ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ XsbenIiAvii / dopenliazen

lôi' OpI/sninZE!' om OZ bi'uzeêttjzliecjes', se veniizs^ infol'maîon on cop/s'iz>i^ Ancj usei' i'izlilis, please consul^ vwvw.l<b.cjl<

1Z0020735741

Tale ved Gaardmand Jens Petersens Son Ungkarl Zordefoerd paa OsterskMninge Kirkegaard den 19de April 1865. Af I. P. Jensen. Sognepræst til Dsterstjerninge og Hundstrup. Trykt hos Max i milian Assam i Svendborg.

At sige Verden ret Farvel, I Livets Gry og Livets Kvceld, (>r lige tungt at nemme; Det lcertes aldrig her paa Jord, Var, Jesns, ei du i dit Ord Hos os, som du er hjemme! ^)^ed dette Psalmevers ville vi idag begynde; det synes mig at passe saa godt; thi her boere vi jo Een hen til Graven, hvem det faldt tungt at lcere at sige Verden ret Farvel og hvo vil gaae i Rette med ham derfor? men han lcerte det dog, inden han blev bortkaldt, og det er Trosten; derfor kan hans efterladte Kjcere, om end med sorgende Hjerter, saa dog tillige med Lov og Priis og Tak ham til hans Grav ledsage. Der er visselig ingen Synder, som har let ved at lcere at sige Verden ret Farvel. Vor Sjcel hcenger ved Stevet, den elsker sin Bolig, denne Stsvhytte, dette Legeme, i hvilket den boer herneden; og det er ei underligt, at den kun nsdig flytter ud af denne kjcere, velbekjendte Bolig, i hvilken den her er hjemme. Vor Sjcel hcenger ogfaa ved saa meget andet af det, som horer Stovet til, hcenger ved denne Verdens forstjellige Goder, hcenger formedelst Synden saa fast derved, at det falder den tungt at rive sig los derfra, ja saa tuugt, at ingen af sig selv formaaer det, faafandt som ingen af sig selv ved sin egen

4 Kraft kan beseire Synden, det Onde, som boer i ham. Ingen skal mene sig selv bedre, mere beredvillig til at sige Verden ret Farvel end andre; visselig, det er saa tungt at nemme; vi hcenge"alle ved Livet her, og see med Gru vort Timeglas udrinde. Den Gamle har ligesaa tungt som den Unge, den Svage, Sygelige, Forpiinte og Plagede ligesaa tungt som den Stcerke, Sunde, Kraftfulde og Lykkelige, den Fattigste og Elendigste ligesaa tungt som den Rigeste og Mcegtigste, ja de have alle lige tungt ved at nemme at sige Verden ret Farvel; thi Verden siges ei ret Farvel, blot fordi man er gammel og trcct og mcet af Dage, eller fordi man er ulykkelig og elendig og mener, at det er for svcert lcenger at udholde Livets Sorg og Smerte, Trceugsel og Nsd. Derfor kan Hjertet lige godt hcenge ved Verden, saa at man foretrækker at blive i den, naar blot Ungdom, Sundhed og Kraft, Held og Lykke igjen kunde vindes. Nei, kun da sige vi Verden ret Farvel, naar vi ere komne til virkelig at fole os som Fremmede og Udlændinge i denne Verden, og have vort Hjem, vort Fædreneland heroventil, vort Borgerstab i Himmelen, saa vi med Sandhed ogsaa kunne sige med Apostelen: jeg haver meget mere Behag i at vandre ud af Legemet og vcere hjemme hos Herren. Ja, da sige vi Verden ret Farvel, naar vi gjerne ville gaae bort herfra, fordi Jesus er os kjcer fremfor alle, og vi saa gjerne ville hjem til ham og see ham, som han er, og fryde.os veo hans Herlighed. Men dette er tilvisse tungt at nemme; det lcertes aldrig her paa Jord, var Jesus ei her hos os, som han er hjemme i Himmelen, var han ei lyslevende ganske nccr hos os i al sin Livsalighed; thi kun ved at faae ham selv at see i al hans Elskelighed, kunne vi komme til at elske ham over alt, saa at vi derfor ogsaa fremfor alt andet begjcere at vcere hos ham. Men nu er det alene i hans eget Ord, at han er hos os, ganske som

