Plantenyt nr. 4 den 9. februar 2016 - Gødskning af vintersæd - Gødskning af vinterraps - Gødskning af frøgræs - Afstandskrav til vandmiljø Gødskning af vintersæd Vent med 1. tildeling i vintersæd til væksten starter. 2. Tildeling gives når vintersæden strækker sig. Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon 5484 0970 Mail: oha@dlsyd.dk Overvintring I modsætning til sidste år står de fleste marker fornuftigt uden angreb af havrerødsot eller andre alvorlige problemer. Selv om det er lovligt at tildele gødning nu er det ikke aktuelt før hen til første halvdel/midten af marts, hvor der kommer vækst i planterne. N-strategi Vi har nu mere gødning til rådighed, men i vintersæden ændrer det ikke meget på selve strategien, at vi kan give lidt mere. Hvis vi ser på såvel vores egne som andres forsøg, er den optimale N-mængde ca. 30 pct. (svarende til ca. 60 kg N/ha) af det totale niveau i medio marts og så resten ad 1-2 gange fra medio april når hvedens strækningsvækst begynder. Skal der proteingødskes tildeleles det sidste N (30-50 kg N) senest ultimo maj. For meget kvælstof for tidligt, giver godt nok flotte grønne marker, men negativt påvirker det tilbøjeligheden til lejesæd og samtidigt går der mere N til halmproduktion og mindre til kerneproduktion. Fornuftig N-strategi hjælper også til en nemmere kontrol af svampeangreb. Når kvælstoffet bliver delt hjælper det med til at nedsætte svampeangrebene. Det giver en mindre gejl vækst og en mere opret bladvækst, hvilket sammenlagt giver dårligere vækstbetingelser for svampe. Når niveauet nu bliver hævet med 20-25 kg N/ha, fremgår det af forsøgene, at det måske vil hæve merudbytterne for svampesprøjtning lidt, men der vil ikke være behov for at øge indsatsen af svampemiddel. Det skyldes, at doseringskurverne for svampemidler er forholdsvis flade, og at de øgede N-tildelinger trods alt stadig er forholdsvis begrænsede.
Gødningstype Flydende gødning som indeholder amidkvælstof uden tilsætning af Agrotain eller en anden ureaseinhibitor, har et tab på 5-10 pct. Med Agrotain er der samme virkning som fast gødning. Flydende gødning anbefales ikke når temperaturen når over 10 grader, og gerne før regn. Er der tilsat Agrotain eller lignende inhibitor, skal man være opmærksom på, at virkningen aftager med tiden, og der kan ikke forventes en effekt efter 2-3 ugers opbevaring på lager. Ureaseinhibitorer tilsættes derfor først i forbindelse med udbringning. Svovl Vintersædens svovlbehov er på 10 pct. af kvælstofbehovet. Svovl opfører sig som kvælstof i jorden, dvs. på let jord er det meste vasket ud mens lerjordene har en vis pulje i jorden. Tildelingsbehovet er generelt lavere i vores region end i resten af Danmark og vores praktiske og forsøgsmæssige erfaringer er, at vintersæd bør tilføres ca 10 kg S pr hektar og absolut mindst 5 kg S pr hektar i handelsgødning. Svovlen skal tilføres inden strækningsfasen, dvs normalt før 20. april. Husdyrgødning tillægges ingen svovlværdi. Fosfor (P) og Kalium (K) Tilførslen af P og K kan sikres med husdyrgødning, handelsgødning og organisk gødning. En P-K gødning med et lavt N indhold kan ofte være et fornuftigt alternativ til en ren P-K gødning. Hvede bortfører fra 25 og helt op til 35 kg P i kerne, i halmen er der yderligere 3 5 kg P pr. ha. Hveden