ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ XsbenIiAvii / dopenliazen

Transkript

1 ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ XsbenIiAvii / dopenliazen

2 l^oi' OpI/sninZE!' om OZ bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/s'iz>i^ Ancj usei' i'izlilis, please consul^ vwvw.l<b.cjl<

3

4 Z ^L(X

5 Skabningens Halleluja H y m n e. Ordene af Iusiitsraad og Ridder Baggesen. Musiken af Kapelmester og Ridder Kunzen. >, ^ ^ ^ Spfsrt i det Kongelige Musikalffe Akademie. - - ^ Kisbenhavn, ifrs. D'vtk hos E. A. H. M»N?r, Hvft og Nm've^tlsF Dvgtrykk»e. ^

6 Bryd, o Stsv, i Lovsang ud! Lover Herren alle Zoner, Lover, alle Nationer, Lover Gud! Pnser ham, den EeNe Store, Priser ha ur i fulde Chore, Himmel, Jord og Hav! Alt hvad aandcr, nynne, siamme Ham, som tandte Lysets Flamme/ Ham, som Aande gav? 'Hoit i glade Iubeltoner Bryde Stevets Lovsang ud! Alt det Skabt-s M llioner Toner i soreentt Toner, Toner Gud! Recitativ. / Alt hyll-t laa- > Muel-gh-d-ns Ski-d; I Nattens var Tomhed, M-'ke, D-d M-.I giennem Evighedens Cha l d M, W Og Verdener sprang Til Lys og Liv.

7 Nyssabte Vcrsners Studsen rund brod ud: ' ' ' - V ^ / Halleluja! vi ere! Hnll.iuja! du er/ du var, og du stal v<rre Vor Gus! Arla. Fra Skovens skyggefulde Lye Seer va'kket Liv hver Morgen nye. I Mark og (5ug din Herlighed fremgrye. See! Fuglen froe, paa lette Vinger Sig op t Luftens Purpur svinger, Dens Lovsang dirrer hsit i gyldne Skye! Vidt siraaler vozende din lyse Morgenrode Og Duggens Blik, og Blomsirets Smiil, Og Vindens Vift, og Bakkens Iil I yndig Kappen striber den imode. «Recitativ. Du ruller bort Naturens Slor, Du torrer Duggens Graad, som Iosdens Ansigt v^der, Din Himmel ssiules ei, som fsr See! Dagens lyse Helt i fulde Glauds frem!ra:der! Han favner sin rsdmeude Brud, Og iryllet af Lysets oplivende Gl«der Den hele Natur bryder ud5 Det er Aud!

8 Halleluja! vi erez Chor, Halleluja! du el / du var, og du ffal va?re Vor Gud! Jeg herte k«rken siaae, Duet. Og Rosen aabued sig, og Lovet bcrved --- Ze^ Morgenroden saae, Og, vakt til Lyst, mit Hierte hoit sig h<rvcd Men eene var jeg, og mit Bryst Fandt Savn i sin udeelte Lyst. Jeg Roser fandt paa min besiraalte Vei; De rodmede; men de forstod mig ei) Da saae du, Skaber! mine Taare rinde? -c?g see! Du sendte mig den smilende Mandinde! Jeg sank i Fryd ved Eegens Rod/ -Og raabte: Gud er god! Jeg Lysets»^a?rc saae Med Dagen i Triumph til Jorden stimle ' Jeg Solen seire saae, Og Tanken tabte sig i Himles Himle Men eene var jeg; og mit Bryst Fandt Veemod i sin halve Lyst. Zeg iilte lamgselfnld hvert Tra? imodz Men intet Tr«i Lunden mig forstod.^

