Staudebedets historie Fra år 4000 f.v.t. til i dag I rigtig gamle dage fra bondestenalderen og frem til 1800-tallets begyndelse - færdedes kreaturer af alle slags frit over alt. Derfor var man nødt til at hegne de planter, man godt ville beholde for sig selv. Det er begyndelsen til al dyrkning. Frem til middelalderen blev der kun hegnet og dyrket nytteplanter, derefter kom lægeplanter og kirkelige planter som roser og liljer; symboler på jomfru Maria.
I middelalderen begynder man at dyrke planterne for deres skønheds skyld og der kommer de første egentlige havebøger.
I Renæssancen begyndte europæiske opdagelsesrejsende at samle planter ind over hele verden. I renæssancen kommer de første botaniske haver. På samme tid blev de første europæiske botaniske haver anlagt og interessen for nye planter var stor. Carolus Clusius (1526-1609) grundlagde den botaniske have i Leyden, der eksisterer den dag i dag
Pieter Brueghel d. ældre. 1527-1569 Gartneren var ikke bare håndværkeren; den dygtige håndværker var også kunstneren og kunsten og naturen var ikke adskilte.
Den første danske havebog, er skrevet af Hans Raszmussøn Block i 1647.
Beplantningsplaner i vores forstand eksisterede ikke. Planterne optræder som enkeltelementer ikke bare i køkkenhavesammenhæng, men også i prydhaverne.
Bogen rummer mange, fine og brugbare illustrationer til gårdhaver og krydderurtebede. Og klassiske, engelske haver - mere herom senere. Blev udgivet i faksimile på forlaget Wormianum, men bør kunne lånes på biblioteket. Meget velegnet til kopiering!
Med enevælden (1660) kom barokken, beregnet til at demonstrere fyrstens magt derfor er stilen ikke helt så velegnet til at hente inspiration fra som renæssancen. Hampton Court Planter som museumsgenstande Den genskabte have til Gl. Holtegård, Laurids de Thurahs landsted fra 1756
Modellen har sat sig varige spor. Man kan stadig støde på parterremodellen, hvor idealet for den velholdte have er enkeltstående planter, omgivet af bar, revet jord. Den beskrives af Helle Ravn i hendes bog Havetid som den klassiske bondehave og det er nok også stadig en havestil, der hyppigere kan træffes på landet end i storbyerne. Nulevende svensk bondehave
Den engelske landskabshave Kingston Lacy Bowood House Landskabshaven (ca 1740 1870) blev afløseren af barokken. Det faldt fint i tråd med den begyndende demokratisering af samfundet og reformering af opdragelsesprincipperne med Rousseaus bog (1762) Emile, som skal opdrages til et naturligt menneske. Menneskets indflydelse skulle nu være usynlig ren natur ingen bede
Selv havens hegning er væk erstattet af en Ha-ha grav Det er ikke for ingenting at det kaldes en landskabshave. Stilen egner sig ikke til den lille skala. Idealet er hyrdens landskab med lunde og store enkeltstående træer og afgræsset landskab ind i mellem. Ingen stauder!
Men: efterhånden blev landskabshaven alligevel for spartansk. Der skal trods alt blomster til, hvis det skal være en have. Før -Humphrey Repton (1752-1818) viste hvordan i sine Red Books. Historiens måske første pop-up bog. Efter
Periodens havestil havde en stor interesse for eksoter. Den lå i forlængelse af den industrielle revolution = billigt glas og støbejern = drivhuse. En del af sortimentet kom fra Afrika og Sydamerika og krævede varme. Pelargonium fra Kapregionen, Ageratum, Dahlia, Lobelia, Tagetes, Zinnia, Eschscholtzia, Cosmos fra Sydamerika.
Alle stilarter ender med at udarte. Landskabshavens blomsterbede blev til konditorkunst Victoriana. Denne stilart har overlevet i ældre villahaver og kommunale blomsterbede med udplantningsplanter - planter som maling i stedet for barokkens museumsgenstande..
