Affald og ressourcer - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Affald og ressourcer Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø Indsæt rådgiver-logo her www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-243-8
Affald og ressourcer Indhold Side 1 Forord 5 2 Indledning 6 2.1 Generelt 6 2.2 Baggrund 6 2.3 Beskrivelse af hovedforslaget 6 2.3.1 Anlægsfase og driftsfase 7 2.4 Beskrivelse af alternativet 9 2.4.1 Anlægsfase og driftsfase 10 3 Ikke-teknisk resume 11 4 Metode og omfang 13 4.1 Affald 13 4.2 Ressourcer 14 5 Lovgrundlag 15 5.1 Miljøbeskyttelsesloven 15 5.2 Affaldsbekendtgørelsen 15 5.3 Bekendtgørelse om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald 15 5.4 Råstofloven 16 5.5 Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ 16 5.5.1 Københavns Kommune 16 6 Eksisterende forhold 18 7 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen 19 7.1 Ressourceforbrug 19 7.1.1 Stål 19 7.1.2 Beton 20 7.1.3 Grus 20 7.1.4 Granit 20 7.1.5 Andre metaller 20 7.1.6 Konsekvenser 21 7.2 Affald 21 7.3 Afværgeforanstaltninger 24 8 Konsekvenser af en bro i driftsfasen 25 8.1 Ressourceforbrug 25 8.2 Affald 25 8.3 Afværgeforanstaltninger 25
9 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen 26 9.1 Ressourceforbrug 26 9.1.1 Konsekvenser 26 9.2 Affald 26 9.3 Afværgeforanstaltninger 27 10 Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen 28 10.1 Affald og ressourcer 28 10.2 Afværgeforanstaltninger 28 11 Andre alternativer og varianter 29 11.1 Variant med spuns gennem kolonihaverne 29 11.2 0-alternativet 29 12 Oversigt over eventuelle mangler 30 13 Referencer 31
1 Forord Dette fagnotat omhandler forhold for grundvand og drikkevand i forbindelse med projektet Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Fagnotatet er blandt andet udarbejdet på baggrund af den idéfasehøring, der blev afholdt fra den 15. maj til den 26. juli 2014. Fagnotatet udgør, sammen med en række øvrige fagnotater, udgangspunktet for projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Nyanlæg og udbygning af jernbaner er omfattet af planlovens regler om udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet). Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er imidlertid ikke direkte omfattet af planlovens regler om VVM, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal være på samme niveau. Banedanmark gennemfører på denne baggrund en VVM-lignende proces i forbindelse med projektets etablering af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg, og udarbejder en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen beskriver projektet, og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø. Figur 1 Sporene set fra Vigerslev Allé Station mod området, hvor den nye udfletning skal etableres. Affald og ressourcer 5 Forord
2 Indledning 2.1 Generelt Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende affald og ressourcer i forbindelse med projektet Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. I notatet beskrives projektets konsekvenser for affald og ressourcer. De forventede konsekvenser gennemgås både for anlægsfase og driftsfase. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet miljøredegørelse, som har til formål at skabe et overblik over projektets konsekvenser for miljøet. Derudover beskriver de respektive fagnotater de afværgeforanstaltninger, der foreslås iværksat i forbindelse med projektet. 2.2 Baggrund Med den politiske aftale En moderne jernbane udmøntningen af Togfonden DK" den 14. januar 2014 er det besluttet, at der skal etableres en niveaufri udfletning mellem Ny Ellebjerg og tilslutningen af Øresundsbanen (mellem Roskilde og Kastrup) i Hvidovre Fjern. Den niveaufri udfletning kan føre Øresundsbanen over eller under Den nye bane København-Ringsted i form af en jernbanebro eller tunnel Projektet vil have betydelig trafikal værdi ved at reducere konflikter mellem tog på Øresundsbanen og tog fra Den nye bane København-Ringsted. Udfletningen vil også være et element i etableringen af Ny Ellebjerg som et nyt knudepunkt i fjern- og regionaltrafikken og i særdeleshed ved etablering af togbetjening mellem Roskilde og Kastrup kaldet Ring Syd. 2.3 Beskrivelse af hovedforslaget Den nye bane København-Ringsted (grå linje) grener af mod Ringsted umiddelbart inden Vigerslev Allé Station. For at undgå konflikter og for mange bindinger ved krydsningen mellem Øresundsbanen mellem Roskilde og Kastrup og Den nye bane København-Ringsted er det planen, at Øresundsbanen sideforlægges og føres under Den nye bane København- Ringsted på en banebro. Banebroen vil blive anlagt vest for Ny Ellebjerg Station i det område, der hedder Vigerslev. Der vil blive anlagt to nye spor på broen. Ved krydsning af Vigerslev Allé skal der ligeledes bygges en ny jernbanebro for at få plads til de nye spor på Øresundsbanen. Den ene af de eksisterende etsporede Affald og ressourcer 6 Indledning
