Europaudvalget 2016 Rådsmøde Udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Relaterede dokumenter
Europaudvalget 2016 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 (Omtryk Revideret version) Rådsmøde Udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0469 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0472 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0660 Bilag 1 Offentligt

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 6. december 2005 og Fiskeri

VEDTAGNE TEKSTER. Gennemførelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Korea

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU's handels- og investeringspolitik som vedtaget af Rådet den 27. november 2015.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

VEDTAGNE TEKSTER. Indledning af forhandlinger om frihandelsaftaler med Australien og New Zealand

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober (redak. LNS) SAMLENOTAT

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0648 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

Det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) status

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Revideret udgave af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, pkt. 14: nationale produktivitetsog konkurrenceevneråd

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om toldbehandling af varer med oprindelse i Ecuador

RESTREINT UE/EU RESTRICTED

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. oktober 2017 (OR. en)

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0223 Offentligt

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den februar 2009

Europaudvalget 2015 Rådsmøde miljø Bilag 3 Offentligt

P7_TA-PROV(2013)0325 Indledning af forhandlingerne om en plurilateral aftale om tjenesteydelser

Europaudvalget 2014 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Europaudvalget 2014 Rådsmøde alm. anl. Bilag 1 Offentligt

(FISCUS) (KOM(2011)706).

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

FORSLAG TIL BESLUTNING

Forslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0238/10. Ændringsforslag

Europaudvalget 2011 Rådsmøde landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. 29. august 2018

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0009/55. Ændringsforslag. Marine Le Pen for ENF-Gruppen

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Bilag 1. Diskussionsoplæg: Frihandel under pres hvordan skal Danmark stille sig?

Europaudvalget Info-note - I 20 Offentlig

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)

Grund- og nærhedsnotat en europæisk søjle af sociale rettigheder

Forslaget forventes sat til afstemning i forvaltningskomitéen for frugt og grønt den 21. november Med venlig hilsen

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den december 2007

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om indgåelse af handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Colombia og Peru

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/3. Ændringsforslag. Renate Sommer for PPE-Gruppen

LO s holdning til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftalen (TTIP) mellem EU og USA

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 245 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009

Christian Lundgren Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

FORSLAG TIL BESLUTNING

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009

Europaudvalget 2009 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Notat. Skatteudvalget L 99 Bilag 9 Offentligt. 1. Resumé. 2. Baggrund

Europaudvalget 2009 Rådsmøde Økofin Bilag 2 Offentligt

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Transkript:

Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3496 - Udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22523 Center for Europa og Nordamerika Den 27. oktober 2016 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 SAMLENOTAT 2. WTO: Post Nairobi... 2 3. Frihandelsforhandlinger med USA (TTIP)... 5 4. Frihandelsforhandlinger mellem EU og Japan... 8 5. Ecuadors tiltrædelse til flerpartsaftalen mellem EU og Colombia/Peru... 11 1