bortfører desuden 40-50 kg Kalium pr hektar i kernen og mindst det samme i halmen, hvor den fjernes, dvs. man kan let komme op på ca. 100 kg K/ha bortført! Vi ser sjældent jordbundsanalyser med meget lave kaliumtal og tilførslen sikres nemt med kaliumchlorid eller halmaske. Trods ovenstående er det endog meget sjældent vi ser merudbytter for forårstildeling af P og K i vintersæd. Betragt gødskningen primært som vedligeholdelse af arealets næringsstofbalance. Hvis markens fosfortal er under 2,0 er der dog en lille risiko for udbyttetab, hvis der ikke tilføres 10-15 kg fosfor pr hektar i handelsgødning eller husdyrgødning. Mangan På lette jorde/humusjord, eller hvor barfrost har løsnet hvedens rodnet, er det aktuelt at sprøjte mangan ud lige fra vækststart. Mangan er udelukkende bladoptagelse, og den vigtigste tildeling er den første! Brug f.eks. 1-2 kg Mn-sulfat, behandlingen gentages på arealer hvor du har erfaring for manganproblemer. På almindelig lerjord bør mangan ikke blive et problem i år efterårets nedbør burde have lukket jorden så meget, at mangan en i jorden er tilstrækkelig plantegængelig. 2
Gødskning af vinterraps Vinterraps skal gødes om foråret ved begyndende strækning. Dermed kan meget høje planter undgås. Vi anbefaler, at tildele gødningen ad to til tre gange. Raps skal tilføres 30-40 kg svovl i handelsgødning om foråret, eller som tommelfingerregel 20 pct. af den samlede kvælstoftilførsel. Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Telefon 5484 0976 Mail: eba@dlsyd.dk Kvælstof En ændring i fremgangsmetoden til gødskning af vinterraps er begyndt at tage til. Tidligere blev der lagt vægt på at afgrøden skulle gødes så tidligt som muligt. Med inspiration fra England er vi nu begyndt på at vurdere om gødskningen først skal ske første gang omkring strækning og anden tildeling når knopperne/blomsteranlæg er synlige samt en evt. tredje tildeling ved de første gule blomster. Årsagen til at vente med gødskningen er at kvælstoffet ikke bliver brugt til strækning, men udvikling af blade og blomsteranlæg. Ved at gemme kvælstoffet vil det formentlig være til at undgå de meget høje og høstbesværlige planter som vi har set de senere år. En tredelt gødskning med 200-210 kg N/ha om foråret kan se ud som i tabel 1. Det er vigtigt at vurdere hvor kraftig planterne er før genvækst. Ved ikke kraftige planter kan det være en fordel at gøde tidligere. Vær dog opmærksom på den mængde kvælstof der er tilgængelig på ejendommen, så overgødskning undgås. Tabel 1. Tredelt gødskning. Afgrøde Vinterraps Delt Gødskning 1. tilførsel 2. tilførsel 3. tilførsel Synlige blomsteranlæg/knopper. 80 kg N 40 kg Begyndende blomstring 30- Strækning. 90 kg N N Gylle Ved raps sået på 50 cm. med behov for radrensning i foråret, kan rensningen med fordel foretages inden tildeling af gylle, da radrensningen vil bryde jordoverfladen og øge N-optagelsen. Dog må jorden på ingen måde være fugtig, da fremspiring af ukrudt kan fremmes. Ved udbringning af 1,5 l syre pr m3 i 25-30 t gylle pr. ha, tilføres der 15 kg S pr. ha, og der er derfor behov for supplerende svovl. Kalium og fosfor Ved første tildeling skal du tilføre svovl, kalium og fosfor. Alt efter fosfor og kaliumbalancen i sædskiftet (halmnedmuldning, salg af halm og JB-tal m.m.) tilføres 15 25 kg P og 50 90 kg K. Svovl Vinterraps har et stort svovlbehov og er meget følsom over for svovlmangel. Udvaskningsprofilen for svovl ligner kvælstof. Kvælstofprognosen vil derfor give en indikation på svovlbehovet. 3
