Bornholm J.nr. NST-210-00005 Ref. JIGNO Den 20. december 2013 Referat af brugerrådsmøde Mandag den 9. december kl. 13.30-17.00 på Rømersdal Adresse: Rømersdal, Ekkodalsvejen 2, Aakirkeby Til stede: Christian Lau (DOF) Henrik Frost Rasmussen (DJF), Kaj Westh (Bornholms Landbrug) Thomas Guldbæk (Naturvejlederforening) Kirsten Harboe (Danmarks Idrætsforbund) Jesper Lindqvist (Forsvaret) Pernille Lydolph (Destinationen) Louise Lyng Bojesen (BRK) Ole Low (DN) Kurt Pedersen (Friluftsrådet) Søren Friese (NST) John Orbitt (NST) Dorte Bugge Jensen (NST) Jill Nothlev (NST) sekretær 1. Velkommen 2. Orientering om enhedens drift og projekter Herunder bl.a. - Genskabelsen af vådområdet ved Hagemyr - Betalingstoiletter Stormen Bodil Samlet for Naturstyrelsen (NST) er stormfaldet på ca. 300.000 kbm, hvilket svarer til det halve af årshugsten for hele NST.. De hårdest ramte enheder er dem i Midt- og Vestjylland. Bornholm slap nådigt fra stormen. Her er faldet 3-4000 kbm, hovedsageligt rodvæltere. Omregnet svarer det til ca 8000 træer, som igen svarer til 12-13 ha Stormfaldet er hovedsageligt sket i Rø og på Almindingens sydskrænt. Skoven ryddes i følgende prioriteret rækkefølge: adgangsvej, store skovvej, gule stier. Oprydning i bevoksningerne vil ske gradvist, og mindre arealer med fald vil blive liggende. For NST som helhed vil stormen få økonomiske konsekvenser, da det er meget bekosteligt at rydde og reetablere stormfaldsarealer. Naturstyrelsen Bornholm Ekkodalsvejen 2 3720 Åkirkeby Tlf. 72 54 30 00 Fax 56 90 10 38 CVR 33157274 EAN 5798000860223 bon@nst.dk www.nst.dk
Reetablering af hydrologi Hydrologi projektet på enheden som enten er under etablering eller som er færdiggjort. - Enheden arbejder på at vandspejlet på Hagemyr udvides fra 1 ha til 3-4 ha. - To vandhuller er reetableret i Rø Som udgangspunkt planlægges der gennemført 3-4 projekter om året. Bornholms Landbrug: Finder reetableringen af hydrologi uhensigtsmæssigt, da det reducerer produktionsskovsarealet. NST: De jorder, der tages ud, er marginale skovjorde, hvor produktionsudbyttet er meget ringe og produktionsomkostningerne meget høje, da det er bekosteligt at dræne og grøfte samt vedligeholde dræn og grøfter. Desuden er vand i skoven en vigtig forudsætning for et varieret dyreliv og vi mangler vand så derfor arbejder Naturstyrelsen på at genskabe den naturlige hydrologi i statsskovene. DOF: Finder tiltagne fornuftige, da det øger skoven biodiversitet. Betalingstoiletter Enhedens har, som del af et pilotprojekt i NST, etableret betalingstoiletter ved Hammershus og på Rytterknægten. I Jægersborg Dyrehave på Sjælland er der også etableret betalingstoiletter, som del af pilotprojektet. Baggrunden for pilotprojektet er, at vi i NST bliver påbudt at spare på serviceydelserne, herunder offentlige toiletter. Offentlige toiletter er meget dyre at drifte og vedligeholde, men de er også meget efterspurgt. Som forsøg på at skabe en indtægt til drift og vedligehold af toiletter, er pilotprojekt betalingstoiletter iværksat. Vores erfaringer er, at brugerne har været overraskende positive overfor, at de skal betale for toiletbesøg, men når man skal betale, så skal teknikken også virke. Vi har haft og har stadig store tekniske opstartsvanskeligheder med betalingstoiletterne, som skal være løst inden turistsæsonen 2014 går i gang, ellers vil det blive taget op til overvejelse om projektet skal fortsætte. Friluftsrådet: Tilkendegiver at de er principielt modstandere af brugerbetalingen på