Rigsrevisionens virksomhed i April rigsrevisionen. rigsrevisionen

Rigsrevisionens virksomhed i 2014 April 2015 rigsrevisionen rigsrevisionen

RIGSREVISIONENS VIRKSOMHED I 2014 Indholdsfortegnelse Rigsrevisionen 2014 i overskrifter... 1 Rigsrevisionens opgaver... 4 Faglige og økonomiske resultater Anvendelsen af Rigsrevisionens resurser i 2014... 5 Målopfyldelse i 2014... 8 Rigsrevisionens strategi for 2015-2017... 12 Forventninger til 2015... 13 Tal om Rigsrevisionen... 14 Økonomiske resultater i 2014... 15 Rigsrevisionens regnskab for 2014 Årsregnskab og revision... 17

Rigsrevisionen afgiver beretningen om Rigsrevisionens virksomhed i 2014 til Statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 17, stk. 4.

RIGSREVISIONEN 2014 I OVERSKRIFTER 1 Rigsrevisionen 2014 i overskrifter Væsentlige revisionsresultater Jeg vil her omtale nogle af de væsentligste revisionsresultater, som Rigsrevisionen opnåede i 2014. Vi udvælger vores revisionsindsatser og anvender vores resurser ud fra flere hensyn først og fremmest en vurdering af væsentlighed og risiko på hvert enkelt ministerområde, Rigsrevisionens strategiske indsatsområder og anmodninger fra Statsrevisorerne. På s. 6 findes en oversigt over vores indsatser og resurseanvendelse fordelt på ministerområderne. Skatteministeriet var igen i 2014 det revisionsområde, som vi brugte flest resurser på. Vi afgav 2 beretninger til Statsrevisorerne om skatteområdet. I den ene beretning undersøgte vi, hvordan SKAT har arbejdet med at inddrive restancer efter idriftsættelsen af et nyt inddrivelsessystem (EFI), bl.a. på baggrund af, at Rigsrevisionen tidligere har påpeget, at de offentlige restancer fortsat er stigende, og at SKATs opgørelse af restancetallet er usikkert. I beretningen vurderede vi, at SKAT i den undersøgte periode ikke har håndteret problemer på området tilfredsstillende og ikke har haft et korrekt datagrundlag til at inddrive restancer. Også Transportministeriets område har været et prioriteret område i 2014. Vi afgav bl.a. en beretning om DSB s økonomi på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne. Her fandt vi, at Transportministeriet som ejer af DSB ikke havde handlet tilstrækkeligt på DSB s økonomiske problemer. Jeg vil også nævne beretningen om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Der er tale om et økonomisk væsentligt område, som berører mange borgeres forsørgelsesgrundlag. Her konkluderede vi, at der også efter en række lovinitiativer og handlingsplaner fortsat er væsentlige udfordringer på sygedagpengeområdet. Bl.a. er det ikke tilfredsstillende, at jobcentrenes styring af området i en stor del af kommunerne ikke retter sig mod at følge op på, om de sygemeldte kommer i arbejde igen efter en sygemelding. Rigsrevisionen arbejder på at øge det årlige antal af beretninger, som vi afgiver til Statsrevisorerne. Med offentliggørelsen af flere beretninger får vi i højere grad mulighed for at formidle vores viden om god forvaltnings- og revisionspraksis til andre institutioner, end dem vi konkret reviderer. Vi har også sat os som mål at kunne afgive beretningen om revisionen af statsregnskabet til Statsrevisorerne tidligere på året, så den er mere aktuel i forhold til de årlige finanslovsforhandlinger i Folketinget. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi i 2014 kunne afgive 26 beretninger til Statsrevisorerne mod ca. 20 i de foregående år, og at vi i 2014 kunne afgive beretningen om revisionen af statsregnskabet i oktober, hvilket er 1 måned tidligere end normalt.

2 RIGSREVISIONEN 2014 I OVERSKRIFTER Ny strategi for 2015-2017 Vi vil i de kommende år fastholde det høje antal beretninger (ca. 26 om året) og fortsat arbejde med at øge revisionens aktualitet, hvilket er afspejlet i Rigsrevisionens nye strategi, som dækker perioden 2015-2017. I strategien har vi udpeget nogle tydelige pejlemærker for revisionsarbejdet i de kommende 3 år. Ud over de øgede produktionskrav har vi fastsat 5 prioriterede indsatsområder for perioden. Digitaliseringen af den offentlige sektor er ét af de 5 områder. Det var også en prioritet i 2014 med flere større undersøgelser på området. Digitalisering vil i foråret 2015 være emnet for en workshop i København for de nordiske rigsrevisioner. Et andet prioriteret revisionsområde er sammenhængende indsatser og tværgående opgaveløsning i den offentlige sektor, hvor vi vil se på, om borgere og virksomheder oplever en samlet og helhedsorienteret kontakt med det offentlige, herunder om indsatserne er koordinerede og sammenhængende. Her udnytter vi Rigsrevisionens mandat til at se på tværs af ministerierne. Folketinget har i de senere år vedtaget en række omfattende reformer, bl.a. en folkeskolereform og en kontanthjælpsreform. Som noget nyt vil vi derfor sætte fokus på revision af reformer, herunder om der opnås de effekter, som reformerne lægger op til. Revisionsområdet skal bidrage med væsentlig viden til Folketingets opfølgning på igangværende reformer, ligesom denne viden kan danne grundlag for kommende reformer. Den nye strategi findes på s. 12. Folketingets brug af Rigsrevisionen Vi har løbende fokus på, hvordan vi synliggør vores revisionsresultater. Ved flere lejligheder har de medarbejdere, der har arbejdet med en konkret undersøgelse, præsenteret resultaterne for fagudvalg i Folketinget. I marts 2014 præsenterede vi vores beretning om revisionen af EU-midler for Europaudvalget og Finansudvalget og fremlagde i november 2014 beretningen om statsanerkendte museers sikring af kulturarven for Kulturudvalget. Endelig præsenterede vi vores it-revisioner for en arbejdsgruppe under Retsudvalget. Fokus var på, hvordan statslige virksomheder forebygger hackerangreb og behandler fortrolige oplysninger. Vi stiller også fremover meget gerne op til sådanne møder. Samarbejde og videndeling med forvaltningen Vi lægger stor vægt på, at vores revision opleves som relevant og brugbar hos dem, vi reviderer. Derfor er vi hele tiden opmærksomme på at videndele og i øvrigt være i dialog med de forskellige virksomheder. Hvert år holder Rigsrevisionen fx topchefmøder, hvor jeg mødes med den øverste ledelse i ministerierne. I 2014 havde vi et tema om digitalisering af den offentlige sektor og konsekvenserne for borgerne, og i 2015 vil emnet være Finansministeriets pjece Strategisk styring med resultater i fokus fra september 2014. Vi holder også et årligt lønseminar for statens HR-chefer, hvor vi fortæller om vores væsentligste resultater og prioriteringer på løn- og pensionsområdet. Endelig vil jeg fremhæve, at vi i foråret 2014 mødtes med regionsdirektørerne om vores opgaver på regionsområdet. Ny 4-publikation revision af tilskud I 2014 har Rigsrevisionen og FSR danske revisorer i et fælles udvalgsarbejde opdateret 4-publikationen fra 2000 om revision af tilskud. Den nye publikation Forvaltning og revision af offentlige tilskud offentliggøres i april 2015. Publikationen retter sig især mod tilskudsyder og tilskudsmodtagers revisor. Den fokuserer særligt på de krav, tilskudsyder kan stille til tilskudsmodtagers rapportering om mål og resultater, og på de revisionshandlinger, revisor kan udføre for at vurdere, om tilskudsmodtager har udvist skyldige økonomiske hensyn/udvist sparsommelighed ved forvaltningen af tilskuddet, og om målene for anvendelsen af midlerne er nået. I forlængelse af offentliggørelsen af Forvaltning og revision af offentlige tilskud afholder Rigsrevisionen et seminar for ministerier og styrelser, hvor vi sætter fokus på statslig tilskudsadministration og præsenterer den nye publikation.

