Referat af brugerrådsmøde på Slotsgården mandag den 13. august 2012

Transkript

1 Friluftsrådet v/ Kurt Pedersen Sigtemøllevejen Aakirkeby Bornholm J.nr. NST Ref. JIGNO Den 27. august 2012 Referat af brugerrådsmøde på Slotsgården mandag den 13. august Velkommen Præsentation af Ulla Didriksen, der er Anja Vilsholms barselsvikar. Ulla har stor erfaring med formidling fra Zoologisk Have, som hun kan anvende som basis for at løse opgaverne hos Naturstyrelsen Bornholm (NST Bornholm). 2. Nyt fra enheden Naturstyrelsen version 2.0 den nye organisation Naturstyrelsen (NST) er igennem en større omorganisering og effektiviseringsrunde. Det har betydet, at vi i dag er 70 færre ansatte i NST, og at topledelsen er gået fra 7 vicedirektører til 4. NST Bornholm er gået forholdsvis uberørt igennem denne proces, men på landsplan betyder den nye organisation, at miljøcentrene udfases over en periode på 5 år. Det første miljøcenter, der lukker er Miljøcenter Roskilde. De ansatte på miljøcentrene omrokeres til NST centralt i Haraldsgade i København og til de decentrale enheder over hele landet. For NST Bornholm betyder den nye organisation, at jagt- og vildtforvaltningen flyttes til NST Nordsjælland, samt at skovlovsadministrationen også centraliseres på sigt. Den del af jagt- og vildtforvaltning, som forventes at blive på NST Bornholm, er reservater, jagtafholdelse og minkbekæmpelse, som fremover vil blive varetaget af John Orbitt, da Tommy Hansen flytter til NST Thy. Driftsplansprocessen hos Naturstyrelsen Bornholm er skudt i gang Driftsplanprocessen skal føre til, at enheden har en ny 15-årig driftsplan primo 2014, som revideres efter 6 år. Dorte Bugge Jensen er projektleder på den proces. Driftsplanerne beskriver, hvordan styrelsens skove og naturarealer skal drives og plejes, og har dermed betydning for både friluftsliv og natur. Træproduktion er stadig en del af driftsplanen, men vil fylde mindre end i tidligere driftsplaner. I stedet for træarts monokulturer, skal der nu arbejdes mod skovudviklingstyper Naturstyrelsen Bornholm Ekkodalsvejen Åkirkeby Tlf Fax CVR EAN bon@nst.dk

2 (såkaldte SUT ter). Målet er at undgå renafdrifter, som er små naturkatastrofer, og som ikke rentable, da vi ikke kan konkurrere med de østeuropæiske lande. Fremover skal skoven dyrkes med skovudviklingstyper, som giver en sundere skov, der er mindre udsat for sygdom og storm, hvor der produceres højkvalitetets træ fra f.eks. douglasgran, lærk og bøg. Hen mod slutningen af processen skal driftsplanen i høring, forud herfor vil brugerrådet blive inddraget i driftsplansprocessen. Status Christianshøj Kroen Det kører rigtig godt for den nye forvalter Troels Madsen. Der var flere brugerrådsmedlemmer, som havde været på kroen og spise. De berettede, at de havde haft en god oplevelse og roste maden. Status Bison på Bornholm -projektet Bisoner er velankommet til Almindingen og de trives. De ankom den 24. maj fra Polen, og den 9. juni blev bisonerne lukket ud af den lille hegning, så de frit kunne bevæge sig rund i hele den store hegning. I starten af juli vurderede vi, at dyrene ny havde været godt rundt i hele hegningen, og derfor kendte deres nye hjem så godt, at der kunne åbnes for gennemkørsel med biler, men man skulle blive i bilerne. Det blev ikke helt respekteret. Men bisonerne udviste en god adfærd overfor både biler og gående, så i starten af august er hegningen blev åbnet for gående og cyklende også. Vi arbejder på et formidlingskoncept, hvor gæster for guidede ture køres rundt i hegningen på en vogn, hvilket brugerrådet inviteres til at være forsøgskaniner på. Der er indkøbt hø til vinter så vi har muligheden for at fodre hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Friluftsrådet udtrykte stor utilfredshed med, at der er begrænset adgang for visse skovgæster ved hegnspassager med sluselåger, samt at der har været begrænset adgang generelt i de først måneder efter dyrenes ankomst. Samt at der ikke var blevet gjort en indsats for at begrænse biltraffik omkring hegningen. Sluselåger kan ikke passeres af cyklende, vandrere med store rygsække, barne- og klapvogne, samt kørestolsbrugere. Friluftsrådet finder, at det er i strid med, hvad de er blevet stillet i udsigt. Der skal således ingen begrænsning være for nogen skovgæster ved alle passager. Friluftsrådets forslag til løsning er, at der laves klaplåger, som ved færiste på Chr. X s Vej, i stedet for sluselågerne. Danmarks Idrætsforbund finder Friluftsrådets kritik urimelig, da det er rimeligt at begrænse adgangen i starten, således at bisonerne kunne lære området at kende. På sigt efterlyser Danmarks Idrætsforbund dog også en bedre lågekonstruktion end de nuværende sluselåger. 2

