Jubilarstævne 2013. KSO-aktiviteter. Godt nytår 2013. De Blå Baretter, Danmarks Internationale Veteran Organisation. Side 19.



Relaterede dokumenter
Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

ved Generalforsamlingen, tirsdag den 3.februar 2015.

Generalforsamling 2014

Receptions of The Board of the Nordic Blue Berets (BNBB) Medal of Honour in bronze

Formandsberetning

Gilleleje Marineforening

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL

FORMANDSBERETNING DE BLÅ BARETTER, VIBORG & OMEGN GENERALFORSAMLING D. 19. FEBRUAR 2011

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Aktiviteter 2017, Tjørring Cykel Motion

Dette nummer af Københavner-Nyt indeholder blandt andet:

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

samvirke-nyt Samvirket, Viborg August FDFere fra hele landet deltog i den store landslejr på Sletten

1. Information om medlemsweekend år Lørdag den 9. oktober kl og søndag den 10. oktober 2010 kl

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV

KØBENHAVNER-NYT er et medlemsblad for SELSKABET DE DANSKE FORSVARSBRØDRE I KØBENHAVN

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Referat fra Generalforsamlingen onsdag den 24.februar 2010 kl. 19:00, i Bræddehytten, A.D.Vedels Plads, Holmen.

VARK V a l l e n s b æ k R u l l e s k ø j t e k l u b

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Er du Veteran? DANMARKS VETERANER. Respekt - Anerkendelse - Sammenhold. VETERANER støtter VETERANER

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Jubilarstævne Invitation. Mød dine venner på Jubilarstævnet i Holstebro den 27. september 2014

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.:

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

December 2012 Januar Julemarked på Lyngparken.

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

Flot hæder til Gunnar Lund

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

Nr. 1 januar Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944

Maj Årgang Nr. 1

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

OZ6HR nyt, Oktober Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Referat fra generalforsamling i De Blå Baretter onsdag, den 25. feb. 2015

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Referat fra Generalforsamlingen torsdag d. 20. februar 2014 kl. 19:00, i Foreningslokalerne i Bunkeren i Kastellet.

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Danske politimesterskaber i. Bordtennis. den 14. og 15. april Arrangør: PI-Aarhus Dansk Politiidrætsforbund

3.-5. november Camp Pårørende. Du er inviteret. 5 Dronningens Ferieby

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Ford V8 Nyt. Nr. 23 september 2012

Landsmesterskaber 2015

Krejbjerg Nyt. Fællesspisning fredag 29. april kl Arbejdsdag lørdag 7. maj. April

Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID Hans Eigil Jensen skriver:

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

Referat - Minutes of Meeting

Testcenter Østerild. Landboforeningen Odder Skanderborg. Program

Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 36. årgang nr. 2 November Dyb koncentration på Eksperimentariet i forbindelse med 100-kroners turen

Æblebladet. Sæby Nr.15

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

DET TALTE ORD GÆLDER

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Nyhedsbrev. uge

Pårørende weekend 5 Pårørendeweekend

Mødereferat. Generalforsamling

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

DHF VESTEGNEN BLAD NR. 4 NOVEMBER 201 4

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: / MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM

Generalforsamling i henhold til dagsordenen.

OPSLAGSTAVLEN.

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

NYHEDSARKIV Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

Old Boy Træf Skud Flemming Thøger Pedersen

REFERAT GENERALFORSAMLING. 8. marts 2019

26. Årgang. Maj Juni Juli. Fødselsdage: Maj. Tillykke. Tillykke. Juni. Juli. Anne Sofie 14.07

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Kære deltager ved vort ældrestævne i Hjørring 2017

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

Se den opdaterede vagtplan på Norbohuset.dk Der afholdes medhjælper fest sidst i august.

DANSK POLITIIDRÆTSFORBUND. Danske Politimesterskaber i Skydning ARRANGØR: KOLDING OG VEJLE PI. den 6. og 7. oktober 2015

Nyhedsbrev februar 2015

Husk Sæsonafslutning tirsdag den 31. marts kl Udflugt til Fugleparken søndag den 10. maj

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

CYPERN 2012 Coral Beach

Så blev det efterår. Det er i hvert fald det datoen siger, men jeg satser nu stadig på at vi

Program for første halvår 2017.

NYHEDSBREVET. Nyhedsbrevet september 2017

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen december 2011 Orientering fra formanden

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland

Nyhedsbrev. uge

- Generalforsamling sektion 21 Den 9. januar kl i Ringsted klubhus

Karneval i Aalborg Øst

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Transkript:

44. årgang # 01 2013 De Blå Baretter, Danmarks Internationale Veteran Organisation Godt nytår 2013 Jubilarstævne 2013 Side 19 KSO-aktiviteter Side 14

Side 6 Jubilæum i Næstved Side 5 Bogen om Cypern Side 12 KSO i Gambia Side 10 WVF generalforsamling Indhold #01 3 Leder: Landsformandens nytårshilsen 4 Veteranerne i H.M. Dronningens nytårstale 5 Bogen Danmark Cypern 6 En speciel jubilæumsgave 7 Geocaching 8 Marinekorpsets maraton I Washington 10 World Veterans Federation - generalforsamling 11 Gensynstur til Kroatien 11 Landsskydning 2012 12 KSO i Gambia 14 KSO-aktiviteter 16 Veterancentret 18 De runde dage og nye medlemmer 19 Jubilarstævne 2013 20 Lokalforeningsstof 30 Vi mindes og Sommerstævne 2013 31 Aktivitetskalender 32 Nyt look www.blaabaretter.dk Fællesmærke for veteraner Velkommen til BARETTEN, medlemsblad for De Blå Baretter, Danmarks Internationale Veteran Organisation. Foreningen er oprettet den 26. oktober 1968 af veteraner fra FNtjeneste. Alle, der har været udsendt i en international fredsstøttende eller humanitær mission under FN, NATO, EU, OSCE eller en koalition, kan optages som medlem. Baretten udsendes til medlemmer, annoncører, tjeneste steder, politistationer og udstationerede styrker samt til alt personel fra internationale missioner det første år efter hjemkomst. ISSN: 1903-8518 CVR Nr: 32913938 Protector: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Landsformand: Bjarne Hesselberg. Bakkebøllevej 12, 4760 Vordingborg. Tlf. 55 34 64 30 Redaktionsudvalget består af: Ansvarshavende redaktør: Erik Petersen, Skovbrynet 4, Nødebo, 3480 Fredensborg. Tlf. 40 32 91 09/48 48 24 67, Mail: hjv.erik@yahoo.dk Ansvarlig for KSO-stof: Niels Bannergaard, Klempegårdvej 70, 4140 Borup Tlf. 57 52 76 05, Mail: midtsjaelland@blaabaretter.dk Fra Hovedbestyrelsen: Inge Nedergaard, Bangshåbvej 19, Skræ, 8620 Kjellerup. Tlf. 40 58 08 26, Mail: tobin@mail.dk Web-master og næstformand: P. K. Nielsen, Herthalund 40, 4200 Slagelse Tlf. 21 15 52 60. Mail: webmaster@blaabaretter.dk Oplag: 5.000 stk. 8 gange årligt Årsabonnement: Dkk 325,- Bank: Reg. nr. 9315, konto nr. 4731523649 Giro: Konto nr. 4154878 Layout og sats: GB Grafisk Reklamebureau Tryk: Formula A/S Side 2 Baretten # 01 2013