Du skal ikke gå på kompromis med svovltilførslen. Vinterraps skal have lettilgængeligt svovl i det tidlige forår. Du skal tilføre en svovlmængde svarende til ca. 20 pct. af kvælstofmængden, minimum 30-40 kg, mest på let og sandet jord. Svovl tildelt om efteråret tæller ikke med. Hvor der skal tilføres husdyrgødning i foråret, skal du også tilføre svovl med handelsgødning, da der næsten ikke er svovl i husdyrgødning. Behovet for tilførsel af svovl er størst: På sandet og let jord Marker med høj kvælstof tilførsel Efter en nedbørsrig vinter (følger N-prognosen) Størst risiko for svovlmangel er i korsblomstrede afgrøder, i vintersæd og i stærkt gødet græs. Tilførsel af svovl kan sikres ved at tildele afgrøden 130-200 kg svovlsur ammoniak (NS 21-24) alt efter afgrøde eller udsprøjtning af 10-20 kg Pioner S 80 pr. ha. Mikronæringsstoffer Planteanalyser har de senere år vist, at bormangel i vinterraps synes mere udbredt end hidtil antaget, men der er ikke generelt opnået merudbytter i forsøgene, selv om planteanalyserne har indikeret bormangel. Det anbefales dog fortsat at der udtages blade til planteanalyser i det tidlige forår, hvis man har mistanke om bormangel. Bor kan udvaskes fra jorden. Bormangel forekommer mest udbredt i tørre vækstsæsoner, fordi bor optages af rødderne sammen med vand. Vær opmærksom på, at der på lerjorder kan forekomme områder i marken med mere sandet jord, der har et højt reaktionstal. I pletter med lettere jord og med et højt reaktionstal (over 7,5) anbefaler vi at du tildeler 1-2 kg bor pr. ha i form af borholdige faste gødninger eller ved udsprøjtning af 5 kg Solubor eller EPSO Microtop pr. ha eller 3-4 liter YaraVita Brassitrel Pro pr. ha, når planterne er 10-15 cm høje. Du må ikke udbringe handels- og husdyrgødning m.m. på frossen jord! Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen må der ikke udbringes gylle på frossen jord. Test inden udbringning! Reglerne for udbringning af husdyr- og handelsgødning er skærpet. Men det er tilladt at køre på jord, der er frossen som følge af nattefrost, hvis den er optøet til 15 cm s dybde og tør op i overfladen i løbet af dagen. Hvorvidt jorden er optøet eller ej til 15 cm s dybde kan let kontrolleres ved at stikke eller grave i jorden. Ifølge Vejledningen til husdyrgødningsbekendtgørelsen er det defineret, at: Jorden er frossen, når det pga. frost i jorden ikke er muligt at nedbringe husdyrgødningen på bar jord. På bevokset jord er jorden frossen, indtil jorden er optøet i hele pløjelagets dybde (mindst 15 cm). Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen. Jorden er snedækket, når mere end 90 pct. af en mark er dækket af sne, men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm. 4