2. WTO: Post Nairobi KOM-dokument foreligger ikke. Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender handel) den 13. maj 2016. Ændrede afsnit er markeret med en streg i margen. 1. Resumé Rådet vil drøfte forhandlingssituationen i WTO samt EU s prioriteter fremadrettet. Sidste års WTO ministerkonference i Nairobi (MC10) mundede ud i en aftalepakke om bl.a. begrænsning af brug af eksportstøtteordninger inden for landbrug og initiativer til gavn for de mindst udviklede lande. Man kunne imidlertid ikke nå til enighed om en samlet aftale om hele Doha-udviklingsrunden. Aftaleteksten åbnede op for at forhandle nye emner, dvs. emner der ikke indgår i Doha-dagsordenen. Man er fortsat i den eksplorative fase, hvad angår emnerne for den næste store ministerkonference i 2017 (MC11), men aktuelle emner, som er på tale, er hjemlig landbrugsstøtte, en permanent løsning fsva. fødevareopkøbsprogrammer, fiskerisubsidier, regulering af tjenesteydelser samt E-handel. Dertil kommer, at der fortsat er forventninger om indgåelse af to plurilaterale WTO-aftaler inden årets udgang, hhv. grøn handelsliberalisering (Environmental Goods Agreement) og handel med tjenesteydelser (Trade in Services Agreement). Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i en orientering fra Kommissionen. 2. Baggrund Verdenshandelsorganisationens 10. ministerkonference (MC10) løb af stablen i Nairobi, Kenya, den 15.-19. december 2015. Man nåede ikke til enighed om en samlet aftale på tværs af Dohaudviklingsrunden, men konferencen mundede ud i substantielle resultater på landsbrugsområdet samt initiativer til gavn for de mindst udviklede landes integration i verdenshandelen. På landbrugsområdet blev det besluttet at indføre begrænsninger på WTO-medlemmernes brug af eksportstøtteordninger ift. eksportsubsidier, eksportkreditter og markedsforvridende fødevarebistand. Desuden blev der åbnet op for forhandlinger om en permanent løsning vedr. offentlige fødevareopkøbsprogrammer samt om en særlig sikkerhedsmekanisme (SSM), der kan give udviklingslandene mulighed for at pålægge importerede landbrugsprodukter særtold ved prisfald og stigninger i importvolumen. For de mindst udviklede lande (LDC) blev man enige om mere fordelagtige oprindelsesregler, undtagelser fra WTO s generelle bestemmelser på tjenesteydelsesområdet, samt emner relateret til bomuld. Herudover blev Liberia og Afghanistan optaget som nye medlemmer i WTO. Endelig afsluttedes forhandlingerne blandt en større gruppe af WTOmedlemmer om den udvidede informationsteknologiaftale (ITA2), der liberaliserer op mod 10 pct. af den samlede verdenshandel. De emner, der aktuelt drøftes som elementer for den næste store ministerkonference i 2017 (MC11), er hjemlig landbrugsstøtte, en permanent løsning fsva. fødevareopkøbsprogrammer, fiskerisubsidier, regulering af tjenesteydelser samt E-handel. Trods en del aktivitet, herunder miniministermøde i Oslo og svære drøftelser vedrørende E-handel, vurderes der i resten af dette år ikke at blive gjort væsentlige fremskridt i forberedelsen af en MC11-pakke. Det er dog EU's og Danmarks forhåbning, at man inden årets udgang opnår enighed om de to plurilaterale WTO-aftaler om hhv. grøn handelsliberalisering (EGA, Environmental Goods Ag- 2

reement) og handel med tjenesteydelser (TiSA, Trade in Services Agreement). Der forhandles stadig om aftalerne, og for TiSA s vedkommende udestår stadig udveksling af tilbud ultimo oktober. 3. Formål og indhold Rådet vil på baggrund af en orientering fra Kommissionen drøfte forhandlingssituationen i WTO i kølvandet af ministerkonferencen i Nairobi samt EU s prioriteter for MC11, herunder hvilke emner, EU særligt skal arbejde for at fremme. Det er forventningen, at EU også fremadrettet vil arbejde for initiativer, der styrker de mindst udviklede landes integration i det globale handelssystem. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres, men skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel 218, godkende eventuelle frihandelsaftaler. Europa-Parlamentets seneste resolution om Dohaudviklingsrunden blev vedtaget d. 26. november 2015 (P8_TA(2015)0415). 5. Nærhedsprincippet Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet handelspolitikken er EU-kompetence. 6. Gældende dansk ret De resterende emner i Doha-udviklingsrunden samt aftaler om grøn handelsliberalisering (EGA) og handel med tjenesteydelser (TiSA) forventes at vedrøre områder reguleret af EU, og forventes dermed ikke at medføre ændringer af dansk lovgivning. 7. Konsekvenser Generelt må fortsat global handelsliberalisering i regi af WTO forventes at få positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst, højere lønninger og et større beskatningsgrundlag. Vedrørende de statsfinansielle konsekvenser af global handelsliberalisering forventes disse for så vidt angår toldreduktion, for eksempel i relation til grøn handelsliberalisering, hovedsageligt at ske indirekte via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også, idet en mindre del af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af lavere toldindtægter ventes dog at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag. En aftale om grøn handelsliberalisering forventes at få positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet. 8. Høring Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer) blev hørt forud for vedtagelsen af EU s forhandlingsdirektiver, ligesom Handelspolitisk Specialudvalg løbende orienteres om forhandlingssituationen. Erhvervs-, arbejdstager- og civilsamfundsorganisationer konsulteres løbende om forhandlingerne i WTO i regi af det såkaldte Beach Club-forum. 3

