December
December Et kalendereventyr af Søren & Morten Ellemose 2
Til pigen i driven 3
1. december Hold kæft Martin, hvor er der mange søde piger herinde. Det da helt vildt! Casper slog kammeraten på skulderen. De gik rundt i Magasin Du Nord i Aarhus. November var just blevet til december, men stormagasinet havde længe været overpyntet med røde julehjerter, grønne graner og engle overalt. De mange ekspedienter i stormagasinet havde en lille rød sløjfe med en klokke hængende på deres navneskilt. Klokken var kun lidt over 17, men udenfor havde det været mørkt i et par timer. Prøv lige at se hende der ovre, hviskede Casper og henledte indiskret Martins opmærksomhed på en ekspedient i parfumeafdelingen. Av for pokker, sagde Martin. Hun måtte sgu gerne ligge under mit juletræ. Og så ville du også ligge derinde og rode med hendes bryster. Prøv lige at se hvordan de hopper, når hun går! Jeg holder det ikke ud. Du bliver her, sagde Martin og tog fat i Caspers jakke. Vi skal sgu ikke smides ud bare fordi du ikke kan lade de bløde pakker være! Martins formaning var alvorligt ment, selvom den blev sagt i spøg. Kammeratens bristefærdige underliv havde før bragt dem i faretruende situationer. Som til den nytårsfrokost hvor Casper i en snapsebrandert havde lagt an på Martins farmor, der havde virket både smigret og interesseret. Den gang var Martin kommet kammeraten til undsætning med et hvinende falsk Keld Heick medley, som farmoren elskede højere end alt andet. Selv unge mænds opmærksomhed. Jeg får alt for lidt fisse, sukkede Casper. Hvordan har din farmor det egentligt? Er hun stadig fræk jeg mener frisk og rørig? 4
Du skal holde fingrene fra det klejnefad, advarede Martin og forsøgte at se truende ud. Han slog tilmed hættetrøjen ned, men synet af det halvlange hår, som var pjusket op til en krøllet fuglerede hjalp ikke til at skræmme kammeraten væk fra farmoren. Tværtimod slog Casper en latter op og daskede til kammeraten lange hår. Skal du ikke snart have trimmet det garn? Eller sparer du sammen til en julesweater Tøserne elsker langt hår, forsvarede Martin sig. Det rå musikerlook, du ved. Du kan spille med i Boybandet One Erection, grinede Casper. Men ellers narrer du sgu ingen; du er alt for sød og rar. Ja, måske sagde Martin, mens de langsomt bevægede sig mod afdelingen for lingeri. Du gider heller aldrig med i byen mere, sagde Casper. Hvis man bare sidder hjemme hver weekend, så møder man da aldrig nogen. Har du måske haft mere held med dig? Du drikker dig stiv i Mojitos og Jägerbombs, mens dine øjne svømmer rundt i lokalet på jagt efter tøser. Men piger gider ikke være sammen med nogen, der er ved at vælte af drukkenskab! Slet ikke når du har så lille en dillerbørge. De havde været venner siden den første dag i gymnasiet, hvor de havde brugt tre år på at lære at lære, og undervejs gjort en ihærdig indsats for at sikre arbejdspladserne på de danske bryggerier. Man skal slet ikke opsøge kærligheden. Piger kan lugte desperation på længere afstand end en haj kan spotte en dråbe blod i vandet. Jeg overvejer efterhånden at melde mig til Paradise Hotel. Der scorer de jo hele tiden, sukkede Martin. 5
Casper rystede på hovedet. Det behøver jo ikke være kærlighed, når bare man får fisse! Savner du slet ikke en at holde om? spurgte Martin og kiggede på noget sort dameundertøj. Hver december skulle de forbi afdelingen for dameundertøj for at se om der var kommet nye kataloger, de kunne tage med hjem. Sådan nogle var jo rare at kigge i, når man var alene, og langt mere ophidsende end Ikea-kataloget. Han havde godt nok fundet et Gør-Det-Selv magasin under sin fars seng engang. Med et stort tema om spånplader og køkkenskabe. Han håbede ikke, det var en fetisch. Selvfølgelig savner jeg en at holde om bagfra! Nej, seriøst. En rigtig kæreste. Casper trak på skuldrene. Jo, det gør jeg vel. Men hvis du så gerne vil have en kæreste, så gå på dating.dk eller Timber. Det hedder vist Tinder, grinede Martin. Nå, for satan. Ja, jeg synes også der var lidt for mange træstammer til at det var rigtig kælent Jeg orker bare ikke alt det datingfis. Grimme folk er altid alene, min ven. Du må hellere vænne dig til det! storgrinede Casper og duftede til en blonde-bh fra Triumph i størrelse 80-C. Jeg er holdt op med lede nu, sagde Martin pludselig alvoligt. Nu vil jeg lade kærligheden finde mig. Jeg vil bare gå og vente på at det sker. At der kommer en, som virkelig slår benene væk under mig. Du ved, love at first sight. At lynet slår ned! Kan jeg hjælpe med noget? 6