jernbanebroer nedrives, og de eksisterende fjernbanespor (sort linje) reduceres fra to spor til ét spor. S-banen (rød linje) vil være uberørt af broen. Figur 2 Den undersøgte strækning og de to undersøgte alternativer med stationering Størsteparten af anlægsarbejderne vil foregå inden for banens eget areal. Dog vil det være nødvendigt at gennemføre ekspropriation af arealerne syd for de eksisterende fjernspor, primært omkring krydsningen af Vigerslev Allé og krydsningen af Gammel Køge Landevej. 2.3.1 Anlægsfase og driftsfase Anlægsarbejdet planlægges gennemført i 2017-2018 med forberedende arbejder i 2016, så de nye broer står klar, når de to nye spor mellem København Ringsted tilsluttes. De forlagte spor tilsluttes ved Ny Ellebjerg Station, hvor der i et tidligere udført projekt er gjort plads til etablering af passagerperroner på Øresundsbanens spor. Etableringen af disse perroner er ikke med i dette projekt. De to nye forlagte spor føres op på et dæmningsanlæg, som tilsluttes den nye banebro. Banebroen har en længde på ca. 130 meter. Denne bro passerer over de to kommende spor mod Ringsted, samt bygningen Harrestrup omformerstation. Affald og ressourcer 7 Indledning
Herefter fortsætter banen på dæmning frem til Vigerslev Allé, hvor der etableres en ny bro, som skal bære de to nye spor. Denne bro vil passere Vigerslev Allé ca. 1,4 meter højere end de eksisterende banebroer. Den sydligste banebro vil blive fjernet for at skabe plads til den nye bro. I dette område vil der blive foretaget permanente og midlertidige ekspropriationer, og flere erhvervslejemål må nedrives for at skabe den nødvendige plads til spor og broanlæg. På vestsiden af Vigerslev Allé føres banen på dæmning, hvorefter den tilsluttes de eksisterende spor igen. På vestsiden af Vigerslev Allé vil anlægsarbejdet få konsekvenser for et større antal kolonihaver såfremt banen imod disse udføres som dæmning. I forbindelse med dette arealbehov, forventes flere huse og skure nedrevet. Det er muligt at reducere arealbehovet væsentligt, såfremt der etableres en spuns mellem banen og kolonihaverne. Omlægningen af spor er tilrettelagt, så der kommer mindst mulig gene for togtrafikken. Der vil dog være perioder med spærringer af nogle spor. Der vil endvidere forekomme mindre gener for den lokale trafik på vejene nær anlægsarbejdet, primært som følge af montage af broen ved Vigerslev Allé, samt byggepladskørsel. Figur 3 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. Affald og ressourcer 8 Indledning
2.4 Beskrivelse af alternativet Som alternativ er der undersøgt en tunnel, der vil blive udformet i en delvis åben afgravning. Tunnelen vil have et længere forløb for så vidt muligt at sikre de anbefalede hældninger af sporene for togene. Krydsningen af Vigerslev Allé har vist sig vanskelig for en tunnel. Dels fordi vejen ligger forholdsvist dybt i forhold til anlægget, dels fordi mange større ledningsanlæg i eksisterende vej og fortov skal lægges om for at skabe plads til den kommende tunnel. Det er ikke afklaret med de berørte ledningsejere, om det overhovedet er muligt at omlægge ledningerne, som i givet fald enten skal føres under sekantpælevæggen eller helt omlægges i nye tracéer og krydse anlægget et sted, hvor der er bedre plads. I dette alternativ kan det ikke undgås, at S-banen (rød linje) bliver berørt. Vigerslev Station vil gennem en længere periode være lukket på grund af anlægsarbejdet, og i andre perioder vil adgangsforholdene være begrænsede. Harrestrup omformerstation skal flyttes, og sikringshytten, som indeholder Ny Ellebjerg sikringsanlæg skal flyttes midlertidigt. Årsagen er, at anlægsarbejdet ikke kan afvente gennemførelse af Signalprogrammet, som ellers vil gøre hytten overflødig. Disse tiltag vil påvirke S-banedriften på Ringbanen. Størsteparten af anlægsarbejderne vil kunne foregå inden for banens eget areal og eksisterende DSB-arealer. Dog vil det være nødvendigt i forhold til broløsningen at gennemføre en noget mere omfattende ekspropriation af arealerne syd for de eksisterende fjernspor, af arealet ind mod Grøntorvet mellem Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej og af et areal, som ligger ind mod kolonihaverne på den modsatte side af Vigerslev Allé. Specielt arealet ind mod kolonihaverne vil blive påvirket væsentligt mere i anlægsfasen for tunnelen sammenlignet med broalternativet. De anlægstekniske dele af projektet planlægges gennemført sådan, at de kun i minimalt omfang påvirker ibrugtagelsen af Den nye bane København- Ringsted i 2018. I dette alternativ må det påregnes, at de nye spor København Ringsted skal afstives midlertidigt på det sted, hvor de i anlægsperioden krydser byggegruben til tunnelen. Den banetekniske del af projektet (de to udfletningszoner, de to nye spor samt køreledningsanlæg mv.) udføres efterfølgende, så det færdige anlæg kan tages i brug i 2020/2021. Anlægget vil derved være i fuld drift, når Signalprogrammet har etableret nye signaler på strækningen. Affald og ressourcer 9 Indledning