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der er i Rådet bred opbakning til, at EU fortsat skal fremme et stærkt multilateralt handelssystem samt spille en aktiv og central rolle i WTO. Der er fortsat ikke klarhed over de enkelte medlemslandes ønsker, præferencer og vægtning af mulige emner, der kan forhandles i WTO fremadrettet. Der er imidlertid på tværs af EU konsensus om, at både relevante, eksisterende Doha-emner, og emner uden for Doha-dagsordenen skal indgå i EU s prioriteter. 10. Regeringens generelle holdning I overensstemmelse med relevante folketingsvedtagelser, herunder senest V83 af 3. juni 2013, bakker regeringen stærkt op om WTO og det multilaterale handelssystem som det bedste og mest effektive værn imod protektionisme. Regeringen arbejder for, at WTO med afsæt i forhandlingsresultatet i Nairobi, fremadrettet vil kunne levere ny handelsliberalisering, globale handelsregler, resultater til gavn for de mindst udviklede lande, samt tilpasse og forny sig i lyset af de aktuelle handelspolitiske udfordringer. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Forhandlingerne i Doha-udviklingsrunden blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 7. oktober 1999, den 26. oktober 2001 og den 13. juni 2008, og har derudover været forelagt udvalget til orientering løbende, senest den 11. december 2015 forud for ministerkonferencen i Nairobi og den 4. maj 2016. 4

3. Frihandelsforhandlinger med USA (TTIP) KOM-dokument foreligger ikke. Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender handel) den 13. maj 2016. Ændrede afsnit er markeret med en streg i margen. 1. Resumé Rådet ventes at drøfte de igangværende frihandelsforhandlinger mellem EU og USA, der blev lanceret d. 17.-18. juni 2013. Der er blevet afholdt femten forhandlingsrunder. Handelskommissæren forventes på rådsmødet at orientere om status for forhandlingerne samt perspektiverne for det videre forhandlingsforløb. På trods af gode fremskridt i 2016 på særligt det reguleringsmæssige område er det ikke forventningen, at der vil kunne indgås en politisk aftale om TTIP i år. 2. Baggrund Rådet vedtog d. 14. juni 2013 forhandlingsdirektiverne for en EU/USA-frihandelsaftale. Frihandelsforhandlingerne blev herefter formelt lanceret i margin af G8-topmødet i Nordirland d. 17.- 18. juni 2013. Der er blevet afholdt femten forhandlingsrunder, senest fra den 3.-7. oktober 2016 i New York. Frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA har til formål at sikre en gradvis og gensidig liberalisering af handel med varer og tjenesteydelser samt investeringer og adgangen til etablering. Forhandlingerne er overordnet struktureret efter tre hovedområder: 1) Markedsadgang, herunder nedsættelse og afvikling af toldsatser, liberalisering af handlen med tjenesteydelser samt investeringer og offentlige indkøb; 2) Reguleringsmæssigt samarbejde, herunder generelle principper for reguleringsmæssig tilnærmelse samt konkrete afsnit om reguleringsmæssigt samarbejde vedrørende prioriterede sektorer som bl.a. lægemidler, medicinsk udstyr, kemikalier og biler; 3) Øvrigt samarbejde i form af bl.a. beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, bæredygtighed, oprindelsesregler, energi, konkurrence og handelslettelse. På området for markedsadgang har der været udvekslet to tilbud på toldsatser for varer. Der har ligeledes været udvekslet tilbud på tjenesteydelsesområdet og for offentlige indkøb. Herudover har der været drøftelser af tekstudkast på en række områder, bl.a. vedrørende landbrug samt vin og spiritus. På området for reguleringsmæssigt samarbejde har der været drøftelser af horisontalt reguleringsmæssigt samarbejde såvel som drøftelser om mulig tilnærmelse af lovgivningen inden for en række nøglesektorer af særlig økonomisk betydning for samhandelen mellem EU og USA. Det drejer sig bl.a. om lægemiddelområdet, hvor man f.eks. har drøftet bedre informationsudveksling samt en mulig, afgrænset anvendelse af gensidig anerkendelse på enkelte områder. På området for øvrigt samarbejde har man drøftet et bredt udsnit af emner relateret til samhandel såsom toldadministration samt beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Derudover drøftes muligheder for at samarbejde på energiområdet samt det fælles ambitionsniveau vedrørende bæredygtig udvikling. EU fremsatte i efteråret 2015 et ambitiøst tekstforslag om bæredyg- 5