RIGSREVISIONEN 2014 I OVERSKRIFTER 3 Ny instruks I 2014 fik vi en ny instruks om Rigsrevisionens forhold til offentligheden og om vores sagsbehandling. Baggrunden for den nye instruks var bl.a. vedtagelsen af den nye offentlighedslov. Instruksen indebærer, at offentlighedsloven og forvaltningsloven finder tilsvarende anvendelse for Rigsrevisionen med enkelte undtagelser og præciseringer. Vi oplever generelt en stigende interesse for vores arbejde fra offentlighedens side, og det ses også i antallet af anmodninger om aktindsigt, ligesom vi oplever en stigende interesse fra pressen. Det hilser jeg velkomment, da der selvfølgelig også skal være åbenhed omkring vores revisionsopgave. Solcellesagen Rammerne for den statslige revision fik en del opmærksomhed i efteråret 2013 i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg, som vi igangsatte i august 2013 på initiativ fra Statsrevisorerne. Statsrevisorerne havde bl.a. bedt os om at vurdere kvaliteten af Klima-, Energi- og Bygningsministeriets og Skatteministeriets lovarbejde i sagen. I oktober 2013 gav regeringen over for Folketingets formand udtryk for en række principielle betænkeligheder ved, at Rigsrevisionen undersøger spørgsmål, som konkret handler om regeringens lovforberedende arbejde. Folketingets Præsidium besluttede i den anledning at nedsætte et underudvalg under Udvalget for Forretningsordenen (UFO), der skulle belyse, hvilken rolle Statsrevisorerne og Rigsrevisionen skal have i forhold til det lovforberedende arbejde. Baseret på underudvalgets arbejde afgav UFO den 4. februar 2015 Beretning om Statsrevisorernes og Rigsrevisionens arbejde med regeringens lovforberedelse. UFO konkluderede sammenfattende, at der ikke er anledning til at foretage præciseringer i lovgivningen vedrørende den statslige revision. Jeg er tilfreds med afklaringen og det resultat, som underudvalget er kommet frem til. Find Beretning om Statsrevisorernes og Rigsrevisionens arbejde med regeringens lovforberedelse på Folketingets hjemmeside under Udvalget for Forretningsordenen. Modernisering af Rigsrevisionens lokaler Vi besluttede i 2013, at Rigsrevisionens lokaler skulle moderniseres. Beslutningen var begrundet i et ønske om at få en indretning, der understøtter videndeling både internt i kontorerne og på tværs af kontorer og afdelinger. Herudover ville vi gerne samle organisationen på færre kvadratmeter og dermed opnå en besparelse. Det viste sig imidlertid, at omkostningerne til den påtænkte modernisering ville blive højere end forudsat. Jeg besluttede derfor at sætte moderniseringen på standby, og vi gik i stedet i gang med at afsøge mulighederne for at flytte til andre lokaler. Det lykkedes ikke at finde egnede lokaler med en fornuftig økonomi, og derfor er vi nu gået i gang med at foretage en række forbedringer af lokalerne, men i mindre skala end oprindeligt forudsat, ligesom vi afgiver ca. 15 % af vores lejemål. Arbejdet forventes at strække sig ind i 2016. Lone Strøm Rigsrevisor

4 RIGSREVISIONENS OPGAVER Rigsrevisionens opgaver Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget og er en del af den parlamentariske kontrol i Danmark. Vi reviderer statens regnskaber. Det betyder, at vi undersøger, om de statslige virksomheders regnskaber er rigtige, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, om statens midler bruges til de formål, som Folketinget har besluttet, og om der er taget skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen. Læs mere om Statsrevisorerne på Folketingets hjemmeside. Rigsrevisionen rapporterer revisionsarbejdet til Folketingets 6 statsrevisorer i form af beretninger og notater. Statsrevisorerne er politikere, som er udpeget af Folketinget efter indstilling fra Folketingets partier. Det er Statsrevisorernes væsentligste opgave at behandle beretningerne og notaterne og at afgive beretningerne til Folketinget. Statsrevisorerne udarbejder bemærkninger til beretningerne. Bemærkningerne kan fx være kritik af ministre, ministerier og styrelser og trykkes som en del af beretningen. Statsrevisorerne kan som de eneste bede Rigsrevisionen om at undersøge et område. Rigsrevisionen reviderer de indtægter og udgifter, der indgår i statsregnskabet, som er det samlede regnskab for den danske stat. Vi reviderer også en række virksomheder og institutioner uden for statsregnskabet, hvis udgifter eller underskud dækkes ved statstilskud, bidrag eller anden indtægt i henhold til lov, fx DR og DSB. Rigsrevisionen er ansvarlig for revisionen af de midler, som Danmark modtager fra og bidrager med til EU via statsregnskabet. Vi deltager også i Den Europæiske Revisionsrets revisionsbesøg i Danmark. Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå regionernes regnskaber, der er revideret af regionernes egne revisorer, og gennemfører desuden større undersøgelser i de 5 regioner. På det kommunale område gennemgår vi hvert år et antal kommuners regnskaber på de områder, hvor udgifterne helt eller delvist refunderes af staten. Rigsrevisionen giver også råd og vejledning til forvaltningen i forbindelse med revisionen, fx hvordan den interne kontrol kan blive bedre. Rigsrevisionen kan efter rigsrevisorlovens 9 aftale med de enkelte ressortministre, at interne revisorer udfører revisionen af bestemte virksomheder i samarbejde med Rigsrevisionen. Rigsrevisionen har ansvaret for revisionen, men baserer revisionen af virksomheden på den interne revisors arbejde. Det kan være både større (fx SKAT) og mindre virksomheder (fx Kofoeds Skole). En oversigt over aftalerne findes på www.rigsrevisionen.dk. Rigsrevisionen udfører revisionen efter god offentlig revisionsskik. God offentlig revisionsskik er beskrevet i en publikation fra 2013, der findes på www.rigsrevisionen.dk.