5 han er hjemme i Himmelen; der fremstiller han sig selv, ganske som han er, som den Guds Elskelige, der eier Wrens Rige, som arme Synderes milde, mcegtige, barmhjertige og trofaste Herre, Frelser, Broder, Ven. Hver den, som horer og bevarer hans Ord, han har ham selv, han kjender ham og har ham kjcer. Og saaledes lceres det at sige Verden ret Farvel; det lceres ved at hore og bevare Jesu eget Ord til os, idet at hans Kjcerlighed derved trcenger ind i og opfylder Hjertet, medens Verdenskjcerligheden trcenges ud. Og see, det er jo Eders Trsst, I som ssrge ved denne Kiste, at denne Eders bortgangne Kjcere dog tilsidst fik Naade til at sige Verden ret Farvel, hvor tungt det end lcenge faldt ham at lcere det. Ja det faldt ham faa tungt at sige Verden Farvel, og vi ville ei undres derover; der var jo faa meget, som bandt ham til Livet. Han havde jo seet Faders og Moders store Sorg, da en god og kjcerlig Son blev bortkaldt. Det skar ham i Hjertet, at de atter skulde prove saadan Sorg; han onskede saameget, at han maatte blive hos dem, og som en kjcerlig Son vcere dem til Trost og Hjcelp og Glcede paa deres gamle Dage. Han havde jo vundet en cerbar, flink og elskelig Piges trofaste Kjcerlighed, og det var da intet Under, at det var ham saa tungt at stilles fra hende, at det var ham fvcert at tceuke paa den store Hjertesorg, som hun maatte faae, naar han saa snart blev taget bort fra hende. O, hvor gjerne vilde han ei blive hos hans elskede Pige og med hende dele Livets forskjellige Tilskikkelser. Ja det var ham saa tungt at nemme at sige Verden ret Farvel. Hvor svag han end var i lcengere Tid, hvor ncer Doden end mangen Gang traadte ham, han hang dog saa sast ved Livet her, og hvor svag og askrcestet han end solte sig, han vedblev dog at haabe, at han snart igjen skulde blive ganske rast og da med dem, som vare ham saa kjcere, skulde kunne gloede og

6 fryde sig ved Herrens store Miskundhed imod ham og hans, ved de mange, gode, jordiske Ting, som han skulde faae til Arv og i Eie. Saa lcerte han ikke af det, han led, af Dsden, som truede ham, at sige Verden ret Farvel. Men Gud vcere lovpriset og takket, at han dog alligevel lcerte det. Det var visselig vor Herre selv, der lcerte ham det hvem skulde vel ellers kunne have lcert ham det ja lcerte ham det ved hans eget Ord, med hvilket han i Daaben kom til ham og antog sig ham til hans Egen, idet han bestandig blev hos ham med hans egen Bsn og ncerede ham fra hans eget Bord, ja lcerte ham det, da den Bortgangne selv aabnede sit Ore for og tog sig til Hjerte og bevarede det Ord, i hvilket Herren fra Begyndelsen kom til ham og bestandig blev hos ham, som han er hjemme. Og til et trostende Vidnesbyrd om, at han lcerte at sige Verden ret Farvel, saa blev der jo seet en stille Fred og rig Glcede hos ham formedelst Fornyelsen af Samfundet med Jesus ved den hellige Nadvere, saa blev der jo, hver Gang Dsden trcengte ind paa ham, hert den Bsn, det Hjertesuk af ham: Tag mig dog nu, Herre Jesus! Ja det var ikke mange Ord, han brugte; han hsrte i det Hele til de mere Stille og Rolige, i sig selv Jndslnttede; men der behsves heller ikke mange Ord for at faae Jesus til at hjcelpe. Blot der kaldes paa ham i Sandhed, saa horer han det med Velbehag og kommer til Hjcelp. Og det var sandelig en god Bsn, som den her Bortgangne paa det sidste idelig gjentog, idet han sagde: Tag mig nu, Herre Jesus! Vor Herre vil tage hver Synder til sig, som mindelig beder ham derom. O, saa troster Eder da dermed, at Herren har taget denne Eders Kjcere hjem til sig. Troster Eder dermed, at den herfra bortgangne unge Karl er kommen hjem, ja ind i det Hjem, hvor Dsden ikke er mere, ei heller Sorg, ei heller Skrig, ei heller Pine, men hvor der er evig

