Skorstensfejerafdelingen EUC syd 2006
Terminologi Materialer Materialer 1 Beklædninger Terminologi Konstrutioner Vægge og etageadskillelser 2 Branddøre Lovgivning Bygningsreglement for småhuse Bygningsreglement for erhverv og etagebyggeri BTV 30 BTV 35 3 4 5
Indhold Indhold...1 Materialer...3 Ubrændbare materialer...3 Klasse A materialer...3 Klasse B materialer...3 Beklædninger...4 Klasse 1 beklædninger...4 Klasse 2 beklædninger...4 Gulvbelægninger...6 Brandmæssigt egnede gulvbelægninger, klasse G gulvbelægning...6 Tagdækninger...6 Brandmæssigt egnede tagdækninger, klasse T tagdækninger...6 Tagelementer...6 Normalt antændelige tagelementer med kort kollapstid...6 1
Materialer: Ubrændbart... A2-s1,d0 Klasse A... B-s1,d0 Klasse B...D-s2,d2 Beklædninger: Klasse 1... K B-s1,d0 Klasse 2... K D-s2,d2 2
Materialer Ubrændbare materialer Nedennævnte materialer, såfremt de er homogene og har et indhold af organisk materiale (ensartet fordelt) på højst 1,0 % Aluminium Stål Kobber Zink Bly Natursten Gips Glas Keramik Mursten Mørtel Beton Letbeton Fibercement Mineraluld Klasse A materialer Nedennævnte materialer, såfremt de er homogene og er godkendt af By- og Boligministeriet som klasse A materialer. Gennembrandimprægneret træ (brædder mv.) Gennembrandimprægneret spånplader, træfiberplader og krydsfinerplader Træuldbetonplader Fibergipsplader Klasse B materialer Nedennævnte materialer, såfremt de er homogene. Træ (brædder mv.) med densitet på mindst 400 kg/m 3. Spånplader med densitet på mindst 600 kg/m 3. Træfiberplader med densitet på mindst 600 kg/m 3. Krydsfinerplader med densitet på mindst 500 kg/m 3. 3
Beklædninger Klasse 1 beklædninger Nedennævnte beklædninger, såfremt de er fastgjort med søm eller skruer anbragt i rækker, hvis indbyrdes afstand er højst 600 mm for pladebeklædninger og højst 1000 mm for bræddebeklædninger. 9 mm gipskartonplade 9 mm gennembrandimprægnerede krydsfinerplader, som er godkendt af By- og Boligministeriet som klasse A materiale 21 mm sammenpløjede, gennembrandimprægnerede brædder, som er godkendt af Byog Boligministeriet som klasse A materialer De angivne mål er mindste tykkelse, som er nødvendig for opfyldelsen af beklædningskravene. Beklædninger, som udgør en del af adskillende bygningsdele, skal normalt have en større tykkelse jævnfør foranstående eksempler på bygningsdele. En lufttæt homogen bygningsdel af ubrændbart materiale eller klasse A materiale og med tykkelse mindst 50 mm kan anses at have overflade mindst som klasse 1 beklædning. Krav om klasse 1 beklædning er ikke til hinder for opsætning af ubrændbare materialer eller klasse A materialer i mindre tykkelser, når opsætningen sker i brandteknisk fast forbindelse med BS-konstruktion eller klasse 1 beklædning. Klasse 2 beklædninger Nedennævnte beklædninger, såfremt de er fastgjort med søm eller skruer anbragt i rækker, hvis indbyrdes afstand er højst 600 mm for pladebeklædninger og højst 1000 mm for bræddebeklædninger. 21 mm sammenpløjede brædder med densitet mindst 400 kg/m 3. 15 mm sammenpløjede brædder med densitet mindst 400 kg/m 3 og med højst 25 mm bagved liggende hulrum. 9 mm spånplader med densitet mindst 600 kg/m 3. 9 mm træfiberplader med densitet mindst 600 kg/m 3. 9 mm krydsfinerplader med densitet mindst 500 kg/m 3. De angivne mål er mindste tykkelse, som er nødvendig for opfyldelsen af beklædningskravene. Beklædninger, som udgør en del af afskillende bygningsdele, skal normalt have en større tykkelse jævnfør foranstående eksempler på bygningsdele. En lufttæt homogen bygningsdel af ubrændbart materiale eller klasse A materiale eller klasse B materiale og med tykkelse mindst 50 mm kan anses at have overflade mindst som klasse 2 beklædning. Krav om klasse 2 beklædning er ikke tik hinder for opsætning af ubrændbare materialer eller klasse A materialer eller klasse B materialer i mindre tykkelser, når opsætningen 4
sker i brandteknisk fast forbindelse med BS- eller BD-konstruktion med klasse 1 eller e beklædning. En beklædning, som sammensættes af flere lag, betragtes som en klasse 2 beklædning i pladeform, når følgende krav er opfyldt: De anvendte materialer skal mindst være klasse B materialer, Mindst 1 lag skal være i pladeform og mindst 3 mm tykt, Lagene skal være i brandteknisk fast forbindelse, Beklædningen skal være mindst 15 mm tyk. Ved opsætning uden bagved liggende hulrum kan tykkelsen dog nedsættes til 9 mm. De foran nævnte klasse 2 beklædninger kan profileres, såfremt følgende vilkår opfyldes: Beklædningens profilerede overflade må ved profileringen ikke forøges til mere end 125 % af det plane areal, Beklædningens tykkelse må ved profileringen ikke på noget sted reduceres til mindre end: 15 mm for bræddebeklædninger med bagvedliggende hulrum, 9 mm for bræddebeklædninger med højst 25 mm bagved liggende hulrum, 9 mm for pladebeklædninger, Den del af beklædningen, hvis tykkelse er mindre end foran angivet, må ikke overstige 20 % af beklædningens plane areal. Hvor der i foranstående eksempler på bygningsdele er foreskrevet mindst klasse 2 beklædning med tykkelse mindst 12 mm, må tykkelsen intet sted (ej heller i profileringen) være mindre end 12 mm. 5
Gulvbelægninger Brandmæssigt egnede gulvbelægninger, klasse G gulvbelægning Nedennævnte gulvbelægninger, såfremt de er fastgjort som forsskrevet af producenten. Belægning af ubrændbart materiale, f.eks. beton og terazzo. Linoleum med tykkelse højst 6 mm. PVC (polyvinylchlorid)-belægning, kompakt med tykkelse højst 4 mm. Støbeasfalt med et bitumenindhold på højst 12 %. 21 mm sammenpløjede gulvbrædder. Belægning af træ i brandteknisk fast forbindelse med ubrændbar underlag. Tagdækninger Brandmæssigt egnede tagdækninger, klasse T tagdækninger Nedennævnte tagdækninger, såfremt de er fastgjort som foreskrevet af producenten. Tagdækning af ubrændbart materiale, f.eks. tagsten af tegl eller beton og metalplader, på lægter af træ eller matal. Tagelementer Normalt antændelige tagelementer med kort kollapstid Nedennævnte tagelementer, for hvilke de angivne fladevægte er den samlede vægt af alle lag i tagelementerne regnet pr. m 2 i tagfladens plan. Tagelement (lyspanel eller ovenlyskuppel) af uarmeret PVC (polyvinylchlorid) med en fladevægt på højst 10 kg/m 2. Tagelement (lyspanel eller ovenlyskuppel) af uarmeret PC (polycarbonat) med en fladevægt på højst 6 kg/m 2. 6