ANVENDELSEN AF RIGSREVISIONENS RESURSER I 2014 5 Anvendelsen af Rigsrevisionens resurser i 2014 Rigsrevisionen reviderer hvert år alle ministerområder i staten. Figur 1 viser, hvordan vi brugte vores resurser på ministerområderne i 2014. For hvert ministerområde er vores resurseforbrug opdelt i årsrevision og større undersøgelser. Vi gennemfører revisionen af statens regnskaber som enten årsrevision eller større undersøgelser. Årsrevisionen skal sikre en systematisk, grundlæggende revisionsindsats, mens vi i de større undersøgelser vurderer udvalgte emner, der har en væsentlig økonomisk eller principiel betydning. Figuren viser desuden med de stiplede søjler hvordan fordelingen var i 2013.

6 A NVENDELSEN AF RIGSREVISIONENS RESURSER I 2014 Figur 1. Fordelingen af Rigsrevisionens resurser i 2014 på ministerområder Skatteministeriet Transportministeriet Finansministeriet Årsrevision i 2014 Større undersøgelser i 2014 Samlet niveau i 2013 Kulturministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Beskæftigelsesministeriet Justitsministeriet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Forsvarsministeriet Uddannelses- og Forskningsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udenrigsministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Kirkeministeriet Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Statsministeriet 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% Note: I opgørelsen indgår alle Rigsrevisionens omkostninger. Lønomkostninger, hvor medarbejderens timer er anvendt direkte på et produkt, er fordelt på de ministerområder, produktet vedrører. Produkterne er efterfølgende fordelt på årsrevision og større undersøgelser. Lønomkostninger til nogle tværgående produkter er fordelt på de berørte ministerier og er ligeledes fordelt på årsrevision og større undersøgelser. Øvrige omkostninger er fordelt forholdsmæssigt på ministerområderne på baggrund af de samlede, fordelte lønomkostninger. Rigsrevisionen fordeler resurserne ud fra flere hensyn: en vurdering af væsentlighed og risiko på baggrund af tidligere revisioner samt løbende planlægning og analyse de prioriterede revisionsområder (fx borgernære undersøgelser) kompleksiteten på hvert ministerområde og antallet af virksomheder, vi reviderer inden for hvert område anmodninger fra Statsrevisorerne eventuelle 9-aftaler, som medfører, at Rigsrevisionen baserer revisionen af en virksomhed på en intern revisors arbejde. Det fremgår af figur 1, at Rigsrevisionen i 2014 anvendte flest resurser på følgende 5 ministerområder: Skatteministeriet, Transportministeriet, Finansministeriet, Kulturministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I revisionen af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indgår også revisionen af regionerne. De 5 ministerområder var også i 2013 blandt de områder, vi brugte flest resurser på at revidere.

ANVENDELSEN AF RIGSREVISIONENS RESURSER I 2014 7 Transportministeriet er ét af de områder, hvor vi i 2014 prioriterede at bruge flere resurser på revisionen end i 2013. Andelen steg fra 6,6 % i 2013 til 9,2 % i 2014. Det skyldes hovedsageligt, at vi brugte flere resurser på større undersøgelser på området. Vi brugte omvendt færre resurser på revisionen i 2014 af Justitsministeriets og Miljøministeriets områder end året før. På Justitsministeriets område var andelen 5,8 % i 2014 mod 8,1 % i 2013. For Miljøministeriet faldt andelen fra 7,7 % i 2013 til 3,9 % i 2014. For begge ministerområder skyldes faldet, at vi i 2013 havde et stort resursetræk til flere større undersøgelser. Skatteministeriets område var i 2014 i lighed med 2013 det ministerområde, vi brugte flest resurser på at revidere. Det hører til blandt de største driftsområder i staten, og vores årsrevision havde fortsat et stort omfang. I 2014 afgav vi derudover 2 beretninger på skatteområdet, ligesom vi brugte resurser på undersøgelser, som afgives til Statsrevisorerne i 2015. Det drejer sig bl.a. om en undersøgelse af SKATs systemmodernisering, som vi afsluttede i januar 2015, og en kommende undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring, som Statsrevisorerne har bedt os om at igangsætte. Næst efter Skatteministeriet brugte vi i 2014 flest resurser på revisionen af Transportministeriet. Vores resurser blev fordelt nogenlunde ligeligt mellem årsrevision og større undersøgelser. Årsrevisionen dækker over store virksomheder som DSB, Banedanmark, Metroselskabet og Vejdirektoratet. Resurserne til de større undersøgelser blev bl.a. brugt til beretningen om Cityringen og beretningen om DSB s økonomi. På Finansministeriets område brugte vi de fleste resurser på større undersøgelser, bl.a. en undersøgelse af statslige virksomheders praksis for at periodisere i regnskabet ved årsskiftet og en undersøgelse af statens brug af konsulenter. Årsrevisionen omfattede Finansministeriets departement og 4 underliggende styrelser, bl.a. Statens Administration og Statens It. Størstedelen af vores revision af Kulturministeriet er årsrevision. I 2014 omfattede det bl.a. DR, TV 2-regionerne, Kulturstyrelsen og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Dertil kommer en lang række andre kulturinstitutioner, som vi reviderer. Resurserne til større undersøgelser blev primært brugt på en beretning om de statsanerkendte museers sikring af kulturarven og på tilrettelæggelsen af en kommende beretning om budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest 2014. Revisionen af sundhedsområdet bar præg af, at vi som ved revisionen af Finansministeriet brugte hovedparten af resurserne på større undersøgelser. Vi undersøgte problemerne med at udvikle og implementere den digitale løsning Fælles Medicinkort og brugte derudover resurser på 2 beretninger, som begge er afgivet i 2015 en beretning om forskningsmidler på hospitalerne og en beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. I årsrevisionen reviderede vi bl.a. departementet i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Patientombuddet og Statens Serum Institut.