7 Hceder og ZEre og Fred, hvor der er evigt godt at vcere! Og lader os da endnu til Slutning hore og mcerke os, hvorledes den Bortgangne siger sine kjcere Efterladte Farvel. Han lcerte selv at sige Verden ret Farvel, og derfor var det hans Dnske, at der ved hans Begravelse skulde synges: Farvel, Farvel I Kjoere! Den Sorg, I nu maa boere, Skal endes med Guds Priis; Gud Eder selv ledsage! Snart stal vi uden Klage Hverandre see i Paradiis. Dermed kommer ver da endnu ligesom en Hilsen til Eder fra den kjcere Bortgangne. Han siger: Farvel, min kjcere Fader og Moder! Lad'Sorgen ei ligge for tungt paa Eders Hjerte; den stal endes med Guds Priis. Herrens Ord, og bevarer det. fremfor alle Verdens Sysler vg Handeler. Holder Eder til Lad det vcere Eder vigtigt Lad det vcere Eder dyrebart fremfor al jordisk Rigdom og Herlighed; saa skal Herren selv ledsage Eder, og det vil kun vare en liden Stund, at I maa serge og savne. Klage hverandre see i Paradiis. Og atter siger den Bortgangne: Snart stal vi uden Farvel, du miu elskede Pige! du min ndkaarede Brud! Ak, det forundtes ikke de Elskende at vcere sammen i den sidste (skilsmissens Time, og det har jo gjort saa ondt i Hjertet, det har smertet saa meget. Men et venligt, kjcerligt Farvel sendes endnu idag fra den bortgangne Ven til den Tilbageblevne. Han er gaaet bort med den Bon, i det Haab, at den Sorg, hans udkaarede Brud uu maa bcere, maa endes med Guds Priis, ja med Bon til Herren om selv at ledsage hende, og fore hende sammen med ham i Paradiis, at deres Bryllup der maa holdes under Englenes Lovsang med evig salig Glcede. Ja et kjcerligt Farvel har den Bortgangne til alle hans tilbageblevne Kjcere, har ogsaa et saa-

8 dant til hans Broder, som nu cr det eneste Barn, der end er tilbage af de mange, som gaves Fader og Moder. Kjcere Broder! bedrev ikke Fader og Moder, men Herren hjcelpe dig ret at cere dem, at det maa gaae dig godt, at du ret maa fare vel gjennem Verden. Vogt dig for at vandre paa Syndens vilde Veie! Sky alt, hvad der er ondt; thi det forer til Fordærvelse! Beflit dig stadig paa alt, hvad der er godt og elskeligt og priseligt og roesvcerdigt! Lad dog Jesum ret faae Magt over dit Hjerte, at du maa tjene ham med Troflab og Bestandighed, og altid hos ham sinde Trsst og Kraft og Glcede, og naae til en god og salig Ende. Farvel Broder! hnfl dog paa, hvad jeg beder dig om; det er til dit saadan Hilsen, saadant Budflab kommer endnu engang fra den Bortgangne. Og saa lad nu ogsaa os for sidste Gang sige den Bortgangne et kjcerligt Farvel og til hans Grav ledsage ham hen med Herrens Lov og Priis. Amen! i Jesn Navn Amen!