Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007
Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Overordnet tilfredshed med skolerne... 5 1.1.1 Sammenligning med 2004 undersøgelsen og øvrige kommuner... 5 1.1.2 Sammenligning af de enkelte skoler... 6 1.2 Overordnet tilfredshed med SFO... 9 2. Resultater opdelt på kvalitetsindikatorer...11 2.1 Skoleområdet...11 2.1.1 Direkte forhold...11 2.1.2 Kommunale rammeforhold...15 2.2 Skoleopdelt sammenligning...17 2.2.1 Skoleopdelt sammenligning omkring de direkte forhold...17 2.2.2 Skoleopdelt sammenligning omkring de kommunale rammeforhold...28 2.3 SFO er...31 2.3.1 Direkte forhold...31 2.3.2 Kommunale rammeforhold...32 3. Resultater opdelt på brugertyper...34 3.1 Skoler...35 3.1.1 Køn...35 3.1.2 Civilstand...35 3.2 SFO...36 3.2.1 Køn...36 3.2.2 Civilstand...36 4. Metode og Statistisk Usikkerhed...37 4.1 Datagrundlag...37 4.2 Sammenligningsgrundlag...37 4.3 Definitioner...37 4.4 Statistisk usikkerhed...38 1
Rapportens opbygning: Rapportens 1. afsnit er en sammenfatning, hvor der kort redegøres for brugernes overordnede tilfredshedsvurdering på henholdsvis skole og SFO området. I afsnittet sammenlignes Gladsaxe Kommunes resultater fra 2006 både med kommunens egne resultater fra 2004 1 og resultaterne fra 3 sammenligningsgrupper. De 3 sammenligningsgrupper er: Kommuner i Region Hovedstaden 2, kommuner med over 50.000 indbyggere og kommuner på landsplan. Data fra de tre sammenligningsgrupper er leveret af Kommunernes Landsforening, og baserer sig på en landsdækkende undersøgelse, der er foretaget i 2005. I afsnit 2 rettes blikket mod de lige kvalitetsindikatorer 3, der er blevet spurgt ind til i undersøgelsen. Afsnittet går dermed spadestikket dybere end afsnit 2, der alene ser på den overordnede tilfredshed med skole og SFO. Samtidig redegør afsnittet for de resultater, som de enkelte skoler opnår. Der gennemføres således en skolebaseret sammenligning for alle undersøgelsens kvalitetsindikatorer. I afsnit 3 opdeles resultaterne på de lige brugertyper. Der ses udelukkende på køn og civilstand. I afsnit 4 redegøres for den anvendte metode og undersøgelsens datagrundlag. Afsnittet redegør for den statistiske usikkerhed i undersøgelsen og de data, der løbende bliver sammenlignet med. Svarprocenten er på 54 %, hvilket er omtrent den samme som i undersøgelsen fra 2004. Der er i alt 1163 forældre, der har besvaret spørgeskemaet. I rapporten anvendes en skala gående fra 1 til 5, hvor 1 er lig utilfreds og 5 er lig tilfreds. Resultaterne udtrykkes som en gennemsnitsscore og/eller som en procentfordeling. 1 Gladsaxe Kommune gennemførte en lignende brugerundersøgelse på skoleområdet i 2004 2 På grund af strukturreformen er forudsætningerne for, at sammenligne tallene på det tidligere Amtsniveau og det nuværende/kommende Regionsniveau ændret. Regionen er bredere og består af flere kommuner end det tidligere Københavns Amt og derfor skal der tages et vist forbehold, når man sammenligner de to undersøgelser på dette særlige område. (Problemstillingen er beskrevet mere detaljeret i afsnit 4) 3 Se afsnit 4 for en nærmere uddybning af begrebet kvalitetsindikatorer. 2
1. Sammenfatning Overordnet tilfredshed med skoler og SFO De efterfølgende afsnit 1.1 og 1.2 viser udviklingen i den overordnede tilfredshed fra 2004 til 2006. Der redegøres særskilt for udviklingen på skole og SFO området. Derudover indeholder afsnittene en ekstern sammenligning med resultaterne fra de tre ovennævnte sammenligningsgrupper. På skoleområdet er der endvidere foretaget en skolebaseret sammenligning, hvor den overordnede tilfredshed for hver enkelt af kommunens 15 skoler fremgår (afsnit 1.1.2). Den overordnede tilfredshed opgøres udelukkende på baggrund af kvalitetsindikatoren: alt i alt tilfredsheden med henholdsvis skoler og SFO. Afsnit 1.1.1 som fokuserer på den overordnede tilfredshed med skolerne viser, at Gladsaxe Kommune fastholder et højt tilfredshedsniveau. Der er 80,7 % af forældrene, der enten er tilfredse eller tilfredse med skolerne. Dette tal er højere end det tilsvarende tal fra 2004, hvor der var 76,4 %, der enten var tilfredse eller tilfredse. Den gennemsnitlige tilfredshed er en anden måde at se på hvordan forældrenes tilfredshed har udviklet sig fra 2004 til 2006 undersøgelsen. Den beregnes på baggrund af den 5 punktskala, der er anvendt i undersøgelsen, hvor svarkategorien tilfreds svarer til 5 og utilfreds svarer til 1. Den gennemsnitlige tilfredshed er steget fra 3,91 i 2004 til i 2006, hvilket afspejler at 10 ud af 15 skoler har opnået en højere gennemsnitlig tilfredshedsscore i 2006. Da undersøgelsen er baseret på stikprøver, vil resultaterne altid være forbundet med en vis statistisk usikkerhed. Det betyder blandt andet, at stigningen i den gennemsnitlige overordnede Alt i alt tilfredshed ikke er statistisk signifikant 4. I rapporten illustreres den statiske usikkerhed omkring den gennemsnitlige tilfredshed ved hjælp af tilfredshedsintervaller. F.eks. fremgår det af figur 1.1.2 (side 6), at den gennemsnitlige overordnede Alt i alt tilfredshed med skolerne med 95 % sikkerhed ligger inden for tilfredshedsintervallet 3,95-4,05. I afsnit 1.1.1 sammenlignes resultaterne fra undersøgelsen med resultaterne fra de 3 sammenligningsgrupper. Den sammenligning viser, at Gladsaxe Kommune ligger fint på niveau med resultaterne fra de 3 grupper. Gladsaxe Kommune opnår en højere gennemsnitlig tilfredshed end samtlige af de 3 sammenligningsgrupper, det skal dog pointeres, at lene i den gennemsnitlige tilfredshed er små. Afsnit 1.2 viser tilfredsheden for SFO en. Der har været en mindre tilbagegang i den overordnede tilfredshed, der illustreres ved, at der i 2004 var 81,2 % af forældrene, der enten var tilfredse eller tilfredse med fritidsordningerne til skolebørn. I 2006 undersøgelsen er det tal faldet til 76,8 %. En tolkning af len mellem de to tal skal dog tages med det forbehold, at der i 2004 undersøgelsen spørges bredt ind til fritidsordninger for skolebørn. I Gladsaxe Kommunes 2006 undersøgelsen spørges der udelukkende til SFO erne. 5 [einfog1] Det forbehold er man også nødt til at tage ved sammenligningen med resultaterne fra de 3 sammenligningsgrupper, hvor der også er spurgt generelt ind til fritidsordninger. Ved sammenligningen mellem Gladsaxe Kommune og de tre sammenligningsgrupper, kan man dog 4 Begrebet statistisk signifikans og den måde det anvendes på i forbindelse med denne undersøgelse forklares mere detaljeret i rapportens afsnit 4 om metode og statistisk usikkerhed. I rapporten anvendes et 95 % sikkerhedsniveau, som betyder at der maksimalt er 5 % risiko for, at statistisk signifikante le beror på tilfældigheder. 5 Baggrunden for det er, at SFO i dag er det eneste fritidstilbud, som kommunen tilbyder. 3