8 MÅLOPFYLDELSE I 2014 Målopfyldelse i 2014 Rigsrevisionen opstiller hvert år resultatkrav, som sætter mål for vores arbejde i løbet af året. For 2014 havde vi opstillet 7 resultatkrav. 6 resultatkrav blev opfyldt, mens ét blev delvist opfyldt. RIGSREVISIONENS RESULTATKRAV FOR 2014 RESULTAT 1. Vi afgiver mindst 26 beretninger til Statsrevisorerne i 2014. Opfyldt 2. Vi afgiver beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2013 til Statsrevisorernes møde i oktober 2014. 3. Den faglige kvalitet i beretningerne bliver vurderet til at være tilfredsstillende af de eksterne faglige evaluatorer. 4. 90 % af de udestående punkter i beretningerne skal være afsluttet inden for 3 kalenderår, dvs. at rigsrevisor har fundet ministerens tiltag tilfredsstillende. 5. Vi rapporterer om 5 tværgående revisioner (fx økonomistyring) som led i årsrevisionen i beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2013. 6. Mindst ⅓ af beretningerne, som rigsrevisor har iværksat på eget initiativ, er tværgående. 7. Mindst ⅓ af beretningerne, som rigsrevisor har iværksat på eget initiativ, handler om borgernære områder. Opfyldt Opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt Opfyldt Opfyldt 5 professorer evaluerer Rigsrevisionens arbejde Jørgen Grønnegård Christensen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Carsten Greve, Department of Business and Politics, Copenhagen Business School Hanne Foss Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Karsten Revsbech, Juridisk Institut, Aarhus Universitet Torben M. Andersen, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. Produktionskrav resultatkrav 1 og 2 Rigsrevisionen afgav 26 beretninger til Statsrevisorerne i 2014 og afgav beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2013 i oktober 2014, dvs. 1 måned tidligere end i 2013. Dermed opfyldte vi resultatkrav 1 og 2. Beretningernes faglige kvalitet resultatkrav 3 Som et fast element i Rigsrevisionens kvalitetssikring anvender vi et eksternt evalueringspanel til årligt at bedømme beretningernes faglige kvalitet. Evaluatorerne vurderer, om kvaliteten er tilfredsstillende/ikke tilfredsstillende ud fra en række evalueringsspørgsmål. Alle beretninger afgivet i 2014 (med undtagelse af beretningen om revisionen af statsregnskabet) blev evalueret. Samtlige blev vurderet som tilfredsstillende. Evalueringerne og resultaterne er ekstra vigtige for Rigsrevisionen i et år, hvor vi har øget antallet af beretninger til Statsrevisorerne.

MÅLOPFYLDELSE I 2014 9 Evaluatorerne kommer i deres bemærkninger også med forslag til, hvordan vi generelt kan forbedre beretningerne. På baggrund af 2014-evalueringen vil vi bl.a. særligt arbejde på at være mere tydelige om grundlæggende begreber i revisionen, fx hvornår en undersøgelse er borgernær (eller ej), ligesom vi vil være mere opmærksomme på, hvordan vi refererer til eksterne undersøgelser i vores beretninger. Ud over den faglige evaluering får vi også vurderet den sproglige kvalitet af vores arbejde. Vi offentliggør løbende både de faglige og sproglige evalueringer på www.rigsrevisionen.dk. Effekten af revisionen resultatkrav 4 For at sikre, at revisionen har effekt, har Rigsrevisionen som mål, at 90 % af alle udestående punkter i beretningssagerne skal være afsluttet efter 3 år. I 2014 blev målet delvist opfyldt, idet vi kunne afslutte 77 % af punkterne. Baggrunden for 90 %-målsætningen er den opfølgningsmekanisme, der er fastlagt i rigsrevisorloven, og som i international sammenhæng er en unik procedure. Efter at have behandlet Rigsrevisionens beretning beder Statsrevisorerne i hver beretningssag den ansvarlige minister tage stilling til, hvilke foranstaltninger og overvejelser beretningen giver anledning til. Rigsrevisionen udarbejder ud fra ministerens redegørelse et notat til Statsrevisorerne, hvor vi anbefaler, om sagen kan afsluttes, eller om der er udestående punkter (kritikpunkter/anbefalinger) fra beretningen, som fortsat bør følges. Er der udestående punkter, følger vi op på dem i ét eller flere notater, hvor udviklingen i sagen vurderes. En beretningssag lukkes, når Rigsrevisionen og Statsrevisorerne er tilfredse med ministeriets initiativer. EKSEMPEL PÅ, HVORDAN RIGSREVISIONEN FØLGER OP PÅ EN BERETNING Rigsrevisionen afgav i marts 2011 en beretning om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører. I beretningen vurderede Rigsrevisionen, om Forsvarsministeriet og Erhvervsog Vækstministeriet (i perioden 2007 - medio 2010) sikrede, at modkøbsordningen virkede efter hensigten. Statsrevisorerne kritiserede skarpt i deres bemærkninger til beretningen, at Forsvaret i stort omfang ikke underrettede Erhvervs- og Byggestyrelsen, når de købte forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører, og at Forsvarsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet var 2 år om at afklare uenigheder mellem Forsvaret og Erhvervs- og Byggestyrelsen om, hvordan reglerne om modkøb skulle fortolkes og forvaltes. Rigsrevisionen fulgte op på sagen i december 2014. Vi afgav et notat til Statsrevisorerne, hvor vi vurderede de initiativer, som ministerierne havde taget efter Statsrevisorernes behandling af beretningen i marts 2011. Gennemgangen viste, at Forsvarsministeriet og Forsvarets Materieltjeneste havde taget en lang række initiativer til at forbedre underretningen af Erhvervs- og Byggestyrelsen, ligesom Erhvervs- og Byggestyrelsen havde sikret en enklere indgang til styrelsen. Rigsrevisionen kunne desuden konstatere, at ministerierne havde evalueret deres praksis, samarbejdet omkring udarbejdelsen af nye retningslinjer for industrisamarbejde og fastlagt rammerne for det fremtidige samarbejde, som bl.a. fastslår, at parterne 4 gange årligt drøfter den løbende sagsbehandling. Rigsrevisionen fandt Forsvarsministeriets og Erhvervs- og Vækstministeriets initiativer tilfredsstillende, og beretningssagen blev afsluttet med Rigsrevisionens opfølgende notat. Både beretningen og notatet kan findes på www.rigsrevisionen.dk. For 2014 blev resultatkravet opgjort ud fra 15 beretninger afgivet i 2011. De 15 beretninger indeholdt tilsammen 66 punkter. 51 punkter (77 %) blev afsluttet inden for den fastsatte tidsramme på 3 år.