tighed udvikling, herunder om miljø og arbejdstagerforhold. EU s udspil er i løbet af sommeren 2016 blevet suppleret med et forslag om bestemmelser vedrørende klima. Der har fortsat kun været en begrænset substansdrøftelse af investeringsbeskyttelse, da man fra EU s side havde en længere tænkepause i 2014 og 2015 i lyset af den betydelige opmærksomhed, der er opstået om spørgsmålet. I forlængelse af en offentlig høringsproces fremsatte Kommissionen i september 2015 et nyt forslag til investeringsbeskyttelse i TTIP (Investment Court System, ICS). Forslaget imødekommer kritikken af det hidtidige system på særligt fem punkter: 1) Retten til at regulere i offentlighedens interesse gøres eksplicit, 2) dommere udpeges fast, 3) dommernes uafhængighed og upartiskhed styrkes gennem en række konkrete tiltag, 4) gennemsigtigheden med behandlingen af sager øges, og 5) der indføres en appelinstans. På trods af gode fremskridt i forhandlingerne i 2016, herunder særligt på det reguleringsmæssige område, forventes det ikke, at EU og USA vil kunne indgå en politisk aftale om TTIP i år. Forhandlingerne forventes hermed at skulle fortsætte under en ny amerikansk administration. 3. Formål og indhold Handelskommissæren forventes på rådsmødet at give en status for frihandelsforhandlingerne, herunder de væsentligste resultater af den seneste forhandlingsrunde samt perspektiverne for de videre forhandlinger. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. Parlamentet skal dog i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og artikel 218 godkende det samlede, færdige TTIP-forhandlingsresultat, når det foreligger. Europa-Parlamentet vedtog på sin plenarforsamling i juli 2015 en resolution om frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA. I resolutionen støttes indgåelsen af en ambitiøs frihandelsaftale med USA indeholdende en reformeret udgave af investeringsbeskyttelsesreglerne. 5. Nærhedsprincippet EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt, for så vidt angår de handelspolitiske elementer i aftalen. Det er muligt, at aftalen vil indeholde elementer, der også vedrører medlemsstaternes kompetenceområder. I det tilfælde kan aftalen indgås som en blandet aftale. Eftersom der er tale om en aftale, der omfatter handlen mellem EU og USA, er det regeringens vurdering, at medlemsstaterne ikke alene kan opfylde formålet, og at nærhedsprincippet også i den forbindelse er overholdt. 6. Gældende dansk ret En EU-USA frihandelsaftale forventes ikke at have konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Indgåelsen af en frihandelsaftale forventes at få positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst, højere lønninger og et større beskatningsgrundlag. 6