konstatere, at Gladsaxe Kommune ligger fint på niveau med de resultater, som sammenligningsgrupperne opnår. Gladsaxe Kommune ligger således med en højere gennemsnitlig tilfredshed end kommuner i Region Hovedstaden og Kommuner i hele landet. Omvendt ligger gennemsnittet under det, som gruppen bestående af Kommuner med over 50.000 indbyggere opnår. Overordnet tilfredshed med de enkelte kvalitetsindikatorer Ud over alt i alt tilfredsheden er forældrene blevet spurgt til en lang række lige kvalitetsindikatorer eller kvalitetsområder, eksempelvis omkring de udendørs arealer og børnenes trivsel. De områder er i fokus i rapportens afsnit 2.1-2.3. I disse afsnit behandles skole og SFO området hver for sig. Da der i vid udstrækning er brugt identiske spørgsmålsformuleringer i 2004 og 2006 undersøgelserne, er det muligt at se udviklingen inden for de enkelte kvalitetsindikatorer. De enkelte afsnit viser, hvor der er sket udsving i form af henholdsvis stigende og faldende tilfredshed. I de fleste tilfælde har der dog ikke været statistisk signifikante ændringer. På skoleområdet er den gennemsnitlige tilfredshed højest ved kvalitetsindikatoren dit barns trivsel med en gennemsnitsscore på 4,14, samt lærernes indsats for at skabe et godt arbejdsklima i klassen med en gennemsnitsscore på. [einfog2]desuden er tilfredsheden med kvalitetsindikatoren dit barns faglige udbytte, steget fra 3,85 i 2004 undersøgelsen til 3,91 i 2006 undersøgelsen. Omvendt ligger kvalitetsindikatoren elevernes indflydelse på undervisningen med en lavere gennemsnitlig tilfredshed i 2006 undersøgelsen sammenlignet med Gladsaxe Kommunes resultater fra 2004. sscoren er gået tilbage fra 3,64 i 2004 til 3,49 i 2006. I afsnit 2.2 foretages en skoleopdelt sammenligning for hver enkelt af de 20 kvalitetsindikatorer, der er spurgt ind til på skoleområdet. På den måde gør afsnittet det muligt at se, hvordan de enkelte skoler klarer sig på de lige områder, som indikatorerne dækker. I det omfang den enkelte kvalitetsindikator går igen fra 2004 undersøgelsen, er det også muligt, at se om der er sket en udvikling på de enkelte områder i 2006 undersøgelsen. På SFO området kan der spores en mindre tilbagegang i den gennemsnitlige tilfredshed på de fleste kvalitetsindikatorer. Medarbejderens tid til det enkelte barn og kommunens information om SFO er to af de kvalitetsindikatorer hvor den gennemsnitlige tilfredshed er faldet. Den førstnævnte indikator opnåede i 2004 undersøgelsen en gennemsnitlig tilfredshed på 3,51, som i 2006 undersøgelsen er faldet til 3,32. Kvalitetsindikatoren Kommunens information om SFO, er faldet fra et gennemsnit på i 2004 til 3,14 i 2006. 4
1.1 Overordnet tilfredshed med skolerne 1.1.1 Sammenligning med 2004 undersøgelsen og øvrige kommuner Størstedelen af forældrene er alt i alt tilfredse eller tilfredse med deres børns skoler (80,7 %). Den gennemsnitlige overordnede tilfredshed i Gladsaxe Kommune ligger lidt over det gennemsnitlige niveau i de tre sammenligningsgrupper og kommunens egne tal fra undersøgelsen i 2004. De fem diagrammer i figur 1.1.1 viser forældrenes procentvise svarfordeling i Gladsaxe Kommunes 2006 og 2004 undersøgelser, samt for kommuner i Region Hovedstaden, kommuner med over 50.000 indbyggere og kommuner i hele landet. Derudover fremgår den gennemsnitlige tilfredshedsscore for de fem kategorier. Det fremgår, at den overordnede gennemsnitlige tilfredshed med skolerne i Gladsaxe Kommune er steget fra 3,91 i 2004 undersøgelsen til i 2006 undersøgelsen. Den gennemsnitlige tilfredshed for Gladsaxe Kommune ligger også lidt over gennemsnittene i de tre sammenligningsgrupper. Figur 1.1.1 Overordnet tilfredshed med skolen. (alt i alt tilfredshed) Gladsaxe Kommune 2006 Gladsaxe Kommune 2004 tilfreds 28,1% utilfreds 1,6% utilfreds 5,2% tilfreds 52,5% / hverken eller %12,6 tilfreds 27,6% utilfreds 2,3% Gns. Gns. 3,91 utilfreds 8,6% / hverken eller 12,5% tilfreds 49,0% Kommuner i Region Hovedstaden utilfreds 1,2% tilfreds 23,7% utilfreds 9,1% / hverken eller 13,7% Kommuner med over 50.000 indbyggere tilfreds 20,4% utilfreds utilfreds 6,9% 0,7% / hverken eller 15,2% tilfreds tilfreds 52,3% 56,7% Gns. 3,88 Gns. 3,89 Kommuner i hele landet tilfreds 24,1% utilfreds 0,9% Gns. 3,95 utilfreds 6,8% tilfreds 55,2% / hverken eller 13,0% 5
Figur 1.1.2 stilfredsheden, inkl. usikkerhedsmarginer (sammenligning). 4,10 Tilfredshed med Skolen 4,05 3,95 3,90 3,85 3,80 4,05 3,95 3,97 3,91 3,85 3,95 3,89 3,99 3,89 3,88 3,80 3,76 3,70 Gladsaxe Kommune 2006 Gladsaxe Kommune 2004 Hele landet Kommuner over 50.000 Region Hovedstaden Anm. I og med at usikkerhedsmarginerne omkring de enkelte gennemsnit overlapper hinanden i alle 5 tilfælde, viser figur 1.1.2, at der ikke er signifikant le. Der er kun tale om signifikante le, hvis den ene gruppes negative yderværdi ligger over de andres positive yderværdier. Figur 1.1.2 illustrerer imidlertid, at lene i de 5 gennemsnit ikke er statistisk signifikante. Man kan med andre ord ikke konkludere entydigt, at der reelt er sket en fremgang fra 2004 til 2006 eller, at Gladsaxe Kommune har en højere gennemsnitstilfredshed end de 3 sammenligningsgrupper. 1.1.2 Sammenligning af de enkelte skoler Den nedenstående figur 1.1.3 viser gennemsnittet for den overordnede tilfredshed på de enkelte skoler. tene er udelukkende beregnet på baggrund af forældrenes besvarelser på spørgsmålet om deres alt i alt tilfredshed med barnets skole. Det fremgår, at 10. klasse centret har den højeste gennemsnitlige tilfredshed. Derudover viser figuren, at 10. klasse centret sammen med Søndergård og r opnår en tilfredshedsscore, der er signifikant højere end det samlede gennemsnit for de 15 skoler. Figur 1.1.3 stilfredshed, inkl. usikkerhedsmarginer (2006 undersøgelsen). 5,00 4,75 4,77 4,53 4,28 4,44 4,45 4,42 4,39 4,32 4,29 4,31 4,28 4,20 4,14 4,23 4,21 4,16 4,13 4,03 4,03 3,97 6 4,21 4,06 4,14 4,04 4,01 3,99 3,87 3,96 3,84 4,32 3,82 3,33 3,92 3,93 3,98 3,80 3,90 3,74 3,74 3,74 3,69 3,56 3,55 3,60 3,49 3,47 Anm. Forklaringen på, at gennemsnittet er 0,01 højere end det gennemsnit der er afrapporteret i afsnit 2.1.1, er at der kun er 1132 der har svaret på både skole og alt i alt spørgsmålene. Mens der er 5 mere altså 1137, der udelukkende har svaret på alt i alt spørgsmålet. Den nedenstående figur 1.1.4 viser, hvordan den gennemsnitlige tilfredshed fordelte sig på de enkelte skoler i 2004 undersøgelsen. På den baggrund er det mulig at se, hvor der henholdsvis er sket en statistisk signifikant positiv og negativ udvikling. 10. klasse centret ligger eksempelvis væsentligt højere i 2006 undersøgelsen end i 2004 undersøgelsen. 3,40