3 Ole Holm Pedersen fra kommunen finder også Friluftsrådet kritik urimelig. Kommunen roser NST for flot håndtering af skovgæsternes adgang til hegningen efter dyrenes ankomst, samt pointerer at hegningen er blevet åbnet hurtigere end NST har meldt ud til at starte med. NST Bornholm er heller ikke selv tilfreds med sluselågernes konstruktion, og vil på sigt kigge på dem. NST vil dog se tingene lidt an, da vi gerne vil se tyrens adfærd i den kommende brunstperiode i september og oktober, samt køernes adfærd, når de har sat kalv. Vi har en forhåbning om at få 1-2 kalve til foråret. Ny naturlegeplads på Hareløkkerne Sparekassen Bornholms Fond har bevilliget NST Bornholm kr. til en ny naturlegeplads på Hareløkkerne, og det er vi meget glade for. Den nye naturlegeplads designes, så den bliver nem at drifte, Der har været en legepladskonsulent med inde over, så den overholder sikkerhedsregler. Bechsteins flagermus-projektet i Almindingen Der er blevet opsat 75 flagermuskasser i Almindingen af Hans Baagøe, for at undersøge bestandsstørrelsen af Bechsteins flagemus på Bornholm. Den bornholmske bestand af Bechsteins flagermus har formodentlig overlevet i en meget lille egebevoksning siden 1800-tallet, hvor skovarealet på Bornholm, og det øvrige Danmark, var på sit laveste. Da den ikke flyver langt, finder Hans Baagøe det usandsynligt, at den skulle være fløjet hertil indenfor de sidste par århundreder. 3. Natura 2000 plejeplanerne Plejeplanerne præsenteres kort. Plejeplanerne er i høring fra den 8. juni til den 17. august Oplægsholder: Dorte Planerne blev kort præsenteret med gennemgang af de overordnede problematikker, og de anvendt termer kort gennemgået. Til plejeplanen for Almindingen udtrykte Danmarks Jægerforbund generel bekymring for at der udlægges bufferzoner omkring artsfund fx Rød Glente og at det bliver påtvunget via lovgivning, da det vil betyde forringelse af de jagtlige muligheder. Søren Friese tilkendegav, at forvaltning ifm sjældne artsfund som udgangspunkt håndteres lokalt, som det fx er tilfældet med Jagtfalken, og at det sker i god dialog med interessenterne. Søren Friese forventer ingen lovgivning på området. 3

4 4. Hammershus restaurering og nyt formidlingscenter Naturstyrelsen har fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal modtaget en fondsgave på 92,5 mio. kr. til restaurering af Hammershus og etablering af et nyt formidlingscenter ved Hammershus. Planerne for arbejdet de kommende år på og omkring Hammershus præsenteres. Oplægsholder: Søren Baggrunden for fondsgaven er, 1) at ruinen er i accelererende forfald, samt 2) at der længe har været et ønske om et nyt formidlingscenter, som ikke ligger på sletten foran Hammershus og skæmmer udsigten til borgen, samt tilbyder nye og moderne faciliteter i overensstemmelse med borgens turistmæssige tyngde.. Ruinens accelererende forfald skyldes især, at der ved tidligere restaureringen er blevet anvendt cement, som har den uheldige egenskab, at det lader vandet trænge ind, men ikke ud igen, hvilket resultere i at murværket frostsprænges. Nu om dage anvendes der hydraulisk kalk. 30 mio. kr. af fondsgaven er øremærket til restaureringen af Hammershus. Tidsrammen er 3 år. Ved hjælp af georadar-scanninger af jorden omkring Hammershus, vil det blive afgjort, hvilke områder, der er arkæologisk interessante. Samme teknik er blevet anvendt på Rispebjerg. I forbindelse med restaureringen af borgen, vil der, ved hjælp af 3Dscanning, ske en registrering af borgen før og efter, til dokumentation af restaureringen. Til udførelse af restaureringsarbejdet, vil der de næste 3 år være 12 murersvende og to lærlinge i gang. De resterende millioner er til opførsel af nyt formidlingscenter. Tidsramme 3 år. Det nye formidlingscenters form og placering forventes at tage udgangspunkt i en ca. 40 år gammel Jørn Utzon-skitse af et nyt formidlingscenter ved Hammershus, som er tænkt som en let konstruktion som smyger sig langs dalstrøget syd for borgen. Det nye formidlingscenter skal indeholde et nyt og moderne cafeteria, en udstilling, samt skoletjenestefaciliteter og bedre toiletforhold. Bevillingen er til Hammershus, og kan ikke anvendes til at restaurere Hammersholm, som er ved at skride af sin sokkel. 5. Evt. Danmarks Jægerforbund: Hvorledes kommer reguleringen af skadevoldende vildt til at forløber i den nærmeste fremtid? Svar: Frem til 1. september kan man kontakte NST Bornholm. Efter 1. september overtager NST Nordsjælland, hvor blandt andre Vildtkonsulent Niels Worm vil varetage opgaven. 4

5 Der er utilfredshed med, at der ikke længere skal afholdes buejagtprøve på Bornholm. Det er urimeligt, at aspiranter skal rejse til Sjælland. Sagen er blevet rejst overfor Naturstyrelsen Kommer der en officiel afskedsreception for Tommy Hansen? Svar: Ja, til oktober. DOF: Efterlyser løsningen på manglende afmærkning og hegn ved reservatet ved Nexø Sydstrand. Svar: Det er ikke manglende vilje, men manglende løsninger. Afmærkningerne flytter sig, da det er stenbund. Vi er åbne overfor løsningsforslag, som ikke er afprøvet. 5