Af Landsformand Bjarne Hesselberg Godt nytår Alle medlemmer af De Blå Baretter, aktive hjælpere i Kammeratstøtteordningen, vore samarbejdspartnere og deres familier ønskes et rigtigt godt og lykkebringende nytår. En særlig hilsen går til alle de danske, der er udsendt i fredsstøttende missioner rundt om i verden. Vi er stolte af jeres dygtige og professionelle måde at løse opgaverne på, og vi ønsker, at I kommer sikkert hjem fra vel udført mission. Nytårsfortsætter Der er tradition for, at man i forbindelse med årsskiftet fastlægger sine nytårsfortsætter. De Blå Baretter har også en række fortsætter, som vi vil forsøge at virkeliggøre i indeværende år. Det gælder både for foreningens interne liv og for vores eksterne samarbejde. Vi har et godt udgangspunkt, da For- svarsforli- Arrangementet på den cypriotiske ambassade. Foto: Flemming Wrist-Knudsen. get af november 2012 bevilger fortsat støtte til det arbejde, vi gør for veteranerne, helt frem til 2017. Monumentet for Danmarks Internationale Indsats Vi indgår i den komite, som skal sikre monumentets drift og udvikling. En stor opgave er etablering af det informationscenter, der skal oplyse besøgende om de missioner, der er nævnt på monumentet. Her arbejder vi snævert sammen med FN-Museet. Vi vil også færdiggøre opstillingen af DBB Paradestyrke. Flagdagen for Danmarks udsendte den 5. september Flagdagen er ved at blive en fast forankret tradition. Vi skal gøre den endnu bedre og mere omfattende. Husk dagen er indstiftet for at hædre alle veteraner udsendt siden 1948. Evaluering af Veteranpolitikken Veteranpolitikken har virket i godt 2 år og skal nu evalueres. De Blå Baretter deltager aktivt i den arbejdsgruppe, der skal forestå evalueringen inden midten af 2013. Kammeratstøtteordningen I den store undersøgelse af de forskellige støtteordninger for veteraner, som drives af offentlige myndigheder, faglige organisationer og frivillige organisationer, er Kammeratstøtteordningen blevet vurderet som den bedste. Det forpligter til en endnu bedre indsats fremover, og her påhviler der vores lokalforeninger et stort ansvar. De Blå Baretters Idrætsprojekt Vi søsatte et stort projekt i 2012. Det er godt i gang, men der mangler fortsat meget, før vi kan være tilfredse med nye og spændende aktiviteter for alle aldersgrupper. Vi har fastlagt en tidsramme på 3 5 år, før projektet er helt gennemført. Der plads til flere aktive lokalforeninger. Se status andetsteds i bladet. Sommerstævne De Blå Baretters sommerstævne er nødlidende. Sommerstævnet er gennem årene arrangeret af lokalforeningerne på skift. De sidste år har det knebet med at finde lokalforeninger, der vil forestå arrangementet. I 2013 er det atter hovedbestyrelsen, der påtager sig opgaven. Vi håber, det bliver et godt arrangement, men det er et klart ønske, at lokalforeningerne atter påtager sig ansvaret. Hvis ikke, så slutter denne tradition. Information og hvervning Vi kan aldrig informere nok om vores virksomhed og alle de gode tilbud, der gives via lokalforeningerne og Kammeratstøtteordningen. Vi har iværksat en fornyelse af vores informationsmateriale og forventer det klar til lokalforeningerne i løbet af foråret. Der mangler en mere målrettet indsats fra nogle af lokalforeningerne for at modernisere budskabet. God arbejdslyst! Lokalforeningernes nytårsfortsætter? Jeg håber, at alle lokalforeningerne har lavet sig et sæt nytårsfortsætter. Der er nok at tage fat på, så vores forening fortsat kan være en aktiv og spændende ramme om veteranernes aktiviteter. Alle I, der har gjort en forskel ude i verden, ønskes et rigtigt godt nytår. Baretten # 01 2013 Side 3

Veteranerne blev nævnt I Majestætens nytårstale blev veteranerne og deres pårørende specifikt omtalt. Afsnittet er gengivet herunder. Til alle, der holder nytår fjernt fra Danmark, går min hilsen og mine gode ønsker. Særligt vil jeg sende min hilsen til vore soldater og andre udsendte på farefulde poster. De gør en stor og modig indsats, som gør Danmark ære. For dem og deres pårørende ønsker jeg et godt nytår. Måtte vi få dem alle velbeholdne hjem igen. Også til vore veteraner og deres pårørende går mine tanker i aften. For nogle af dem er deres udsendelse ikke et overstået kapitel, for både de og deres pårørende må kæmpe med følgerne af det, de har været igennem. Måtte det nye år bringe dem nyt mod, og måtte vi alle være med til at sikre også deres fremtid. Hendes Majestæt Dronningen ved modtagelsen af De Blå Baretters guldmedalje. Foto: Lili Hesselberg. Side 4 Baretten # 01 2013

Af Erik PEtersen Fotos: Hasse Ferrold og flemming wrist-knudsen Bogen om de danske soldater på Cypern En af forfatterne og den cypriotiske ambassadør med bogen. Under ses plaketten modtaget af næstformand/dbb. Det var ca. 70 glade og forventningsfulde Cypern-veteraner, der mandag den 26. november 2012 mødte op på den cypriotiske ambassade i Hellerup efter invitation til at deltage i et lille arrangement i forbindelse med udgivelsen af en bog om dansk-cypriotiske relationer gennem århundreder herunder ikke mindst et omfattende afsnit om de danske FN-soldaters tilstedeværelse på Middelhavsøen i årene 1964 92, hvor i alt 22.623 danske soldater gjorde tjeneste. Det blev et yderst vellykket arrangement. Ambassadøren bød velkommen, en af de græske forfattere redegjorde om bogens opbygning fra Erik Ejegods død på øen under et korstog i 1103, over historiske udgravninger af danske arkæologer til nyere tids diplomatiske forbindelser og kommercielt samarbejde. Og herunder altså også den danske deltagelse i UNFICYP (United Nations Force in Cyprus). Efter præsentationen overrakte ambassadøren en fornem plakette til De Blå Baretter ved næstformanden, oberstløjtnant P. K. Nielsen, som en symbolsk tak for den danske indsats. Næstformanden takkede for gaven, der efter al sandsynlighed vil finde plads på FN-museet i Frøslev. Også den tidligere landsformand og stifter af De Blå Baretter, Torben Alstrup Nielsen, talte, før Den cypriotiske ambassadør signerer næstformandens eksemplar af bogen. alle blev inviteret til et festligt måltid med cypriotiske specialiteter, både hvad angår mad og drikke. Der var en fin stemning, og der blev vekslet mange historier om dengang og som gave fik alle deltagerne overrakt et eksemplar af bogen Danmark Cypern. Da vikingerne mødte Afrodite, som både forfatter og ambassadør beredvilligt signerede. Bogen forhandles ikke, men evt. interesserede kan henvende sig til foreningens landssekretær, Flemming Wrist-Knudsen, der i muligt omfang kan være behjælpelig med at skaffe bogen. En stor oplevelse og et flot arrangement som en hyldest til de mange danske soldater, der gennem årene har gjort tjeneste på Cypern. Baretten # 01 2013 Side 5

Af Erik petersen Fotos: flemming wrist-knudsen En speciel jubilæumsgave Ved 40 års jubilæet den 15. december 2012 blev lokalafdeling Næstved og Omegn et kunstværk rigere. En af dørene i Marvede gl. skole, der lægger hus til foreningens klublokaler, er blevet udsmykket af den 22-årige malerelev Julie Nielsen i forbindelse med et skolepraktikophold. Motivet er det kendte OP-motiv, der i mange år prydede forsiden af Baretten, og som også genfindes på Fredsprismedaljen. Arrangementet er kommet i stand ved et samarbejde mellem Ole Steen, veteran og medlem af lokalafdelingen i Næstved og tidligere håndværksmester, og uddannelsesstedet EUC Sjælland i Næstved. Foreningen har betalt materialerne, der i al sin enkelhed udgøres af blå maling, et billede af logoet, to små pensler, en blyant og et viskelæder. Julie Nielsen stiller sin arbejdskraft til rådighed og løser samtidig en relevant opgave. Det er skide spændende, siger Julie. det er lidt anderledes end at male en væg, der bagefter bare bliver malet over igen. Hun er godt tilfreds med det færdige resultat, og siger, at det betyder meget for hende at vide, at der nu er andre, der får gavn af hendes arbejde. Fra jubilæumsfesten. Julie fik en fornuftig skolepraktikopgave, og lokalforeningen fik en flot dør. Det er vist det, der på nudansk hedder en winwin situation! Jubilæumsreception. Fra venstre Landsformand Bjarne Hesselberg, formand for lokalforeningen Knud Lund og Helge Adam Møller, medlem af lokalforeningen. Selve motivet har sin egen historie, der her fortælles af Poul Mølskov, der i sin tid tog initiativ til at få tegnet soldaterne på deres OP. Side 6 Baretten # 01 2013