2.4.1 Anlægsfase og driftsfase Anlægsaktiviteterne forventes gennemført fra 2017 til medio 2020/primo 2021 dog forventes forberedende arbejder igangsat i 2016. Figur 4 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. I 2017 er det planlagt at gennemføre ledningsomlægninger i vejtracéet Vigerslev Allé. Parallelt med ledningsomlægningerne vil der blive gennemført omfattende grundvandssænkning i området, således at den kommende byggegrube kan holdes tør. Herefter færdiggøres de banetekniske tilslutninger ved Ny Ellebjerg og Hvidovre Fjern samt anlæggelsen af de to nye spor. Det sikrer, at de banetekniske anlæg kan tages i brug, når Signalprogrammet på fjernbanen har afsluttet arbejdet medio 2020/primo 2021. Anlægsarbejdet ved omlægning af spor udføres i stadier, som er tilpasset, så det skaber færrest mulige gener for togtrafikken. Affald og ressourcer 10 Indledning
3 Ikke-teknisk resume Dette fagnotat er udarbejdet som en del af Banedanmarks projekt Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg og omhandler de affaldsmængder, som projektet vil afstedkomme, samt projektets ressource- og råstofforbrug. Der er samtidig foretaget en vurdering af de miljømæssige konsekvenser i såvel anlægs- som driftsfasen samt angivet mulige afværgeforanstaltninger. Affald I anlægsfasen vil projektet generere forskellige affaldstyper i form af byggeog anlægsaffald fra selve anlægsarbejdet og affald fra skurbyer og lignende. Derudover vil der blive produceret bygge- og anlægsaffald i forbindelse med de nedrivninger, der skal foretages. De væsentligste affaldsmængder i projektet er nedrivningsaffaldet, som især vil være beton og metal, køreledningsfundamenter og sveller samt granitskærver fra den eksisterende sporkasse. Alt affald i projektet vil blive kildesorteret og håndteret efter Affaldsbekendtgørelsen /3/ og Københavns Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ /7/. Alt genanvendeligt affald, der ikke genanvendes i projektet, vil blive transporteret til et godkendt modtageanlæg med henblik på genanvendelse. Forbrændingsegnet affald vil blive bortskaffet på et godkendt forbrændingsanlæg, mens affald der hverken kan genanvendes eller forbrændes, bliver bortskaffet til godkendt deponi eller specialbehandling. Den samlede forventede affaldsfrembringelse vil være næsten identiske i hovedforslaget (bro) og i alternativet (tunnel), idet nedrivningsaffaldet udgør den største affaldsmængde. Da gældende regler for affaldshåndtering vil blive overholdt, herunder PCBscreening (polyklorerede biphenyler), anmeldelse af farligt affald og kommunens erhvervsaffaldsregulativ, vurderes det, at konsekvenserne for miljøet i forbindelse med håndtering og bortskaffelse af affald i projektet vil være ubetydelige. Ressourcer Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg kræver et begrænset forbrug af ressourcer og råstoffer, dels til selve baneanlægget, dels til bro- eller tunnelanlæg. Materiale-, ressource- og råstofforbruget vil primært være i form af grus, beton, stål og granitskærver samt metaller som kobber og aluminium. Det samlede forventede ressourceforbrug vil blive større for alternativet (tunnel) end for hovedforslaget (bro), idet forbruget af beton i alternativet (underføring) er ca. 10 gange større end for hovedforslaget (bro). De øvrige ressourceforbrug er sammenlignelige. Affald og ressourcer 11 Ikke-teknisk resume
Samlet set vurderes det forventede ressourceforbrug ved Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg ikke at have alvorlige miljømæssige konsekvenser, idet der tages hensyn til miljøet i beslutningsgrundlaget for valg af materialer og leverandører. Forbruget af ressourcer og råstoffer vurderes at være af en sådan størrelsesorden, at det ikke vil medføre forsyningsproblemer i forbindelse med anlægsarbejderne. Affald og ressourcer 12 Ikke-teknisk resume
4 Metode og omfang Beskrivelse og vurdering af eksisterende forhold vedrørende affald omfatter de bygninger, belægninger og eventuelt andre anlæg og konstruktioner på jordoverfladen, der skal fjernes og dermed giver anledning til frembringelse af affald, der skal håndteres og efterfølgende behandles eller slutdeponeres. Behovet for ressourcer i anlægsfasen er fastlagt på basis af projektgrundlaget for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Af de anvendte ressourcer vil en lille del ende som overskydende eller ikke anvendelige materialer, der i sidste ende behandles som affald. Ressourcer i driftsfasen vil være materiale til almindelig vedligeholdelse af den ny udfletning og er ikke yderligere behandlet. Den anvendte metode bygger på indhentning og vurdering af eksisterende viden om linjeføringen for tracéet herunder viden om de eksisterende belægninger, der skal opgraves, samt viden om bygninger og andre eksisterende anlæg og konstruktioner, der skal nedrives i forbindelse med anlægsprojektet. Den alternative løsning med tunnel er ligeledes beskrevet, og der er foretaget beregninger af affaldsmængder og ressourceforbrug for denne løsning. Vurderingerne vedrørende affald og ressourcer er baseret på foreliggende projektinformation for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. 