10 MÅLOPFYLDELSE I 2014 Vi har i en årrække ladet 90 %-målsætningen indgå i vores resultatkrav. I 2005 afsluttede vi 92 % af de udestående punkter. I de efterfølgende år har opfyldelsen ligget på 77-88 %. Vi har fastholdt kravet gennem årene, fordi det er helt afgørende at sikre, at der bliver fulgt op på sagerne. Tværgående revisioner resultatkrav 5 og 6 Rigsrevisionen reviderer på vegne af Folketinget. Vores revisionsmandat sikrer, at vi kan gå på tværs af forvaltninger/ministerområder og pege på områder, hvor samarbejde kan og bør koordineres bedre til gavn for borgere og virksomheder. Rigsrevisionen kan bidrage med at identificere arbejdsgange, som bør styres eller koordineres mere effektivt. Med vores mandat kan vi også undersøge en problemstilling på flere ministerområder og sætte fokus på god praksis på tværs af områderne. Med resultatkrav 5 og 6 satte vi konkrete mål for omfanget af tværgående revisioner for at sikre, at vi udnytter vores mandat bedst muligt. Ifølge resultatkrav 5 skulle vi i beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2013 rapportere om 5 tværgående revisioner. Det opfyldte vi ved at gennemføre revisioner på tværs af ministerområder på følgende 5 emner, som alle blev afrapporteret i beretningen: større engangsudbetalinger i staten fratrædelsesaftaler i staten forvaltning af statslige tilskud fastsættelse af gebyrer ledelsesinformation på 6 ministerområder. De 5 tværgående revisioner kan læses på s. 12-47 i beretningen fra oktober 2014 om revisionen af statsregnskabet for 2013. I resultatkrav 6 fastlagde vi, at mindst ⅓ af beretningerne skulle være tværgående. Kravet gjaldt kun beretninger, der blev igangsat på vores eget initiativ. I 2014 afgav Rigsrevisionen 22 beretninger af egen drift, og af disse var 10 tværgående, hvormed målet er opfyldt. 3 TVÆRGÅENDE BERETNINGER FRA 2014 Fejludbetalinger af sociale ydelser I beretningen så Rigsrevisionen på henholdsvis Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds og kommunernes indsats for at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser. Rigsrevisionen undersøgte bl.a., om de 2 ministerier har etableret et tilfredsstillende grundlag for at mindske omfanget af fejludbetalinger. Statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer I beretningen undersøgte Rigsrevisionen, om de statslige myndigheder er tilstrækkeligt forberedt på større ulykker og katastrofer. Det undersøgte vi ved bl.a. at vurdere, om Beredskabsstyrelsen koordinerer beredskabsplanlægningen mellem ministerierne tilfredsstillende, og om ministerierne havde udarbejdet beredskabsplaner. Statens behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder Beretningen handlede om, hvordan en række statslige institutioner beskytter fortrolige oplysninger om personer og virksomheder. På baggrund af bl.a. persondataloven vurderede Rigsrevisionen, om 8 statslige institutioner beskytter fortrolige oplysninger om personer og virksomheder tilstrækkeligt.

MÅLOPFYLDELSE I 2014 11 Borgernær revision resultatkrav 7 Et andet strategisk fokus i 2014 var borgernære undersøgelser. Det var et mål, at mindst ⅓ af beretningerne skulle handle om, hvordan den offentlige forvaltning virker hos borgerne. Resultatkravet omfattede igen kun beretninger afgivet af egen drift. Ud af 22 beretninger var 10 beretninger borgernære, svarende til 45 %. 2 BORGERNÆRE BERETNINGER FRA 2014 Regionernes præhospitale indsats Beretningen handlede om den hjælp, som akut syge eller tilskadekomne borgere modtager inden ankomst til sygehuset. Rigsrevisionen undersøgte, om regionerne har et gennemsigtigt grundlag for at vurdere, om borgeren får den sundhedsfagligt set rette hjælp til rette tid og til de lavest mulige omkostninger. Kvindekrisecentre I beretningen undersøgte Rigsrevisionen, om kvinder og børn får den hjælp til at etablere et liv uden vold, som de har ret til efter servicelovens 109. Vi så både på kommunernes og Social-, Børne- og Integrationsministeriets indsats på området.

12 RIGSREVISIONENS STRATEGI FOR 2015-2017 Rigsrevisionens strategi for 2015-2017 RIGSREVISIONENS STRATEGI FOR 2015-2017 MISSION Rigsrevisionen reviderer på vegne af Folketinget og styrker en ansvarlig forvaltning til gavn for borgerne. Vi reviderer efter god offentlig revisionsskik, som er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder. Vi prioriterer revisionen ud fra væsentlighed og risiko og et helhedssyn på tværs af den offentlige sektor. SÆRLIGE INDSATSER 2015-2017 PRIORITEREDE REVISIONSOMRÅDER 2015-2017 Vi øger gennemslagskraften af vores revision ved at øge aktualiteten og rapportere flere resultater til Statsrevisorerne med samme høje kvalitet: Vi afslutter revisionen af statsregnskabet tidligere, så Folketinget hurtigere kan anvende revisionsresultaterne. Vi rapporterer flere revisionsresultater i beretninger til Statsrevisorerne. Det øger effekten af revisionen, fordi den danske revisionsordning forpligter ministre til at følge op på beretningerne. Vi gennemfører beretninger hurtigere for at øge aktualiteten i revisionen. Vi sikrer en høj og ensartet kvalitet, samtidig med at vi øger produktionen. I perioden 2015-2017 har vi i revisionen særligt fokus på: konsekvenserne af den offentlige indsats for borgere og virksomheder sammenhængende indsatser og tværgående opgaveløsning i den offentlige sektor effekten af reformer digitaliseringen af den offentlige sektor god tilskudsforvaltning.

FORVENTNINGER TIL 2015 13 Forventninger til 2015 Produktionen i 2015 bliver på niveau med produktionen i 2014. Dog vil fremrykningen af beretningen om revisionen af statsregnskabet til afgivelse i september 2015, som er 1 måned tidligere end i 2014, betyde et pres på organisationen. Fagligt vil Rigsrevisionen være præget af udarbejdelsen af en ny standard for offentlig revision, der betyder, at koblingen til de internationale revisionsstandarder for offentlig revision (ISSAI) vil være klar og entydig. Økonomisk vil Rigsrevisionen i 2015 være i balance. Forventningerne til økonomien er dog usikre, da det er usikkert, hvor stor en del af udgifterne til lokalerenovering, der vil falde i 2015. RIGSREVISIONENS RESULTATKRAV FOR 2015 1. Vi afgiver 27 beretninger til Statsrevisorerne i 2015. 2. Vi afgiver beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2014 til Statsrevisorernes møde i september 2015. 3. Den faglige kvalitet i beretningerne bliver vurderet til at være tilfredsstillende af de eksterne faglige evaluatorer. 4. 90 % af de udestående punkter i beretningerne skal være afsluttet inden for 3 kalenderår, efter beretningerne er afgivet, dvs. at rigsrevisor har fundet ministerens tiltag tilfredsstillende. 5. Vi udarbejder en national standard for offentlig revision. 6. Vi afholder en national konference om offentlig revision for at dele vores erfaringer og resultater fra revisionen af de offentlige virksomheder. Der er en rød tråd mellem de 6 resultatkrav for 2015 og sidste års krav. Det er en fortsat prioritet for os, at vi lader os måle på beretningernes faglige kvalitet, og at vi fastholder målsætningen om at afslutte beretningssagerne inden for en tidshorisont på 3 år (resultatkrav 3 og 4). Resultatkravene for 2015 skal også understøtte udviklingen med at øge antallet af beretninger og fremrykke afgivelsestidspunktet for beretningen om revisionen af statsregnskabet (resultatkrav 1 og 2).