Indhold Indhold...1 Indledning...2 Nye europæiske standarder for brandteknisk prøvning og klassifikation...3 Eksempler:...4 Bærende, lodrette bygningsdele...5 BS-vægge 120 [REI 120 A2-s1, d0]...5 BS-søjler 120 [REI 120 A2-s1, d0]...5 BS-vægge 60 [REI 60 A2-s1, d0]...5 BD-vægge 60 [REI 60]...6 BS-søjler 60 [REI 60 A2-s1, d0]...6 BD-søjler 60 [REI 60]...6 BD-væg 30 [REI 30]...7 BD-søjler 30 [REI 30]...7 Bærende, vandrette bygningsdele...7 BS-bjælker 120 [REI 120 A2-s1, d0]...7 BS-etageadskillelser 60 [REI 60 A2-s1, d0]...8 BD-etageadskillelse 60 [REI 60]...8 BS-bjælker 60 [REI 60 A2-s1,d0]...8 BD-bjælker 60 [REI 60]...9 BD-etageadskillelse 30 [REI 30]...9 BD-bjælker 30 [REI 30]...9 Ikke-bærende, lodrette bygningsdele... 10 BS-vægge 60 [EI 60 A2-s1, d0]... 10 BD-vægge 60 [EI 60]... 10 BD-væg 30 [EI 30]... 10 Ikke bærende, vandrette bygningsdele... 12 Adskillende BD-bygningsdele 30, herunder loftkonstruktioner mod uudnytteligt tagrum 12 Branddøre... 13 1
Indledning De i denne vejledning angivne eksempler på bygningsdele forudsætter at være beregnet i den ikke-brandpåvirkede situation (d.v.s. eksklusiv lastkombination brand) og udført i overensstemmelse med konstruktionsnormerne. Dette indebærer, at der ofte ud fra styrke- og stivhedshensyn skal anvendes større dimensioner end angivet i eksemplerne. Også krav til varmeisolering og lydisolering eller andet kan medføre større dimensioner end angivet i eksemplerne. De angivne brandtekniske klassifikationer for bygningsdele indeholder ikke hensyntagen til vindlast og vandret masselast. Vægge og etageadskillelser er forudsat at være adskillende bygningsdele. Hvor intet andet er anført, er de angivne dimensioner mindste tilladte mål, udtrykt som basismål (foreskrevne mål, ud fra hvilke tilladte afvigelser i henhold til danske normer og standarder kan accepteres). De angivne dimensioner for træ er målene for nåletræ i henhold til DS 1002 De angivne densiteter er for hvert af de omhandlede materialer (f.eks. mineraluld, træ, spånplader, træfiberplader og krydsfinerplader) middelværdien for densiteten, når det pågældende materiale er bragt i ligevægt med luft med en temperatur på 23 ± 2 o C og en relativ luftfugtighed på 50 ± 5 %. Når der anvendes ordet mineraluld, forstås herved såvel stenuld som glasuld. Hvor der foreskrives fastholdt mineraluld i pladeform, skal mineraluldspladerne være indbygget i bygningsdelen på en sådan måde, at de spænder stramt mod de tilgrænsende konstruktionsdele (stolper, bjælker osv.), og således at de under brandpåvirkning ikke løsgøres, men forbliver på plads i hele klassifikationstiden. For vandrette og lodrette bygningsdele kan fastholdelse udføres med 2 mm ståltråd pr. højst 300 mm; ståltråden skal være fastholdt, så den ikke løsgøres indenfor klassifikationstiden. For vandrette og lodrette bygningsdele med en brandmodstandsevne på 30 minutter kan fastholdelse udføres med spredt forskalling af mindst 19 mm x 100 mm brædder opsat med højst 300 mm fra midte til midte. For lodrette bygningsdele med en brandmodstandsevne på 30 og 60 minutter kan fastholdelse udføres ved skråsømning med søm pr. højst 300 mm, såfremt sømmene når mindst 35 mm ind i mineralulden og mindst 30 mm ind i træet. Foreskrives der brandteknisk fast forbindelse mellem materialer (lag) i beklædninger, forstås herved, at materialerne (lagene) uden mellemliggende hulrum er fastholdt på en sådan måde, at de ikke adskilles under brandpåvirkning. Brandteknisk fast forbindelse kan udføres ved limning med udfyldende vandfast lim, tæt sammensømning i sømrækker med højst 600 mm afstand eller lignende. 2
Nye europæiske standarder for brandteknisk prøvning og klassifikation Terminologi: R... bæreevne E... integritet I... isolation s1... meget begrænset mængde af røgudvikling s2...begrænset mængde af røgudvikling s3... intet krav d0... ingen brændende dråber eller partikler d1... brændende dråber og partikler i begrænset mængde d2... intet krav -C... selvlukkende 2...isoleringsgrad 3
Eksempler: Bærende, adskillende bygningsdele: BD 30... REI 30 BD 60... REI 60 BD 90... REI 90 BS 30... REI 30 A2-s1,d0 BS 60... REI 60 A2-s1,d0 Ikke-bærende, adskillende bygningsdele: BD 30... EI 30 BD 60... EI 60 BD 90... EI 90 BS 30... EI 30 A2-s1,d0 BS 60... EI 60 A2-s1,d0 Branddøre: BD 30... EI 2 30-C BD 60... EI 2 60-C BS 30...EI 2 30-C A2-s1,d0 BS 60...EI 2 60-C A2-s1,d0 4
Bærende, lodrette bygningsdele BS-vægge 120 [REI 120 A2-s1, d0] Væg af 228 mm murværk. Væg af 168 mm murværk i højde op til 3,8 m. Væg af 150 mm murværk af blokke i højde op til 3,8 m. Væg af 150 mm letbetonvægelementer i højde op til 3,8 m. Væg af 150 mm uarmeret beton eller enkeltarmeret beton med centralt placeret armering i højde op til 3,8 m. BS-søjler 120 [REI 120 A2-s1, d0] Søjle af armeret beton med tværsnit 360 mm x 360 mm i højde op til 3,8 m, såfremt højst 85 % af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er udnyttet. De enkelte hovedarmeringsjern skal have en afstand fra centrum til brandpåvirket overflade på mindst 50 mm. Højst halvdelen af armeringen må være anbragt i søjlens hjørner. For eksemplet gælder, at hvis armeringsgraden overstiger 2 %, svarer det til, at højst 80 % af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er udnyttet. Søjle af armeret beton med tværsnit 300 mm x 300 mm i højde op til 3,8 m, såfremt højst 65 % af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er udnyttet. De enkelte hovedarmeringsjern skal have en afstand fra centrum til brandpåvirket overflade på mindst 50 mm. Højst halvdelen af armeringen må være anbragt i søjlens hjørner. For eksemplet gælder, at hvis armeringsgraden overstiger 2 %, svarer det til, at højst 60 % af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er udnyttet. Søjle af uarmeret beton med tværsnit 300 mm x 300 mm i højde op til 3,8 m. Søjle af stålprofil (I eller H) omstøbt med 50 mm beton armeret med strækmetal, 1,4 kg/m 2, eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udmuring med teglsten eller lignende i hulrum mellem flangerne. Søjle af stålprofil (cirkulært eller rektangulært) med godstykkelse Y mm omstøbt med X mm beton (ifølge nedenstående tabel) armeret med strækmetal, 1,4 kg/m 2, eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen. Y i mm X i mm 10 Y < 16 70 16 Y < 20 65 20 Y 60 BS-vægge 60 [REI 60 A2-s1, d0] Væg af 108 mm murværk i højde op til 2,6 m. Væg af 100 mm murværk af blokke i højde op til 2,6 m. Væg af 100 mm letbetonvægelementer i højde op til 2,6 m. 5