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, forventes disse hovedsageligt at ske indirekte via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også, idet en mindre del af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af lavere toldindtægter ventes dog at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag. Såfremt frihandelsaftalens investeringskapitel i sin endelige udformning kommer til at omfatte en tvistløsningsmekanisme, og såfremt en investor skulle få medhold i en sag mod EU eller Danmark, vil det kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark i form af betaling af erstatning. Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet. 8. Høring Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer) blev hørt forud for vedtagelsen af forhandlingsdirektiver om en frihandelsaftale mellem EU og USA. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der er blandt EU-landene bred opbakning til frihandelsforhandlingerne med USA. Medlemslandene har i et vist omfang forskellige offensive og defensive interesser, f.eks. når det gælder toldlinjer eller prioriteringen af de forskellige områder i TTIP. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen arbejder for indgåelse af en ambitiøs frihandelsaftale med positiv effekt for vækst, beskæftigelse og velstand til gavn for danske forbrugere og med nyt markedspotentiale for danske virksomheder. Det skal ske som led i en generel styrkelse af EU s relationer til USA som strategisk partner. Der lægges vægt på, at en frihandelsaftale mellem EU og USA ikke sænker eksisterende beskyttelsesstandarder inden for eksempelvis fødevaresikkerhed, arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 8. maj 2013. Status for frihandelsforhandlingerne blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 4. maj 2016. TTIP har også været genstand for to forespørgselsdebatter, som mundede ud i folketingsvedtagelser V45 af den 14. maj 2014 samt V44 af den 29. april 2015. 7

4. Frihandelsforhandlinger mellem EU og Japan KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat. 1. Resumé Der ventes en drøftelse af status i EU s forhandlinger med Japan om en frihandelsaftale, der blev indledt i 2013. Danmark har væsentlige interesser i en frihandelsaftale med Japan i form af potentiel øget adgang til det store japanske marked for især fødevarer og lægemidler. 2. Baggrund EU s forhandlinger med Japan om en omfattende frihandelsaftale blev indledt i 2013. Ved G20- topmødet i maj i år erklærede ledende repræsentanter fra EU og Japan, at man stiler efter en overordnet aftale i løbet af 2016. Alternativt er det forhåbningen, at forhandlingerne kan afsluttes i første halvdel af 2017. Det afhænger bl.a. af, om den japanske premierminister udskriver valg primo 2017. Japan henviser også til, at man først ønsker at ratificere den store regionale Stillehavs-frihandelsaftale TPP (Trans-Pacific Partnership), før man indgår en frihandelsaftale med EU. Japan ventes snart at ratificere TPP. Frihandelsforhandlingerne mellem EU og Japan har til formål at sikre en gradvis og gensidig liberalisering af handel med varer og tjenesteydelser samt investeringer. Ambitionen er en omfattende frihandelsaftale, der skal øge samhandlen til gavn for virksomheder, forbrugere og lønmodtagere. For Japan og for europæiske forbrugere vil hovedgevinsten ved en EU-Japan frihandelsaftale være forbedret markedsadgang til EU for japanske biler og elektronik-produkter. Kernen i en løsning af de udestående problemer i forhandlingerne vil derfor være, at Japan til gengæld bl.a. giver EU øget markedsadgang på landbrugsområdet, som er en vigtig EU-prioritet, og fjerner nogle af de mange tekniske handelsbarrierer, der fortsat beskytter det japanske marked i en række andre sektorer. Japan er verdens 3. største økonomi, men kun Danmarks 13. største eksportmarked. Det skyldes bl.a., at Japan fortsat er et marked, der er beskyttet af mange tekniske handelsbarrierer. Konsulentvirksomheden Copenhagen Economics lavede i 2013 en analyse, der viste, at Danmarks eksport til Japan vil kunne forøges med ca. 70 % (svarende til ca. 18 mia. kr.), hvis EU indgår en ambitiøs aftale med Japan. 3. Formål og indhold Handelskommissæren forventes på rådsmødet at give en status for frihandelsforhandlingerne med Japan og forventningerne til det videre forløb. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. Parlamentet skal dog i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og artikel 218 godkende det samlede, færdige forhandlingsresultat, når det foreligger. 8