Julie Nielsen under arbejdet. Af Lars Modvig Hesselberg Geocaching VIND Præmier for 17.500 kr. af Poul Mølskov, Gaza 9, 10, 11 og 12 Stillingen i DBB Caching Championship er opgjort, men det er ikke for sent at være med! For at deltage i konkurrencen skal du kontakte din lokalforeningsformand. Historien bag motivet I 1986 blev jeg redaktør på Den Blå Baret. Som formand for lokalforening København havde jeg udsendt lokale indkaldelsesblade, og den forside havde et fast motiv. Det overførte jeg til Den Blå Baret s forside. Jeg havde bedt en FN-kammerat, sergent Jørn Lundvang, om at tuschtegne nogle motiver fra Gaza-tiden. Jørn var ansat i et rekla-mefirma og havde før hjulpet mig med hvervemotivet The blue beret club wants YOU. Han sendte mig en del tegninger af situationer i tjenesten, som han fandt blandt sine di-as. Det mest markante var OP-motivet. Mange af de andre kan bl.a. ses i den sangbog, jeg udgav i 1989. OP-motivet blev fast forside i mange år. Motivet blev symbolet på FN-Soldaterforeningen og blev også brugt som motiv på sangbogen, platteserien, brevpapir, diplomer, Nobels fredsprismedalje og mindestenen i Kastellet i København. På et tidspunkt følte jeg, at originaltegningen burde indrammes og placeres et bedre sted end hjemme hos mig. Jeg skænkede den derfor til FN-museet i Frøslev, hvor den hænger i dag. Jeg ser den så en gang om året, når jeg er kustode dernede. DBB Team 07H1 fra Odense har fundet 337 caches af forskellig type, har lagt 1 Multi og har lagt sig i førerposition. DBB Team 01A1 fra Hovedbestyrelsen har fundet 215 caches af forskellig type, har lagt 1 Multi og placerer sig som nr. 2. Derefter følger DBB Team18H1 fra Nordsjælland. DBB Team 10H1 fra Sydøstjylland DBB Team 05A1 fra Næstved DDB Team 08A1 fra Sønderjylland DBB Team 08H1 fra Sønderjylland DBB Team 01H1 fra Hovedbestyrelsen DBB Team 10A1 fra Sydøstjylland Konkurrenceparametre Hyggehold Placere 1 hygge cache Logge min. 5 DIVO caches Logge min. 6 lokalforeningscaches Logge min. 250 caches (ingen krav for D og T) Have cachet i min. 2 lande Præmieoversigt Vi ønsker alle rigtig god fornøjelse med cachingen! NB! Der kan ikke længere laves geocaching Challenges det var dem med det lille superman ikon, så denne parameter udgår af konkurrencen. Ved konkurrencens afslutning forventes det, at følgende som minimum er opfyldt. Det vindende hold, er holdet med flest loggede geocacher! Actionhold Placere 1 action cache min D:3 og T:4 Logge alle DIVO caches Logge min. 12 lokalforeningscaches Logge min. 500 caches Logge min. 4 T:5 caches Have cachet i min. 3 lande D = difficulty (sværhedsgrad; 1=let, 5=svær). T = terræn (sværhedsgrad; 1=let, 5=krævende) Hyggehold 1. præmie 5 x 1000 kr. 2. præmie 5 x 500 kr. 3. præmie 5 x 250 kr. Actionhold 1. præmie 5 x 1000 kr. 2. præmie 5 x 500 kr. 3. præmie 5 x 250 kr. (Præmien udleveres som oplevelsesgavekort og kun et gavekort til hver person på holdet) Baretten # 01 2013 Side 7

Washington Tekst og foto: jens søndergaard Marinekorpsets maraton i washington D.C. Med støtte fra bl.a. KSO s Idrætsudvalg deltog Jens Søndergaard i Marine Corps Marathon (MCM) i USA ultimo oktober 2012. Her er hans stærkt forkortede beretning fra turen: Da jeg hørte, at Idrætsforeningerne på Helikopter Wing Karup og Skive kaserne var inviteret af Team Azalia Charities til at deltage i Marine Corps Marathon (MCM) i Washington var jeg hurtig til at melde mig som deltager. MCM er et støtteløb, hvor formålet er at samle penge ind til sårede soldater samt at gøre opmærksom på de udfordringer, som de sårede og deres familier lever med. Vi var i alt 26 deltagere fra Danmark, og sammen med en gruppe engelske soldater skulle vi repræsentere de to velgørenhedsorganisationer Azalia Charities Aid For Wounded Soldiers og Allied Forces Foundation. Vi ankom den 25. oktober, og i Washington lufthavn blev vi modtaget af en repræsentant fra US Marine Corps, der havde tilbudt os overnatning på deres base i Quantico. Udover overnatningen havde de også lavet et besøgsprogram for os. Den 26. oktober besøgte vi således bl.a. til Marine Corps Museet, der absolut er et besøg værd. Under en efterfølgende frokost hørte vi mange rosende ord om Danmarks indsats i Helman og ikke mindst tilstedeværelsen af vores kampvogne. Til Semper Fi pasta party Senere samme dag deltog jeg sammen med de engelske sårede i Team Semper Fi s pasta party. Team Semper Fi er en organisation, som støtter sårede Marine soldater. Efter et par timer i godt selskab gik turen hjem til basen igen. I godt selskab med US Marines. Lørdag den 27. oktober hentede vi vores startnumre, hvorefter Team Azalia var værter ved et pasta party. Da vi havde fået fyldt vores krop med pasta, gik turen videre til Capitol Hill, hvor vi fik en rundvisning og Side 8 Baretten # 01 2013

herfra videre til Memorial Park en mindepark for bl.a. USA s faldne soldater. Det var en stor oplevelse. Tidligt næste morgen ankom vi til startog målområdet, hvor Team Azalia havde et telt, som vi kunne bruge til vores ting. I teltet var der også diverse drikkevarer, frugt, sukkerstænger m.v. En "maskeret" US Marine? og Jens. Det er Jens til højre! Selve startskuddet blev affyret fra en 105 mm selvtrukken kanon også var det af sted Jeg skulle starte et kvarter før løberne, og jeg fik besked på at være klar i god tid, da der godt kunne være trængsel frem til start. Så jeg ankom i god tid til startstregen, hvor jeg fik talt lidt med nogle af de andre deltagere i håndcykel samt enkelt af deres supportere. På min håndcykel havde jeg monteret et Dannebrog, så alle kunne se, hvor jeg kom fra, og alle, der kendte lidt til Danmark, gav en positiv kommentar. Inden startskuddet gik, var der nationalsang, overflyvning af 2 af Marine Corps s specialfly V-22 Osprey og en bøn til alle deltagerne, om at de måtte få et godt løb m.v. Selve startskuddet blev affyret fra en 105 mm selvtrukken kanon og så var det af sted. En dejlig rute med tre kraftige stigninger, hvor der blev heppet og råbt, så det var bare med at hænge i. Der var publikum og underholdning på det meste af ruten, og med mit påmonterede Dannebrog fik jeg af og til en hilsen Go Denmark eller Go Sweden, da ikke alle havde lige godt styr på farverne. I mål efter de godt 42,2 km Jeg kom godt i mål i tiden 2 timer og 21 min. Mit mål var ca. 2 timer og 30 min, så jeg var tilfreds. Man kan dog godt føle sig lidt langsom, når man hører, at vinderen kørte på 1 time og 23 min. Samlet set fik jeg en placering i midten af håndcykelfeltet med ca. 100 deltagere. Da alle var kommet i mål, gik turen hjem til basen. Efter et hurtigt bad og lidt mad gik resten af aftenen med løbesnak og en enkelt sejrsøl. I løbet af natten blæste det op, men det var dog ikke meget, vi mærkede til orkanen Sandy, da det kun blev til en kraftig efterårsstorm med masser af regn. Så blev det tirsdag den 31. oktober. Blæsten havde lagt sig, og vi var heldige, at SAS fløj som planlagt. Så vi fik sagt farvel til vore nye venner og hoppede på bussen til lufthavnen. Alt i alt en fantastisk tur og et godt planlagt maratonløb. Personerne bag de to velgørenhedsorganisationer Azalia Charities Aid For Wounded Soldiers og Allied Forces Foundation vil meget gerne til Danmark og give engelske og amerikanske veteraner mulighed for at deltage i Copenhagen Marathon. Jeg håber, det kan lade sig gøre, da det vil være med til at styrke veteranarbejdet på tværs af grænserne. Til slut vil jeg gerne takke KSO s idrætsudvalg for deres økonomiske støtte til min deltagelse i turen. Det betød, at min egenbetaling blev holdt på et acceptabelt niveau. Baretten # 01 2013 Side 9