Væg af 120 mm uarmeret beton eller enkeltarmeret beton med centralt placeret armering i højde op til 3,0 m. BD-vægge 60 [REI 60] Væg af mindst 45 mm x 95 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, på begge sider beklædt med 2 lag mindst klasse 2 beklædning, hvert lag mindst 12 mm tykt, den skjulte beklædning i pladeform. Afstand mellem beklædningerne mindst 95 mm og hulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld i pladeform. Mineralulden skal være stenuld med densitet mindst 30 kg /m 3. Væg af mindst 45 mm x 95 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, på begge sider beklædt med 2 lag 13 mm gipskartonplade. Afstand mellem beklædningerne mindst 95 mm og hulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld i pladeform. BS-søjler 60 [REI 60 A2-s1, d0] Søjle af murværk med tværsnit 228 mm x 228 mm i højde op til 3,0 m. Søjle af armeret beton med tværsnit 240 mm x 240 mm i højde op til 3,0 m. De enkelte hovedarmeringsjern skal have en afstand fra centrum til brandpåvirket overflade på mindst 35 mm. Højst halvdelen af armeringen må være anbragt i søjlens hjørner. For eksemplet gælder, at hvis armeringsgraden overstiger 2 %, svarer det til, at højst 85 % af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er udnyttet. Søjle af uarmeret beton med tværsnit 240 mm x 240 mm i højde op til 3,0 m. Søjle af stålprofil (I eller H) omstøbt med 25 mm beton armeret med strækmetal, 1,4 kg/m 2, eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udmuring med teglsten eller lignende i hulrum mellem flangerne. Søjle af stålprofil (I eller H) omstøbt med 35 mm beton armeret med strækmetal, 1,4 kg/m', eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udfyldning med mineraluld i hulrum mellem flangerne. Søjle af stålprofil (cirkulært eller rektangulært) med godstykkelse Y mm omstøbt med X mm beton (ifølge nedenstående tabel) armeret med strækmetal, 1,4 kg/m 2, eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen. Y i mm X i mm 8 Y < 12 50 12 Y < 20 45 20 Y 40 BD-søjler 60 [REI 60] Sølje af stålprofil indklædt med mindst 3 lag beklædninger i pladeform med en samlet tykkelse på mindst 48 mm. Beklædningerne skal være mindst klasse 2 beklædninger, og de skal være opsat med forskudte samlinger. Søjle af limtræ med tværsnit 235 mm x 367 mm i højde op til 3,0 m, såfremt højst 65 % af bæreevnen i den ikkebrandpåvirkede situation er udnyttet. 6
Søjle af limtræ med tværsnit 280 mm x 367 mm i højde op til 3,0 m, såfremt højst 85 % af bæreevnen i den ikke brandpåvirkede situation er udnyttet. Søjle af limtræ med tværsnit 320 mm x 400 mm i højde op til 3,0 m. BD-væg 30 [REI 30] Væg af mindst 45 mm x 70 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, på begge sider beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning med tykkelse mindst 12 mm. Afstand mellem beklædningerne mindst 70 mm og hulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld i pladeform. BD-søjler 30 [REI 30] Søjle af stålprofil indklædt med mindst 2 lag beklædninger i pladeform med en samlet tykkelse på mindst 24 mm. Beklædningerne skal være mindst klasse 2 beklædninger, og de skal være opsat med forskudte samlinger. Søjle af limtræ med tværsnit 140 mm x 200 mm i højde op til 3,0 m, såfremt højst 65 % af bæreevnen i den ikkebrandpåvirkede situation er udnyttet. Søjle af limtræ med tværsnit 160 mm x 300 mm i højde op til 3,0 m, såfremt højst 85 % af bæreevnen i den ikkebrandpåvirkede situation er udnyttet. Søjle af limtræ med tværsnit 185 mm x 300 mm i højde op til 3,0 m. Bærende, vandrette bygningsdele BS-bjælker 120 [REI 120 A2-s1, d0] Bjælke med 3-sidet brandpåvirkning, for hvilken højst 80 % af bæreevnen i den ikkebrandpåvirkede situation er udnyttet, fremstillet af: slapt armeret beton med følgende sammenhørende værdier af bjælkebredde (b) og mindsteafstand (a) fra de enkelte hovedarmeringsjerns centrum til brandpåvirket overflade: b i mm 200 240 300 500 a i mm 65 55 50 45 forspændt beton med følgende sammenhørende værdier af bjælkebredde (b) og mindsteafstand (a) fra de enkelte hovedarmeringsjerns centrum til brandpåvirket overflade: b i mm 240 280 340 540 a i mm 80 70 65 60 Bjælke af stålprofil (I eller H) omstøbt med 50 mm beton armeret med strækmetal, 1,4 kg/m 2, eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udmuring med teglsten eller lignende i hulrum mellem flangerne. Bjælke af stålprofil (cirkulært eller rektangulært) med godstykkelse Y mm omstøbt med X mm beton (ifølge nedenstående tabel) armeret med strækmetal, 1,4 kg/m 2, eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen. 7
Y i mm X i mm 10 Y < 16 70 16 Y < 20 65 20 Y 60 BS-etageadskillelser 60 [REI 60 A2-s1, d0] Etageadskillelse af 80 mm massiv, armeret betonplade med mindst 30 mm fra betonpladens underside til hovedarmeringens centrum. Etageadskillelse af 100 mm massive, armerede letbetondækelementer med mindst 30 mm fra dækelementernes underside til hovedarmeringens centrum. BD-etageadskillelse 60 [REI 60] Etageadskillelse af mindst 95 mm x 170 mm træbjælker i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, på oversiden beklædt med mindst 21 mm gulvbrædder og på undersiden beklædt med 2 lag mindst klasse 2 beklædning, hvert lag mindst 12 mm tykt, den skjulte beklædning i pladeform. Mellem bjælkerne mindst 95 mm fastholdt mineraluld i pladeform. Mineralulden skal være stenuld med densitet mindst 30 kg/m 2. For eksemplet gælder, at der i stedet for 21 mm gulvbrædder kan anvendes spånplader eller krydsfinerplader med tykkelse mindst 18 mm. BS-bjælker 60 [REI 60 A2-s1,d0] Bjælke med 3-sidet brandpåvirkning fremstillet af: slapt armeret beton med følgende sammenhørende værdier af bjælkebredde (b) og mindsteafstand (a) fra de enkelte hovedarmeringsjerns centrum til brandpåvirket overflade: b i mm 120 160 200 300 a i mm 45 40 35 30 forspændt beton med følgende sammenhørende værdier af bjælkebredde (b) og mindsteafstand (a) fra de enkelte hovedarmeringsjerns centrum til brandpåvirket overflade: b i mm 240 280 340 540 a i mm 80 70 65 60 Bjælke af stålprofil (I eller H) omstøbt med 25 mm beton armeret med strækmetal, 1,4 kg /m 2, eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udmuring med teglsten eller lignende i hulrum mellem flangerne. Bjælke af stålprofil (I eller H) omstøbt med 35 mm beton armeret med strækmetal, 1,4 kg/m 2, eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udfyldning med mineraluld i hulrum mellem flangerne. 8