Figur 1.1.4 stilfredshed, inkl. usikkerhedsmarginer (2004 undersøgelsen). 5,00 4,75 4,46 4,44 4,30 4,32 4,33 4,29 4,12 4,15 4,06 4,10 4,17 4,09 4,08 3,96 4,07 4,05 4,04 3,98 3,96 3,96 3,81 3,87 3,92 3,91 3,91 3,79 3,80 3,82 3,84 3,82 3,74 3,74 3,79 3,77 3,85 3,74 3,60 3,58 3,60 3,59 3,63 3,52 3,59 3,37 3,42 3,36 Nedenstående figur 1.1.5 giver et oversigtsbillede i forhold til hvordan den enkelte skoles gennemsnitsscore var i henholdsvis 2004 og 2006 undersøgelsen. Det fremgår af figuren, at 10 ud af 15 skoler har opnået en højere gennemsnitlig tilfredshedsscore i 2006. Figur 1.1.5 stilfredshed for alle skolerne i 2004 og 2006 undersøgelsen. - 2006-2004 4,05 4,23-2006 - 2004 3,59 3,74-2006 4,32-2004 - 2006-2004 - 2006-2004 - 2006-2004 - 2006-2004 - 2006-2004 - 2006-2004 - 2006-2004 - 2006-2004 - 2006-2004 - 2006-2004 - 2006-2004 - 2006-2004 - 2006-2004 3,92 3,99 3,79 4,13 3,91 3,74 3,63 4,16 3,82 3,82 3,77 3,74 3,98 3,69 3,82 4,01 3,91 4,29 3,60 3,74 4,21 4,29 4,04 4,09 4,53 3,96 7
Figur 1.1.6 Antal besvarelser fordelt på de enkelte skoler ( alt i alt tilfredshed ). utilfreds utilfreds hverken/eller tilfreds tilfreds Total Frekvens 2 4 11 51 29 97 Procent 2,1 4,1 11,3 52,6 29,9 100,00 Frekvens 1 2 5 39 28 75 Procent 1,3 2,7 6,7 52,0 37,3 100,00 Frekvens 0 13 20 37 13 83 Procent 0,0 15,7 24,1 44,6 15,7 100,00 Frekvens 0 2 4 41 31 78 Procent 0,0 2,6 5,1 52,6 39,7 100,00 Frekvens 3 4 18 37 12 74 Procent 4,1 5,4 24,3 50,0 16,2 100,00 Frekvens 1 9 13 49 12 84 Procent 1,2 10,7 15,5 58,3 14,3 100,00 Frekvens 1 0 5 6 5 17 Procent 5,9 0,0 29,4 35,3 29,4 100,00 Frekvens 0 1 11 40 25 77 Procent 0,0 1,3 14,3 51,9 32,5 100,00 Frekvens 3 6 12 32 15 68 Procent 4,4 8,8 17,6 47,1 22,1 100,00 Frekvens 1 1 9 50 25 86 Procent 1,2 1,2 10,5 58,1 29,1 100,00 Frekvens 1 4 11 59 21 96 Procent 1,0 4,2 11,5 61,5 21,9 100,00 Frekvens 0 1 4 53 36 94 Procent 0,0 1,1 4,3 56,4 38,3 100,00 Frekvens 2 9 12 57 12 92 Procent 2,2 9,8 13,0 62,0 13,0 100,00 Frekvens 2 1 4 36 28 71 Procent 2,8 1,4 5,6 50,7 39,4 100,00 Frekvens 0 2 2 9 27 40 Procent 0,0 5,0 5,0 22,5 67,5 100,00 Frekvens 17 59 141 596 319 1132 Procent 1,5 5,2 12,5 52,7 28,2 100,00 Figur 1.1.3 og 1.1.4 viser, at usikkerhedsniveauet er markant større omkring s gennemsnit. Forklaringen på dette findes i figur 1.1.6, hvor det fremgår, at der kun er indkommet 17 besvarelser fra, hvilket er væsentligt lavere end antallet af besvarelser fra de øvrige skoler. Forklaringen er, at der er væsentligt færre elever og dermed forældre på den skole. Det samme der gør sig i øvrigt gældende omkring 10. klasse centret, hvor der kun er indkommet 40 besvarelser. Bortset fra disse to skoler, ligger antallet af besvarelser mellem 74 og 97. Der er udsendt 150 spørgeskemaer til, hver skole og det betyder, at svarprocenten ligger lige omkring eller over 50 % på samtlige af kommunens skoler. 8
1.2 Overordnet tilfredshed med SFO Næsten 8 ud af 10 forældre med børn i SFO er alt i alt tilfredse eller tilfredse med det fritidstilbud deres børn modtager (76,8 %). Figur 1.2.1 viser den overordnede tilfredshed med Gladsaxe Kommunes SFO er i 2006 og 2004. Derudover vises tilfredsheden i de tre sammenligningsgrupper. Den gennemsnitlige overordnede tilfredshed i Gladsaxe Kommune ligger stort set på niveau med gennemsnittet i de tre sammenligningsgrupper og kommunens egne tal fra undersøgelsen i 2004. Den konklusion skal imidlertid tages med det forbehold, at der i Gladsaxe Kommunes 2004 undersøgelse og i undersøgelserne fra de tre sammenligningsgrupper, er spurgt ind til tilfredsheden med fritidsordninger for skolebørn. Dvs. at de undersøgelser, der sammenlignes med, dækker en bredere gruppe af fritidstilbud, end Gladsaxe Kommunes 2006 undersøgelse, som alene er rettet mod SFO erne. De fem diagrammer viser den procentvise svarfordeling og derudover fremgår den gennemsnitlige overordnede tilfredshedsscore for hver af de fem grupper. Figur 1.2.1 Overordnet tilfredshed med SFO erne (Alt i alt tilfredshed). Gladsaxe Kommune 2006 Gladsaxe Kommune 2004 tilfreds 35,7% tilfreds 30,4% utilfreds 2,7% utilfreds 1,8% utilfreds 6,6% tilfreds 41,0% utilfreds 8,2% tilfreds 43,9% / hverken eller %13,9 / hverken eller 13,1% utilfreds 1,4% utilfreds 5,8% tilfreds 35,0% tilfreds 46,1% Gns. Gns. 4,08 Kommuner i Region Hovedstaden tilfreds 36,5% utilfreds 0,0% utilfreds 7,1% / hverken eller 11,6% Kommuner med over 50.000 indbyggere Gns. 3,93 Gns. 4,14 / hverken eller 8,2% tilfreds 48,2% tilfreds 31,7% Kommuner i hele landet utilfreds 2,0% utilfreds 7,8% tilfreds 45,4% / hverken eller 15,8% Gns. 3,97 9
Den overordnede gennemsnitlige tilfredshed er faldet fra 4,08 i 2004 undersøgelsen til i 2006. Den gennemsnitlige tilfredshed for Gladsaxe Kommune ligger lidt over gennemsnittet for kommuner i Region Hovedstaden og kommuner i hele landet. Omvendt ligger det under gennemsnittet for kommuner med over 50.000 indbyggere. Figur 1.2.2 viser, at der ikke er statistisk signifikante le på de fem gennemsnit. Det fremgår af figuren, at usikkerheden er forholdsvis stor for gennemsnittet i Region Hovedstaden og kommuner med over 50.000 indbyggere. Figur 1.2.2 stilfredsheden, Inkl. usikkerhedsmarginer (konfidensinterval). 4,40 4,30 4,32 Tilfredshed med SFO 4,20 4,10 3,90 3,80 4,09 3,92 4,13 4,08 4,02 4,06 3,97 3,88 4,14 3,96 4,08 3,93 3,78 3,70 Gladsaxe Kommune 2006 Gladsaxe Kommune 2004 Hele landet Kommuner over 50.000 Region Hovedstaden På SFO området er der ikke foretaget en sammenligning mellem de enkelte institutioner, fordi svargrupperne for de enkelte SFO er er forholdsvis små. Det medvirker, at usikkerheden omkring de enkelte gennemsnit er for stor til, at en sammenligning er meningsfuld. 10