4.1 Affald De nationale og kommunale love og regler for håndtering af affald, herunder bygge- og anlægsaffald, er beskrevet, og er en del af VVM-redegørelsen. De væsentligste affaldsmængder består af nedbrudte materialer fra eksisterende belægninger og bygninger, som skal nedrives. Anlægsaffald fra belægninger er fastlagt overslagsmæssigt pr. løbende meter af anlægstracéet, hvorefter den samlede mængde er fastlagt. Affaldsmængder fra nedbrydning af bygninger og konstruktioner er fastlagt på basis af udtræk fra BBR, eksisterende fotos og plantegninger af de involverede bygninger samt enhedsmængder for bygge- og anlægsaffald i forbindelse med nedrivning af erhvervsbyggeri. Der er derudover udført en besigtigelse af området for at få et overblik over de bygninger og konstruktioner, der skal nedrives i forbindelse med anlægsprojektet. Affald og ressourcer 13 Metode og omfang
4.2 Ressourcer Mængden af nødvendige ressourcer vil afhænge af anlægsprincipperne for den niveaufri udfletning. De overordnede mængder af ressourcer såsom sand, grus, sten, asfalt og stål er vurderet på baggrund af projektets detaljeringsgrad på tidspunktet for færdiggørelse af VVM-redegørelsen. Disse mængder vil danne grundlag for vurdering af hovedforslagets miljøkonsekvenser. Affald og ressourcer 14 Metode og omfang
5 Lovgrundlag 5.1 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven /2/ skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. 5.2 Affaldsbekendtgørelsen Affaldsbekendtgørelsen /3/ indeholder bestemmelser om håndtering og klassificering af affald, regulativer og ordninger for affald, anmeldelse og anvisning af affald. Affaldsbekendtgørelsen indeholder derudover krav om screening og kortlægning af mulige PCB-holdige materialer i forbindelse med ombygninger og nedrivninger. Bekendtgørelsen indeholder også krav om udsortering af kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, herunder bygge- og anlægsaffald. Kommunalbestyrelsen udarbejder og vedtager affaldsregulativer for håndtering af affald, der genereres i Københavns Kommune. Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ har betydning for, hvordan affald fra infrastrukturprojekter skal håndteres. Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ er beskrevet i afsnit 5.5. 5.3 Bekendtgørelse om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Bekendtgørelse om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald /4/ indeholder bestemmelser om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald med henblik på at nedbringe mængden af affald, som skal deponeres eller brændes, samt at reducere råstofforbruget. Ifølge bekendtgørelsen skal alt uforurenet bygge- og anlægsaffald kildesorteres med henblik på genanvendelse. Affald og ressourcer 15 Lovgrundlag
5.4 Råstofloven Råstofloven /5/ skal sikre, at udnyttelsen af råstofforekomster sker som led i en bæredygtig udvikling. Regionsrådet forestår udarbejdelsen af en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer, en såkaldt råstofplan. Råstofplanen udarbejdes på grundlag af en kortlægning og skal omfatte en periode på mindst 12 år. Kommunerne har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med råstofindvindingen. 5.5 Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg ligger i Københavns Kommune, og de producerede affaldsmængder vil derfor som udgangspunkt sorteres og behandles i overensstemmelse med Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ /7/. Ikke-genanvendeligt bygge- og anlægsaffald bliver håndteret i henhold til bestemmelserne om specifikke affaldsfraktioner i Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Disse omfatter: Ikke-genanvendeligt farligt affald Ikke-genanvendeligt PVC-affald Forbrændingsegnet affald Deponeringsegnet affald. Regulativets formål er at fastsætte krav til håndtering af visse typer byggeog anlægsaffald i Københavns Kommune, som ikke kan genanvendes. Reglerne skal sikre, at forurening forebygges. Regulativet er udarbejdet med hjemmel i: Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse (med senere ændringer) Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald (med senere ændringer). I det følgende er sorteringskrav og anvisning til behandling kort resumeret for ikke-genanvendeligt bygge- og anlægsaffald i Københavns Kommune. Københavns Kommune er medejer af I/S Amagerforbrænding. Ren jord skal holdes adskilt fra øvrigt affald. 5.5.1 Københavns Kommune Københavns Kommunes Center for Miljø har udarbejdet en oversigt over bestemmelser for visse typer af bygge- og anlægsaffald i Københavns Kommune /8/. Affald og ressourcer 16 Lovgrundlag