Bjælke af stålprofil (cirkulært eller rektangulært) med godstykkelse Y mm omstøbt med X mm beton (ifølge nedenstående tabel) armeret med strækmetal, 1,4 kg/m 2, eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen. Y i mm X i mm 8 Y < 12 50 12 Y < 20 45 20 Y 40 BD-bjælker 60 [REI 60] Bjælke af stålprofil indklædt med mindst 3 lag beklædninger i pladeform med en samlet tykkelse på mindst 48 mm. Beklædningerne skal være mindst klasse 2 beklædninger, og de skal være opsat med forskudte samlinger. Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ med tværsnit 185 mm x 200 mm, såfremt højst 65 % af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er udnyttet. Bjælkens længde skal mindst være 12 x bjælkens højde. Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ med tværsnit 210 mm x 300 mm, såfremt højst 85 % af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er udnyttet. Bjælkens længde skal mindst være 12 x bjælkens højde. Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ med tværsnit 235 mm x 433 mm. Bjælkens længde skal mindst være 12 x bjælkens højde. BD-etageadskillelse 30 [REI 30] Etageadskillelse af mindst 45 mm x 95 mm træbjælker i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, på oversiden beklædt med mindst 21 mm gulvbrædder og på undersiden beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning med tykkelse mindst 12 mm. Mellem bjælkerne mindst 95 mm fastholdt mineraluld i pladeform. For eksemplet gælder, at der i stedet for 21 mm gulvbrædder kan anvendes spånplader eller krydsfinerplader med tykkelse mindst 18 mm. BD-bjælker 30 [REI 30] Bjælke af stålprofil indklædt med mindst 2 lag beklædninger i pladeform med en samlet tykkelse på mindst 24 mm. Beklædningerne skal være mindst klasse 2 beklædninger, og de skal være opsat med forskudte samlinger. Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ med tværsnit 90 mm x 133 mm, såfremt højst 65 % af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er udnyttet. Bjælkens længde skal mindst være 12 x bjælkens højde. Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ med tværsnit 115 mm x 133 mm, såfremt højst 85 % af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er udnyttet. Bjælkens længde skal mindst være 12 x bjælkens højde. Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ med tværsnit 140 mm x 167 mm. Bjælkens længde skal mindst være 12 x bjælkens højde. 9
Ikke-bærende, lodrette bygningsdele BS-vægge 60 [EI 60 A2-s1, d0] Væg af 90 mm murværk af blokke i højde op til 3,0 m Væg af 75 mm letbetonvægelementer i højde op til 3,0 m BD-vægge 60 [EI 60] [1] Væg af mindst 45 mm x 95 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, [2] på begge sider beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning med tykkelse mindst 12 mm. [3] Afstand mellem beklædningerne mindst 95 mm og hulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld i pladeform. Mineralulden skal være stenuld med densitet mindst 30 kg/m 3. [1] Væg af mindst 45 mm x 95 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, [2] på begge sider beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning med tykkelse mindst 12 mm. [4] Og med 1 lag 13 mm gipskartonplade. [3] Afstand mellem beklædningerne mindst 95 mm og hulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld i pladeform. BD-væg 30 [EI 30] 0
[1] Væg af mindst 45 mm x 45 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, [2] på begge sider beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning med tykkelse mindst 12 mm. [3] Afstand mellem beklædningerne mindst 45 mm og hulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld i pladeform. 1
Ikke bærende, vandrette bygningsdele Adskillende BD-bygningsdele 30, herunder loftkonstruktioner mod uudnytteligt tagrum Trækonstruktion udfyldt med mindst 95 mm fastholdt mineraluld i pladeform, på oversiden afdækket med spånplade eller krydsfinerplade med tykkelse mindst 12 mm og på undersiden beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning med tykkelse mindst 12 mm. Loftkonstruktion af mindst 45 mm x 95 mm træspær i en afstand af højst 1000 mm fra midte til midte. Træspærene er på undersiden beklædt med forskalling af mindst 19 mm x 100 mm brædder opsat med højst 300 mm fra midte til midte, og derunder er monteret 1 lag armeret aluminiumfolie samt 1 lag 13 mm gipskartonplade, som er fastgjort til brædderne med skruer anbragt i rækker, hvis indbyrdes afstand er højst 300 mm. Afstanden mellem skruerne (i de enkelte skruerækker) er højst 200 mm langs pladekanterne og højst 300 mm midt på pladerne. På oversiden af brædderne/træspærene er der 2 lag mineraluld i pladeform og med forskudte fuger, hvert lag med tykkelse mindst 95 mm. 2
Branddøre BS-døre 60 [EI 2 60-C A2-s1, d0] sidehængte døre udført i henhold til DS 1064.1 BS-døre 60 [EI 2 60-C A2-s1, d0] skydedøre udført i henhold til DS 1064.2 BD-døre 60 sidehængte døre udført i henhold til DS 1064.3 BD-døre 30 sidehøngte døre udført i henhold til DS 1064.6 F-døre 30 sidehængte døre, træ udført i henhold til DS 1064.10 F-døre 30 sidehængte døre, stål udført i henhold til DS 1064.11 3
Indhold Indhold...1 Bygningsreglement for småhuse...2 4.1 Generelt...2 4.2 Bærende konstruktioner...2 4.3 Brandforhold...3 4.4 Lydforhold...8 4.5 Tage...8 4.6 Vådrum... 10 4.7 Byggepladsen... 11 Bygningsreglement for erhverv og etagebyggeri... 12 Brandforhold... 12 6.1 Generelt... 12 6.1.1 Anvendelseskategorier... 12 6.2 Flugtveje og redningsforhold... 14 6.3 Konstruktive forhold... 16 6.4 Brandtekniske installationer... 17 6.5 Brand- og røgspredning... 23 6.5.1 Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår... 24 6.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår, eller til andre bygninger på samme... 24 6.5.3 Brandspredning til bygninger på anden grund... 25 6.6 Redningsberedskabets indsatsmulighed... 25 6.6.1 Adgangs- og tilkørselsmuligheder... 25 6.6.2 Røgudluftning... 26 1