af bjarne hesselberg. Foto: FSU og lili hesselberg World Veterans Federations Generalforsamling 18. 22. november 2012 Under protektion af Hans Majestæt Kong Abdullah II Bin Hussein og med den jordanske Association of Economic and Social retired military personel and veterans in Jordan som værter gennemførte World Veterans Federation sin 27. generalforsamling ved den østlige bred af Det Døde Hav. Det var et meget velorganiseret og vellykket arrangement med deltagelse af godt 200 delegerede fra veteranorganisationer i 49 lande. Fra De Blå Baretter deltog Landsformand Bjarne Hesselberg og Landskasserer Inge Nedergaard. Generalforsamlingens indhold. Generalforsamlingens primære formål var naturligvis beretningerne om aktiviteterne i organisationen siden den seneste generalforsamling, der blev holdt i København i 2009 med De Blå Baretter som vært. Der var en grundig gennemgang af organisationens økonomi, som blev fundet solid nok til at sikre aktiviteterne 5 6 år frem i tiden. Der blev vedtaget en ændring til WVF vedtægter, som nu gør det muligt at flytte hovedkvarteret væk fra Paris, hvis det bliver nødvendigt af hensyn til reduktion af de meget store omkostninger ved at drive det eksisterende hovedkvarter og sekretariat. WVF præsident gennem mange år, Datuk Abdul Hamis Ibrahim, Malaysia, blev genvalgt som præsident for den næste 3 årige periode og Dan-Viggo Bergtun, Norge, blev genvalgt som formand for WVF Standing Committee on European Affairs. Inge Nedergaard blev valgt til formand for SCEA arbejdsgruppe vedrørende kvinder, og Bjarne Hesselberg blev genvalgt til medlem af Financial Committee. Her ses den samlede nordiske delegation ved WVF-mødet i Jordan. Fra venstre: Anders Rannerup, formand for de svenske blå baretter (Fredsbaskrarne) og medlem af BNBB. Odd Helge Olsen, præsident for de norske veteraner (NIVO) og medlem af BNBB. Inge Nedergaard, Landskasserer, De Blå Baretter. Dan-Viggo Bergtun, Norge, Vicepræsident i WVF. Tom Asplund, Generalsekretær for de finske blå baretter og medlem af BNBB. Bo Wranker, præsident for Fredsbaskrarna og præsident for BNBB. Paavo Kiljunen, præsident for de finske blå baretter og. Bjarne Hesselberg, Landsformand, De Blå Baretter. Alle de nordiske veteranorganisationer er medlemmer af WVF, og som det fremgår af billedet, var alle de nordiske ledere med på generalforsamlingen. Dette underbygger det meget stærke og gode samarbejde, vi har i Norden både på nordisk og internationalt plan. Rehabilitation Prize Efter indstilling fra De Blå Baretter havde vi den store glæde, at generallæge Erik Darre blev tildelt World Veterans Federations Rehabilitation Prize for sit store arbejde for de sårede veteraner. Erik Darre var selv til stede for at modtage prisen. Konflikt og sikkerhed Generalforsamlingen blev holdt i Jordan i en periode, hvor konflikten mellem Israel og Gaza og borgerkrigen i Syrien var på sit højeste. Vi var lidt usikre på, om sikkerheden i Jordan var god nok til, at vi kunne rejse dertil. Til vores store glæde og overraskelse oplevede vi et helt fredeligt og afslappet Jordan uden skygge af de konflikter, der rasede langs grænserne. Side 10 Baretten # 01 2013 Præsidenten for WVF, Datuk Abdul Hamis Ibrahim, overrækker prisen til Generallæge Erik Darre.

Kammeratstøtteordningen 80 60 80 30 af bjarne hesselberg Gensynsynstur til Kroatien Kammeratstøtteordningen gennemfører den årlige tur til Kroatien i perioden 10. 18. august. Landsskydning 2012 Så er landsskydningen for 2012 afsluttet. 7 lokalforeninger har deltaget med i alt 12 hold. Et hold mindre end sidste år. 48 veteraner og 12 pårørende deltog. Jeg håber, alle vil være med igen, og at endnu flere vil komme til også flere lokalforeninger. Deltagere Veteraner fra UNPROFOR/UNCRO i Sector North (DANBAT 1 8 + HQ Sector North + HQ UNPROFOR/Zagreb og BIHAC, UNMO mv.), som har haft oplevelser, de gerne vil bearbejde gennem et besøg i missionsområdet sammen med ligestillede kammerater. Der bliver mulighed for at koner/ kærester kan deltage. Det maximale deltagerantal er 40 personer. Program Vi mødes på Vordingborg Kaserne lørdag den 10. august om aftenen. Søndag den 11. august kører vi i bus til missionsområdet. Lørdag den 17. august returnerer vi til Danmark med ankomst til Vordingborg søndag den 18. august om aftenen. Der overnattes i Sydtyskland på ud- og hjemturen. I missionsområdet bor vi på Hotel Toplica i Topusko, det tidligere hovedkvarter for Sector North. Den 13., 14. og 16. august foretager deltagerne i 9 mands hold i små busser dagture til interessante steder i missionsområdet efter eget valg, og den 15. august besøger vi samlet Plitvice naturpark. Rejse samt kost og logi på turen betales af Kammeratstøtteordningen. Tilmeldinger Tilmelding skal være foretaget gerne inden den 25. april, men senest den 7. juni. Rejsen er annonceret på www.80608030.dk i januar 2013. Tilmeldte vil omkring den 15. maj få meddelt, om de kan komme med på rejsen, der ledes af oberst (pens) Bjarne Hesselberg, Sector Commander/Sector North/UNPRO- FOR (1993 94). Yderligere oplysninger hos Bjarne Hesselberg på telefon 55346430 eller e-mail: formand@80608030.dk. Tilmelding foretages på Kammeratstøtteordningens hjemmeside www.80608030.dk. Er der spørgsmål vedrørende skydningen, så er I velkomme til at kontakte undertegnede. Det blev Lolland-Falster-Møn, der løb af med sejren i år. Vi gratulerer. Første 3 tal = antal points, næste 2 = blinktier Holdresultater 957-20 Lolland-Falster-Møn 955-18 Sønderjylland 1 950-21 Viborg 947-31 Østjyderne 943-11 Nordsjælland 1 939-15 Sønderjylland 2 933-06 Midtsjælland 2 932-13 Sønderjylland 3 922-06 Midtsjælland 1 913-03 Nordsjælland 2 909-07 Kronjylland 907-03 Lolland-Falster-Møn Holdvindere 200-10 Ole Ebbe, Cypern 14 199-15 Hans O. Hansen, Cypern 19 og 20 197-06 Simon Bak, gæst 194-07 Majlinn Bak, gæst 193-05 Jens Hougaard, Cypern 5 193-04 Henrik Dahl, Gaza 7 og 9 192-02 Bent Strand, Cypern 2 189-05 Niels Bannergård, Ex-Jugoslavien 188-05 Steffan Bak, gæst 188-00 Ivan Søndergaard, Gaza 11 og Cypern 1 187-00 Kjeld Olsen, Cypern 2 186-02 Erik Johansen, Cypern 1 Med venlig hilsen og tak for deltagelsen Egon Bak Baretten # 01 2013 Side 11

Kammeratstøtteordningen 80 60 80 30 Lamin. GAMBIA Senegal Bissau Barkary Korta. Af Niels Bannergaard, formand for telefonlinjen. KSO i Gambia Niels Bannergaard, formand for telefonlinjen 80 60 80 30, har været i Gambia med KSO s gamle mobiltelefoner, der uddeles som gaver og opmuntring. Forhistorie Første gang, Bente og jeg rejste til Gambia, var i 1998. Dette var indledningen til en række besøg i dette lille, materielt meget fattige land. Siden 2003 har vi besøgt landet 1 2 gange årligt. På vores første rejse besøgte vi en skole, som vi har hjulpet lige siden, og vi besøger skolen hver gang, vi er i landet. Lidt geografi og historie Gambia er Afrikas mindste land, omkranset af Senegal og beliggende ud mod Atlanterhavet. Gambia er ca.100 km bredt og ca. 400 km langt, svarende til Sjælland, Fyn og Lolland-Falster tilsammen. Livsnerven i Gambia er Gambia-floden, som løber gennem hele landet. Gambia har været engelsk koloni i over 100 år og blev først selvstændigt i 1965, da englænderne forlod det stærkt forarmede og udpinte land, der ikke besidder råstoffer eller andet, der kunne være med til at opbygge landet. Der bor ca. 1,6 mill. mennesker i Gambia. Langt størsteparten er muslimer, men med en afslappet holdning til det at være muslim. De store indtægtskilder i Gambia er fiskeri, landbrug og turisme. Fiskeri og landbrug dækker landets egne behov. De store afgrøder er ris og jordnødder, der i begrænset omfang eksporteres. Det officielle sprog er engelsk, som næsten alle taler. Hvor kommer KSO ind i billedet? Bente fik den geniale ide at medbringe et antal af de KSO-telefoner, der blev udfaset, da familienetværket i 2011 gik solo og forlod KSO samarbejdet. De telefoner er Barkary Korta. Side 12 Baretten # 01 2013