2. Resultater opdelt på kvalitetsindikatorer Det udsendte spørgeskema indeholder en række spørgsmål om lige aspekter af skole og SFO tilbuddene i Gladsaxe Kommune. I dette afsnit rettes fokus på de enkeltområder, der er blevet spurgt ind til i undersøgelsen. De områder betegnes efterfølgende som kvalitetsindikatorer. Der sondres mellem to kvalitetsindikatorer, direkte forhold og kommunale rammeforhold. Direkte forhold omhandler de forhold, som den enkelte skole eller SFO har direkte indflydelse på, mens de kommunale rammeforhold omhandler de forhold, hvor der spørges til forældrenes oplevelse af den kommunale forvaltning. 2.1 Skoleområdet I undersøgelsen er der blevet spurgt til 17 kvalitetsindikatorer vedrørende de direkte forhold og 3 vedrørende de kommunale rammeforhold på skoleområdet. 2.1.1 Direkte forhold 8 af de 17 kvalitetsindikatorer vedr. de direkte forhold, er der også er spurgt til i Gladsaxe Kommunes undersøgelse fra 2004 og den undersøgelse fra 2005, der dækker de tre sammenligningsgrupper. Det betyder, at det på disse kvalitetsindikatorer både er muligt at foretage en intern og en ekstern sammenligning af resultaterne. I den interne sammenlignes Gladsaxe Kommunes 2006 resultater, med de tilsvarende resultater fra 2004 undersøgelsen. I den eksterne sammenlignes 2006 resultaterne med resultaterne i de tre sammenligningsgrupper. Disse sammenligninger betegnes som gruppe 1 og afbildes i figur 2.1.1. og 2.1.2. I 2006 undersøgelsen er der desuden spurgt til 5 kvalitetsindikatorer, som der også er spurgt til i den nationale undersøgelse. De 5 er nye i forhold til 2004 undersøgelsen, og det betyder, at der for disse spørgsmåls vedkommende udelukkende kan foretages en ekstern sammenligning. Denne betegnes som gruppe 2 og afbildes i figur 2.1.3. og 2.1.4. De sidste 4 af de 17 kvalitetsindikatorer er udelukkende med i Gladsaxe Kommunes undersøgelse fra 2006. Derfor er det ikke muligt at lave hverken interne eller eksterne sammenligninger omkring disse fire indikatorer, der betegnes som gruppe 3 og afbildes i figur 2.1.5. 11
Den nedenstående Figur 2.1.1 viser den gennemsnitlige tilfredshed med de første 8 kvalitetsindikatorer for de direkte forhold. (gruppe 1) Figur 2.1.1. lig tilfredshed - Direkte forhold 2006 og 2004 (Gruppe 1). 0 1 2 3 4 5 Dit barns faglige udbytte 2006 3,91 Dit barns faglige udbytte 2004 3,85 Dit barns trivsel 2006* 4,14 Skolens evne til at fremme elevernes trivsel 2004 3,57 Lærernes tid til den enkelte elev 2006 3,26 Lærernes tid til den enkelte elev 2004 3,08 Lærernes indsats for at skabe et godt arbejdsklima i klassen 2006* 4,01 Lærernes indsats for at skabe ro og orden i klassen 2004 3,69 Undervisningsmaterialets kvalitet 2006 3,47 Undervisningsmaterialets kvalitet 2004 3,48 Elevernes indflydelse på undervisningen 2006 3,49 Elevernes indflydelse på undervisningen 2004 3,64 Mulighederne for som forældre at påvirke undervisningen 2006 3,27 Mulighederne for som forældre at påvirke undervisningen 2004 3,35 Samarbejdet mellem skole og hjem (f.eks. forældremøder) 2006 Samarbejdet mellem skole og hjem (f.eks. forældremøder) 2004 3,93 3,82 Anm.: Ved de med * markerede indikatorer, er spørgsmålsformuleringen ændret fra 2004 til 2006. Det betyder at man ikke kan foretage en direkte sammenligning mellem resultaterne fra 2004 og 2006 undersøgelserne. De grønne søjler angiver at den gennemsnitlige tilfredshed i 2006 ikke er signifikant ligt fra 2004 tilfredshedsniveauet. De blå søjler angiver at den gennemsnitlige tilfredshed er signifikant højere end i undersøgelsen fra 2004. Den røde søjle angiver at den gennemsnitlige tilfredshed er signifikant lavere end i undersøgelsen fra 2004. Det fremgår, at der i langt de fleste tilfælde er små variationer i gennemsnittene fra 2004 til 2006 undersøgelsen. De to steder, hvor der er sket størst udsving er de indikatorer, hvor spørgsmålsformuleringen er ændret og gjort mere præcis i forhold til 2004 undersøgelsen. Der er sket en signifikant stigning i forældrenes tilfredshed med lærernes tid til den enkelte elev, hvor gennemsnittet er steget fra 3,08 til 3,26. Omvendt er der sket et signifikant fald i tilfredsheden med elevernes indflydelse på undervisningen. Her er gennemsnittet faldet fra 3,64 i 2004 til 3,49 i 2006. 12
De øvrige grønne søjler illustrerer, at der ikke er sket signifikante ændringer i tilfredsheden med de øvrige kvalitetsindikatorer. Den gennemsnitlige tilfredshed med de 8 direkte forhold i gruppe 1 ligger tæt på gennemsnittene i de tre sammenligningsgrupper. Kvalitetsindikatoren Lærernes tid til den enkelte elev, opnår i Gladsaxe Kommune en signifikant højere tilfredshed end landsgennemsnittet og kommuner med over 50.000 indbyggere, mens undervisningsmaterialets kvalitet opnår et signifikant højere tilfredshedsniveau end i kommuner med over 50.000 indbyggere. Kvalitetsindikatoren lærernes indsats for at skabe et godt arbejdsklima i klassen får en signifikant højere tilfredshedsscore end de tre sammenligningsgrupper, hvilket illustreres nedenfor i tabel 2.1.2.. Tabel 2.1.2 Signifikante le mellem Gladsaxe Kommune og sammenligningsgrupperne (Gruppe 1). Landsgennemsnit Kommuner med over 50.000 indbyggere Region Hovedstaden Dit barns faglige udbytte Dit barns trivsel * Lærernes tid til den enkelte elev Signifikant Signifikant Lærernes indsats for at skabe et godt arbejdsklima i klassen * Signifikant Signifikant Signifikant Undervisningsmaterialets kvalitet Signifikant el Elevernes indflydelse på undervisningen Mulighederne for som forældre at påvirke undervisningen Samarbejdet mellem skole og hjem (f.eks. forældremøder) Anm.: Ved de med * markerede indikatorer, er spørgsmålsformuleringen ændret i Gladsaxe Kommunes undersøgelse. Det betyder at man ikke kan foretage en direkte sammenligning mellem resultaterne fra de 3 sammenligningsgrupper. De blå felter angiver, at Gladsaxe Kommunes gennemsnit er signifikant højere end gennemsnittet i sammenligningsgruppen. De grønne felter angiver, at der ikke er signifikant mellem gennemsnittet i Gladsaxe Kommune og gennemsnittet i sammenligningsgruppen. 13