Ikke-genanvendeligt affald fra bygge- og anlægsarbejder skal kildesorteres og afsættes til forbrænding, deponering eller specialbehandling. Center for Miljø har udarbejdet sorteringsvejledninger i, hvordan de enkelte affaldsfraktioner skal sorteres og håndteres. Vejledningerne indeholder desuden oplysninger om, at virksomheder skal anvende transportører og/indsamlingsvirksomheder, som er registreret på Miljøstyrelsens liste over transportører og indsamlingsvirksomheder. Københavns Kommune har etableret anvisningsordninger for ikkegenanvendeligt bygge- og anlægsaffald. De forskellige affaldsfraktioner, ordninger og behandlingsformer er vist i nedenstående tabel. Tabel 1 Fraktioner, ordninger og behandlingsformer for affald fra bygge-, anlægs- og nedrivningsopgaver Københavns Kommune. Ordning Forbrænding Deponering Specialbehandling Anvisningsordning Forbrændingsegne t affald, der ikke kan genanvendes, f.eks. kreosotbehandlet træ Asbest Glaseret tegn Kasseret sanitet Ikkegenanvendeligt PVC-affald Tryk- og vakuumimprægneret træ Ikkegenanvendeligt farligt affald, herunder kviksølvholdige lyskilder Ikkegenanvendelige skærver Affald og ressourcer 17 Lovgrundlag
6 Eksisterende forhold Region Hovedstaden har i deres Råstofplan /6/ for perioden 2012-2023 valgt at udpege 31 graveområder for sand, grus, og sten. Af disse 31 graveområder er de 17 områder en videreførelse af planerne fra den tidligere råstofplan (2007). Graveområdernes primære funktion er at bidrage med råstoffer til større bygge- og anlægsprojekter i regionen. Inden for Region Hovedstaden indvindes der i dag kun ca. 20 % af det sand og grus, der årligt forbruges i området. Det skyldes ikke antallet eller størrelsen af graveområderne, at der ikke indvindes flere råstoffer i regionen. Snarere hænger det sammen med, at kvaliteten af de råstoffer, der kan produceres, ikke kan matche de kvaliteter, der efterspørges til f.eks. vejbyggeri. Affald og ressourcer 18 Eksisterende forhold
7 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen 7.1 Ressourceforbrug Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg kræver et forbrug af ressourcer, dels til selve baneanlægget, dels til broanlæg. Materiale-, ressource- og råstofforbruget vil primært være i form af grus, beton, stål og granitskærver samt metaller som kobber og aluminium. I nedenstående Tabel 2 er det forventede forbrug opgjort af de overordnede materialer. Tabel 2 Ressourceforbrug i hovedforslaget (bro). Materiale Kørelednin gs- Anlæg Konstruktioner Spor Total (afrundet) Stål (tons) 51 380 485 915 Beton (tons) 161 7.920 1.248 9.300 Granitskærver (tons) 12.800 12.800 Aluminium (tons) 2,4 3 Kobber (tons) 10,2 10 I nedenstående afsnit er miljøpåvirkningerne ved forbrug af materialer, ressourcer og råstoffer nærmere beskrevet. 7.1.1 Stål Stål anvendes i projektet til skinner, køreledningsmaster, spunsvægge og som armering i brokonstruktioner og sveller. Det samlede forbrug af stål forventes at blive omkring 970 tons. Eksisterende skinner og sporskifter vil blive genbrugt i det omfang det i den kommende projektfase vurderes muligt. Såfremt skinner eller sporskifter ikke genbruges ikke internt i projektet, se endvidere afsnit 7.2, men vil disse blive forsøgt genbrugt andre steder på eksempelvis B-spor. Produktion af stål er miljøbelastende, og der vil derfor være en miljøgevinst ved at anvende genbrugsstål. Det samlede forbrug af stål vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. Affald og ressourcer 19 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen
7.1.2 Beton 7.1.3 Grus 7.1.4 Granit Beton anvendes i projektet til betonsveller og til brokonstruktioner. Det vurderes, at det samlede forbrug af beton vil være ca. 9.300 tons. Eksisterende sveller genbruges ikke internt i projektet. Beton fremstilles af sand, grus, kalk og vand, som brydes i danske råstofgrave. Det vurderes, at det samlede forbrug af beton ikke udgør et ressourcemæssigt problem. De primære grusmængder skal bruges som underballast i sporkasser. Dertil kommer mindre mængder til stabillag på arbejdspladsarealer. Grus er ikke en fornybar ressource, hvilket der ifølge Råstofloven /5/ skal tages hensyn til. Opgravet grus fra sporkasse og konstruktioner i øvrigt, vil om muligt genanvendes, og i det omfang, det er muligt, vil genbrugsmaterialer såsom nedknust beton også anvendes. Det vil blive tilstræbt, at der så vidt muligt anvendes grus fra lokale råstofområder, så transporten minimeres. På nærværende tidspunkt