Mauritanien www.80608030.dk Mali Guinea Kort af Nordvestafrika. Gambia ligger lige i midten af Senegal og er samtidig det mindste land i Afrika. fuldt funktionsduelige, men anvendes ikke længere af KSO s telefonlinje 80 60 80 30. Telefonerne bruges som gaver og opmuntring til mennesker, vi har mødt på vores rejser i Gambia. Mennesker, som på en eller anden måde har rørt os og givet os et indblik i deres liv. Bassiru Den første, der fik en KSO telefon, var en gammel bekendt, Bassiru, som arbejder på strandrestaurant Paradis Restaurant, hvor vi tit spiser vores middagsmad. Han er 33 år gammel. Han har gået 14 år i skole og forlod High School i 1996, da hans far blev syg. Med en 13 timers arbejdsdag, 6 dage om ugen, får han en månedsløn på 2.000 Dalasi, svarende til 400 danske kroner, som er familiens hovedindtægt. Bassiru s største drøm er at få råd til at færdiggøre den uddannelse, han var i gang med, så han kan give familien en bedre levestandard. En drøm, som er meget svær at nå for Bassiru s vedkommende, men han lever i håbet. Han har fortjent KSO s opmuntring og blev så kisteglad for gaven, at det er svært at beskrive den taknemmelighed, han gav udtryk for, da han modtog KSO s gamle telefon. Benjamin og Lamin De næste, der blev betænkt af KSO, var Benjamin og Lamin, 2 gutter, som er opvokset på SOS børnebyerne i Banjul, Gambias hovedstad. De er begge født med børnelammelse og er stærkt forkrøblede i underkroppen, og begge sidder i kørestol. Benjamin, som er den yngste og har de fleste kræfter, prøver at holde formen ved lige ved at spille volleybold for handicappede i kørestol, når han har tid og overskud. Lamin har slet ikke de kræfter, der skal til, og har formodentlig ikke lang tid tilbage. Efter opvæksten i SOS børnebyerne er de begge flyttet hjem til deres respektive familier og lever af at tuske lidt med turisterne i området. Bente og jeg har altid hjulpet dem og deres familier, enten med penge, tøj eller naturalier. En lille forræderisk tåre i øjenkrogen samt Lamin s kamp med en klump i halsen fortalte alt om, hvilken betydning KSO s aflagte mobiltelefoner havde for de 2 gæve gutter. Barkary Korta er en ung gut, som ikke kan finde arbejde. Han kan heller ikke holde ud at sidde ubeskæftiget hjemme i landsbyen, så han arbejder som frivillig på restauranter, barer og andre steder, hvor han kan gøre nytte uden at få løn. Barkary s små og store tjenester giver lidt håndører fra personale og Stemningsbillede fra Gambia. turister. Han kan således betale for transporten fra landsbyen og til turistområdet, og han har penge nok til mad til sig selv. Barkary har et utroligt livsmod og en ukuelig optimisme, og hans store drøm er at få et rigtigt arbejde, så han kan være med til at forsørge familien. Hvis han kan fortsætte i det spor, han har lagt for sig selv, så skal det nok lykkes for ham en dag. Njogu Bah er taxichauffør i Gambia med ægte gambiansk ukueligt humør og charme, og han har i mange år haft en plads i vores hjerter. Uanset hvorledes dagen, ugen eller måneden er gået, så er hans humør altid i top, hvilket det evige glimt i øjet vidner om. Njogu kørte for os tilbage i 2005 og 2006, da vi havde min svigermor med til Gambia, og hans bekymring og store respekt for den ældre generation er rørende. Njogu Bah fik selvfølgelig også en KSO telefon! Formål Hvad skal de mennesker så bruge en telefon til? Ja, det er selvfølgelig et rigtigt godt spørgsmål. Beholder de deres telefoner? Næppe, men nu er det sådan i Gambia, at man stort set intet kan købe fra nyt, alt er brugt og handles på deres lokale markeder. De brugte mobiltelefoner kan på markedet sælges for mellem 800 1.000 Dalasi, svarende til, hvad en faglært arbejder kan tjene på 14 dage! Så det er ikke underligt, at de, som har fået de brugte telefoner, alle er blevet utroligt glade for gaven. Igen i år er Bente og jeg tilbage i Gambia, og vi har tænkt os igen at dele brugte telefoner ud til vore afrikanske venner. Baretten # 01 2013 Side 13

Kammeratstøtteordningen 80 60 80 30 KSO Aktiviteter 2013 Af Preben Sloht, Leder Projektgruppe Familiesommerlejr 13. - 20. juli Af xxx AF Hans høg 1. 7. september Familie sommerlejr FAMILIESOMMERLEJR 2013 Opholdet er for veteraner (enlige og par), som har lyst, men mangler overskud til at tage familien med på en ferie, der står i børnenes tegn. Sommerlejren finder sted på KSO Veteranhjem i Frøslev i perioden lørdag den 13 lørdag den 20. juli 2013. Der er tilmeldingsfrist den 1. april 2013, hvorefter vi forventer at kunne oplyse jer om deltagelse. Tilmeldingsblanket finder du på KSO hjemmeside www.80608030.dk under Aktiviteter/Familie Sommerlejr 2013. Har du spørgsmål, kan de rettes til undertegnede. Sommerlejren afvikles i overensstemmelse med KSO s politik, hvilket betyder, at lejren er alkohol- og stoffri, og at man aktivt deltager i de daglige pligter i løbet af ugen. Dette sker i en hyggelig tone, så det bliver en del af oplevelsen. Vi tilbyder jer et ophold med aktiviteter og tid til leg og har en vifte af sjove oplevelser parat, så I både kan give børnene en på opleveren, men også få tid til at skabe nye venskaber i løbet af ugen. Det er muligt, at vi tager en tur til Tyskland, så du/i bør medbringe pas. Vi sørger for kost og logi. Der er sengetøj og håndklæder på værelserne, men I må gerne medbringe soveposer, idet der er mulighed for primitiv overnatning i området Transport til og fra Frøslev planlægges som selvtransport med bil/tog/bus eller ved samkørsel, evt. med en bus, der samler op undervejs. Opholdet vil jf. øvrige tilbud fra KSO være helt eller delvist finansieret, så alle kan deltage uden skelen til ens aktuelle økonomiske situation. Det drejer sig om, at give børnene den sommerferie, man måske ikke ellers lige havde overskud til. Lommepenge sørger I dog selv for. Er du interesseret, så tilmeld dig straks og følg med i de kommende numre af Baretten under stof fra Kammeratstøtteordningen og på hjemmesiden. Vel mødt. Preben Sloht, Leder Projektgruppe Familiesommerlejr Bornholm rundt på cykel De ydre rammer ligger fast, mens indholdet stadig er under vurdering. De store linier ser således ud: 1 september: Ankomst med færge fra Ystad til Rønne på Bornholm (2 overnatninger), 3. 4. september Nexø med 2 overnatninger, 5.- 6. september Allinge/Sandvig med 2 overnatninger. 7. september cykler vi til Rønne og tager færgen retur til Ystad. Se Baretten 8/2012, side 15, samt KSO hjemmeside. Tilmelding på De Blå Baretters hjemmeside www.blaabaretter.dk eller på KSO hjemmeside www.80608030.dk fra fredag den 1. februar. Interesserede kan allerede nu uformelt henvende sig til Hans Høg på hans.hog@live.dk. Side 14 Baretten # 01 2013