Nedenstående tabel 2.1.3. viser den gennemsnitlige tilfredshed ved de direkte forhold, hvor Gladsaxe Kommunes resultater kan sammenlignes med resultaterne i de 3 sammenligningsgrupper (Gruppe 2). Figur 2.1.3. lig tilfredshed - Direkte forhold 2006 (Gruppe 2). 0 1 2 3 4 5 Lærernes evne til at engagere eleverne 2006 3,92 Skolens evne til at udvikle elevernes sociale færdigheder 2006 Lærernes lydhørhed over for dine synspunkter 2006 3,73 De fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) 2,95 De udendørs faciliteter og arealer (skolegård, boldbaner mv.) 3,18 Det fremgår af figur 2.1.3, at lærernes evne til at engagere eleverne er det forhold, hvor der opnås den højeste gennemsnitlige tilfredshed. Omvendt er tilfredsheden med de fysiske rammer indendørs den kvalitetsindikator, hvor den gennemsnitlige tilfredshed er lavest. Netop den kvalitetsindikator opnår også det laveste gennemsnit af samtlige 17 direkte forhold. Tabel 2.1.4 Signifikante le mellem Gladsaxe Kommune og sammenligningsgrupperne (Gruppe 2). Lærernes evne til at engagere eleverne Skolens evne til at udvikle elevernes sociale færdigheder Lærerens lydhørhed over for dine synspunkter De fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) De udendørs faciliteter og arealer (skolegård, boldbaner mv.) Landsgennemsnit Signifikant Forskel Signifikant Signifikant Kommuner med over 50.000 indbyggere Signifikant Signifikant Region Hovedstaden Signifikant Anm.: De blå felter angiver, at Gladsaxe Kommunes gennemsnit er signifikant højere end gennemsnittet i sammenligningsgruppen. Det røde felt angiver, at Gladsaxe Kommunes gennemsnit er signifikant lavere end gennemsnittet i sammenligningsgruppen De grønne felter angiver, at der ikke er signifikant mellem gennemsnittet i Gladsaxe Kommune og gennemsnittet i sammenligningsgruppen. Det fremgår af tabel 2.1.4, at Gladsaxe Kommunes resultater i flere tilfælde ligger signifikant højere end resultaterne i sammenligningsgrupperne. Ved kvalitetsindikatoren de fysiske rammer indendørs, der som bekendt opnåede den laveste gennemsnitstilfredshed, ligger Gladsaxe Kommune imidlertid signifikant lavere end landsgennemsnittet. 14
De indikatorer der udelukkende er spurgt til i Gladsaxe Kommunes 2006 undersøgelse, udgør den sidste gruppe omkring de direkte forhold. (gruppe 3) Resultaterne fra denne gruppe er gengivet i figur 2.1.5. Figur 2.1.5. lig tilfredshed - Direkte forhold (Gruppe 3). 0 1 2 3 4 5 Lærernes information om dit barns udbytte af undervisningen 2006 3,70 Lærernes information om årsplanen for klassens arbejde 2006 3,92 Skolens evne til at udvikle elevernes faglige færdigheder 2006 Skoleledelsens generelle information om skolen 2006 3,73 Det fremgår af figur 2.1.5, at forældrene er mest tilfredse med lærernes information om årsplanen for klassen arbejde. Alle fire indikatorers gennemsnit ligger imidlertid alle tæt på hinanden. 2.1.2 Kommunale rammeforhold Figur 2.1.6. viser den gennemsnitlige tilfredshed med de kvalitetsindikatorer, der omhandler de kommunale rammeforhold. Det forhold, hvor der tilsyneladende er sket den største udvikling er kvalitetsindikatoren: Kommunens information om folkeskoler i kommunen. I 2004 lå gennemsnittet for den kvalitetsindikator på 3,39 og i 2006 er det faldet til 3,17. Faldet i gennemsnittet er statistisk signifikant. De to øvrige indikatorer er tilsyneladende også gået lidt tilbage, men her er tilbagegangen ikke statistisk signifikant Figur 2.1.6 lig tilfredshed - Kommunale rammeforhold 2006 og 2004. 0 1 2 3 4 5 Trafiksikkerheden mellem skole og hjem 2006 3,29 Trafiksikkerheden mellem skole og hjem 2004 3,38 Kommunens information om folkeskoler i kommunen 2006 3,17 Kommunens information om folkeskoler i kommunen 2004 3,39 Muligheden for at vælge mellem lige folkeskoler 2006 3,65 Muligheden for at vælge mellem lige folkeskoler 2004 Anm.: De grønne søjler angiver at den gennemsnitlige tilfredshed i 2006 ikke er signifikant ligt fra 2004 tilfredshedsniveauet. Den røde søjle angiver, at den gennemsnitlige tilfredshed er signifikant lavere end i undersøgelsen fra 2004. Den blå søjle angiver, at den gennemsnitlige tilfredshed er signifikant højere end undersøgelsen fra 2006. 15
Af tabel 2.1.7 fremgår det, at der er signifikante le når Gladsaxe Kommunes resultater vedr. de tre kommunale rammeforhold sammenlignes med resultaterne fra de 3 sammenligningsgrupper. Tilfredsheden med trafiksikkerheden mellem skole og hjem ligger signifikant lavere end landsgennemsnittet og Region Hovedstaden. Til gengæld ligger Gladsaxe Kommunes tilfredshedsscore for kvalitetsindikatoren muligheden for at vælge mellem lige folkeskoler signifikant højere end landsgennemsnittet.. Tabel 2.1.7: Signifikante le mellem Gladsaxe Kommune og sammenligningsgrupperne. Landsgennemsnit Kommuner med over 50.000 indbyggere Region Hovedstaden Trafiksikkerheden mellem skole og hjem Signifikant Forskel Forskel Signifikant Forskel Kommunens information om folkeskoler i kommunen Forskel Forskel Forskel Muligheden for at vælge i mellem lige folkeskoler Signifikant Forskel Forskel Forskel Anm.: Det blå felt angiver, at Gladsaxe Kommunes gennemsnit er signifikant højere end gennemsnittet i sammenligningsgruppen. De røde felter angiver, at Gladsaxe Kommunes gennemsnit er signifikant lavere end gennemsnittet i sammenligningsgruppen De grønne felter angiver, at der ikke er signifikant mellem gennemsnittet i Gladsaxe Kommune og gennemsnittet i sammenligningsgruppen. 16