5. Nærhedsprincippet EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt, for så vidt angår de handelspolitiske elementer i aftalen. Det er muligt, at aftalen vil indeholde elementer, der også vedrører medlemsstaternes kompetenceområder. I det tilfælde kan aftalen indgås som en blandet aftale. Eftersom der er tale om en aftale, der omfatter handlen mellem EU og Japan, er det regeringens vurdering, at medlemsstaterne ikke alene kan opfylde formålet, og at nærhedsprincippet også i den forbindelse er overholdt. 6. Gældende dansk ret En EU-Japan frihandelsaftale forventes ikke at have konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Indgåelsen af en frihandelsaftale forventes at få positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst, højere lønninger og et større beskatningsgrundlag. For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, forventes disse hovedsageligt at ske indirekte via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også, idet en mindre del af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af lavere toldindtægter ventes dog at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag. Såfremt frihandelsaftalens investeringskapitel i sin endelige udformning kommer til at omfatte en tvistløsningsmekanisme, og såfremt en investor skulle få medhold i en sag mod EU eller Danmark, vil det kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark i form af betaling af erstatning. Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet. 8. Høring Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer) blev hørt forud for vedtagelsen af forhandlingsdirektiverne. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der er generel tilslutning blandt medlemslandene til frihandelsforhandlingerne med Japan. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen er positivt indstillet over for en frihandelsaftale med Japan. I lyset af Danmarks store eksportinteresser i en frihandelsaftale med Japan støtter regeringen snarlig indgåelse af en ambitiøs aftale. 9

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg EU s frihandelsforhandlinger med Japan blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg d. 23. november 2012. Udvalget er sidenhen løbende blevet orienteret om de bilaterale forhandlinger mellem EU og Japan. Status for frihandelsforhandlingerne blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 20. november 2015. 10

5. Ecuadors tiltrædelse til flerpartsaftalen mellem EU og Colombia/Peru KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat. 1. Resumé EU og Ecuador har siden 2014 forhandlet om Ecuadors tiltrædelse til flerpartshandelsaftalen mellem EU og Colombia/Peru. På rådsmødet den 11. november forventes EU's handelsministre at godkende og undertegne tiltrædelsesprotokollen. 2. Baggrund Flerpartshandelsaftalen mellem EU og Colombia/Peru blev undertegnet af parterne i juni 2012 og trådte provisorisk i kraft i 2013. Det oprindelige formål med forhandlingerne var at opnå en interregional flerpartshandelsaftale mellem EU og Andin-landene (Colombia, Peru, Ecuador og Bolivia), men på grund af interne uenigheder mellem Andin-landene var det ikke muligt at fortsætte forhandlingerne om en samlet aftale, og Ecuador og Bolivia trak sig fra forhandlingerne i 2008. I stedet blev der enighed om at fortsætte forhandlinger om en flerpartshandelsaftale alene med Colombia og Peru inden for rammerne af de oprindelige forhandlingsdirektiver. Forhandlingerne om flerpartshandelsaftalen med Colombia og Peru blev afsluttet i marts 2010. Der er tale om en blandet aftale. Det er i aftalegrundlaget sikret, at de to øvrige Andin-lande, Bolivia og Ecuador, har mulighed for at forhandle deres indtræden i flerpartshandelsaftalen med Colombia og Peru, når de måtte ønske det. I 2014 anmodede Ecuador om at genstarte forhandlinger med EU med henblik på at indgå i handelsaftalen. Beslutningen kom efter, at handelsaftalen med nabolandene Colombia og Peru var trådt i kraft og således gav disse to lande en række handelsfordele i forhold til adgang til det europæiske marked. Ecuadors præferenceadgang til det europæiske marked gennem EU s særlige præferencesystem for særligt skrøbelige tredjelande, det såkaldte GSP+, ville udløbe med udgangen af 2014 som følge af reformen af EU s generelle præferencesystem, GSPordningen (Generalized Schemeof Preferences). For at sikre fortsat præferenceadgang frem til landets indtræden i frihandelsaftalen blev der indgået en interim-aftale, som udløber med udgangen af 2016. Derfor har Ecuador meget aktivt presset på for at få undertegnet tiltrædelsesprotokollen til frihandelsaftalen inden årets udgang. Kommissionen har i forhandlingsprocessen udtrykt bekymring over en række handelsbarrierer i Ecuador, herunder vedrørende bilkvoter. Fra Ecuadors side har man løbende orienteret EU om tiltag for at efterleve EU's krav. Formålet med flerpartshandelsaftalen er at fremme samhandel og investeringer gennem reduktion af toldsatser og handelshindringer og etablering af mekanismer til løsning af uenigheder. Aftalen skal medvirke til at udvide markedet for varer og tjenesteydelser og forbedre investeringsklimaet for parterne. Aftalen bygger på WTO-regelkomplekset og respekterer hensynet til bæredygtig udvikling. 11

