J.P. Jacobsen og kunsten

Transkript

1 J.P. Jacobsen og kunsten Faaborg Museum Aarhus Universitetsforlag

2

3 J.P. Jacobsen og kunsten

4 Tak for støtte til bogen og udstillingen J.P. Jacobsen og kunsten: 15. Juni Fonden A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Lillian og Dan Finks Fond Aage og Johanne Louis-Hansens Fond Tak for støtte til det bagvedliggende forskningsprojekt: Kulturministeriets Forskningsudvalg Novo Nordisk Fonden

5 J.P. Jacobsen og kunsten Redigeret af Anders Ehlers Dam og Gry Hedin Faaborg Museum Aarhus Universitetsforlag

6 Dette er vor Nutids-Prosas store Kolorist. Sikkert har der aldrig før i nordisk Literatur været malet med Ord som hos ham. Georg Brandes om J.P. Jacobsen 1883

7 Indhold Der burde have været roser 7 Introduktion til J.P. Jacobsen og kunsten Gry Hedin Mellem drøm og virkelighed 27 J.P. Jacobsen og tidens danske kunst Gry Hedin Malernes forfatter 73 J.P. Jacobsen i tysk kunst omkring 1900 Anders Ehlers Dam Bag om naturalismen 113 J.P. Jacobsen i bogkunst, billedkunst og musik Jørn Erslev Andersen Forfatteren i og over samtiden 135 Portrætter af J.P. Jacobsen Jens Lohfert Jørgensen Fregneblond og sherrygyldent 159 Niels Lyh nes farver Annegret Heitmann Anvendt litteratur 172 Fotokreditering 178 Personregister 180 Om forfatterne 182

8

9 Der burde Introduktion til J.P. Jacobsen og have kunsten været roser Gry Introduktion Hedin til J.P. Jacobsen og kunsten Gry Hedin Der burde have været Roser. Af de store blege Gule. Og de burde have hængt ud over Havemuren i en overdaadig Klynge, ligegyldigt dryssende de sarte Blade ned i Hjulsporene paa Vejen. Sådan indledes J.P. Jacobsens novelle Fra Skitsebogen (1882). Teksten er et eksempel på, hvordan Jacobsens særlige skrivestil appellerer til læseren om at skabe ledsagende mentale billeder. Roserne er der ikke, de burde blot være der. De fremmanes gennem beskrivelsen af deres farve og form såvel som gennem brugen af adjektiver som overdådig, sart og ligegyldig. Og dernæst skifter blomsterne farve og struktur: Eller skulde de være røde, Roserne? Maaske. De smaa, runde, haardføre Roser, røde og friske som Fingerkys til Vandreren. 1 Når man læser Jacobsen, skaber man mentale billeder. Disse billeder er præget af teksten såvel som af læserens tid, sted og sindstilstand, men også af hvordan bogen ser ud omslag, skrifttype og illustrationer og af læserens viden om forfatteren. Mange læsere har været fascineret af den tuberkuloseramte forfatter, der også virkede som naturvidenskabsmand og Darwin-oversætter, og som døde tidligt og kun efterlod et lille, men mangesidet forfatterskab: de to romaner Fru Marie Grubbe (1876) og Niels Lyh ne (1880) foruden digte og noveller som Arabesk (1874), Mogens (1872), Fra Skitsebogen og Pesten i Bergamo (1882). Hvis man blot kunne udveksle mentale billeder og for eksempel studere dem, der opstod, da den tyske maler Emil Nolde læste Jacobsen og blev så fascineret, at han i 1921 måtte tage den lange vej til Thisted for at besøge forfatterens grav [ill. 1]! 2 Det er umuligt, og så alligevel. De illustrationer, der gennem tiden har ledsaget Jacobsens romaner, digte og noveller, materialiserer nogle af de mentale billeder, der har dannet sig hos kunstnere både i samtiden og i eftertiden. Disse billeder vidner om, hvor forskelligt man kan læse Jacobsen, og hvor mange muligheder der er i forfatterskabet. Spændvidden er enorm mellem den stemningsfulde og romantiserende vignet, som Carl Thomsen Indhold Personregister Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. 7

10 2 Fotografi af J.P. Jacobsens stue i Thisted sandsynligvis umiddelbart efter hans død i Thisted Museum, Museum Thy. 1 Postkort med J.P. Jacobsens portræt, barndomshjem og grav, C. Buchholtz s Boghandel, Thisted. Det Kongelige Bibliotek. tegnede til digtet Genrebillede i 1875, de dekorativt svungne linjer i Worpswede-kunstneren Heinrich Vogelers illustrationer til Fru Marie Grubbe fra 1898 og Gudmund Hentzes uhyggelige og ekspressive illustrationer til Pesten i Bergamo fra 1921 [se ill. 6, s. 35; ill , s. 96 og ill. 3-4, s ]. Mens læsningerne i Jacobsens egen tid var præget af brydningerne mellem et nyt og gammelt kunstog verdenssyn, var læsningen i den tyske kunstnerkoloni i Worpswede omkring 1900 præget af den utopiske drøm om foreningen af kunst og liv. I 1920 erne, derimod, kredser læsningen om forfald og undergang. Her dyrkede man både i Danmark og Tyskland helt andre mørke sider af forfatterskabet. I denne bog og på udstillingen bliver disse illustrationer suppleret af andre værker af de læsende kunstnere, og det er ønsket, at man herved bliver ført ned gennem en allé af Jacobsen-fortolkninger. Det miljø, Jacobsen som ung digter færdedes i, bli- ver vakt til live, og for første gang samles værkerne af kunstnerne i foreningen Bogstaveligheden, som Jacobsen var medlem af. Ind imellem disse bogillustrationer og kunstværker kommer portrætter af Jacobsen, der fortæller mindst lige så meget om portrætmalernes syn på forfatteren og hans tekster som om Jacobsens faktiske udseende og levede liv. Erik Henningsens berømte kridttegning af Jacobsen, der læser op for blandt andre P.S. Krøyer, Kristian Zahrtmann og Georg Brandes i Bogstaveligheden fremstår således som en kontrast til Ernst Josephsons portræt af en ensom og lidt melankolsk forfatter [se ill. 1, s. 28 og ill. 8, s. 147]. Portrætterne er forskellige, og også kunstnernes illustrationer viser meget forskellige opfattelser af teksterne. Jacobsen selv synes at have tilskyndet denne mangfoldighed. Han skriver romaner, noveller og digte, der med fortællingernes åbne strukturer, det helt særegne sprog og den vedvarende appel til læseren om at skabe mentale billeder, opfordrer til en bred vifte af fortolkninger. Tidens anstrengte billedteknikker Som introduktion er det nødvendigt at se nærmere på Jacobsens store interesse for billeder og på den måde, som man på hans tid producerede og delte 8 Indhold Personregister Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.