www.80608030.dk Af xxx 26. maj - 1. juni af simon philipsen af Preben Sloht Nielsen, Aktivitetsudvalget, Leder af Frøslevturen Bowling Frøslev Første afdeling af turneringen er afviklet. Vi ved godt, at al opstart er svær, så vi håber selvfølgelig, at tilslutningen bliver bedre i næste sæson. Der var kun tilmeldt 3 lokalforeninger. Hvis det er fordi, I tror, I ikke er gode nok, så tro om! Stillingen: 1. Viborg 1: N.J. 294 Jens 323 = 617 kegler 2. Nordsjælland 1: Leif J. 253 Simon 302 = 555 kegler 3. Nordsjælland 2: Vagn H. 206 Poul 296 = 502 kegler 4. Østjyderne 1: Erik V. 271 Robert 229 = 500 kegler 5. Østjyderne 2: Viggo 246 Rasmus 233 = 479 kegler 6. Nordsjælland 3: Bent 286 Anette 180 = 466 kegler Resultaterne er beregnet på de 2 først spillede serier. De fire bedste hold går videre til finalen, som gennemføres et centralt sted medio marts. Nærmere vil tilgå holdene. Finalestævnet bliver over 3 serier med præmier til de første 3 hold og individuelle præmier til de 3 bedste spillere. 28. - 30. juni og 16. - 19. juli Af carl åkerlund Marcher Nu får du chancen for at udfordre dig selv, få oplevelser for livet, møde andre veteraner og nyde godt af kammeratskabet samtidig med, at du deltager i Hærvejsmarchen og/eller Nijmegen-marchen, koordineret af Kammeratstøtteordningen Hærvejsmarchen i Viborg fredag den 28. juni søndag den 30. juni. Nijmegenmarchen Den 16. 19. juli (4 x 40 km. med 10 kilo på ryggen). Du skal påregne at tage fri/ferie i uge 29 med afrejse til Holland den 14./15. juli og hjemkomst den 20. juli. Kontrolmarcherne (2 x 40 km.) er fordelt således: Aarhus (4. 5. maj), Padborg (18. 19. maj), Vordingborg (8. 9. juni). Nijmegenholdet mødes og deltager i Hærvejsmarchen 28. 30. juni. KSO Aktivitetsudvalg arrangerer igen en tur til Veteranhjemmet i Frøslev. Så har du brug for en pause sammen med andre veteraner, er opholdet i Frøslev måske lige noget for dig. Ledere på turen er Preben Sloht og Hans H. Graversen. Begge har været udsendt i en række missioner på Cypern, Balkan, Irak og Afghanistan. Vi vil igen få hjælp til det praktiske af Bent og Jonna fra Veteranhjemmet. Som sædvanlig er turen bortset fra lommepenge betalt af KSO. Det gælder også transporten fra Sjælland og Jylland. Vi forventer at kunne tilbyde plads til 6 veteraner. Der planlægges et gensynstræf medio september 2013. Denne periode fastlægges under turen efter aftale med deltagerne. Reserver allerede nu perioden. Nærmere vil tilgå i Baretten samt på KSO hjemmeside www.80608030.dk. Har du spørgsmål, eller vil du tilmelde dig nu, så kontakt Preben Sloht på telefon 23 95 23 70 eller mail sloht@tiscali. dk. KSO varetager al logistik, og du skal senest den 6. februar have tilmeldt dig. Nærmere detaljer vedr. marchtræning m.m., vil tilgå tilmeldte i slutningen af februar. Tilmelding samt spørgsmål til begge aktiviteter til marchkoordinator Carl Åkerlund, aahuss@ mail.dk Baretten # 01 2013 Side 15

Veterancentret Af Andreas Reckeweg Godfrey, fuldmægtig i Veterancentret Forskellige holdninger, men samme mål Støtte og anerkendelse: Hvordan giver vi det på den bedste måde til veteraner og pårørende? Et spørgsmål, der blev drøftet på årets sidste møde i Forsvarets Veteranforum, og som der var mange holdninger til blandt deltagerne. Men på trods af forskellighederne var der enighed om det fælles mål: At sikre veteraner og pårørende støtte og anerkendelse på den bedst mulige måde. Forsvarets veteranforum mødtes den 5. december 2012 i Veterancentrets lokaler i Ringsted. Foruden de sædvanlige deltagere, som tæller fagforeningerne på veteranområdet, repræsentanter fra forsvarets myndigheder og en række frivillige veteran- og soldaterforeninger, herunder også De Blå Baretter, deltog også Forsvarschefen på årets sidste møde. Formålet med forsvarschefens deltagelse var, som generalen selv udtrykte det, at få en temperaturmåling på, hvordan veteranarbejdet går og ikke mindst at få et indblik i, hvad vi gør godt, og hvor vi kan blive bedre. Forsvarschefen benyttede også lejligheden til at lægge op til debat om, hvordan vi bliver endnu bedre til at anerkende veteraner og deres pårørende for den indsats, de alle har ydet i forbindelse med Danmarks internationale engagement. At anerkende de mange og støtte de få Der er en tendens til, at vi fokuserer meget på at støtte veteraner og pårørende. Det Forsvarschef, general Peter Bartram (midt) sammen med blandt andre chef for Veterancentret oberst Kåre Byrnak (tv.) på forsvarets veteranforum den 5. december 2012 i Veterancentret i Ringsted. Side 16 Baretten # 01 2013

72 16 34 00 Veterancentret er naturligt, og sådan skal det være. Men nogle gange skubber vi ubevidst det store og betydningsfulde arbejde, der også ligger i at anerkende vores veteraner og pårørende i baggrunden. En anerkendelse, som vi skylder at give både til de, der har behov for støtte og de, som ikke har. For faktum er, at de hver og én har ydet en uvurderlig indsats for Danmark i forbindelse med deres internationale udsendelse. Som flere undersøgelser efterhånden har slået fast, vender en mindre del af de danske soldater hjem med vanskeligheder som følge af deres udsendelse såvel fysiske som psykiske. Dem skal der tages hånd om. Langt størstedelen af soldaterne vender dog hjem uden væsentlige vanskeligheder, og generelt er billedet, at de danske veteraner under deres udsendelser har erhvervet sig en række særlige kompetencer, og de beretter selv om, at de er vendt styrkede og berigede hjem. Der var på mødet enighed om, at en måde at sikre mere anerkendelse, end det er tilfældet i dag, er at sætte fokus på de kompetencer og færdigheder, som vores danske veteraner vender hjem med i rygsækken. Veteranen som et aktiv At bygge videre på de positive historier og fortællinger er noget, som deltagerne fra både de frivillige foreninger, fagforeningerne og forsvaret alle kan bidrage til. Samtidig vil det kunne afhjælpe uheldige stigmatiseringer af veteraner som personer, der ligger samfundet til last, når de vender hjem. De positive historier kan endda være med til at vise, hvordan veteraner ofte er aktiver for samfundet og efterspurgte og værdsatte medarbejdere også på det civile arbejdsmarked. Fokus på kompetencer Ved at sætte større fokus på veteraners kompetencer anerkendes de ikke, fordi de er veteraner, men fordi de gennem deres virke i international udsendelse har erhvervet sig bestemte kompetencer og færdigheder, der kan anvendes både i og uden for forsvaret. Et eksempel, som blev fremhævet på mødet, er de såkaldte kompetencekort til veteraner. Kompetencekortet skal hjælpe med at oversætte til civilt sprog de militærfaglige, men også personlige kompetencer og færdigheder, som de danske veteraner har erhvervet sig i forsvaret. Tanken er, at det bliver mere tydeligt for eksempelvis de kommunale jobcentre og fremtidige civile arbejdsgivere, hvordan en tidligere udsendt kan bidrage professionelt i sammenhænge uden for forsvaret. At supplere hinanden Støtten til veteraner og pårørende er for mange mere håndgribelig og nemmere at gå til. Anerkendelse derimod er på mange måder et mere diffust begreb og sværere at konkretisere. Derfor bliver det også spændende at se, hvilke anerkendende initiativer, som bliver udbygget og sat i søen i fremtiden både i regi af forsvaret og blandt de frivillige og faglige foreninger på veteranområdet. Selvom der på mødet var forskellige afsæt for veteranarbejdet, så gik deltagerne hjem med en enighed om, at vejen frem fortsat er at supplere hinanden i bestræbelserne på at nå de samme mål: At sikre den bedst mulige støtte og anerkendelse til veteraner og pårørende. Kontakt Veterancentret 72 16 34 00 Veterancentret kan kontaktes døgnet rundt, alle årets dage på telefon 72 16 34 00 I åbningstiden (mandag tirsdag kl. 8-16 og onsdag fredag kl. 8-15) vil receptionen stille videre til en person med relevante kompetencer. Uden for åbningstiden samt i weekends og på helligdage vil døgntelefonen varetages af socialrådgivere, som vil yde rådgivning ved akutte spørgsmål. Kontakt forsvaret.dk/veteran E-mail: vetc-myn@mil.dk Veterancentret, Ringsted Kaserne, Garnisonen 1, 4100 Ringsted For yderligere information: Telefon 72 16 34 00 Baretten # 01 2013 Side 17