2.2 Skoleopdelt sammenligning I afsnit 2.2.1 og 2.2.2 præsenteres de enkelte skolers resultater fordelt på de 17 kvalitetsindikatorer, der omhandler de direkte forhold samt de 2, der omhandler de kommunale rammeforhold. I de tilfælde, hvor der både er spurgt til kvalitetsindikatoren i 2004 og 2006 afrapporteres resultaterne fra begge undersøgelser. På den baggrund er det muligt at analysere om en given skole henholdsvis er gået frem eller tilbage i forhold til de enkelte kvalitetsindikatorer. Det fremgår af figurerne, at usikkerhedsniveauet er markant større omkring s gennemsnit. Forklaringen på er, at der er indkommet væsentligt færre besvarelser fra den skole sammenlignet med de øvrige skoler. Det skyldes, at der også er væsentligt færre elever og dermed forældre på den skole. Det samme gør sig i øvrigt gældende omkring 10. klasse centret. Dog i en noget mindre udstrækning. Bortset fra de to skoler ligger antallet af besvarelser mellem ca. 70 og ca. 95. Der er udsendt 150 spørgeskemaer til, hver skole. Det betyder, at svarprocenten ligger lige omkring eller over 50 % på samtlige af kommunens skoler. 2.2.1 Skoleopdelt sammenligning omkring de direkte forhold Figur 2.2.1 og 2.2.2 viser den gennemsnitlige tilfredshed med Børnenes faglige udbytte i henholdsvis 2004 og 2006. Figur 2.2.1 lig tilfredshed Børnenes faglige udbytte (2006). 4,33 4,36 4,24 4,24 4,16 4,20 4,18 4,20 4,13 4,11 4,12 3,97 4,10 4,09 3,90 3,98 3,97 4,03 4,01 3,99 4,01 4,02 4,01 3,89 3,95 3,91 3,98 3,82 3,83 3,82 3,88 3,86 3,77 3,78 3,84 3,83 3,81 3,79 3,86 3,66 3,62 3,66 3,64 3,61 3,60 3,41 2,75 2,92 Figur 2.2.2 lig tilfredshed Børnenes faglige udbytte (2004) 2,75 4,36 4,20 4,18 4,17 4,11 4,10 4,09 4,11 4,02 4,05 4,10 4,01 3,97 3,97 3,90 3,93 3,96 3,98 3,91 3,91 3,82 3,89 3,86 3,84 3,82 3,81 3,69 3,72 3,72 3,70 3,57 3,60 3,78 3,62 3,57 3,55 3,52 3,40 3,86 3,90 3,66 3,61 3,42 3,36 17
Figur 2.2.3 og 2.2.4 viser den gennemsnitlige tilfredshed med kvalitetsindikatoren Dit barns trivsel (2006) og Skolens evne til at fremme elevernes trivsel (2004). Figur 2.2.3 lig tilfredshed Dit barns trivsel (2006). 5,00 4,75 4,83 4,69 4,55 4,54 4,39 4,24 4,49 4,32 4,16 4,39 4,40 4,22 4,22 4,06 4,04 4,33 4,37 4,16 4,15 3,98 3,94 4,19 4,14 4,09 4,27 4,29 4,23 4,24 4,22 4,24 4,19 4,18 4,07 4,04 4,03 4,02 4,01 3,99 3,98 3,85 3,86 3,82 3,83 3,78 3,78 3,78 3,71 3,15 Figur 2.2.4 lig tilfredshed Skolens evne til at fremme elevernes trivsel (2004)*. 4,44 4,41 2,75 4,23 4,17 4,07 4,07 3,96 3,96 3,70 3,73 3,70 3,74 3,98 3,96 3,91 3,80 3,77 3,69 3,62 3,58 3,47 3,63 3,57 3,51 3,77 3,69 3,69 3,64 3,60 3,42 3,54 3,53 3,53 3,45 3,42 3,31 3,31 3,36 3,31 3,21 3,28 3,20 3,13 3,20 3,10 3,03 2,98 Anm.: * Der gøres opmærksom på, at spørgsmålsformuleringen i 2006 undersøgelsen er: Hvor tilfreds er du med dit barns trivsel, mens det i 2004 undersøgelsen var: Hvor tilfreds er du med Skolens evne til at fremme elevernes trivsel. Det betyder, at man ikke direkte kan sammenligne gennemsnittene i de to figurer direkte med hinanden. Grunden til at de alligevel står sammen i denne forbindelse, er at de begge omhandler barnets trivsel. 18
Figur 2.2.5 og 2.2.6 viser den gennemsnitlige tilfredshed med Lærernes tid til den enkelte elev i henholdsvis 2006 og 2004. Figur 2.2.5 lig tilfredshed Lærernes tid til den enkelte elev (2006). 4,14 3,94 3,86 3,85 3,70 3,58 3,59 3,61 3,52 3,55 3,43 3,44 3,32 3,34 3,40 3,37 3,40 3,45 3,39 3,32 3,35 3,16 3,28 3,26 3,26 3,24 3,16 3,23 3,20 3,18 3,17 3,16 3,16 3,02 3,03 3,04 3,02 3,04 2,93 2,97 2,96 2,93 2,88 2,82 2,75 2,77 2,70 Figur 2.2.6 lig tilfredshed Lærernes tid til den enkelte elev (2004). 4,09 4,12 3,80 3,77 3,77 3,51 3,57 3,41 3,39 3,38 3,33 3,26 3,29 3,14 3,27 3,27 3,18 3,22 3,16 3,17 3,12 3,08 3,02 3,02 3,06 3,04 3,04 3,01 2,97 2,96 2,87 3,01 2,93 2,93 2,77 2,75 2,80 2,83 2,80 2,75 2,75 2,75 2,70 2,70 2,68 2,55 19
Figur 2.2.7 og 2.2.8 viser den gennemsnitlige tilfredshed med henholdsvis Lærernes indsats for at skabe et godt arbejdsklima i klassen (2006) og Lærernes indsats for at skabe ro og orden i klassen (2004). Figur 2.2.7 lig tilfredshed Lærernes indsats for at skabe et godt arbejdsklima i klassen (2006). 5,00 4,75 4,48 4,40 4,24 4,20 4,34 4,29 4,29 4,27 4,07 4,21 4,24 4,12 4,12 4,17 4,16 4,08 4,07 4,13 4,10 3,90 3,94 4,01 4,01 4,01 3,96 3,87 3,87 3,95 3,93 3,92 3,90 3,78 3,81 3,76 3,69 3,71 3,69 4,24 4,03 3,79 3,71 3,56 3,17 Figur 2.2.8 lig tilfredshed Lærernes indsats for at skabe ro og orden i klassen (2004)*. 5,00 4,75 4,29 4,26 4,15 4,21 4,08 4,05 4,02 4,01 3,94 3,99 3,88 3,92 3,94 3,84 3,83 3,85 3,82 3,77 3,77 3,76 3,74 3,69 3,69 3,68 3,66 3,64 3,51 3,53 3,58 3,49 3,62 3,44 3,33 3,45 3,38 3,42 3,34 3,76 3,72 3,65 3,49 3,48 3,38 3,22 3,24 3,10 Anm.: * Der gøres opmærksom på, at spørgsmålsformuleringen i 2006 undersøgelsen er: Hvor tilfreds er du med Lærernes indsats for at skabe et godt arbejdsklima i klassen, mens det i 2004 undersøgelsen var: Hvor tilfreds er du med Lærernes indsats for at skabe ro og orden i klassen. Det betyder, at man ikke direkte kan sammenligne gennemsnittene i de to figurer direkte med hinanden. Grunden til at de alligevel står sammen i denne forbindelse, er at de begge omhandler arbejdsklimaet i klassen. 20
Figur 2.2.9 og 2.2.10 viser den gennemsnitlige tilfredshed med Undervisningsmaterialets kvalitet i henholdsvis 2004 og 2006. Figur 2.2.9 lig tilfredshed Undervisningsmaterialets kvalitet (2006). 2,75 4,13 3,96 3,81 3,77 3,58 3,48 3,89 3,66 3,43 3,76 3,56 3,36 3,83 3,67 3,67 3,71 3,52 3,67 3,68 3,60 3,59 3,59 3,41 3,49 3,48 3,47 3,47 3,45 3,51 3,42 3,40 3,40 3,39 3,30 3,28 3,41 3,36 3,24 3,24 3,29 3,16 3,20 3,21 3,19 3,08 3,19 2,89 2,98 Figur 2.2.10 lig tilfredshed Undervisningsmaterialets kvalitet (2004). 4,14 3,89 3,89 3,76 3,79 3,77 3,74 3,64 3,55 3,67 3,71 3,65 3,67 3,53 3,53 3,59 3,59 3,59 3,43 3,55 3,51 3,48 3,54 3,49 3,39 3,40 3,48 3,48 3,35 3,40 3,28 3,29 3,36 3,42 3,34 3,24 3,24 3,14 3,14 3,13 3,17 2,98 2,75 2,81 2,90 21
Figur 2.2.11 og 2.2.12 viser den gennemsnitlige tilfredshed med Elevernes indflydelse på undervisningen i henholdsvis 2006 og 2004. Figur 2.2.11 lig tilfredshed Elevernes indflydelse på undervisningen (2006). 2,75 4,19 3,92 3,65 3,82 3,66 3,49 3,76 3,81 3,71 3,68 3,65 3,70 3,55 3,68 3,63 3,67 3,55 3,61 3,58 3,53 3,53 3,51 3,51 3,49 3,47 3,46 3,45 3,34 3,35 3,35 3,36 3,43 3,39 3,26 3,30 3,44 3,27 3,28 3,22 3,24 3,20 3,57 3,45 3,26 3,07 3,07 2,57 Figur 2.2.12 lig tilfredshed Elevernes indflydelse på undervisningen (2004). 5,00 4,75 4,35 4,18 4,05 3,93 3,93 3,94 3,85 3,85 3,84 3,82 3,69 3,82 3,80 3,83 3,76 3,65 3,68 3,73 3,72 3,66 3,72 3,63 3,66 3,68 3,59 3,64 3,64 3,63 3,62 3,62 3,61 3,55 3,48 3,44 3,45 3,51 3,42 3,44 3,49 3,58 3,38 3,37 3,42 3,30 3,30 3,22 22
