp af en af redningsbådene fik man bundet flere af redningsflåderne sammen. Her samlede flertallet af søfolkene sig, mens en lille gruppe begyndte at ro mod land for at søge redning. De blev opdaget af et fly efter godt et døgns roning. Få timer efter var også deres kammerater undsat. Redningen oplevede Frederik Emil Frederiksen ikke. Formodentlig nåede han ikke ud af det synkende skib. Måske havde han ikke længere fysikken til en kamp på liv og død. Måske havde han ikke en chance. Han fik tildelt Merchant Marine Mariner s Medal posthumt.
KLUBBOGEN Merchant Marine Mariner s Medal er en amerikansk orden, der blev givet til handelssøfolk dræbt eller såret i amerikansk tjeneste under 2. Verdenskrig. En handelsflådens pendant til hærens Purple Heart. Medaljen her blev tildelt hovmester Frederik Emil Frederiksen, der blev dræbt da hans skib FIRETHORN blev torpederet ud for Sydafrika i efteråret 1942. Medaljen findes i M/S Museet for Søfarts samling.
Besøg Museet for Søfart. Få 10% rabat: De medlemmer, der ønsker bogen Søfart i krig, modtager samtidig med bogen et brev, med tilbud om 10% rabat på besøg i M/S Museet for Søfart (Helsingør). Tilbuddet gælder indtil 1. august 2016, og det gælder et besøg: 10% rabat på én entrebillet og al køb i Café og butik. Sejlerklubben ApS. Forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte oplag Layout: Louises design Om museet: I 2013 slog M/S Museet for Søfart dørene op til et helt nyt museum efter 98 år på Kronborg Slot. Siden åbningen har museet modtaget et væld af priser for museumsbygningens arkitektur og for museets udstillinger. I 2014 var museet på New York Times liste over 42 steder i verden, man burde se i 2014. Museet var også på BBC Cultures liste over de otte mest interessante nybyggede museer i verden. På museet er der rig mulighed for at dykke ned i den danske maritime historie og samtidig nyde den flotte bygning og de fantastiske omgivelser på Helsingørs historiske havnefront. KLUBBOGEN Medlemsvilkår Dit medlemskab af SEJLERklubben er gratis. Ca. 10 gange om året udsendes medlems bladet. Her tilbydes Klubbogen til en særlig favorabel pris. Ønsker du at modtage Klubbogen, behøver du ikke at gøre noget. Den sendes automatisk til dig. Ønsker du ikke Klubbogen, afbestiller du den nemt via en kupon eller på www.sejlerklubben.dk Hvis du fortryder en bestilling, har du 14 dages returret. Uanset hvor mange bøger du bestiller på én gang, betaler du kun 49 kr. i leveringsomkostninger. Søkort sendes separat og koster ligeledes 49 kr. i leveringsomkostninger. Du kan kun købe ét eksemplar af hvert produkt. Du kan til enhver tid melde dig ud. Alle priser er inkl. moms. Når vi henviser til vejledende priser, er det den pris, vi har fået oplyst fra leverandørerne. Vores åbningstid i kundeservice er: MANDAG-FREDAG KL. 10-15 Send en mail til kundeservice@sejlerklubben.dk eller ring til kundeservice-telefonen 40 23 86 20 Bestilling og afbestilling kan ske på kuponen på hjemmesiden www.sejlerklubben.dk