14 TAL OM RIGSREVISIONEN Tal om Rigsrevisionen Produktion 2012 2013 2014 Beretninger 21 21 26 Notater 1) 65 48 73 Personale 2012 2013 2014 Årsværksforbrug 258 261 253 Lønudgift pr. årsværk (2014-priser) 614.471 kr. 615.176 kr. 615.205 kr. Personaleudgifternes andel af de ordinære driftsudgifter 79 % 80 % 77 % Sygedage pr. medarbejder i gennemsnit 5,1 5,4 5,2 Sygefravær renset for langtidssygdom 3,1 3,5 3,3 Personaleomsætning 10,3 % 13,3 % 6,1 % Kønsfordeling opgjort ved årsskiftet 2014/15 Kvinder Mænd Medarbejdere 54 % 46 % Ledere 2) 48 % 52 % Alle ansatte 53 % 47 % 1) Opgørelsen af notater omfatter ikke administrationsnotater. 2) Ledere omfatter ansatte i lønramme 37 og højere med personaleansvar. Faldet i årsværksforbruget fra 261 i 2013 til 253 i 2014 er hovedsageligt et udtryk for, at det i 2014 tog længere tid at besætte en række stillinger, bl.a. for at undgå, at flere nye medarbejdere skulle starte i samme kontor på samme tid. Rigsrevisionens personaleomsætning var i 2014 halveret i forhold til 2013. Den lavere omsætning skyldes for det første, at omsætningen ultimo 2013 var ekstraordinær høj, og at færre medarbejdere søgte job uden for Rigsrevisionen i 2014 end normalt. Antallet af medarbejdere, der gik på pension, lå derimod på niveau med 2013.

ØKONOMISKE RESULTATER I 2014 15 Økonomiske resultater i 2014 Rigsrevisionens samlede omkostninger udgjorde 202,9 mio. kr. i 2014. Det samlede resultat i 2014 var et overskud på 3,5 mio. kr., der lægges til det videreførte overskud fra tidligere år. Overskuddet består af et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på lønsumsrammen. Rigsrevisionen havde oprindeligt budgetteret med et merforbrug, men har haft vakancer i en større del af året end forventet. Rigsrevisionen havde endvidere i 2014 et mindreforbrug på nettorammen for øvrig drift på 2,7 mio. kr. Rigsrevisionen havde oprindeligt budgetteret med et merforbrug, men kom ikke i gang med den planlagte modernisering af lokalerne i Sct. Annæ Palæ. Tabel 1 viser enhedsomkostningerne for Rigsrevisionens produkter i perioden 2012-2014. Tabel 1. Enhedsomkostninger for Rigsrevisionens produkter i perioden 2012-2014 (2014-priser) Antal 2012 2013 2014 Antal Enhedsomkostninger Antal Enhedsomkostninger Enhedsomkostninger Beretning om revisionen af statsregnskabet 1 7.235.339 kr. 1 7.145.883 kr. 1 6.334.708 kr. Beretninger (større undersøgelser/årsrevision) 20 3.307.090 kr. 20 3.021.499 kr. 25 2.698.764 kr. Årsrevision pr. ministerområde 20 5.703.876 kr. 20 6.167.482 kr. 20 5.800.604 kr. Notater 65 171.897 kr. 48 192.421 kr. 73 158.857 kr. Rådgivning (antal timer/timepris) 2.820 857 kr. 1.893 800 kr. 1.840 805 kr. Rigsrevisionens samlede omkostninger 201,0 mio. kr. 201,7 mio. kr. 202,9 mio. kr. Note: I enhedsomkostningerne indgår alle Rigsrevisionens omkostninger. Lønomkostningerne er fordelt på baggrund af tidsregistrering og medarbejderens timeomkostning. I timeomkostningen indgår medarbejderens realiserede fravær i 2014. Lønomkostninger, hvor medarbejderens timer er anvendt direkte på et produkt, fordeles først på disse produkter. Øvrige lønomkostninger fordeles herefter forholdsmæssigt på de produkter, de vedrører, på baggrund af de samlede, direkte fordelte omkostninger. Omkostninger vedrørende øvrig drift fordeles forholdsmæssigt på alle produkter på baggrund af de samlede, fordelte lønomkostninger. Enhedsomkostningerne til årsrevisionen har tidligere været opgjort for årsrevision med erklæring/påtegning og årsrevision uden erklæring/påtegning. Enhedsomkostningerne opgøres i tabellen pr. ministerområde på grund af et skift i erklæringsniveau. Det fremgår af tabel 1, at enhedsomkostningerne til vores produkter generelt var lavere i 2014 end året før. Kun timeprisen for rådgivning var på niveau med 2013. Omkostningerne til beretningen om revisionen af statsregnskabet udgjorde 6,3 mio. kr. i 2014. Det er 11,4 % mindre end i 2013. Forskellen bunder primært i, at vi i 2013 brugte resurser på tværgående revisioner, som først blev afsluttet og afrapporteret i 2014.

16 ØKONOMISKE RESULTATER I 2014 Enhedsomkostningerne til de øvrige beretninger faldt fra 3 mio. kr. i 2013 til 2,7 mio. kr. i 2014, svarende til 10,7 %. Det lavere omkostningsniveau skyldes, at Rigsrevisionen i forhold til tidligere år afgiver flere beretninger til Statsrevisorerne, og at vi hvor det er relevant arbejder på at gennemføre nogle undersøgelsesforløb hurtigere og skære undersøgelsen til, så vi kan rapportere til Statsrevisorerne, mens sagen er aktuel. Det kortere forløb vil typisk reducere vores omkostninger til undersøgelsen. Vi afgav 73 notater til Statsrevisionerne i 2014. Hovedparten af notaterne følger op på tidligere beretninger. Ud over opfølgningssagerne kan notater handle om, hvordan vi vil tilrettelægge en kommende undersøgelse, som Statsrevisorerne har bedt os udføre, eller om en mindre sag, vi vil orientere Statsrevisorerne om. I 2014 var de gennemsnitlige omkostninger til et notat faldet med 17,4 % i forhold til 2013. Det er generelt svært at sammenligne omkostningsniveauet mellem årene, fordi omfanget af et notat er meget sagsafhængigt (fx i forhold til antallet og karakteren af de punkter, der følges op på).