Vi fejrer de runde dage Fødselsdagsoversigten dækker denne gang perioden fra den 20. januar til og med den 9. marts 2013. Vi ønsker hjertelig tillykke. 80 år Knud Kristiansen, Gaza 13, Sydøstjylland, den 22. januar Ivar Kragh, Gaza 5, Næstved og Omegn, den 27. januar Jens Mørk Hemmingsen, Gaza 3, Lolland-Falster og Møn, den 4. februar Flemming Holmgreen, Gaza 10, København, den 9. marts 75 år Åge Johs. Ellehauge Hansen, Cypern 7 og 8, Sønderjylland, den 25. januar Carl Otto Overgaard, Gaza 10, Midtjylland, den 25. januar Svend Korsholm Kjeldsen, Gaza 5, Fyn, den 8. februar Knud Sørensen, Gaza 6, Viborg og Omegn, den 10. februar Hans Spillemose Christiansen, Gaza 5, Fyn, den 12. februar Leo Pedersen, Gaza 8 og 9, Midtjylland, den 13. februar Bent Jensen, Gaza 6 og 7, Fyn, den 3. marts 70 år Peter Loft, Gaza 16, Limfjorden, den 23. januar Torben Jansen, Gaza 16, Kronjylland, den 25. januar Per Bast Klitfod, Cypern 5 og 6, København, den 30. januar Jens Erling Nørskov, Gaza 15, Midtjylland, den 6. februar Knud Erik Kristensen, Gaza 15, København, den 8. februar Poul Dal Christensen, Gaza 20 og Cypern 6, Limfjorden, den 10. februar Henning Hjortshøj, Cypern 4, 5, 6 og 7, Fyn, den 13. februar Kaj Børge Rasmussen, Gaza 15, Kronjylland, den 14. februar Gunnar Bergstrøm, Cypern 9, Midtsjælland, den 14. februar Georg Hussmann, Cypern 6 og 7, Nordvest, den 16. februar Kurt Linding Henriksen, Fyn, den 19. februar Holger Nielsen, Gaza 16 samt Cypern 3 og 4, Bornholm, den 19. februar Flemming Meier, Gaza 20, Fyn, den 22. februar Mogens Løvholt, Cypern 2 og 3, Nordsjælland, den 23. februar Niels Buur, Gaza 15, 16 og 17, Midtjylland, den 24. februar Jens Ole H. Sørensen, Gaza 14, Østjyderne, den 28. februar Finn Steensig Jensen, Cypern 3 og 9, Midtjylland, den 3. marts Jens Ole Jakobsen, Gaza 19 og Cypern 6, København, den 6. marts 60 år Eigil T. Kristensen, Cypern 20 og Kuwait 3, Næstved og Omegn, den 24. januar Hans Jørgen Nielsen, Cypern 27, København, den 24. januar Erik H. S. Jacobsen, Cypern 19, 20, 21, 22 og 29, Næstved og Omegn, den 28. januar Holger Søndertoft, Cypern 27, Nordvest, den 7. februar Børge Larsen, Cypern 26, Limfjorden, den 13. februar Erik Bugge, Kuwait 7, Kronjylland, den 15. februar Birthe Trier Henriksen, Kuwait 7, Fyn, den 17. februar Anders Mogensen, Cypern 42 og 43, Makedonien 2001/02, IFOR 3, 5 og 6 samt AFOR 5 og 6, København, den 19. februar Kirsten Bjørnsen, KFOR 3 og 6, København, den 24. februar Knud Brinch Larsen, Cypern 19 og 20, Kronjylland, den 3. marts 50 år Jesper Steffensen, Cypern 46 og 47, Næstved og Omegn, den 25. januar John Ole Jensen, Næstved og Omegn, den 25. januar Søren Gade, UNTSO 1990/91, Nordvest, den 27. januar Eddie Nielsen, Cypern 47, København, den 8. februar Bjarne Askholm, Cypern 42, KFOR 12 og 13 samt AMISOM-CIVPOL 2011/12, Nordvest, den 16. februar Lars Henrik Hansen, Cypern 41, 42 og 49, København, den 24. februar Peer Ove Nielsen, Cypern 45 og Kroatien 8, Næstved og Omegn, den 27. februar Michael Moeskær, UNIFIL 2007/08, København, den 6. marts 40 år Lars Raben, Bosnien 3, 5 og 6, IFOR 1 og KFOR 2, Fyn, den 26. januar Sonny Elniff, SFOR 10, Næstved og Omegn, den 28. januar Lars Rokdrejer, Kroatien 4 og Bosnien 4, København, den 8. februar Henrik Mathiesen, Kroatien 4, København, den 21. februar Klaus Jacobsen, Kroatien 4 og ISAF 1, Midtsjælland, den 27. februar Allan Høj, Kroatien 5 og KFOR 3, Fyn, den 28. februar Nye medlemmer københavn Lars Willads, Cypern 2, 3 og 4 Robert Kristensen Henning Vitagliano, Cypern 55, 56 og 57, KFOR 6 og 18, Makedonien 2002 og ISAF 3 Næstved og Omegn Finn Gothche, Congo 1962 Lolland-Falster & Møn Daniel Petersen, KFOR 1 Fyn Steen Kristensen, Cypern 16 Hans Pedersen, Cypern 23 Karl Otto Nielsen, Kroatien 2 Sønderjylland Jens Arne Cristensen, Cypern 3, 4 og 5 Sydøstjylland Jørgen Peter Meyhoff, Gaza 7 og 13 Midtjylland Vagn Skovby, Gaza 14, 15 og 16 samt Cypern 2 og 3 Jeppe Trautner, UNMOGIP 1992-1994 Kai Eren Bjerg, Gaza 12 Steen Frengler, Kroatien 5 Viborg og Omegn Martin Fast Jørgensen, UNMIL 2011, ISAF 2, KFOR 19 og IRAK 2 nordvest Daniel Hansen, Kroatien 1 Georg Hussmann, Cypern 6 og 7 kronjylland Kjeld Bendtsen, Cypern 1 Søren Cramer, Cypern 34 og 35 Side 18 Baretten # 01 2013

Jubilarstævne 2013 Lørdag den 25. maj 2013 på Antvorskov Kaserne i Slagelse gentager vi succes en fra de foregående år og indkalder veteraner, som i 2013 kan fejre deres 55, 50, 45, 40, 35, 30, 25, 20, 15, 10 eller 5 års jubilæum for udsendelse i internationale operationer. Igen i år har Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne sagt ja til at huse vort traditionelle Jubilarstævne. Kasernen ligger centralt placeret, tæt på Storebæltsbroen, motorvej og Slagelse station. Der vil være mulighed for samkørsel fra stationen til kasernen. Invitationen gælder alle veteraner, medlemmer såvel som ikke-medlemmer af De Blå Baretter. Få fat i dine kammerater fra dengang, vi var ude og fortæl om denne enestående mulighed for et gensyn i festlige rammer. Jubilarer er personel udsendt i et jubilar-år (5, 10, 15.. 50, 55 år) i forhold til 2013. Tilmelding fra primo februar 2013 via De Blå Baretters hjemmeside www.blaabaretter.dk eller via tilmeldingsblanketter i februar, marts og aprilnumrene af Baretten. 5 og 10 års jubilarer vil blive indkaldt pr. brev. Programmet vil bl.a. omfatte Jubilarparade med deltagelse af Gardehusarregimentets Hesteskadron samt Jubilarfrokost i Teatersalen afsluttende med socialt samvær i diverse messer på kasernen. Der vil være mulighed for at handle i De Blå Baretters og FN-Museets varesalg, der vil være til stede på dagen. Jubilarer i 2013 er personel af Forsvaret (Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet), hjemmeværnet, Politiet, Beredskabskorpset, departementer og andre, hvis udsendelse startede i følgende år: 1958:...55 års jubilæum 1963:...50 års jubilæum 1968:...45 års jubilæum 1973:...40 års jubilæum 1978:...35 års jubilæum 1883:...30 års jubilæum 1988:...25 års jubilæum 1993:...20 års jubilæum 1998:...15 års jubilæum 2003:...10 års jubilæum 2008:...5 års jubilæum Kom til Antvorskov Kaserne den 25. maj og modtag din velfortjente anerkendelse for din indsats for Danmark. Kom for at fejre dit jubilæum i festlige rammer sammen med dem, du var udsendt med. Baretten # 01 2013 Side 19