9 Da saae du, Fader! Taaren i mit Sie; Og see! Min anden Jeg kom frem bag Skovens Hsie - O! Gud er god! saa brod han ad; Jeg svarte: god er Gud! Jeg Asiens lyse Purpur saae A?g ffued Dagens Helt fremgaae Men hvad er Morgenrodens Guml? Men hvad er Solens Straalers Ild? Hvad er du, stisnne Jord Hvad er du, hsie Himmel Mod Mandens Tankeblck?,, Imod Mandindens Smiil? 'Begge. O hvad er alle Herligheders Vrimmel Mod Flammen i vort Bryst? Mod vore Hierters Lyst? O Kierlighed! vi ere! Chor. 0 Kiel lighed! du er, du var, og du skal vtere Vor Lyst! Chor. Vi love dig, vi takke dig, o Gud! 1 Lysets Glands, i Livets stille Fryd; Men og vi see dit Vink og hore dine Bud I Nattens Mulm, og Skrækkens dsve tyd.

10 Solv. Dm Thron? morknes, Solen flyer Bag tykke Skyer Sig Dybets sorte Kiempe h^ver; -Og Jordens lynildsiagne Grundvold btlver! See, Dale svulme! Hsie synke ned! Vildt flammer Ilden hen i Vandets Fied! Igjennem vidt adsplittede Ruiner I hsit opsiagne Luer Stormen hviner! Med Brag i Brag, og Skrald i Skrald, I kmsie Fieldes Styrken, ^lip^ers Fald, Med bange Oundrens hule Rcrdselbulder Dw Tordenvozn lgiennem Himlen rulder Chor. Retftvrdige, sorfardelige Gud! Vi dybt i Stsvtt hore dine Bud. Recitativ og Ar i o so. Selv naar sig atle Livets Engle stiule, Raav Deden paa dir Vink sig reiser af sin Hule I Morderflagets 'bange Nu Vort knuste Hiertes sidste Suk er TW. Za Fader! selv i Dodens bange Nu Skal fra sit Stsv vort Intet dia anraabe Og Ormen i sit Muld med Tillid haabe, Ov kommer den, som Sera ph ftlv, tim.

11 Duet. Men, store Dommer? du er evig god/ Du gav vort Hierte ^ierlighedens Vinge, Vi trygge dig vor Tillids Offer bringe, Du tager det med Velbehag imod. Du seer med milde Faderbille ned, Naar barnlig froe vi Livets Bane vindre; Dn gav os her i Samfund med hverandre" En Forsmag af Seryvhers Salighed. Recitativ. O Gud- Lad dine Hxnders Giermng slettes ud! Lad Srierncr falde, Sole svinde hen! Og Msrkets Afgrund aabne sig igien! Om Hinunel, Jord, og Hav, og alt forgaaer Du, Evige! den samme, du bestaaer! I Alt, i Nattens Soe, fieru og ncrr Du er! Og Lys og Liv og Lyst er evig hvor du er- Chor. O Himmel i vort Bryst! O Kierlighed! vi ere! Halleluja! du er, du var,-og du ssal v.?re Vor Lyst! Helligs Hellig! HeMg! Fald hele Skabning ned!

12 Nedbsi dig, Himmel, knwloiord! tilbed! Lovet v.?re den Eoige? den Almcvgrlge! den Alvise: Lovet va?re den Hellige! denretfardige! den Algode! Halleluja! vor Skaber! Vor Dommer! Vor Fader! Halleluja! Saa nynner alle Stov?ts Melodier, Gaa synger Lysets H«r, Saa toner alle Himles Harmonier: Halleluja! du er! Og Havets Brusen, Lyn, og Storm, og Torden Basuner over Jorden: Du er! ^ Terzet. Dig jubler atte Kloders Myriader I Gphsrers Hannonie, Dig, Skaber! dig, o Dommer! dig, vor Fader? Dig prise vi. CH or. Hoit, i Chor af Millioner, Lyde vore Harpers Klang! Tsner alle Livets Toner! Al Naturen v«re Gang? Hav og Ild og Stvrm og Torden, Sole, Stierner, bryder ud: Alt hvad Aande har paa Jorden Love Gud! Halleluja! vi ere! Halleluja! du er, du var, og du stal baere Vor Gud! Halleluja! ' '

13

14