Bygningsreglement for småhuse Konstruktioner, brandforhold og byggepladsen 4.1 Generelt Gældende: 15.09.1998 4.1.1: Byggearbejder skal udføres på en teknisk og håndværksmæssig forsvarlig måde, og de anvendte materialer skal være holdbare og velegnede til formålet, så der opnås tilfredsstillende forhold i sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Gældende: 15.09.1998 (4.1.1): Forsvarlig udførelse af byggearbejder omfatter foruden sikkerhed for bæreevne og en vis bestandighed også sikring mod rotter og andre skadedyr. Bestemmelsen omfatter også opførelsesperioden, hvor det kan være nødvendigt at sikre mod kollaps og lignende. Affald fra byggearbejder og nedrivninger bortskaffes efter de anvisninger, kommunen har fastsat i sine affaldsregulativer. Bygningskonstruktioner mod undergrunden udføres lufttætte, se afsnit 6.5.2 Gældende: 15.09.1998 4.1.2: Konstruktioner skal udføres på en sådan måde, at regn og sne samt overfladevand, grundvand, jordfugt og luftfugtighed ikke medfører fugtskader og fugtgener. Gældende: 15.09.1998 (4.1.2): SBI-anvisning 189 angiver en række eksempler på udførelse af drænsystemer, terrændæk og kældergulve. Gældende: 15.09.1998 4.1.3: Tagkonstruktioner, ydervægskonstruktioner og kryberum, hvori der er mulighed for skadelig kondensfugt, skal ventileres. Gældende: 15.09.1998 4.1.4: Fundering skal ske til frostsikker dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden. 4.2 Bærende konstruktioner Gældende: 01.01.2006 Gældende: 01.08.2001 2
4.2.1: Ved dimensionering af bygningskonstruktioner skal anvendes følgende normer for bygningskonstruktioner: DS 409 Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner, 2. udgave 1998 DS 410 Last på konstruktioner, 4. udgave 1998 Norm for betonkonstruktioner, 4. udgave 1999 DS 411 DS 412 Stålkonstruktioner, 3. udgave 1998 DS 413 Trækonstruktioner, 6. udgave 2003 DS 414 Murværk, 6. udgave 2005 DS 415 Fundering, 4. udgave 1998 DS 420 Letbeton, 3. udgave 2003. (4.2.1 og 4.2.2): Efter afsnit 1.2.3 kan kommunalbestyrelsen forlange, at beregninger vedrørende de bærende konstruktioner er attesteret af en statiker, der har anerkendelse efter anerkendelsesordning for statikere. I SBI-anvisning 189 er redegjort for, hvorledes konstruktioner kan udføres, så de opfylder bestemmelserne om dimensionering af bærende konstruktioner, herunder vindafstivning og forankring, brandforhold, lydforhold og fugtforhold. 4.2.2: Ved dimensionering af betonkonstruktioner anvendes DS 481 Beton Materialer og DS 482 Udførelse af betonkonstruktioner. Gældende: 01.08.2001 4.2.3: Der kan afviges fra bestemmelserne i normer og standarder, når det dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen, at afvigelsen er forsvarlig. Gældende: 01.04.2004 (4.2.3): Som eksempel på afvigelse herfra kan anføres dimensionering efter eurocodes. Gældende: 01.08.2001 4.2.4: Ændringerne i 4.2.1-4.2.3 træder i kraft den 1. august 2001. Samtidig ophæves Byggeog Boligstyrelsens cirkulære af 6. januar 1987 om brug af beton med tilhørende bilag med virkning fra den 1. august 2001. Gældende: 01.08.2001 4.2.5: Glasflader og glaskonstruktioner skal udføres og dimensioneres på en sådan måde, at der opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader. Gældende: 01.08.2001 (4.2.5): I SBI-anvisning 189 er der redegjort for, hvorledes dimensioneringen af glaskonstruktioner kan udføres. 4.3 Brandforhold Gældende: 01.12.2004 4.3.1: De brandmæssige krav gælder for enfamiliehuse i højst 2 etager og kælder. Udnyttelig tagetage medregnes som etage. Gældende: 01.02.2005 (4.3.1): I brandmæssig henseende anses en udnyttelig tagetage som en etage, der kan 3
Ved opførelse af enfamiliehuse, der udformes eller skal anvendes på en måde, som ikke kan sidestilles med sædvanlig boligmæssig udformning og udnyttelse, kan kommunalbestyrelsen stille yderligere krav til brandcelleopdeling, konstruktioner, overflader, sikringsanlæg og flugtvejsforhold m.v. indrettes til beboelse. Eksempler på enfamiliehuse, hvor kommunalbestyrelsen kan stille yderligere krav, er enfamiliehuse med mere end 2 etager og kælder, enfamiliehuse med integreret garage, carport, udhus m.v., enfamiliehuse med fælles adgangsparti, samt enfamiliehuse, der indrettes til beboere, som er funktionshandicappede. Indrettes enfamiliehuse til ældreboliger, er bebyggelsen ikke omfattet af dette reglement. Der benyttes de nye europæiske brandklasser med de hidtidige danske brandklasser i firkantet parentes. Bilag C angiver sammenhængen mellem de europæiske og de hidtidigebrandklasser. Det nationale system for klassifikation af byggevarer og bygningsdele skal erstattes af det nye europæiske system. For hver gruppe af byggevarer vil der være en overgangsperiode, hvor både det nuværende og det nye system kan anvendes. I denne periode vil de gældende og de nye prøvningsmetoder og klassifikationer eksistere side om side. Klassifikation af beklædninger er afhængig af de anvendte materialer, beklædningens tykkelse og montering, herunder om der er hulrum bag beklædningen eller ikke. Hvor der i de enkelte bestemmelser er krav om, at en bygningsdel i brandsituationen skal være adskillende, er dette eksempelvis angivet som bygningsdel klasse EI 30. Hvis den pågældende bygningsdel også har en bærende funktion, skal der tilsvarende anvendes en bygningsdel klasse REI 30. I SBI-anvisning 189 er der vist eksempler på, hvorledes de krævede bygningsdele kan udføres. Gældende: 01.12.2004 4.3.2: Bærende vægge, søjler, bjælker og lignende konstruktioner skal udføres mindst som 4