Martin drejede hovedet i retning af ordene. Og stirrede lige ind i de kønneste øjne han nogensinde havde set. Det gav et sug i maven, og han kunne ingenting sige. Hun var en anelse lavere end ham og havde krøllet, blondt hår, der nåede til lige under hendes skuldre. Hendes smil gemte på en perlerække af hvide tænder omkranset af bløde læber med en smule lipgloss. Et fint lag pudder forsøgte forgæves at dække over hendes fregner. Hendes charmerende fregner. Kan jeg hjælpe med noget? gentog hun. Øhhh, sagde Martin intelligent og fik først nu øje på hendes navneskilt, der hang lidt over hendes højre bryst. Hun havde mørkeblå cowboybukser og en sort rullekravesweater på, der sad ret stramt over hendes bryster. Det var ham ganske umuligt at tage øjnene væk fra navneskiltet. Ordet "Lotte" bevægede sig i takt med, at hun talte. Kan jeg hjælpe med noget? spurgte hun for tredje gang, hvilket fik Casper til at skubbe til Martin. Først da kom han til sig selv igen. Øh nej, jeg er bare ude at se på dameundertøj, forklarede Martin og vendte blikket op mod ekspedientens øjne og væk fra hendes bryster. De var blå. Øjnene altså. Ja så. Er det til en gave? Nej, nej, det er til mig selv. Ekspedienten trak på smilebåndet. Og hvilken størrelse bruger du så? smilede hun skælmsk. Et kort øjeblik var der tavshed. Øh, nej nej. Du misforstår. Det er ikke til mig selv. Det er... Det sagde du da ellers lige at det var! sagde Casper småfnisende og blandede sig helt unødvendigt i samtalen. 7
Det var bare for ikke... at sige, at det var til min kæreste! forsøgte den befippede Martin. Det er altså til din kæreste? Det var som om ekspedientens smil svandt en anelse. Nej, nej, overhovedet ikke. Jeg har ikke nogen kæreste. Jeg sagde bare det andet øøøhh, for at du ikke... ja... for at du... Martin fortabte sig atter i ekspedientens øjne, mens hans ordstrøm døde ud. Så vendte han blikket ned i gulvet. Du har altså ikke nogen kæreste? spurgte ekspedienten. Nej, jeg har ej, kom det samtidigt fra Casper og Martin, hvorefter Casper indkasserede et velfortjent spark over skinnebenet. Og du skal heller ikke købe noget undertøj til dig selv? Martin rystede på hovedet. Nå men I må jo sige til, hvis I får brug for hjælp, smilede ekspedienten og gik over til en ældre dame, der overvejede købet af et par hudfarvede støttestrømper. Så du den røv? spurgte Casper. Ja, det er godt gået af en på 85. Du synes sikkert, hun ligner min farmor. Jeg mente ekspedienten. Jeg ved det, sukkede Martin og blev med ét alvorlig igen. Men så du hendes øjne? De var som skovsøer. Han mærkede næppe, at kammeraten trak afsted med ham. De gik bort fra undertøjet og hen til rulletrappen til 1. sal. Halvvejs oppe drejede Martin sit hoved og kiggede efter ekspedienten. Hun stod stadig sammen med den ældre dame, der var at prøve støttestrømperne midt i butikken. Kig op, kig op, kig op, sagde Martin næppe hørbart. Netop da vendte 8
ekspedienten hovedet mod rulletrappen og kiggede op mod ham. Hun smilede kort, før hun atter vendte opmærksomheden mod den ældre dame, der klamrede sig til et tøjstativ for ikke at miste balancen, mens hun trak den kødpølsefarvede strømpe længere op over åreknuderne. Men Martin så hverken kødpølsen eller den gamle dame. Han havde kun øjne for ekspedienten. Han følte det som om benene blev slået væk under ham, og han sukkede højtlydt. Hvad skete der? spurgte Casper og trak kammeraten i jakken. Jeg tror lynet slog ned, sagde Martin og nåede akkurat at løfte fødderne, så de ikke kørte med rulletrappen ind under det faste gulv på 1. salen. Lynet slog ned, gentog han. 9