Figur 2.2.13 og 2.2.14 viser den gennemsnitlige tilfredshed med Forældrenes mulighed for at påvirke undervisningen i henholdsvis 2006 og 2004. Figur 2.2.13 lig tilfredshed Forældrenes muligheder for at påvirke undervisningen (2006). 2,75 2,25 3,71 3,58 3,62 3,67 3,52 3,54 3,44 3,47 3,46 3,34 3,40 3,33 3,46 3,45 3,45 3,39 3,30 3,35 3,32 3,28 3,27 3,27 3,26 3,18 3,11 3,16 3,17 3,23 3,09 3,09 3,08 3,05 3,54 3,40 3,42 3,16 3,29 3,19 3,18 3,13 3,11 2,99 2,95 2,93 2,97 2,71 2,78 2,00 Figur 2.2.14 lig tilfredshed Forældrenes muligheder for at påvirke undervisningen (2004). 2,75 3,89 3,86 3,86 3,89 3,66 3,64 3,57 3,61 3,60 3,57 3,61 3,41 3,54 3,43 3,41 3,43 3,42 3,41 3,39 3,37 3,27 3,35 3,34 3,26 3,22 3,20 3,13 3,29 3,13 2,94 3,46 3,46 3,47 3,41 3,43 3,23 3,22 3,21 3,04 3,05 3,03 2,98 3,45 3,19 2,94 2,25 2,00 23
Figur 2.2.15 og 2.2.16 viser den gennemsnitlige tilfredshed med Skole-hjem samarbejdet i henholdsvis 2006 og 2004. Figur 2.2.15 lig tilfredshed Skole-hjem samarbejdet (2006). 5,00 4,75 4,35 4,39 4,28 4,05 4,17 4,15 4,18 4,18 4,16 4,10 3,98 4,08 4,09 4,07 4,07 3,99 4,01 4,01 4,05 3,91 3,93 3,97 3,95 3,89 3,93 3,84 3,91 3,90 3,90 3,88 3,85 3,76 3,82 3,88 3,73 3,79 3,64 3,70 3,76 3,70 3,69 3,60 3,59 3,57 3,56 3,07 Figur 2.2.16 lig tilfredshed Skole-hjem samarbejdet (2004). 5,00 4,75 4,46 4,45 4,54 4,29 4,26 4,20 4,06 4,11 4,08 4,10 4,12 4,12 3,88 4,03 3,99 3,83 3,98 3,95 3,96 3,86 3,90 3,89 3,82 3,81 3,81 3,84 3,84 3,70 3,76 3,76 3,66 3,74 3,58 3,52 3,53 3,55 3,61 3,51 3,58 3,56 3,56 3,38 3,38 3,33 3,29 24
I de efterfølgende figurer 2.2.17-2.2.26 afrapporteres de kvalitetsindikatorer, der ikke kan sammenlignes direkte med Gladsaxe Kommunes 2004 resultater, idet spørgsmålene ikke var med i 2004-undersøgelsen. Figur 2.2.17 lig tilfredshed Lærernes evne til at engagere eleverne (2006) 5,00 4,75 4,45 4,23 4,29 4,23 4,27 4,21 4,20 4,11 4,08 4,07 4,04 4,04 3,93 3,99 3,92 3,87 3,88 3,84 3,77 3,98 3,92 3,87 4,10 4,08 4,04 4,03 4,04 3,98 3,88 3,88 3,85 3,83 3,80 3,78 3,67 3,68 3,65 3,64 3,56 3,58 4,23 3,65 3,52 3,06 3,73 3,31 Figur 2.2.18 lig tilfredshed Lærernes information om dit barns udbytte af undervisningen (2006). 2,75 4,21 4,06 4,06 4,03 4,01 3,91 3,87 3,84 3,82 3,82 3,61 3,68 3,62 3,61 3,62 3,96 3,97 3,91 3,91 3,92 3,85 3,67 3,74 3,73 3,72 3,72 3,70 3,74 3,68 3,65 3,52 3,56 3,63 3,61 3,53 3,55 3,43 3,47 3,64 3,44 3,46 3,38 3,36 3,27 3,19 Figur 2.2.20 lig tilfredshed Lærernes information om årsplanen for klassens arbejde (2006). 5,00 4,75 4,57 4,43 4,43 4,37 4,40 4,44 4,33 4,34 4,30 4,31 4,18 4,24 4,23 4,18 4,18 4,22 4,06 4,08 4,06 4,08 4,14 4,14 4,16 3,97 4,02 3,98 4,01 3,99 3,82 3,96 3,94 3,94 3,96 3,81 3,95 3,79 3,82 3,73 3,79 3,74 3,59 3,62 3,53 3,56 3,44 3,42 3,30 25
Figur 2.2.21 lig tilfredshed Skolens evne til at udvikle elevernes faglige færdigheder (2006). 4,40 4,14 3,89 4,06 4,11 3,93 3,81 3,90 3,68 4,03 4,01 3,96 3,90 3,92 3,74 3,74 3,83 3,85 3,87 3,78 3,73 3,71 3,63 3,68 3,72 3,66 3,67 3,55 3,55 3,55 3,61 3,62 3,62 3,51 3,63 3,56 3,47 3,47 3,35 3,39 3,45 3,43 3,27 3,28 3,24 2,75 2,73 Figur 2.2.22 lig tilfredshed Skolens evne til at udvikle elevernes sociale færdigheder (2006). 5,00 4,75 4,41 4,17 4,17 4,21 4,16 4,10 4,01 3,92 3,96 3,91 3,81 3,90 3,83 3,81 3,86 3,83 3,66 3,74 3,80 3,72 3,79 3,78 3,76 3,72 3,76 3,73 3,60 3,60 3,58 3,57 3,70 3,55 3,62 3,60 3,56 3,55 3,38 3,38 3,32 3,36 3,36 3,45 Figur 2.2.23 lig tilfredshed Lærerens lydhørhed overfor dine synspunkter (2006). 4,23 3,97 3,71 4,07 4,02 4,01 4,03 4,01 3,79 3,92 3,95 3,87 3,86 3,88 3,88 3,88 3,83 3,82 3,85 3,85 3,78 3,66 3,70 3,73 3,66 3,72 3,70 3,70 3,69 3,69 3,62 3,67 3,64 3,54 3,68 3,52 3,51 3,45 3,42 3,80 3,78 3,55 3,33 3,29 2,75 2,78 26
Figur 2.2.24 lig tilfredshed Skoleledelsens information om skolen (2006). 5,00 4,52 4,29 4,07 4,05 4,01 3,84 3,92 3,92 3,93 3,78 3,84 3,76 3,79 3,63 3,55 3,61 3,59 3,71 3,70 3,55 3,63 3,46 3,63 3,57 3,51 3,96 3,70 3,71 3,65 3,53 3,47 3,35 3,44 3,43 3,23 3,21 2,92 3,51 3,30 3,09 3,29 3,42 3,20 2,98 3,05 2,81 2,00 Figur 2.2.25 lig tilfredshed De fysiske rammer indendørs (2006). 5,00 2,00 4,38 4,05 4,01 3,72 3,79 3,77 3,65 3,72 3,56 3,53 3,45 3,44 3,30 3,35 3,17 3,02 3,15 3,13 2,95 2,95 2,97 2,93 2,75 2,83 2,86 2,63 2,86 2,82 2,88 2,75 2,78 2,69 2,59 2,69 2,53 2,61 2,60 2,44 2,52 2,30 2,39 2,35 2,44 2,27 2,20 2,39 2,15 Figur 2.2.26 lig tilfredshed De fysiske rammer udendørs (2006). 3,99 3,94 3,93 3,82 3,84 3,85 3,64 3,70 3,64 3,59 3,46 3,56 3,35 3,43 3,24 3,33 3,41 3,31 3,29 3,34 3,38 3,33 3,22 3,18 3,23 3,15 3,06 3,15 3,01 3,12 3,10 3,09 3,05 3,11 2,90 2,89 2,99 2,73 2,83 2,85 2,95 2,87 2,75 2,74 2,69 2,44 2,18 2,00 1,93 1,50 27
2.2.2 Skoleopdelt sammenligning omkring de kommunale rammeforhold Det er muligt at sammenligne Gladsaxe Kommunes 2006 og 2004 resultater ved alle de tre indikatorer for de kommunale rammeforhold. Figur 2.2.27 og 2.2.28 viser den gennemsnitlige tilfredshed med Trafiksikkerheden mellem skole og hjem i henholdsvis 2006 og 2004. Figur 2.2.27 lig tilfredshed Trafiksikkerheden mellem skole og hjem (2006). 4,53 3,98 4,22 4,03 3,83 3,90 3,90 3,70 3,51 3,63 3,35 3,71 3,66 3,67 3,49 3,43 3,43 3,27 3,20 3,18 3,36 3,29 3,22 3,76 3,54 3,43 3,27 3,19 3,14 3,01 2,96 2,52 3,27 3,06 2,86 3,16 3,12 2,94 2,88 2,71 2,64 2,81 2,99 2,68 2,53 2,38 2,00 2,24 Figur 2.2.28 lig tilfredshed Trafiksikkerheden mellem skole og hjem (2004). 4,35 4,36 4,15 4,05 4,04 3,94 3,85 3,89 3,79 3,73 3,72 3,65 3,66 3,46 3,63 3,59 3,54 3,48 3,55 3,43 3,47 3,41 3,38 3,38 3,42 3,19 3,21 3,23 3,33 3,31 3,19 3,13 3,19 3,06 3,08 3,14 2,87 3,31 3,10 2,92 2,85 2,65 2,62 2,30 2,37 2,00 28
Figur 2.2.29 og 2.2.30 viser den gennemsnitlige tilfredshed med Kommunens information om folkeskoler i kommunen i henholdsvis 2006 og 2004. Figur 2.2.29 lig tilfredshed Kommunes information om folkeskoler i kommunen (2006). 2,75 2,25 3,72 3,39 3,52 3,46 3,49 3,33 3,32 3,41 3,44 3,30 3,17 3,29 3,36 3,37 3,12 3,13 3,24 3,23 3,16 3,29 3,30 3,30 3,06 3,09 3,19 3,17 3,20 3,06 3,16 3,13 3,12 3,13 2,93 2,96 2,97 3,07 3,06 2,90 2,98 2,84 2,81 2,96 2,77 2,75 2,00 Figur 2.2.30 lig tilfredshed Kommunes information om folkeskoler i kommunen(2004). 2,75 3,77 3,80 3,66 3,64 3,64 3,63 3,56 3,54 3,54 3,46 3,44 3,44 3,43 3,36 3,33 3,28 3,27 3,24 3,24 3,23 3,43 3,38 3,32 3,55 3,53 3,55 3,49 3,45 3,37 3,33 3,30 3,18 3,26 3,24 3,13 3,06 3,02 3,03 3,40 3,53 3,35 3,17 3,15 2,98 3,10 2,77 2,80 2,25 2,00 29