bygningsdel klasse R 30 [BD-bygningsdel 30]. Etageadskillelser skal udføres mindst som bygningsdel klasse REI 30 [BD-bygningsdel 30]. Mod tagrum, der ikke kan udnyttes, kan vægge og loftkonstruktioner dog udføres mindst som beklædning klassek1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] med mindst 50 mm isolering af mindst materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]. Mod stråtag skal vægge og loftkonstruktioner omkring beboelsesrum udføres mindst som bygningsdel klasse REI 30 [BD-bygningsdel 30]. Gældende: 01.12.2004 4.3.3 : Ikke-bærende ydervægge, keramiske ydervægsbeklædninger og lignende, der i tilfælde af brand kan udgøre en fare, hvis fastholdelsessystemet svigter, skal fastholdes forsvarligt. Gældende: 01.12.2004 4.3.4 : I en bygning med 2 etager og kælder skal de bærende konstruktioner i kælderen udføres mindst som bygningsdel klasse R 60 [BDbygningsdel 60]. Etageadskillelsen over kælderen skal udføres mindst som bygningsdel klasse REI 60 [BD-bygningsdel 60]. Trappen mellem kælder og stueetage skal adskilles fra kælder eller stueetage med bygningsdel mindst som bygningsdel klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60] og dør mindst som dør klasse EI230-C [BD-dør 30]. Gældende: 01.12.2004 (4.3.4) : I huse med to etager og kælder skal kælderen brandmæssigt adskilles fra stueetagen. Kældertrappen skal derfor brandmæssigt adskilles fra kælderen eller stueetagen. På skitsen til venstre er vist, hvorledes adskillelsen kan ske i stueetagen og på skitsen til højre, hvorledes adskillelsen kan ske i kælderen. Den brandmæssige adskillelse er vist med sort. Gældende: 01.12.2004 4.3.5 : Ligger bygningen nærmere naboskel eller stimidte end 2,5 m, skal ydervæggen udføres mindst som bygningsdel klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60] og slutte tæt til den yderste tagdækning. Gældende: 01.12.2004 (4.3.5) : Ved bygninger med tagudhæng henledes opmærksomheden på, at branden ikke må kunne sprede sig uden om den brandadskillende konstruktion via tagudhænget. Gældende: 01.12.2004 Gældende: 01.12.2004 5
4.3.6 : Et enfamiliehus som sammenbygges med eller ligger i en afstand mindre end 5,0 m fra en bygning, der ikke er omfattet af dette reglement, skal adskilles herfra med bygningsdele mindst som bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Adskillelsen skal slutte tæt til den yderste tagdækning. Ved ydervægge, der ikke er udført af mindst materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale], skal den brandadskillende bygningsdel mindst føres frem til indersiden af den udvendige beklædning. (4.3.6) : Tegningen viser, hvorledes den brandadskillende bygningsdel kan føres frem til indersiden af den udvendige beklædning. Bestemmelsen omfatter fx stuehuse, der sammenbygges med avls- og driftsbygninger. Gældende: 01.12.2004 4.3.7 : Udvendige overflader på ydervægge skal udføres mindst som beklædning klasse K110 D- s2,d2 [klasse 2 beklædning]. Alternativt hertil kan ydervægge udføres med udvendig overflade klasse D-s2,d2. Gældende: 19.08.2004 4.3.8 : Indvendige væg- og loftoverflader skal udføres mindst som beklædning klasse K110 D- s2,d2 [klasse 2 beklædning]. Gældende: 01.12.2004 4.3.9 : Når der anvendes isoleringsmaterialer, er det vigtigt, at de anvendes på en sådan måde, at det ikke medfører en øget brandrisiko. Ved et isoleringsmateriale forstås i denne sammenhæng ethvert materiale, der har en densitet, som er mindre end 300 kg/m³. Dette afsnit omfatter ikke andre plastbaserede byggevarer, f.eks. eldåser og rør, faldstammer, ventilationsdele, pexrør, kabelisolering, montageskum og lignende. På denne baggrund kan: Isoleringsmaterialer, der opfylder kravene til materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] 6
anvendes uden begrænsninger. Isoleringsmaterialer, der opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], anvendes med de begrænsninger, der i den konkrete sammenhæng gælder for alle andre materialer. Isoleringsmaterialer, der ikke opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], kan: - anvendes ovenpå etageadskillelser, som er mindst bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 [BSbygningsdel 60], - anvendes i vægge, hvis isoleringsmaterialet på begge sider af en lodret bygningsdel er afdækket med mindst bygningsdel klasse EI 30 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 30], - anvendes i tagkonstruktioner, såfremt den underliggende del af tagkonstruktionen er mindst bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30] eller opfylder kravene i afsnit 4.3.2., - anvendes i terrændæk og i krybekælderdæk, - anvendes i bygninger, når isoleringsmaterialet er afdækket med mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] langs begge sider af en lodret bygningsdel og langs undersiden af en vandret eller skråtstillet bygningsdel, såfremt der ikke er hulrum mellem isoleringsmaterialet og beklædningen, - anvendes, såfremt isoleringsmaterialet er afdækket med mindst bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30] langs begge sider af en lodret bygningsdel og langs undersiden af en vandret eller skråtstillet bygningsdel. Gældende: 01.12.2004 4.3.10 : Hver bolig skal udføres med røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen og med batteribackup. Gældende: 01.12.2004 (4.3.10) : Der placeres mindst en røgalarm i hver bolig. For at sikre en hurtig og rettidig alarmering er det vigtigt, at afstanden mellem røgalarmerne ikke er for lang. Ofte er det ikke hensigtsmæssigt, at der er mere end 10 m mellem detektorerne. Er boligen i flere etager, vil det give en hurtigere alarm, hvis der placeres mindst en 7