har det ikke være muligt at estimere grusmængden, der skal anvendes til underballast og køreledningsfundamenter samt arbejdspladser og veje. Det samlede forbrug af grus vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem hverken i regionen eller på nationalt plan. Granit anvendes til skærveballast. Granit er en ikke-fornybar ressource, og i Danmark brydes der kun granit på Bornholm. Det forventes derfor, at det kan blive nødvendigt at importere granitskærver fra andre steder i verden, f.eks. Norge. Det forventes, at det samlede forbrug af granit vil være ca. 12.800 tons skærver, hvilket svarer til ca. 3 % af den samlede mængde granit (146.000 m 3 ) udvundet på Bornholm i 2013 1. Forbruget af granit vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem på nationalt eller regionalt (nordisk) plan. 7.1.5 Andre metaller I køreledningsanlægget anvendes metaller i form af kobber og aluminium til køreledninger og returlederkabler. Aluminium og kobber findes ikke som råstoffer i Danmark, men må importeres. Produktionen af aluminium og kobber er ganske energikrævende, og aluminium og kobber er ikke fornybare ressourcer. Derfor er det hensigten, at der anvendes genbrugsaluminium og -kobber i det omfang, det er muligt. Affald og ressourcer 20 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen
7.1.6 Konsekvenser Samlet vurderes det forventede ressourceforbrug ved Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg broløsningen ikke at have alvorlige miljømæssige konsekvenser. Faktorer såsom transportafstande, miljø- og arbejdsmiljøforhold på produktionsstedet etc. indgår i beslutningsgrundlaget for valg af materialer og leverandører. Forbruget af ressourcer vurderes at være af en sådan størrelsesorden, at det ikke vil medføre forsyningsproblemer i forbindelse med anlægsarbejderne. 7.2 Affald Affald skal forstås som de materialer, der skal bortskaffes i forbindelse med projektet, og dækker således både over materialer, der kan genanvendes i forbindelse med andre projekter, og egentligt affald til deponi eller forbrænding. I anlægsfasen vil projektet bidrage med forskellige affaldstyper i form af bygge- og anlægsaffald fra selve anlægsarbejdet, affald fra skurbyer og lignende samt affald fra nedrivning af bygninger samt den etspors jernbanebro. Projektet vil generelt kun medføre, at der bliver produceret begrænsede mængder affald ud over nedrivningsaffaldet. Alt affald i projektet vil blive kildesorteret og håndteret efter Affaldsbekendtgørelsen /4/, Restproduktbekendtgørelsen /5/ og Københavns Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ /7/. Affald fra skurbyer etc., der har karakter af dagrenovation, bliver bortskaffet efter de ordninger, der er i Københavns Kommune. Der må forventes, at en række specialfraktioner skal håndteres særskilt. Det kan for eksempel være olie- og kemikalieaffald, asbest, PCB-holdige materialer eller trykimprægneret træ, herunder kreosot-behandlede træsveller. Disse sendes til behandling eller deponering på godkendte modtageanlæg. Alt genanvendeligt affald, der ikke genanvendes internt i projektet, vil blive transporteret til godkendt modtageanlæg med henblik på genanvendelse. Forbrændingsegnet affald bortskaffes til et godkendt forbrændingsanlæg, mens affald, der hverken kan genanvendes eller brændes, bortskaffes til godkendt deponi eller specialbehandling. Tabel 3 Beskrivelse af ejendomme der påtænkes helt eller delvist nedrevet. Bygning Bygningsnr. Beskrivelse Grønttorvet 202-230 1 Lagerhal hørende til Grønttorvet Frugtmarkedet 19 2 Lager- og kontorbygning Frugtmarkedet 13-17 3 Lager- og kontorbygning Affald og ressourcer 21 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen
Frugtmarkedet 11 4 Kontorbygning Frugtmarkedet 1 5+6 Kontorbygning Retortvej 1 7 Lager og kontorbygning I anlægsfasen vil der være opmærksomhed på, om der i de eksisterende konstruktioner findes PCB, idet dette har betydning både i forbindelse med bortskaffelse af eventuelt affald samt for arbejdsmiljøet. Der vil blive udført PCB-screening forud for ombygninger af bygværker jf. Affaldsbekendtgørelsen /3/. PCB-holdig beton må ikke nedknuses og genanvendes og vil derfor blive håndteret og bortskaffet efter Miljøstyrelsens retningslinjer. Øvrig beton vil normalt blive nedknust og genbrugt som for eksempel vejkassemateriale. For så vidt angår nedrivningsaffald forventes det, at der skal nedrives en del bygninger. Disse er beskrevet i Tabel 3 og vist på efterfølgende kort. Figur 5 Bygninger der berøres af en niveaufri udfletning. Nedrivningen vil forårsage bortskaffelse af forskellige former for byggeaffald såsom tegl, beton, eternit (der kan være asbestholdigt), træ (herunder trykimprægneret træ), fliser, asfalt, glas og metal. Det forventes desuden, at bygningerne kan indeholde PCB, idet størstedelen er opført i perioden 1950-1977, hvorfor bygningerne skal screenes, inden nedrivningsarbejdet igangsættes. Affald og ressourcer 22 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen
Figur 6 Oversigtsbillede af Frugtmarkedet 13-17, som er en af de bygninger, der skal nedrives helt. I nedenstående Tabel 4 ses en opgørelse over de forventede affaldsmængder grundet nedrivning af bro samt af bygningerne, der beskrevet i Tabel 3. Det forventes, at der skal nedrives 32.300 tons. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre den mulige mængde af asbest- og PCB-holdigt affald eller andre typer af miljøfarlige stoffer. Tabel 4 Affaldsmængder fra nedrivning af bygninger og etspors jernbanebro i hovedforslaget og alternativet. Materiale Total (tons) Beton og teglbrokker 29.200 Træ og andet brændbart 1.650 Metal 1.750 Andet ikke brændbart 3.300 Total 36.000 I nedenstående tabel 5 ses en opgørelse over de forventede affaldsmængder i projektets anlægsfase. Skærvemængden er et overslag baseret på længden af spor, der skal ombygges. Affald og ressourcer 23 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen
Tabel 5 Affaldsmængder fra anlægsfasen i hovedforslaget (bro). Materiale Køreledningsanlæg Spor Total (afrundet) Stål (tons) 57 66 125 Beton (tons) 75 10 85 Skærver (tons) 620 620 Kobber (tons) 4,5 5 Aluminium (tons) 0,8 1 De væsentligste affaldsmængder er stål fra skinner på eksisterende spor og køreledningsmaster, beton fra køreledningsfundamenter og sveller samt granitskærver fra eksisterende sporkasse. Opgravede jordmængder er beskrevet i fagnotatet om jord og jordforurening. Erfaringsmæssigt ved man, at ca. 30 % af skærverne vil kunne genanvendes efter en ballastrensning, men dette afhænger af skærvernes kvalitet (størrelse, afrundethed m.m.). Den del af skærverne, der ikke genanvendes i projektet, bortskaffes til godkendt modtager med henblik på genbrug i f.eks. asfaltproduktion. Skinner, der optages i forbindelse med projektet, genbruges ikke internt i projektet. Har de optagne skinner en kvalitet, så de forsat kan anvendes som skinner, vil de blive genbrugt i forbindelse med andre baneprojekter. Er skinnernes forventede restlevetid for kort, vil skinnerne i stedet blive solgt til skrot og genanvendt ad denne vej. Idet gældende regler for affaldshåndtering forventes overholdt, herunder anmeldelse af affald og kommunernes affaldsregulativer, vurderes det, at konsekvenserne for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet vil være af ikke-signifikant betydning. 7.3 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at det ikke er nødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, så længe at de nationale og kommunale regler for affaldshåndtering overholdes. Affald og ressourcer 24 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen
8 Konsekvenser af en bro i driftsfasen 8.1 Ressourceforbrug I forbindelse med det almindelige vedligehold af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg skal der anvendes diverse råstoffer og materialer såsom granitskærver til ballast ved ballastudskiftning. Det vurderes, at råstof- og materialeforbruget ved drift og vedligehold ikke vil være væsentligt forskellig i forhold til 0-alternativet, og at ressourceforbruget ikke vil have væsentlig betydning for miljøet. 8.2 Affald I forbindelse med det almindelige vedligehold af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg vil der blive produceret affald, når bl.a. spor, sveller og andre tekniske installationer renoveres eller udskiftes. Det vurderes, at affaldsproduktionen ikke vil være væsentligt forskellig i forhold til 0-alternativet, og at affaldsproduktionen ikke vil have væsentlig betydning for miljøet. 8.3 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at det ikke er nødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, så længe at de nationale og kommunale regler for affaldshåndtering overholdes. Affald og ressourcer 25 Konsekvenser af en bro i driftsfasen
9 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen 9.1 Ressourceforbrug Alternativet for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg (tunnel) kræver et større forbrug af ressourcer end hovedforslaget (bro). I nedenstående Tabel 6 er det forventede forbrug opgjort for de overordnede materialer. Tabel 6 Ressourceforbrug ved alternativ (tunnel). Materiale Kørelednin gsanlæg Konstruktioner Spor Total (afrundet) Stål (tons) 100 180 600 900 Beton (tons) 240 76.000 1.525 77.800 Granitskærver (tons) 18.400 18.400 Aluminium (tons) 9 9 Kobber (tons) 13 13 Af tabellen fremgår det at det væsentligste medforbrug vedrører granitskærver. Der henvises til afsnit 7.1.1-7.1.5 for en beskrivelse af miljøkonsekvenserne ved ressourceforbruget for hovedforslaget. 9.1.1 Konsekvenser Konsekvenserne for alternativet for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg (underbygning) vurderes at være som for hovedforslaget, jf. afsnit 7.1.6 på side 21. 9.2 Affald Den samlede affaldsmængde som fremkommer fra nedrivning af bygninger og den etspors jernbanebro ved alternativet (tunnel) vil ikke være væsentlig forskellig fra hovedforslaget (bro). Der henvises til Tabel 4 for en beskrivelse af affaldstyper og mængder, der stamme fra nedrivningen i forbindelse med hovedforslaget (broen). I nedenstående Tabel 7 ses en opgørelse over de forventede affaldsmængder i projektets anlægsfase for alternativet (tunnelen). Affald og ressourcer 26 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen
Tabel 7 Affaldsmængder fra anlægsfasen i alternativet (tunnel). Materiale Kørelednings- Spor Total anlæg (afrundet) Stål (tons) 79 90 170 Beton (tons) 106 552 660 Skærver (tons) 620 620 Kobber (tons) 7 7 Aluminium (tons) 2 2 Som det fremgår af ovenstående tabel er affaldsmængden større i anlægsfasen for alternativet (tunnelen) sammenlignet med hovedforslaget (broen) specielt hvad angår betonaffaldsmængden, der er ca. 55 gange større. Der henvises til afsnit 7.2 på side 21 for en uddybende forklaring vedrørende håndtering af affald i anlægsfasen. 9.3 Afværgeforanstaltninger Det vurderes at det ikke er nødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, så længe at de nationale og kommunale regler for affaldshåndtering overholdes. Affald og ressourcer 27 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen
10 Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen 10.1 Affald og ressourcer Der er ikke væsentlige forskelle på hovedforslaget og alternativet, for så vidt angår affald og ressourcer i driftsfasen. Der henvises til kapitel 8 på side 25 for en beskrivelse af affald og ressourcer ved hovedforslaget. 10.2 Afværgeforanstaltninger Det vurderes at det ikke er nødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, så længe at de nationale og kommunale regler for affaldshåndtering overholdes. Affald og ressourcer 28 Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen
11 Andre alternativer og varianter 11.1 Variant med spuns gennem kolonihaverne En variant med spuns gennem kolonihaverne vurderes ikke at være væsentligt forskellig fra hovedforslaget i forhold til affald og råstoffer. 11.2 0-alternativet 0-alternativet for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg er den løsning, der vil blive gennemført, hvis nærværende projekt ikke gennemføres. Som 0-alternativ benyttes den løsning, der er beskrevet i projektet for Den nye bane København-Ringsted. I denne løsning etableres en simpel indfletning af de to nye spor mellem København og Ringsted til det eksisterende spornet. For 0-alternativet vil råstofforbruget i anlægsfasen til sporarbejder være væsentligt mindre sammenlignet med Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Der skal således ikke bruges råstoffer til nybygning af konstruktioner i forbindelse med 0-alternativet. I driftsfasen vil råstofforbruget til sporvedligeholdelse ligge på niveau med Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Affaldsmængderne forventes at være signifikant mindre end sammenlignet med Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg i anlægsfasen, idet der ikke vil blive produceret bygge- og anlægsaffald som en del af nybygning af konstruktioner. Ligesom der heller ikke vil blive produceret nedrivningsaffald. Affaldsmængderne forventes at være på niveau med Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg i driftsfasen. Affald og ressourcer 29 Andre alternativer og varianter
12 Oversigt over eventuelle mangler Vurderingerne af affaldsproduktion og ressourceforbrug er foretaget på et stadie, hvor projekteringen er på skitseniveau. Det betyder, at de angivne mængder er baseret på overordnede estimater ud fra den nuværende planlægning. Det vurderes dog, at mængderne og konklusionerne overordnet set vil være de samme som i dette fagnotat. Affald og ressourcer 30 Oversigt over eventuelle mangler
13 Referencer /1/ http://www.trm.dk/da/publikationer/2014/aftale+om+togfond/ /2/ Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) /3/ Bekendtgørelse nr. 1309 af 18.12.2012. Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen) /4/ Bekendtgørelse nr. 1662 af 21.12.2010. Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald /5/ Lovbekendtgørelse nr. 657 af 27.05.2013. Bekendtgørelse af lov om råstoffer (Råstofloven) /6/ Region Hovedstaden: Råstofplan 2012. /7/ København Kommune, Regulativ for erhvervsaffald, gældende fra 1. januar 2014 http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1233_6dpg1vhbay.pdf /8/ Håndtering af byggeaffald i Københavns Kommune http://www.kk.dk/da/erhverv/tilladelser/byggeri/byggeaffald /9/ Statistikbanken 2014: Råstofindvinding efter område, råstoftype og tid. www.statistikbanken.dk Affald og ressourcer 31 Referencer