Figur 2.2.31 og 2.2.32 viser den gennemsnitlige tilfredshed med Muligheden for at vælge mellem lige folkeskoler i kommunen i henholdsvis 2006 og 2004. Figur 2.2.31 lig tilfredshed Muligheden for at vælge mellem lige folkeskoler i kommunen (2006). 3,99 3,99 4,04 4,05 3,89 3,91 3,89 3,93 3,71 3,91 3,80 3,80 3,79 3,83 3,73 3,73 3,77 3,78 3,61 3,70 3,60 3,68 3,73 3,67 3,65 3,55 3,56 3,64 3,63 3,59 3,49 3,41 3,47 3,41 3,59 3,36 3,42 3,52 3,41 3,26 3,27 3,80 3,62 3,36 3,10 3,10 2,00 2,40 Figur 2.2.32 lig tilfredshed Muligheden for at vælge mellem lige folkeskoler i kommunen (2004). 4,22 4,05 3,88 4,11 4,16 4,14 4,08 4,04 4,05 4,01 3,94 3,93 3,89 3,77 3,85 3,81 3,80 3,71 3,79 3,65 3,61 3,57 3,55 3,57 3,80 3,74 3,68 4,10 3,80 3,85 3,88 3,83 3,74 3,64 3,63 3,63 3,70 3,60 3,52 3,40 3,37 3,36 3,43 3,38 3,30 3,18 3,16 2,96 2,00 30
2.3 SFO er På SFO området er der blevet spurgt til 8 kvalitetsindikatorer omkring direkte forhold og 2 vedrørende de kommunale rammeforhold. De 8 direkte forhold betragtes efterfølgende under ét på trods af, at en af indikatorerne udelukkende er anvendt i Gladsaxe Kommunes 2006 undersøgelse. Derudover skal det understreges, at der ved sammenligningen med Gladsaxe Kommunes egne resultater fra 2004 og resultaterne fra de tre sammenligningsgrupper, skal tages forbehold for, at der i disse tidligere undersøgelser er spurgt bredt ind til fritidsordninger for skolebørn. I Gladsaxe Kommunes 2006 undersøgelse, er der udelukkende spurgt til SFO. De enkelte spørgsmålsformuleringer fremgår af figurerne. 2.3.1 Direkte forhold Figur 2.3.1 viser den gennemsnitlige tilfredshed med de direkte forhold i 2006 og 2004. Det fremgår af figur 2.3.1, at der er en signifikant tilbagegang fra 2004 til 2006 på den indikator, der omhandler Medarbejderens tid til det enkelte barn. Her er den gennemsnitlige tilfredshed faldet fra 3,51 i 2004 til 3,32 i 2006. Med undtagelse af de udendørs faciliteter er samtlige af de øvrige indikatorer også gået lidt tilbage. De øvrige fald er imidlertid ikke statistisk signifikante. Figur 2.3.1 lig tilfredshed Direkte forhold 2006 og 2004 (inkl. ekstraspørgsmål). 0 1 2 3 4 5 Aktiviteterne i SFO'en 2006 3,91 Aktiviteterne i Fritidsordningen 2004 4,01 SFO'ens evne til at skabe trivsel for børnene 2006 3,90 Fritidsordningens evne til at skabe trivsel for børnene 2004 3,96 Medarbejdernes tid til det enkelte barn 2006 3,32 Medarbejdernes tid til det enkelte barn 2004 3,51 De fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) 2006 3,53 De fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) 2004 3,68 De udendørs faciliteter og arealer 2006 3,61 De udendørs faciliteter og arealer 2004 3,49 Kontakten mellem SFO og hjemmet 2006 3,69 Kontakten mellem SFO og hjemmet 2004 Kontakten mellem skole og SFO 2006 3,74 Kontakten mellem skole og SFO 2004 3,85 SFO ens evne til at udvikle børnenes sociale færdigheder 2006* 3,70 Anm.: Det med * markerede forhold, er Gladsaxe Kommunes ekstraspørgsmål. De grønne søjler angiver at den gennemsnitlige tilfredshed i 2006 ikke er signifikant lig fra 2004 tilfredshedsniveauet. Den røde søjle angiver, at den gennemsnitlige tilfredshed i 2006 er signifikant lavere end i 2004. 31
Tabel 2.3.2 viser, hvor der henholdsvis er og ikke er signifikante le mellem den gennemsnitlige tilfredshed i Gladsaxe Kommune og de tre sammenligningsgrupper. Det fremgår, at det udelukkende er ved indikatoren kontakten mellem SFO og hjemmet, der kan spores en signifikant. I det tilfælde ligger Gladsaxe Kommune med en signifikant højere gennemsnitlig tilfredshed end den sammenligningsgruppe, der udgøres af kommuner med over 50.000 indbyggere. Tabel 2.3.2 Signifikante le mellem Gladsaxe Kommune og sammenligningsgrupperne. Aktiviteterne i SFO en SFO ens evne til at skabe trivsel for børnene Medarbejdernes tid til det enkelte barn De fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) De udendørs faciliteter og arealer Kontakten mellem SFO og hjemmet Kontakten mellem skole og SFO Landsgennemsnit Anm.: Det blå felter angiver, at Gladsaxe Kommunes gennemsnit er signifikant højere end gennemsnittet i sammenligningsgruppen. De grønne felter angiver, at der ikke er signifikant mellem gennemsnittet i Gladsaxe Kommune og gennemsnittet i sammenligningsgruppen. 2.3.2 Kommunale rammeforhold Kommuner med over 50.000 indbyggere Signifikant Region Hovedstaden Figur 2.3.3. viser den gennemsnitlige tilfredshed med de 2 kommunale rammeforhold omkring SFO erne. Det fremgår, at der i forhold til 2004 undersøgelsen kan spores en tilbagegang på begge kvalitetsindikatorer. Ved kvalitetsindikatoren Kommunens information om SFO er tilbagegangen signifikant Figur 2.3.3. lig tilfredshed Kommunale rammeforhold i 2006 og 2004. 0 1 2 3 4 5 Størrelsen af forældrebetaling i SFO 2006 3,55 Størrelsen af forældrebetaling i Fritidsordningen 2004 3,59 Kommunens information om SFO 2006 3,14 Kommunens information om Fritidsordningen 2004 Anm.: De grønne søjler angiver at den gennemsnitlige tilfredshed i 2006 ikke er signifikant lig fra 2004 tilfredshedsniveauet. Den røde søjle angiver, at den gennemsnitlige tilfredshed i 2006 er signifikant lavere end i 2004. 32
Af tabel 2.3.4 fremgår det at Gladsaxe Kommune opnår en signifikant højere gennemsnitsscore på kvalitetsindikatoren Størrelsen af forældrebetalingen for SFO i forhold til landsgennemsnittet og Region Hovedstaden. Tabel 2.3.4: Signifikante le mellem Gladsaxe Kommune og sammenligningsgrupperne. Størrelsen af forældrebetalingen for SFO Kommunens information om SFO Landsgennemsnit Signifikant Forskel Kommuner med over 50.000 indbyggere Region Hovedstaden Signifikant Forskel Anm.: De blå felter angiver, at Gladsaxe Kommunes gennemsnit er signifikant højere end gennemsnittet i sammenligningsgruppen. De grønne felter angiver, at der ikke er signifikant mellem gennemsnittet i Gladsaxe Kommune og gennemsnittet i sammenligningsgruppen. 33
3. Resultater opdelt på brugertyper Dette afsnit viser tilfredsheden for lige brugertyper. Der fokuseres udelukkende på køn og civilstand. 2004 undersøgelsen viste ikke nogen signifikante le, når der blev sondret mellem lige brugertyper. Derfor er de fleste af baggrundsspørgsmålene om f.eks. indkomst og beskæftigelse ikke gentaget i 2006 undersøgelsen. Denne undersøgelse har prioriteret flere kvalitetsindikatorer omkring skolerne frem for baggrundsspørgsmål omkring hvilke brugertyper, der har besvaret skemaerne. 34