røgalarm på hver etage. Der er især en risiko for, at en brand ikke bliver opdaget, når personer sover, derfor er det en fordel, hvis røgalarmerne placeres i forbindelse med de værelser, hvor personer sover. 4.4 Lydforhold Gældende: 15.09.1998 4.4.1: Hvis trafikken på veje eller jernbaner giver et støjniveau ved huset på over 55 db, skal konstruktioner herunder vinduer udføres, så det indendørs støjniveau i beboelsesrum ikke overstiger 30 db. Gældende: 15.09.1998 (4.4.1): Det udvendige støjniveau kan normalt oplyses af de stedlige miljømyndigheder. Den nødvendige lydisolation kan herefter findes i denne tabel: Støjniveau Indtil 55 60 65 70 75 80 db Lydsiolation vinduer 25 30 35 40 45 50 db ydervægge 30 35 40 45 50 55 db 4.5 Tage Gældende: 15.09.1998 4.5.1: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Gældende: 15.09.1998 (4.5.1): Dette vil sædvanligvis være opfyldt, hvis hældningen på tagfladen er større end 1:40 svarende til 2,5 cm pr. m. Opmærksomheden henledes på, at skotrender bør udføres med fald. Gældende: 01.12.2004 4.5.2 : Tagdækninger skal udføres mindst som tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning]. Karnapper, udestuer og lignende mindre bygningsdele kan udføres med transparente tagelementer klasse E-d2. Gældende: 15.09.1998 (4.5.2): Placeringen af karnapper, udestuer og lignende må, jf. afsnit 3.5 ikke hindre redningsberedskabets mulighed for adgang til redningsåbningerne. Dette krav er f.eks. opfyldt, hvis det er muligt at nå redningsåbninger, der ligger over karnapper, udestuer og lignende med en brandstige. Et normalt antændeligt materiale er et materiale, der ved en standardiseret brandprøvning overholder fastlagte kriterier for 8
antændelse. Et transparent tagelement kan f.eks. være et ovenlys. Gældende: 01.12.2004 4.5.3 : Stråtage eller andre tagdækninger, som ikke er tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning], kan dog anvendes, hvis enfamiliehuset holdes i en afstand af mindst 10,0 m fra naboskel og sti- og vejmidte. Har et eller flere enfamiliehuse på samme grund tagdækning, som ikke er tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning], skal afstanden mellem enfamiliehusene mindst svare til summen af de afstande, de enkelte bygninger mindst skulle have til naboskel. Over døre og andre redningsåbninger skal stråtage sikres mod nedskridning ved brand. Gældende: 01.12.2004 (4.5.3) : Afstanden mellem enfamiliehuse på samme grund, hvis et eller flere af husene har tagdækning som ikke er tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning]. Afstand mellem bygning med tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning] og bygning med tagdækning, der ikke er en tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning]. Afstanden skal mindst være 12,5 m. Se tegning 10. Afstand mellem to bygninger, der ikke har tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning]). Afstanden skal mindst være 20,0 m. Se tegning 11. Gældende: 15.09.1998 4.5.4: Overgangen mellem opvarmede rum og Gældende: 15.09.1998 (4.5.4) : Såfremt der anvendes 9
tagkonstruktionen skal udføres på en sådan måde, at der ikke opstår skadelig kondens og sådan, at luftgennemgang forhindres. en dampspærre til at forhindre luftgennemgang, anbringes den på den side af varmeisoleringen, der vender mod det opvarmede rum. Dampspærren udføres, så den slutter tæt til ydervægge og alle former for gennembrydninger i loftsfladen. 4.6 Vådrum Gældende: 15.09.1998 4.6.1: Baderum, wc-rum med gulvafløb og andre vådrum skal opfylde følgende krav: a. Gulve og vægge skal udføres, så de kan modstå de fugtpåvirkninger og de mekaniske og kemiske påvirkninger, der normalt forekommer i vådrum. b. Gulve og gulvbelægninger, herunder samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lignende skal være vandtætte. c. I rum med gulvafløb skal gulvet i den vandbelastede del af rummet have fald mod afløbet. d. I den vandbelastede del af rummet må der ikke udføres rørgennemføringer i gulvet. e. Vægge og vægbeklædninger, herunder samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lignende skal være vandtætte i den vandbelastede del af rummet. Gældende: 01.02.2005 (4.6.1): I By- og Byg Anvisning 200 beskrives, hvorledes gulve og vægge i vådrum kan udføres. Gældende: 01.02.2005 4.6.2: Til vandtætning af skeletvægge samt gulv-og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal vandtætningssystemerne udføres i overensstemmelse med vilkårene i Erhvervs- og Byggestyrelsens godkendelse af de enkelte fabrikater. Godkendelserne udstedes af ETA-Danmark A/S. 0
4.7 Byggepladsen Gældende: 15.09.1998 4.7.1: Byggepladsen skal indrettes, så der ikke opstår gener på de nærmeste grunde eller på offentlige og private vej- og fortovsarealer. Indkørsel til byggepladsen skal være befæstet på forsvarlig måde og holdes i forsvarlig stand. Gældende: 01.10.2001 (4.7.1): Der henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. Gældende: 15.09.1998 4.7.2: På byggepladser og under byggearbejdets udførelse skal der gennemføres tilfredsstillende brandværnsforanstaltninger. Gældende: 15.09.1998 (4.7.2): I Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 2 af 6. januar 1994 om instruks for brandværnsforanstaltninger under byggearbejder på fredede bygninger er der nærmere redegjort for brandsikring af byggepladser. 1
Bygningsreglement for erhverv og etagebyggeri Brandforhold 6.1 Generelt Stk. 1.: Bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. (6.1, stk. 1): Omfanget af den brandtekniske dokumentation er beskrevet i vejledningsteksten til kapitel 1.3, stk. 6. For så vidt angår brandsikring af jordbrugerhvervets avls- og driftsbygninger henvises til kapitel 13.4 Bygninger, hvor mange mennesker samles, og bygninger til brandfarlig virksomhed eller oplag er tillige omfattet af beredskabslovgivningen. Stk. 2.: Brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes i hele bygningens levetid. (6.1, stk. 2): For at brandsikkerheden i en bygning kan opretholdes i hele bygningens levetid, bør de brandtekniske installationer og bygningsdele løbende kontrolleres og vedligeholdes. Endvidere henledes opmærksomheden på, at ombygninger eller andre forandringer i bebyggelsen ikke må medføre forringelse af brandsikkerheden. Ligeledes kan ændret anvendelse af bebyggelsen nødvendiggøre en ændring af brandsikringen. Stk. 3.: Indtil den 1. december 2004 kan de hidtidige bestemmelser i kapitel 6 anvendes. 6.1.1 Anvendelseskategorier 2