Med kunstneren og samfundskritikeren John Ruskin (1819-1900) kommer det til et opgør. Forudsætningen for god kunst og god arkitektur var nu et sundt samfund og at vejen frem var det gode håndværk og ikke fabrikkernes industrialiserede masseproduktion. Dermed blev han en af grundlæggerne for den middelalder-inspirerede engelske Arts and Crafts- bevægelse, der omfattede både kunsthåndværk, arkitektur og havekunst og dens opgør med de victorianske krummelurer og til begyndelsen på det, der bliver til den moderne villahave. Opgør med den pyntede, industrielle og liberalistiske tid Herhjemme manifesterende sig i arkitekturbevægelsen Bedre Byggeskik. Gardens for small (?) country houses Gertrude Jekyll 1912
Den engelske forfatter William Robinson (1838-1935) skriver ligesom Ruskin - begejstret om den vilde og dynamiske have i bogen The Wild Garden fra 1870 og kræver naturen tilbage, men gerne indenfor menneskeskabte, præcise former. Han slog til lyd både for anvendelsen af de mange smukke, hjemmehørende engelske planter, men også for at man skulle dyrke andre lignende klimazoners vilde planter. Efter hans mening burde der ikke være nogen opdeling af planter i vilde og prydplanter og typisk for ham optræder der så at sige ingen have- eller bedplaner i hans bøger, kun beskrivelser af, hvordan planter kan kombineres. Illustration fra bogen
Colour Schemes for the flower garden, Gertrude Jekyll, 1908 Beplantningsplaner for stauder var ikke særlig almindelige og først med Gertrude Jekyll (1843-1932) den store, gamle dame i engelsk havekunst og jævnaldrende med William Robinson begynder det at være almindeligt at vise egentlige staudebedsplaner i tidens havebøger. Hun var - lige som ham - også repræsentant for Arts and Crafts-bevægelsen og den inspiration fra de enkle, indhegnede og opdelte middelalderlige haver og deres blanding af vilde og symbolske planter.
Hun var en yderst produktiv forfatter, der i løbet af sin levetid nåede af skabe over 400 haver, skrive 20 havebøger (de fleste stadig i handelen) og en lang række artikler. Både på grund af sin store produktivitet, sine maleriske talenter (hun studerede oprindelig billedkunst, farvelære og botanik) er hun kommet til at spille en meget stor rolle for udviklingen af i særdeleshed af den engelske, men også den danske havekunst.
Hestercombe Edwin Luytens og Gertrude Jekyll Det er her skoen trykker: Vi har arbejdet videre i denne tradition, der er smuk, malerisk, men arbejdskrævende og ikke særlig driftsvenlig
Den danske tradition Ikke megen opmærksomhed på plantesamfund. Ikke megen opmærksomhed på jordbundskrav. Ikke megen opmærksomhed på sundhed. Tilmed: Ikke megen viden at hente på planteskolerne. Mange tyske, hollandske og belgiske planteskoler markerer plantesamfundskriterier i deres kataloger: Bos (skov) B1(tør), B2 (normal), B3 (fugtig) Bosrand (skovbryn) BR1, BR2, BR3 Open plaatsen (åbne områder) OP OPB (åbne områder med bedkarakter) Steppe-heide SH, Heide H, Alpinum A, Gemengde boord (bed)gb, Oever (vandkant) O, Water W
Tyskland Lang tradition for at arbejde med stauder efter plantesamfund - og deraf afledt brug. Herman Jäger skriver allerede i 1858 en bog med lister over stauder til forskellige plantesamfund Den biologiske og nationale (= nationalistiske) indfaldsvinkel (Willy Lange 1864-1941) Karl Foerster (1874-1970) skabte allerede i 1940 de første lister over planter til bestemte vækstsamfund: Lebende Gartentabelle Hansen/Stahl systematiserer videre Die Stauden und ihre Lebensbereiche 1981. I dag udkommet i 5. udgave 1927
Tysk tradition for brug af græsser: Moder jords hår (citat Karl Foerster. Hans have i Bornim er i dag Gartendenkmal)
Insel Hombroich, museums-ø i floden Neuss, Ruhr Eng med salvie LA Bernhard Korte
Holland: Den naturprægede stil En kombination af engelsk og tysk. Jac. P. Thijsse (1865-1954) Heemparker med hjemmehørende og forvildede planter. Heempark i Amsteveen: Salix repens, gråpil og Narthecium ossifragum, benbræk
Piet Oudolf High Line New York
Weihenstephan I 1993 besøgte tyskfødte LA Britta von Schoenaich Weihenstephan og Westpark i München
Westpark, BUGA Rosemarie Weisse LA Den tyske tradition for at arbejde med plantesamfund inspirerede til det første kursus i Kew Designing with perennials new trends in planting design
Fra The dynamic landscape, Dunnett / Hitchmough
Matrix Norbert Kühn Neue Staudenverwendung Ulmer
Plantesamfundsmodel fra tegnestuen
Tak for denne gang