toiletter. Der udover har Friluftsrådet observeret en stigende mængde affald omkring Rytterknægten som direkte konsekvens af betalingstoiletterne. NST: Hvad vil Friluftsrådet fortrække? Betaling eller ingen toiletter? Friluftsrådet: Der bør være toiletter til befolkningen. Tællere på Hammerhus og Bisonskoven Der er opsat tællere ved broen til Hammershus og ved færistene til Bisonskoven, da vi mangler valide tal for antallet af gæster på de to lokaliteter, specielt Hammershus. Tællerene er i stand til at skelne mellem om det er gående, cykler eller biler. Bisonskoven Der er indkøbt en maskine til slåning at de lysåbne arealer i Bisonskoven. Der blevet slået i år, da vi har konstateret, at bisonerne ikke kan holde det nødvendige græsningstryk på de lysåbne arealer. Bisoner klarede stormen og ligeledes gjorde hegnet. Stormen resulterede i at der lå væltede træer hen over hegnet 5 steder. Hegnet er af meget høj 2
kvalitet og konstrueret således, at det skal kunne rejser sig igen, når træet fjernes. Da træerne blev fjernet rejste hegnet sig igen. Vi vinterfodrer bisonerne igen i år med hø og saltsten. Bisonerne indgår i et KU-life-projekt, hvor det undersøges, hvilket parasitter bisonerne har i sig. Bisonernes parasitniveau er undersøgt, og fundet normalt. Derudover undersøges det, hvilke parasitter bisonerne bærer på. I 2014 igangsættes nordrandsforyngelser i udvalgte rødgransbevokninger i Bisonskoven. Ved nordrandsforyngelserne skoves 20 meter brede rande af den nordlige del af en bevoksning. Det skovede arealer selvforynges herefter, og den proces forventer vi, at bisonerne vil have en positiv effekt på Friluftsrådet: Tilkendegav at de var meget tilfredse med de nye låger på Prinsgemalensvej, hvor barnevogne og cykler nu også kan passere uden besvær. Nexø Vildtreservat Der er indkøbt bøjer til reservatet, som er konstrueret således at de, på trods af havbundsforholdene ved Nexø Vildtreservat, bliver stående, hvor vi ønsker dem placeret. Bøjerne er leveret til Nexø Havn. Vi afventer nu de rette vejrforhold til udlægning af bøjerne. 3 registrering 3 registrering på Bornholm er afsluttet. På Bornholm er der ca. 3500 områder og der er blevet feltbesigtiget ca. 350 nye og eksisterende områder. Behandlingen af besigtigelsesdata er pt. i gang og udmønter sig en i rapport, som kommunen får i høring. Christianshøj- skovhjælperprojektet Fortsætter efter aftale med Bornholms Regionskommune. Langrendsløjper Der er indgået et nyt partnerskab mellem Bornholms Skivenner, BRK og NST om langrendsløjper, som betyder, at det til vinter vil det være Bornholms Skivenner, der trækker løjperne. 3. Driftsplan for Naturstyrelsen Bornholm Præsentation af udkast til enhedens driftsplan, der kommer i offentlig høring d. 15. januar 2014, med udgangspunkt i temaerne: - Større planlagte tiltag - Skovens udvikling - Friluftszonering Oversigtskort for de 7 områdeplaner m.m. var fremsendt af Dorte Bugge Jensen Driftsplanens 7 områdeplaner blev præsenteret med særlig fokus på planlagte tiltag, skovudviklingstyper og friluftszonering. Brugerrådet havde følgende bemærkninger til driftsplanen: BRK: Spurgte ind til om enheden forventer at faktiske udgifter til planlagte tiltag stemmeroverens med niveauet i takster for givne typer tiltag, da det er BRKs generelle erfaring, at udgifterne til diverse tiltag ofte er højere på Bornholm end resten af landet. NST: Vi tildeles midler ud fra et budgetgrundlag, hvor vi kan gå i dialog med vores direktion om bevillingerne til givne områder. BRK: Hvordan er Natura 2000 handleplanerne tænkt ind i driftsplanen? 3
