Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine

Transkript

1

2

3 Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU Roman Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen Vild Maskine

4 FUCK OFF / I LOVE YOU er oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Copyright Det Norske Samlaget 2013 Norsk udgave udgivet af Det Norske Samlaget, Oslo Udgivet efter aftale med Hagen Agency, Oslo Denne udgave: Lars Mæhle og Vild Maskine 2015 Dansk redaktion: Mads Heinesen og Arko Højholt. Den danske udgave er redigeret og omskrevet væsentligt i forhold til den norske udgivelse, med forfatterens samtykke og bidrag. Forsidedesign: Arko Højholt Sats og grafisk tilrettelæggelse: Mads Heinesen Korrektur: Kirsten Heinesen 1. e-bogsudgave ISBN: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Denne oversættelse har modtaget støtte fra Nordisk Ministerråd.

5 Før det hele begynder

6 Frys billedet. Der har du mig. Med lighteren i hånden. Tommelfingeren på hjulet. Presser jeg den ned, vil hjulet skrabe mod den ujævne overflade på flintestenen nedenunder. Der vil blive slået gnister, som vil springe mod åbningen, hvor gassen siver ud. En flamme bliver født. Det eneste, der skal til, er et lille tryk med tommelfingeren. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg stod der, i skjul af læskuret, med lighteren i hånden. Tørt græs lå spredt ud over marken. Vi var heldige. Græsset var knastørt. Og i dag skulle Aktionen sættes i værk - med kort varsel. Markbranden var mit ansvar. Lighteren i hånden. En lille gnist. Det eneste der skal til. I dag kan jeg næsten ikke fatte, at jeg stod der. Det er fuldstændig absurd at tænke på. Faktisk var det meste i mit liv faldet fra hinanden det sidste halve år, efterhånden hængte det hele bare i en tynd tråd. Hele den tid står for mig som en 6

7 lang, mærkelig drøm. Når jeg ser tilbage på mig selv nu, når jeg ser mig selv stå der i skjul af læskuret med lighteren i hånden, er det, som om jeg ser på et fremmed menneske. Jeg kan ikke forstå, at den person er mig. Spørger du, om jeg var bange? Selvfølgelig var jeg det. Skrækslagen. Men alligevel stod jeg der. Du må gerne spørge hvorfor. Jeg har ikke noget godt svar. Min opgave var lige så enkel, som den var vanskelig: at slå en gnist. At lede flammen hen mod det tørre græs. Dernæst skulle jeg haste over til boligblokken og hjælpe til. Jeg anede kun lidt om konsekvenserne. Vi var fem fyre. En ville miste kæresten. En ville søndertæve en anden. En ville dø.

8 DEL 1 I Love You

9 En. To. Tre. Fire. Fem. Jeg tæller dagene. Jeg tæller timerne. Seks. Syv. Otte. Ni. Ti. Jeg tæller minutterne. Jeg tæller sekunderne. Elleve. Tolv. Tretten. Fjorten. Femten. Om lidt er ventetiden ovre. Lad mig gøre én ting klart fra starten af. Jeg har fået til opgave af min psykolog at fortælle den her historie. Det vil være godt for dig, Vemund, sagde hun. Hun har opmuntret mig til at bruge mine egne ord, fortælle tingene præcis, som jeg oplevede dem. Så det vil jeg forsøge. Fortælle så sandt og ligefremt som muligt. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Man kan ikke bare knipse, og så fortæller man sandheden. For uanset, hvordan man formulerer sig, vil ordene og sætningerne blive farvet af den, man er, og den man har været. Man har et ståsted, hvad enten man vil eller ej. En. To. Tre. Fire. Fem. Det er ikke sikkert, at jeg kan overkomme at fortælle hundrede procent sandt eller at vælge den rigtige indfaldsvinkel til alt det, der skete. 9

10 Da jeg spurgte min psykolog, hvordan jeg skulle begynde, sagde hun: Kan du ikke bare begynde med starten? Hun kunne ikke have sagt noget værre. Det er håbløst at forklare præcis, hvornår noget som helst begynder. Man kan ligesom ikke pege på et helt bestemt tidspunkt og sige, dér eller dér startede det. For at tage et eksempel: Du kan ikke vide, hvornår verden blev skabt, vel? Ikke det præcise tidspunkt. The Big Bang, ja klart. Men hvad var årsagen til dette? Der må have været noget før det store brag, ikke? Noget som forårsagede det? Seks. Syv. Otte. Ni. Ti. Det er det samme problem med alle historier, især min egen. Når man skal forklare, hvorfor en person gjorde det ene og det andet, hvornår hele processen startede, så er det umuligt at pege på én ting, som har været årsag til det hele. Alligevel er det præcis det, folk de gør. De forenkler og finder endegyldige svar, sætter alting i bås på en brøkdel af et sekund. Er der noget, min psykolog har lært mig, er det, at alting er sammensat, at der aldrig kun er én årsag, men et finmasket net af forskellige årsager. Elleve. Tolv. Tretten. Fjorten. Femten. Sagen er den: Når jeg sidder her og skal fortælle min historie, så ved jeg ikke, om jeg kan finde ud af det. For jeg kan ikke gennemskue, hvornår alting 10

11 startede, hvornår jeg blev til den person, jeg er, og hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde. Man dræber ikke ondskaben med en økse, siger psykologen. Nej vel? Men jeg havde aldrig noget ønske om at gøre nogen ondt. Det skete bare, uden at jeg kan forklare hvorfor. Andre har selvfølgelig forsøgt at forklare min situation for mig. De siger: Du var sårbar. Du blev vildledt. Du kunne ikke overskue at tænke selv længere. Fint nok. Men hvornår begyndte dét så helt præcist? Hvornår var det nøjagtig, at jeg ikke kunne overskue at tænke selv længere? Og hvad er andre folks skyld, og hvad er min egen? Der er glidende overgange her. Men det er klart. Noget begyndte med festen i vinter. Noget begyndte med Maria.