ÅRSREGNSKAB OG REVISION 17 Årsregnskab og revision Rigsrevisionens årsregnskab 2014 Tabel 2. Resultatopgørelse (1.000 kr.) OMKOSTNINGSREGNSKAB: Ordinære driftsindtægter: Note Regnskabsåret 2013 Ej revideret budget 2014 Regnskabsåret 2014 Ej revideret budget 2015 Indtægtsført nettobevilling 192.200 202.500 202.500 204.200 Salg af tjenesteydelser 3.665 3.900 3.864 4.000 Ordinære driftsindtægter i alt 195.865 206.400 206.364 208.200 Ordinære driftsomkostninger: Husleje 15.517 16.700 15.131 16.400 Personaleomkostninger: Lønninger 138.185 134.752 Pensionsbidrag 22.307 21.565 Lønrefusion 2.236 2.222 Andre personaleomkostninger 1.690 1.245 Personaleomkostninger i alt 6 159.946 157.500 155.341 158.100 Andre ordinære driftsomkostninger 23.953 31.800 31.273 30.500 Afskrivninger 2/3 1.310 2.100 1.093 2.100 Ordinære driftsomkostninger i alt 200.726 208.100 202.837 207.100 Resultat før finansielle poster (ordinær drift) 4.861 1.700 3.526 1.100 Finansielle poster: Finansielle omkostninger 101 200 56 200 Årets nettoresultat efter omkostningsprincipper 4.963 1.900 3.470 900 Resultatdisponering: Årets overskud/underskud er disponeret således 4.963 1.900 3.470 900 Akkumuleret overskud 7 21.798 19.898 25.269 26.169 RIGSREVISIONENS PENSIONSREGNSKAB: Nettobevilling 6.100 6.600 6.600 6.700 Indtægter (tjenestemandspensionsbidrag) 2.427 2.300 2.221 2.300 Udgifter (pensioner m.m.) 8.477 8.900 9.064 9.000 Rigsrevisionens pensionsregnskab i alt 6.050 6.600 6.843 6.700 Årets nettoresultat efter udgiftsbaseret regnskab 50 0 243 0

18 Å RSREGNSKAB OG REVISION Tabel 3. Balance (1.000 kr.) Note 31. december 2013 31. december 2014 AKTIVER: Anlægsaktiver: Immaterielle anlægsaktiver: Færdiggjorte udviklingsprojekter 0 0 Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. 258 0 Immaterielle anlægsaktiver i alt 2 258 0 Materielle anlægsaktiver: Indretning af lejede lokaler 211 78 Inventar og it-udstyr 1.191 471 Materielle anlægsaktiver i alt 3 1.402 549 Finansielle anlægsaktiver: Statsforskrivning 8 3.378 3.378 Anlægsaktiver i alt 5.038 3.927 Omsætningsaktiver: Tilgodehavender (inkl. forudbetalte lønninger) 75 2.116 Tilgodehavender, Rigsrevisionens pensionsregnskab (inkl. forudbetalte pensioner) 700 686 Likvide beholdninger: Uforrentet konto 33.739 35.507 Finansieringskonto 23.567 24.396 Likvide beholdninger i alt 57.306 59.903 Omsætningsaktiver i alt 58.080 62.706 Aktiver i alt 63.118 66.633 PASSIVER: Egenkapital: Reguleret egenkapital (startkapital) 8 3.378 3.378 Overført overskud 21.798 25.269 Egenkapital, pensioner 200 294 Egenkapital i alt 24.976 28.352 Hensatte forpligtelser 4 4.218 3.605 Langfristede gældsforpligtelser: Langfristet gæld 5 1.660 549 Langfristede gældsforpligtelser i alt 1.660 549 Kortfristede gældsforpligtelser: Leverandører af varer og tjenesteydelser 2.927 4.484 Anden kortfristet gæld 2.860 2.321 Anden kortfristet gæld, Rigsrevisionens pensionsregnskab 899 981 Skyldige feriepenge og skyldigt overarbejde mv. 25.578 26.342 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 32.265 34.127 Passiver i alt 63.118 66.633 Anvendt regnskabspraksis, herunder pensionsforpligtelser 1

ÅRSREGNSKAB OG REVISION 19 Noter til årsregnskabet Note 1. Anvendt regnskabspraksis, herunder pensionsforpligtelser Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de regnskabsbestemmelser, der gælder for Rigsrevisionen. Regnskabet for Rigsrevisionen (driftsbevilling) er omkostningsbaseret, mens Rigsrevisionens pensionsregnskab (anden bevilling) er udgiftsbaseret med en vis periodisering. Den anvendte praksis følger principper for tilsvarende statslige bevillinger. Den anvendte regnskabspraksis er den samme som sidste år. Regnskabsperioden er finansåret. Udgangspunktet for resultatopgørelsen for Rigsrevisionen er, at indtægter resultatføres på det tidspunkt, de optjenes, og omkostninger resultatføres på det tidspunkt, de forbruges. Forbrugsprincippet er dog kombineret med retserhvervelsesprincippet, når der er tale om varer, som ikke lagerføres, og driftsmateriel, som ikke aktiveres. I balancen vises en opgørelse af Rigsrevisionens samlede aktiver og passiver. Omkostningerne periodiseres herefter som følger: Lønsumsudgifter inkl. hensættelser til ferie og optjent overarbejde resultatføres løbende, i takt med at arbejdet udføres. Varer og tjenesteydelser, hvor forbrug sker i samme finansår inden for 12 måneder fra levering eller arbejdets udførelse, resultatføres ved levering eller ved arbejdets udførelse. Materielle og immaterielle aktiver afskrives over den forventede levetid, som afhængigt af aktivet er 3-10 år. Kun aktiver over 50.000 kr. aktiveres. For forpligtelser, der ikke vedrører levering af varer og tjenesteydelser, registreres en hensættelse eller en kortfristet gældspost, når en forpligtende begivenhed er indtruffet, og forpligtelsen er sandsynlig og kan opgøres. Indtægter resultatføres, når en levering af tjenesteydelser har fundet sted, og der er erhvervet en juridisk ret til at modtage betaling. Hensatte forpligtelser vedrører istandsættelse af lejede lokaler, som efter kontrakten skal afleveres i vedligeholdt stand ved en eventuel opsigelse, og hensatte forpligtelser af forventede udgifter til fratrædelsesaftaler, der er indgået i regnskabsåret med faktisk fratrædelse i et efterfølgende år. Løbende aktuelle pensionsudbetalinger til tjenestemænd udgiftsføres på resultatopgørelsen for Rigsrevisionens pensionsregnskab. Der foretages ikke hensættelser til fremtidige udbetalinger af pensionsydelser på balancen. Dog belastes lønsummen for Rigsrevisionen med omkostninger svarende til et teknisk pensionsbidrag. Rigsrevisionen har fået beregnet, at den aktuarmæssige årlige tilvækst i værdien af den optjente pension for de tjenestegørende, som på opgørelsesdagen endnu ikke har optjent pensionen ved alder 62 år, udgør 2,7 mio. kr. (niveau 31. december 2014). Den årlige tilvækst svarer til en gennemsnitlig bidragsprocent af den pensionsgivende gage på 29,4 %. I den gennemsnitlige bidragsprocent er den årlige tilvækst og gagerne vægtet i forhold til den forventede periode, hvori tilvæksten sker. Der er i beregningen anvendt en realrente på 2 % p.a. Forpligtelserne er opgjort med levetidsforudsætninger svarende til befolkningens, og hvor også den forventede levetidsforbedring er indregnet. De forventede levetidsforudsætninger er i overensstemmelse med Finanstilsynets levetidsmodel, som tager højde for den fremtidige forøgelse af middellevetiden. Der tages hensyn til køn og alder. Modellen er en branchekonform aktuarmæssig levetidsmodel beregnet af Finanstilsynet på baggrund af observerede data. De øvrige elementer i beregningerne og kapitaliseringsprincipperne er taget fra G82-grundlaget. Det løbende tekniske pensionsbidrag udgør 15 % af den pensionsgivende løn. For stillinger, som er nybesat efter 1. august 2005 eller senere, er satsen 20,3 % af den pensionsgivende løn. Pensionsbidraget udgjorde i alt 2,2 mio. kr. i 2014. Rigsrevisionens samlede kapitalværdi af de optjente pensionsforpligtelser til nuværende tjenestemænd og til tjenestemandspensionister udgjorde 192,7 mio. kr. pr. 31. december 2014. Pr. 31. december 2013 udgjorde pensionsforpligtelserne 198,1 mio. kr. Rigsrevisionen anvender data fra Navision Stat/SKS ved udarbejdelsen af det aflagte finansielle regnskab. Der kan i regnskabsopstillingerne være enkelte afrundingsdifferencer.