Tiltrædelsesprotokollen fastlægger de nødvendige ændringer af flerpartshandelsaftalen for at tage hensyn til Ecuadors tiltrædelse. 3. Formål og indhold Det er forventningen, at EU's handelsministre til rådsmøde den 11. november godkender og undertegner tiltrædelsesprotokollen for Ecuadors tiltrædelse til flerpartshandelsaftalen mellem EU og Colombia/Peru. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel 218, godkende eventuelle frihandelsaftaler. Europa-Parlamentet har startet arbejdet med forventning om afstemning i plenaren til december. Det er forhåbningen, at der kan ske foreløbig anvendelse fra den 1. januar 2017. 5. Nærhedsprincippet EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt, for så vidt angår de handelspolitiske elementer i aftalen. Eftersom aftalen omfatter handel mellem EU og Colombia/Peru/Ecuador er det regeringens vurdering, at medlemsstaterne ikke alene kan opfylde formålet, og at nærhedsprincippet også i den forbindelse er overholdt. 6. Gældende dansk ret Ecuadors tiltrædelse af flerpartshandelsaftalen mellem EU og Colombia/Peru forventes ikke at have konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Ecuadors tiltrædelse til frihandelsaftalen mellem EU og Colombia/Peru forventes at få positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst, højere lønninger og et større beskatningsgrundlag. For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser forventes disse hovedsageligt at ske indirekte via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også, idet en mindre del af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af lavere toldindtægter ventes dog at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag. Flerpartshandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet. 8. Høring Handelspolitisk Specialudvalg orienteres løbende om EU s igangværende frihandelsforhandlinger. Handelspolitisk Specialudvalg orienteres om Ecuadors tiltrædelse til flerpartshandelsaftalen med Colombia/Peru den 26. oktober 2016. 12

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der er generel tilslutning blandt EU's medlemslande til Ecuadors tiltrædelse til EU's flerpartshandelsaftale med Colombia/Peru. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen er positivt indstillet over for Ecuadors tiltrædelse til flerpartshandelsaftalen. På den baggrund støttes en snarlig formel afslutning af forhandlingerne. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Forhandlingsmandat vedrørende forhandlinger om en associeringsaftale med Andin-landene (Bolivia, Colombia, Ecuador og Peru) blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 20. april 2007. Indgåelse af forhandlinger om en flerpartshandelsaftale med Colombia og Peru, herunder muligheden for senere tiltrædelse af Ecuador og Bolivia, blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 22. oktober 2010. 13