NST: Natura 2000 handleplanerne (på NSTs arealer plejeplanerne) er tænkt ind i driftsplanen. Hovedparten af nye tiltag i driftsplanen er direkte ophængt i de tiltag, vi har forpligtet os til at gennemføre i Natura 2000 plejeplanerne for NSTs arealer. Naturvejledningsforeningen: Gjorde opmærksom på, at der er vis del af befolkningen, som er bange for store dyr, og som ikke kommer fx i Bisonskoven pga. bisonerne. Sætter vi heste ud på Hammerknuden, skal man være opmærksom på, at vi dermed afskærer en del af befolkningen fra Hammerknuden. NST: Det er taget til efterretning og vil indgå i vurdering af, hvilke dyr der skal være på Hammerknuden, men udgangspunktet er, at de manges interesse går forud for de få. Bornholms Landbrug: Gjorde opmærksom på at det bliver ikke nemmere med årene at skaffer dyr til afgræsning. NST: Afgræsning i driftsplanen er et udtryk for den pleje vi ønsker på et givent areal. Det udelukker ikke at pleje kan ske på anden vis. NST er bevidste om, at det bliver sværere og sværere at skaffe dyr til afgræsning, og at der ikke er udsigt til, at det ikke bliver nemmere med årene. Bornholms Landbrug: Tilkendegav at de finder vedligeholdelsesniveauet af enhedens stengærderer helt utilstrækkelig, grænsende til ikke eksisterende. NST: NST finder den hårde kritik uberettiget. Stengærderne bliver vedligeholdt, men tilkendegiver at indsatsen kunne være større, hvis økonomien var til det. NST opfordrede til at der blev etableret et stengærdelaug. Forsvaret: Tilkendegiver at vi skal forvente indsigelse mod Rø som stillezone, samt at der vil blive søgt om dispensation til øvelser i Rø, hvis Rø bliver stillezone. For forsvaret udmærker Rø sig i ved, at den er god at fare vild i. NST: Der vil være dispensationsadgang til øvelser i Rø i særtilfælde. Enheden inviterer forsvaret til god og konstruktiv dialog om fremtidig brug af enhedens arealer generelt med særligt fokus på anmeldelse af øvelser på enhedens arealer, samt overholdelse af de beskyttelseszoner enheden anviser, hvilket kniber lidt. Friluftsrådet: I forbindelse med præsentation af Rø, og hvor der er "friteltning, faldt snakken på overnatning generelt i statsskovene, og Friluftsrådet gjorde opmærksom overnatning i soveposer er tilladt overalt i statsskovene NST: Ved mødet fik NST afvist, at det er tilladt at overnatte i soveposer i statsskovene, under indtryk af, at der ikke var tale om overnatning under fri himmel, men altså med telt eller lignende. Det præciseres derfor, at det er tilladt at overnatte i sovepose uden telt eller lignende, da dette sidestilles med almindeligt ophold, som er tilladt døgnet rundt i statsskovene. 4. Det nye besøgscenter ved Hammershus Præsentation af vinderprojektet Vinderprojektet og processen frem til udvælges og præsentation af vinderprojektet blev præsenteret for brugerrådet. Brugerrådet udtrykte begejstring for vinderprojektet og havde ingen betænkninger eller indsigelser med vinderprojektet. Dommerbetænkning fremsendes til brugerrådets medlemmer per post. 5. Evt. - DOF: Orientering om det kommende Atlas-projekt DOF vil over de næste år tælle samtlige ynglefugle i hele Danmark. 4
Der tælles i 4 år i træk. På Bornholm udlægges 38 kvadrater på 5 x 5 km. Tællingen forløber fra 2014-2017. I 2020 vil der forelægge et opdateret grundlag for forekomst af fugle i Danmark. - Friluftsrådet tilkendegav stor begejstring for, at der nu etableres et fugletårn ved Kærgården. 5