Gødskning af frøgræs Frøgræs kvitterer bedste for kvælstof, hvis det følges med en passende mængde vækstregulering. De nuværende gældende normer er faldet i fht. sidste år. Det forventes at normerne for frøgræsarter også stiger med ca. 16 pct. Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon 5484 0973 Mail: kbd@dlsyd.dk Tidspunkt og mængde for gødskning. Frømarkerne vil starte væksten ved dagtemperaturer på omkring 5º C. Tidlig gødskning giver de mest renstråede marker og formindsker risikoen for bundgræs ved høst. Der er ikke behov for kvælstof, før væksten begynder, og der er stor forskel på tidspunktet for begyndende vækst for de forskellige græsarter. Kvælstof før væksten begynder og tilførsel på frossen jord - øger risikoen for tab af kvælstof ved overfladisk afløb, udvaskning eller fordampning. For at undgå spor i frømarken kan gødskningen udføres på frossen jord, hvilket kan være aktuelt om nogle dage, og dette er især relevant, hvor der anvendes flydende gødning. Flydende gødning udbringes ofte med smallere dækmontering, og trykskaderne er derfor større end ved spredning af granuleret gødning, og fordampningsrisikoen er mindre ved lave temperaturer. I tabel 1 er der angivet tidspunktet for gødskning i de enkelte arter, og i tabel 2 ses de vejledende kvælstofmængder. Tabel 1. De anbefalede tidspunkter for tilførsel af kvælstof til frøgræsser. Tidspunkt Art Først i marts Midt i marts Sidst i marts Hen i april (når afgrøden er sulten, ellers bliver der megen bladvækst!) Alm. rapgræs, Engrapgræs, Hundegræs, Rødsvingel, Bakkesvingel og Strandsvingel Hvene Alm. rajgræs, Hybridrajgræs, Rajsvingel og Engsvingel Ital. Rajgræs og Timothe Kvælstofbehov I tabel 2 ses de vejledende optimale kvælstofmængder til frøgræs. Det forventes at kvælstofnormerne for frøgræsarterne også stiger med ca. 16 procent i forhold til de nuværende og gældende kvælstofnormer, dog er det yderst vigtigt at det ekstra kvælstof udnyttes optimalt. Generelt kvitterer frøgræs bedste for ekstra kvælstof, hvis det bliver kombineret med vækstregulering. Det gælder især for alm. rajgræs, strandsvingel, hundegræs og rødsvingel. I engrapgræs og rødsvingel påvirkes antallet af frøstængler kun lidt ved at tilføre mere N om foråret, da disse græsser danner deres fertile skud om efteråret. Dette har selvfølgelig stor 5
betydning, når der skal gødes på svage marker om kort tid. Gødskningen om foråret påvirker hovedsageligt antallet af frø pr. frøstængel og frøvægten. Tabel 2. De anbefalede mængder for tilførsel til frøgræs i 2015. Vejledende økonomisk optimale kvælstofmængder, kg/ha Efterår Forår I alt Kvælstofnorm 2015/2016 + 16 pct. Alm. rapgræs 0-30 70-90 90-110 104 + 17 = 121 Engrapgræs, marktype 60-90 60-90 120-150 127 + 20 = 147 Engrapgræs, plænetype 80-90 60-90 140-160 135 + 22 = 157 Hundegræs 40-50 80-130 140-180 159 + 25 = 184 Rødsvingel, fåresvingel 60-80 30-70 90-150 119 + 19 = 138 Bakkesvingel 60-80 30-50 100-120 119 + 19 = 138 Strandsvingel 40-60 80-120 150-190 159 + 25 = 184 Hvene, alm. og krybende 30-50 50-60 70-100 96 + 15 = 111 Alm. rajgræs, 1 & 2 års 0-30 100-145 100-165 135 + 22 = 157 Alm. rajgræs, efterårsudlagt 0-30 100-140 120-170 167 + 27 = 194 Engsvingel 30-40 60-80 90-120 96 + 15 = 111 Hybrid rajgræs 0-30 100-140 100-140 112 + 18 = 130 Hybrid rajgræs, efterårsudlagt 0-30 100-140 100-140 143 + 23 = 166 Rajsvingel, festulolium 0-30 100-140 100-140 127 + 20 = 147 Rajsvingel, festulolium, efterårsudl 140-160 159 + 25 = 184 Ital. rajgræs 0-30 80-90 90-100 100 + 16 = 116 Ital. rajgræs, efterårsudlagt 30 70-110 100-110 131 + 21 = 152 Timothe, knoldrottehale 0-30 60-90 90-110 88 + 14 = 102 Delt gødskning