Stk. 1.: Et bygningsafsnit skal henføres til en af følgende anvendelseskategorier afhængigt af dets anvendelse: Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i afsnittet, alle har kendskab til afsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til afsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke har kendskab til afsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 4 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, har kendskab til afsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 5 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke har kendskab til afsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 6 omfatter bygningsafsnit til dag- og eventuelt tillige natophold, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (6.1.1, stk. 1): Et bygningsafsnit er et eller flere rum med en brandmæssig sammenlignelig risiko. Til bygningsafsnit hører også gange, trapper og rum, som har direkte tilknytning til det pågældende afsnit som for eksempel mindre kontorer, depotrum, og toiletter. I en bygning kan der være et eller flere bygningsafsnit. Ved få personer forstås normalt højst 50 personer pr. rum, som udgør en brandmæssig enhed. Et bygningsafsnit kan bestå af en eller flere brandmæssige enheder, der kan være en eller flere brandceller. En brandcelle er et eller flere rum, hvorfra branden ikke spredes til andre brandceller i den tid, der kræves til evakuering og redningsberedskabets redning af personer i tilstødende brandceller. En brandmæssig enhed kan også bestå af en eller flere brandsektioner. En brandsektion er en bygning eller en del af en bygning, der er udformet, så en brand ikke spredes til andre brandsektioner i den tid, der kræves til evakuering og redningsberedskabets redning af personer og slukningsarbejde. Efterfølgende er eksempler på, hvilke bygningsafsnit der ofte kan henføres til de enkelte anvendelseskategorier. Opmærksomheden henledes på, at det er den faktiske anvendelse, der er bestemmende for, hvilken anvendelseskategori bygningsafsnittet henhører under: Anvendelseskategori 1: Kontorer, industri- og lagerbygninger og visse garageanlæg i én eller flere etager samt garager, carporte 3
og udhuse. Anvendelseskategori 2: Undervisningsrum, skolefritidsordninger og fritidshjem, dagcentre og andre lignende rum med højst 50 personer, som udgør en brandmæssig enhed. Anvendelseskategori 3: Butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved f.eks. indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andre lignende rum beregnet til mere end 50 personer, som udgør en brandmæssig enhed. Anvendelseskategori 4: Etageboliger og ungdomsboliger. Anvendelseskategori 5: Hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer og pensionater Anvendelseskategori 6: Ældreboliger, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver. 6.2 Flugtveje og redningsforhold Stk. 1.: En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. (6.2, stk. 1 - stk. 8): I traditionelle bygninger kan flugtveje derfor udformes som gangarealer, som beskyttede gangarealer (flugtvejsgange) og som beskyttede trapper (flugtvejstrapper), der ikke indrettes til andre formål end trafik. Flugtveje skal tillige opfylde bestemmelserne i kapitel 4.2 om adgangsveje. Et sikkert sted i bygningen er et 4
sted, hvor personer ikke er i umiddelbar fare, og hvorfra der er mulighed for evakuering til terræn i det fri. Stk. 2.: Flugtveje skal være lette at identificere, nå og anvende. Stk. 3: Udgangene og flugtvejene skal dimensioneres til de personer, som udgangene og flugtvejene skal betjene. Døre i flugtveje skal være lette at åbne uden brug af nøgle eller værktøj. Døre i flugtveje, som skal anvendes af mange personer, skal åbne i flugtretningen. (6.2, stk. 3): Dimensioneringen afhænger bl.a. af antallet af personer og deres mobilitet. I forbindelse med flugtveje er mange personer normalt 150 personer eller flere. Stk. 4.: I det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering, må der ikke forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, som hindrer evakueringen. Stk. 5.: Væg- og loftoverflader samt gulvbelægninger i flugtveje skal udføres, så de ikke bidrager til brand- og røgudviklingen i det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering. Stk. 6.: Rum til personophold skal udføres med redningsåbninger, jf. stk. 7 og stk. 8, medmindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på en anden måde. (6.2, stk. 6): Redningsåbninger kan ikke erstatte flugtveje. Et tilsvarende sikkerhedsniveau kan eksempelvis opnås ved at etablere mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden. I traditionelle bygninger bør udgange til flugtvejene placeres i eller umiddelbart ved rummets modstående ender, og afstanden fra et vilkårligt punkt i rummet til nærmeste udgang bør højst være 25 m. 5
Stk. 7.: Antallet af redningsåbninger skal tilpasses det antal personer, som rummet er beregnet til, og redningsåbninger skal placeres og udformes på en sådan måde, at personer har mulighed for at give sig til kende over for redningsberedskabet. De skal endvidere udformes, så personer kan reddes ud via redningsberedskabets stiger eller ved egen hjælp, med mindre bygningen indrettes i overensstemmelse med stk. 8. Stk. 8.: I en bygning, hvor gulv i øverste etage ligger mere end 22 m over terræn, eller hvor redningsåbningerne ikke kan nås af redningsberedskabets stiger, jf. kapitel 6.6.1, stk. 2, skal der ved indretning af bygningen tages særligt hensyn til muligheden for evakuering fra bygningen, redningsberedskabets indsatstid og adgang til etagerne. Gældende: 01.02.2005 (6.2, stk. 8): For at opfylde bestemmelsen kan det f.eks. være nødvendigt at etablere sikkerhedstrappe, redningselevator, varslingsanlæg, automatisk brandalarmanlæg, automatisk sprinkleranlæg, særlige redningsåbninger m.v. 6.3 Konstruktive forhold Stk. 1.: Byggevarer og bygningsdele skal udføres, så personer i eller ved bygningen kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri eller et sikkert sted i bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed for redning og slukningsarbejde. (6.3, stk.1): Bærende konstruktioner i traditionelt byggeri kan udføres med en brandmodstandsevne som beskrevet i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Mht. dimensionering af bærende konstruktioners bæreevne under brand henvises til konstruktionsnormerne, jf. kap. 5.1.2. Andre brandpåvirkninger kan anvendes, hvis de behandles som parametriske brande iht. DS 409 og brandbelastningen er dokumenteret. Stk. 2.: Bygningsdele skal sammenbygges, så den samlede konstruktion i brandmæssig henseende ikke er ringere end kravet til de enkelte bygningsdele i konstruktionen. Stk. 3.: Bygningsdele skal udføres på en sådan måde, at en brand ikke kan sprede sig fra en 6