20 Å RSREGNSKAB OG REVISION Note 2. Immaterielle anlægsaktiver (1.000 kr.) Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. Immaterielle anlægsaktiver i alt Kostpris, primo 686 686 Årets tilgang 0 0 Årets afgang 175 175 Kostpris pr. 31. december 2014 511 511 Akkumulerede afskrivninger pr. 31. december 2014 511 511 Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2014 0 0 Årets afskrivninger 175 175 Rigsrevisionens immaterielle anlægsaktiver udgøres primært af licenser. Note 3. Materielle anlægsaktiver (1.000 kr.) Indretning af lejede lokaler Inventar og it-udstyr Materielle anlægsaktiver i alt Kostpris, primo 4.315 3.321 7.636 Årets tilgang 0 65 65 Årets afgang 0 0 0 Kostpris pr. 31. december 2014 4.315 3.386 7.701 Akkumulerede afskrivninger pr. 31. december 2014 4.237 2.915 7.152 Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2014 78 471 549 Årets afskrivninger 133 785 918 Rigsrevisionens materielle anlægsaktiver udgøres primært af it-materiel. Anlægsaktiverne vedrørende indretning af lejede lokaler er installationer, som Rigsrevisionen har bekostet, i Sct. Annæ Palæ, hvor Rigsrevisionen bor til leje. Note 4. Hensatte forpligtelser Rigsrevisionen har hensat midler til at bringe de lejede lokaler i den stand, der kræves, hvis de skal kunne afleveres til udlejer i forbindelse med hel eller delvis opsigelse af lejemålet. I de seneste år har det på grund af udlejers byggeprojekter ikke været muligt at vedligeholde lokalerne tilstrækkeligt. Det skønnes, at det er hele Rigsrevisionens kontorlokaleareal, der skal renoveres, hvis Rigsrevisionen skal aflevere lejemålet i kontraktmæssig stand. Hensættelsen hertil udgør 2,6 mio. kr. Rigsrevisionen har yderligere hensat forventede udgifter til resultatløn og fratrædelsesaftaler. Hensættelsen vedrører fratrædelsesaftaler til fritstillede medarbejdere, der er indgået i 2014 med udbetaling i 2015. Fratrædelserne er i 2014 resultatbogført på lønkontoen og modposteret på hensættelseskontoen. Hensættelsen hertil udgør 0,8 mio. kr.

ÅRSREGNSKAB OG REVISION 21 Note 5. Opfølgning på likviditetsordningen hen over året Rigsrevisionen har månedsvist afskrevet anlægsaktiver og foretaget de deraf følgende likviditetsmæssige omflytninger på de tilhørende SKB-bankkonti. Rigsrevisionen har som forudsat i likviditetsordningen reguleret den uforrentede SKB-konto i januar 2015, så saldoen modsvarer de opgjorte nettoforpligtelser (hensættelser, omsætningsaktiver og kortfristet gæld) pr. 31. december 2014. Udnyttelse af låneramme (1.000 kr.) Regnskabsåret 2014 Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver 549 Låneramme 7.500 Udnyttelsesgrad 7,3 % Note 6. Opfølgning på lønsumsloft (1.000 kr.) Akkumuleret opsparing primo 2014 Overført godkendelse fra Folketinget Regnskabsåret 2014 Lønsumsloft 156.100 Lønforbrug 155.341 Akkumuleret opsparing ultimo 2014 Forskel 1.357 759 2.117 Rigsrevisionen er i lighed med statsinstitutioner bundet af et lønsumsloft. Rigsrevisionens personaleomkostninger skal holde sig inden for den ramme, der er udmeldt på finansloven for 2014. Rigsrevisionen kan dog overskride rammen med et beløb, der efter godkendelse fra Folketinget er overført fra tidligere år, hvor Rigsrevisionen ikke har udnyttet lønsumsbevillingen fuldt ud. Rigsrevisionen har i 2014 et mindreforbrug på lønsumsrammen på 0,8 mio. kr., der tillægges det videreførte overskud fra tidligere år. Rigsrevisionen har herefter et akkumuleret overskud til fremtidige overskridelser af lønsumsloftet på 2,1 mio. kr.

22 Å RSREGNSKAB OG REVISION Note 7. Bevillingsregnskabet (Mio. kr.) Regnskab 2013 Ej revideret budget 2014 Regnskab 2014 Forskel 2014 Ej revideret budget 2015 Nettoudgiftsbevilling 192,2 202,5 202,5 0,0 204,2 204,2 Indtægter 3,7 3,9 3,9 0,0 4,0 4,0 Udgifter 200,8 208,3 202,9 5,4 207,3 208,2 Årets resultat 5,0 1,9 3,5 5,4 0,9 0,0 Opgørelse af akkumuleret resultat: Akkumuleret overskud primo 2014 21,8 Årets resultat 3,5 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo dette år 25,3 FL/TB 2015 Rigsrevisionen har i 2014 et overskud på 3,5 mio. kr. Overskuddet tillægges det videreførte overskud fra tidligere år. Rigsrevisionen har et mindreforbrug på lønsumsrammen på 0,8 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 2,7 mio. kr. Rigsrevisionen forventer på baggrund af de budgetterede aktiviteter i 2015 et overskud på 0,9 mio. kr. Budgetteringen for 2015 er forbundet med en usikkerhed, da det er usikkert, hvor hurtigt moderniseringen af Rigsrevisionens lokaler kan realiseres. Note 8. Statsforskrivning og reguleret egenkapital (startkapital) Den regulerede egenkapital (startkapital) er den kapital, som staten har skudt ind i Rigsrevisionen. Modposten på balancen til den regulerede egenkapital er en statsforskrivning. Værdien af den regulerede egenkapital og dermed også statsforskrivningen svarer til udsvingsgrænsen for Rigsrevisionens akkumulerede underskud. Statsforskrivningen er oprindeligt beregnet som 2 % af bruttoudgiften for 2006.