Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt

Relaterede dokumenter
Installationer - besparelsesmuligheder

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Energi i Hjarbæk. Rapport

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

SOLENERGI ENERGIRENOVERING VARMEPUMPER Til dig der overvejer at investere i grønne energiløsninger

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

Energibesparelser i sommerhuse -solfanger contra varmepumpe. Klaus Ellehauge

Lavt forbrug. Højt forbrug

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Checkliste for nye bygninger

SÅDAN ANSØGER DU OM ENERGITILSKUD

Energiforsyning i landdistrikter

BMS v/bent Ole Jonsen. Kontorhus Energiklasse 1 Energiberegning Besparelser Integreret løsning Tilbagebetalingstid Explorium

Hybridvarmepumper Gastekniske dage 2017

Energimærke. Lavt forbrug

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr kr.

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Solvarmeanlæg til store bygninger

Energistrategi Evaluering 2014

Ørslev Terslev fjernvarme

Checkliste for nye bygninger BR10

Solvarmeanlæg til store bygninger

Bæredygtig energiforsyning

Varmepumpe og solceller

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Kreativrum S23. Indgang. lift. Udvidelse af vandrehal 95kvm. Auditorium m. 55 pladser 80kvm (inkl. rampe) siddetrappe. glasfoldevæg.

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Transkript:

Side 1/6 Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt Fyrtårnsprojektet er en del af de samlede energibesparelser, der ligger til grund for gennemførelse af ESCO projektet på kommunale ejendomme i Halsnæs Kommune. Fyrtårnsprojektet er etableret som forslag i analysefasen og bunder i de observationer, der blev gjort forud for opstart af ESCO projektets fase 2, entreprisefasen. Etableringen af potentielle energibesparelser ligger primært i optimering af klimaskærme og tekniske installationer. Disse forslag retter sig mod de enkelte bygninger og er ikke nødvendigvis specielt synlige for omverdenen. Ideen bag fyrtårnsprojektet er etablering af et større energibesparelsestiltag, der netop er synligt og derigennem øge fokus på energioptimering og ESCO. Et sådan projekt skal: være blikfang for ESCO projektet og dermed energibesparelser afspejle grøn energi afsætte energien på en fornuftig måde kunne bruges i PR-mæssig sammenhæng. øge fokus på Kommunen og ESCO projektet. Efter den indledende projektgranskning er fyrtårnsprojektet koncentreret omkring tre bygninger; Magleblikskolen, Frederiksværk Hallen og Frederiksværk Svømmehallen, der alle er beliggende på Sportsvej. Fyrtårnsprojektet på Sportsvej De 3 valgte ejendomme Magleblikskolen, Frederiksværk Hallen og Frederiksværk Svømmehal er beliggende således, at det vil være muligt at sammenkoble tiltag på vedvarende energiforsyning fra et samlet anlæg til de enkelte bygninger. Ejendomme har på baggrund af deres brug samt det store antal brugstimer et stort energiforbrug, der vil gøre det muligt at optimere afsætningen af den producerede energi fra solceller, solfangere og jordvarme til den ejendom, der aktuelt kan modtage energiproduktionen. Energibesparelser i de 3 ejendomme etableres med udgangspunkt i en traditionel ombygning og efterisolering af de eksisterende klimaskærme og tekniske anlæg. Dette er en nødvendighed for dels, at reducerer varmebehovet og dels at kunne anvende alternative opvarmningsmetoder (andet temperatursæt i varmeanlæg, etc.). Dertil kommer, at bygningerne har så højt et el og varmeforbrug, at de alternative energikilder ikke kan erstatte konventionelle opvarmnings former, men kun supplerer den eksisterende forsyning. Fyrtårnsprojektet vil blive detailprojekteret efter de endelige analyser i entreprisefasen, hvorfor de efterfølgende data kun er vejledning i forhold til den aktuelle projektstatus.

Side 2/6 Udgangspunktet for bygningerne er: Bygning Areal [m 2 ] Varme [MWh] EL [kwh] Magleblikskolen 16.851 1.227 318.000 Frederiksværkhallen 2.304 385 249.000 Svømmehallen 1.786 1.055 328.000 Sum 20.941 2.667 895.000 Samlet set forbruger ESCO projektets knap 176.000 m 2, ca. 19.704 MWh varme og 6.490.498 kwh el, hvorved de tre bygninger tegner sig for ca. 14% af det samlede varme- og elforbrug. I hovedtræk vil projektet medføre følgende tiltag: Magleblikskolen Forudsætninger pga. størrelsen, udtages hallen som primært indsatsområdet. klimaskærmen på indsatsområdet optimeres. ombygning/udskiftning af eksisterende varme-/ventilationsanlæg således, at der kan anvendes lavtemperaturset. Tiltag etablering af ca. 20 m 2 solfangeranlæg til produktion af varmt brugsvand, sekundært opvarmning af hal. etablering af luft/luft eller luft/vand varmepumpe som ny primær opvarmningskilde. Frederiksværk Hallen Forudsætninger ombygning/udskiftning af eksisterende varme-/ventilationsanlæg således, at der kan anvendes lavtemperaturset. Tiltag etablering af ca. 20 m 2 solfangeranlæg til produktion af varmt brugsvand, sekundært opvarmning. etablering af jordvarmeanlæg og/eller luft/vand varmepumpe som ny primær opvarmningskilde. Svømmehallen Forudsætninger klimaskærmen på indsatsområdet optimeres. ombygning/udskiftning af eksisterende varme-/ventilationsanlæg således, at der kan anvendes lavtemperaturset. Tiltag etablering af ca. 250 m 2 solfangeranlæg til produktion af varmt brugsvand, sekundært opvarmning af hal/bassin. etablering af jordvarmeanlæg som ny primær opvarmningskilde. Da varmebehovet langt overstiger det, et varmepumpe system kan præstere, vil anlægget i langt størstedelen af

Side 3/6 året skulle supplere eller booste den almindelige varmeforsyning. I den del af året, hvor varmebehovet kan løses via varmepumper, skal dette fungere som primær varmekilde. Dertil kommer etablering af ca. 450 m 2 solcelleanlæg, enten som bygningsspecifikt eller som del af et fælles anlæg for de tre bygninger. Besparelsespotentialet: Samlet set, vil varmepumperne og solfangeranlæggene for de tre bygninger være i stand til at supplerer med ca. 450 MWh/år. Igangsættelse af sådanne anlæg, medfører et ekstra elforbrug på ca. 75.000 kwh/år. Etablering af 450 m 2 solcelleanlæg, vil kunne leverer godt halvdelen af ekstraforbruget (ca. 45.000 kwh/år). Økonomien omkring projekterne hænger sammen med en lang række faktorer, bl.a. omfanget af ombygningerne, samspillet mellem primær/sekundær varmekilde, jordbundsforholdenes indflydelse på COP 1 og hvorvidt der laves centralt/decentralt solcelleanlæg osv. Dertil kommer behovsmønstre og omfang af tiltag der realiseres - alt dette vil blive gennemgået og fastlagt i.f.m. projekteringen. Detailprojekteringer vil derudover blive koordineret med områdets fremtidige anvendelse. 1 En varmepumpe ydelse angives normalt ved en COP-faktor. COP-faktoren angiver hvor mange kwh varme varmepumpen producerer når den bruger én kwh el.

Side 4/6 Bilag De efterfølgende billeder viser terrænforholdene i det pågældende område.

Side 5/6

Side 6/6