LOKALFORENINGERNE Lokal foreningerne Set og sket samt kommende arrangementer i landets lokalforeninger FN-dagen. Bornholm. Bornholm Formand: Lennarth Riis Bolbyvej 16 3782 Klemensker Tlf. 56 96 65 69 bornholm@blaabaretter.dk Stiftet 3/10 1969 Siden sidst FN-dagen blev fejret den 27. oktober i FN-stuen på Almegårds Kaserne. Der var 26 deltagere i arrangementet, hvor Vang og Kenny havde lavet en dejlig middag og Randi en dejlig dessert. Det blev en hyggelig aften, hvor man hyggesnakkede, og hvor vi havde den glæde at kunne overrække nogle af vores medlemmer medaljer og årstegn. De Blå Baretters Fortjenestmedalje i bronze til Poul Berlin og Helge H. Hansen 40 års jubilæumstegn: Kaj Ingvorsen 25 års Claus Edvard F. Benthsen 20 års Ole Larsen 10 års Palle Marcus Villumsen Fredsprismedalje Kenny Lemvig Vi ønsker dem tillykke. Et stort tillykke med de 85 år skal lyde til Niels Børge Nielsen. Desværre traf vi dig ikke hjemme på dagen. Tirsdag den 4. december var der klubaften, hvor vi hyggede os med æbleskiver og gløgg, og trationen tro stod Finn for denne aften. Kommende arrangementer Søndag den 3. februar er der familiebowling i Rønne Bowlingcenter kl. 14.00. Tilmelding til Knud Veje senest den 27. januar på telefon 56 95 49 96. Alle er velkomne, så mød bare frem. Tirsdag den 5. februar er der kammeratskabsaften i FN-stuen. Vi vil prøve at få major Bjarne Møller til at komme og fortælle om sin tid i Korea. Der indkaldes til generalforsamling tirsdag den 5. marts kl. 18.30 i FN-stuen. Fyn Stiftet 9/9 1969 Formand: Jørgen Emdal Larsen Klokkevænget 9 Næsby 5270 Odense N Tlf. 66 18 03 36 fyn@blaabaretter.dk www.blaabaretter.dk/fyn Siden sidst Søndag den 23. november afholdt vi det traditionelle bankospil på Dannevirke med deltagelse af 50 personer. Der blev spillet om 24 ænder og som ekstrapræmie en flot købmandskurv samt om mange flotte præmier i det amerikanske lotteri. Lørdag den 1. december afholdt vi den årlige julefrokost i de lånte lokaler på Rissingsskolen. Der deltog 30 medlemmer, som havde en god eftermiddag med dejlig mad og hyggeligt samvær. Der skal her lyde en stor tak til Birgit, Lise og Gudrun for deres indsats i køkkenet og med den hjemmelavede mad. Kommende arrangementer Årets første klubmøde finder sted onsdag den 23. januar klokken 19.30 i lokalet på Svendborgvej 39 i Ullerslev. Der vil blive hyggeligt samvær med kaffe og brød, som vi plejer, og i skrivende stund prøver bestyrelsen at finde et spændende indlæg. Onsdag den 13. februar klokken 19.30 er der klubmøde i lokalet på Svendborgvej 39 i Ullerslev. Her har bestyrelsen et spændende foredrag på vej, ligesom vi skal hygge os med kaffe og brød, som vi plejer. FN-dagen. Bornholm. Godt Nytår. Lennarth Riis, formand Torsdag den 28. februar klokken 19.30 afholdes den ordinære generalforsamling på Dannevirke med dagsorden jf. vedtæg- Side 20 Baretten # 01 2013

Fra medlemsoptagelse i Chr. den 4. 's Laug. Limfjorden. terne. På valg er Kaj Snerling og Leif Rye Dannerfjord. Før generalforsamlingen er der spisning klokken 18.00 for de, der har lyst. Menu og pris opgives ved tilmeldingen til Jørgen E. Larsen på telefon 66 18 03 36 eller 40 83 73 65. Ib Birger Hansen/sekretær Kronjylland Stiftet 1/11 1988 Formand: Erik Johannsen Fjeldsted Søvej 9 9550 Mariager Tlf. 98 55 51 92 kronjylland@blaabaretter.dk www.dbb-kronjylland.dk Siden sidst Onsdag den 7. november havde vi besøg af journalist og forfatter Bjarne Bekker, der fortalte og viste billeder om Kaptajn Kurt Carlsen ham med det skæve skib Flying Enterprice, der forliste i den Engelske Kanal under en kraftig storm lillejuleaftensdag 1951. Hele dramaet varede til 5. januar 1952, hvor Flying Enterprice sank, men Kurt Carlsen reddede livet. Bjarne var ven med Kurt Carlsen og kom meget tæt på ham. Flying Enterprice havde en kostbar last, et stof, der skulle bruges i atomubåden Nautilus, der sejlede under indlandsisen. Lasten blev senere bjerget. Tak til Bjarne Bekker for en god aften. Det var rart at få gamle minder opfrisket. Børge Larsen og Willum Clausen fik overrakt De Blå Baretters Fortjenstmedalje i bronze for deres store indsats med vores fane. Tillykke begge to. Carsten Kochen Bryrup fik overrakt FNfredsmedaljen. Tillykke Carsten. Julebanko blev afholdt den 28. november med 47 deltagere og mange flotte gevinster. Der skal lyde en tak for en stor indsats en til Daniel, der var opråber. Også tak til Ina for juledekorationer og for småkagerne til kaffen, som Anni, Annelise og Anna Birthe havde bagt. Kommende arrangementer Næste arrangement er vores generalforsamling den 6. februar kl. 1900 på Hjemmeværnscentret i Randers, hvor der serveres gule ærter med tilbehør. Vi vil gerne have tilmeldinger på telefon 98 55 51 92/ mobil 22 58 62 98 eller på mail. Onsdag den 6. marts får vi besøg af Carsten Kochen Bryrup, der fortæller om sine oplevelser som ansat i Søværnet. Se på vores hjemmeside, der altid er opdateret. Evt. ændringer eller aflysninger bliver lagt ud på hjemmesiden. Erik. København Formand: Carsten Cederbye Nordvad 35 2860 Søborg Tlf. 20 28 66 32 koebenhavn@blaabaretter.dk www.dbb-kbh.dk Godt nytår til alle Stiftet 21/5 1969 Kommende arrangementer Lokalforeningen afholder generalforsamling torsdag den 28. februar i vores lokaler i Kastellet med dagsorden i følge vedtægterne. På valg er formanden (Carsten Cederbye), et bestyrelsesmedlem (Poul Sloth Jørgensen) og samtlige suppleanter. Der vil være spisning fra kl.17.30 til ca.18.45 og generalforsamling fra kl.19.00. Til maden vil der være en øl eller vand, og efter generalforsamlingen kan der købes øl og vand. Under generalforsamlingen vil der være kaffe og en øl eller vand til medlemmerne. Tilmelding til spisning er nødvendig og kan ske til næstformand Thomas Smidt på mail tlsmidt@hotmail.com eller på mobil +45 2211 4423 mellem kl.17.00 og 19.00 senest den 21. februar. Vi vil på årets generalforsamling bl.a. drøfte et samarbejde med vores svenske kollegaer i Malmø/Skåne området og også bede om medlemmernes bud på, hvordan vi får flere medlemmer ind i foreningen. Kære medlemmer! Kom nu ud af busken og deltag i arbejdet i og med foreningen. Husk medlemsaftener torsdage i lige uger fra kl.19.00 til 22.00. På foreningens vegne Thomas Smidt Limfjorden Stiftet 4/10 1971 Formand: Svend Bisgaard Tolstrupsgade 20, 4.1 9000 Ålborg Tlf. 98 31 58 77 limfjorden@blaabaretter.dk www.dbblimfjorden.dk Siden sidst Vi ønsker vore medlemmer et godt og lykke bringende 2013. Vi vil samtidig opfordre til at bakke op om vore arrangementer i det nye år. Godt nytår og på gensyn. Som nævnt i sidste nummer af Baretten havde vi arrangeret en optagelse i Christian den 4. s Laug lørdag den 3. november. I første omgang var 18 tilmeldt, men i sidste øjeblik var to mere interesserede i optagelsen, så 20 forventningsfulde deltagere sad i kælderen, da Oldermanden og resten af laugsledelsen trådte ind. Optagelsen gik fint, og nøgler til vinstuen blev overdraget de nye brødre. Herefter bød oldermanden Baretten # 01 2013 Side 21