Der er ingen økonomisk fordel ved delt forårsgødskning, og et sent forår medfører, at gødningen i næsten alle marker skal tilføres på en gang. Delt gødskning kommer kun på tale, hvis det er svært at finde markens behov, og nogle områder skal have et højere kvælstofniveau end andre; her kan en delvis eftergødskning være aktuelt. I så fald kan du give basisgødningen ved vækststart og så give ekstra i den del af marken, hvor der er yderligere behov senere (april). Forsøg viser, at der kan være tale om stigning i frøvægt ved delt gødskning, men udbyttemæssigt er der ikke forskel på, om du gøder ad én gang eller deler gødningen. I alm. rajgræs kan 6
forårsgødskningen dog deles med 40 kg N ved begyndende vækst sidst i marts og resten ved begyndende strækning ca. 1. maj Svovl Svovlmangel kan forekomme i frøgræsser, men er dog sjældent aktuelt i vores region. Man kan anvende svovlholdig gødning (NS-gødning), så der tilføres en svovlmængde svarende til 10 pct. af den totale tildelte kvælstofmængde på specielt meget lette jorde, og hvor afgrøden er voldsom i vækst (eksempelvis rajgræs), men generelt anbefaler vi det ikke. S-tilførsel med syren. Svovlsyre indeholder 570 gram svovl pr. liter. 1 liter syre vejer 1,8 kg det vil sige, indholdet er ca. 320 gram pr. kg. Som regel regnes der i liter. Ved mark-forsuring anvendes der som gennemsnit 1,5 l syre pr m3 til svinegylle og ca. 1 liter syre pr. m3 i kvæggylle. Som tidligere nævnt i gødskning af vinterraps tilføres der 15 kg S pr. ha, ved udbringning af 1,5 l syre pr m3 i 25-30 t gylle pr. ha, hvilket rigeligt dækker behovet for svovl i græsfrø. Gylle Handelsgødning kan erstattes med svinegylle og afgasset gylle i de afgrøder, hvor der om foråret skal tilføres forholdsvis store mængder kvælstof. Normalt anbefaler vi ikke gylle til frøgræs om foråret (men det er fremragende om efteråret). Skal der tilføres gylle om foråret bør der startes op med handelsgødning og følges op med gylle. Effekten af kvælstoffet i gylle svarer til indholdet af NH4-N (lav evt. en analyse). Gylle indeholder 0,3-0,4 kg S pr. ton, men kun en lille del er plantetilgængeligt. Urea Urea kan anvendes, men indholdet af amidkvælstof kan omdannes til ammoniak og herved fordampe. Fordampningen kan også ske i koldt vejr også i frostvejr. Prisen på urea er ca. 2 kr. billigere per kg N end i fast NS gødning men kvaliteten, coatningen skal være god og der tilføres ikke svovl med urea. P og K Frøgræs betaler normalt aldrig for tilførsel af P og K, og bortførslen med frø er relativ lav. Fjernes halmen skal man være opmærksom på den relativt store bortførsel af K. Er der fjernet halm de seneste år både fra korn og græs bør PK gødning tilføres. Der ses flere og flere marker med Pt under 2 og Kt under 8. Det er evt. nu jorden skal gødes op til over behovet og tidlig tilførsel er oplagt på græsfrø. N-prognose Bemærk, at kvælstofprognosen, der normalt offentliggøres i uge 12, ingen indflydelse har på tilførslen af kvælstof til frøgræs. 7
Afstandskrav til vandmiljø ved sprøjtning Når du fører din sprøjtejournal, er det vigtig, at du på marker der ligger ud til vandløb, og hvor du anvender midler med afstandskrav til vandmiljøet, nedskriver de behandlede ha, så du på den måde viser, at du har overholdt afstandskravet. Jordbrugsteknolog Tina Hovmand Telefon 5484 0972 Mail: tih@dlsyd.dk Mange pesticider er godkendt med afstandskrav til søer og vandløb. De aktuelle afstandskrav for godkendte midler til landbrugsafgrøder er vist i nedenstående tabel. Afstandskravene er ingen, 2, 5,10 eller 20 meter for midler til landbrugsafgrøder. Der er forskel på afstandskrav og handelsnavne imellem, selvom de indeholder samme aktivstof. Det kan derfor være en fordel at anvende et produkt frem for et andet f.eks. Ethofol 500 SC (ingen afstandskrav) til roerne frem for Ethosan SC (10 meter). Afstandskrav Ingen 2 m 5 m 10 m 20m Fungicider Contans Aproach** Barclay Bolt XL Bell Bumper 25 EC Cantus Ceando Efilor Flexity Folpan 500 SC Kumuls S Osiris Osiris Star Proline Xpert Proxanil Ranman Ranman Top Revus Signum WG Switch 62,5 WG Tilt 250 EC Topsin WG Acrobat New Amistar Amure Banjo Forte Bell Super Comet Comet Pro Curzate M68 WG Electis Folicur Xpert Juventus 90 Maredo 125 SC Mirador 250 SC Mystic 250 EC Opera Opus Orius 200 EW Proline EC 250 Prosaro EC Riza 200 EC Rubric Shirlan Stereo 312,5 EC Tridex DG Viverda Consento 8
Afstandskrav Ingen 2 m 5 m 10 m 20m Herbicider Barclay Gallup - Super 360 Clomate Ethofol 500 SC Focus Ultra Galera Glynova 450 Plus Glyfonava Plus Matrigon 72 SG Nortron SC Safari Accurate 20 WG Agil 100 EC Agro-Glyfo Toupar Alliance Ally ST Ally SX Aramo Ariane FG S Atlantis OD Barclay Gallup Hi-Aktiv Basagran M75 Belvedere Benta 480 SL Bentazon 480 Betanal Classic Bofix S Border 100 SC Broadway Callisto Catch Centium 36 CS Clinic 360 SL Clinic Ace Command CS Flurostar 180 Lodin Starane 180S Tomahawk -180 EC Absolute 5 Adimax Boxer Corzal DFF Dicotex Diflanil 500 SC 2 Diqua Ethosan SC Fidox EC Focus Ultra Glyfonova 480 Glyper Harmony SX IT-Diquat Kontakt 320 SC Legacy 500 SC Lintur Mais Ter Mission Othello Quad-Glob 200 SL Reglone Saracen Delta Sempra Activus 40 WG* Activus Super Biotril 400 EC Flight Xtra Oxitrill Sharpen 33 EC Stomp Stomp CS Stomp - Pentagon Cossack OD Daneout X-tra Dan-Kvik 360 Ergon Ethosat 500 SC Express Gold SX Express ST Express SX Fighter 480 Finy Foxtrot Glyfonova 360 SL Glyphogan 9
Glyphomax Goliath Goltix SC 700 Harmony Plus ST Harmony Plus SX Helmstar 75 WG Herbasan Hussar Hussar OD Isomexx Jablo Glyfosfat Kalif 360 CS Kemifarm Power Kerb 400 SC Lexus 50 WG LFS Bentazon LFS Glyphosat 360 Lodin 200 EC M-750 Metaxon Monitor Mustang forte Nautius NF-M 750 Nuance WG OK-500 Pico 750 WG Primera Super Primus Primus XL Reactor 360 CS Ricorso Roundup 3000 Roundup Bio Roundup Flex Roundup Max Roundup Ultra Saracen 10
Shyfo Starane XL Starane 333 HL SweDane Betasana 2000 SweDane MCPA 750 SweDane Metafol 700 SC Target SC Taifun 360 SL Tombo Topik Troy SL U46 M Vækstregulering Cerone Medax Top Caryx CCC 750 Juventus 90 Trece 750 Trimax Cuadro 25 EC Cycocel 750 Fluxyr 200 EC Inter-CCC 720 Modus M Terpal Terpal C Afstandskrav Ingen 2 m 5 m 10 m 20m *) 30 meter i ærter **) 20 meter til vandløb i raps og rybs. I frøgræs (BBCH 31-39) ved dosering op til 0,24 L/ha 10 meter til vandløb og i BBCH 40-65 ved dosering op til 0,96 L/ha 20 meter til vandmiljø *** 50 meter i frugtavl 2) Ved doseringer op til 0,25 L/ha, må ikke anvendes nærmere end 20 meter fra vandmiljø. Ved doseringer op til 0,60 L/ha må ikke anvendes nærmere end 40 meter fra vandløb 11