WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

Transkript

1 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den såkaldte Doha-runden inden udgangen af 2006 med en ny global frihandelsaftale. Øget liberalisering af den internationale handel vil bidrage til øget vækst. Verdensbanken og IMF har beregnet, at fjernes alle barrierer for handel med varer i verden, vil det betyde en global velfærdsgevinst på op 650 mia. USD på langt sigt. Gevinsterne ved fuld toldliberalisering som resultat af Doha-runden vil for 62 procents vedkommende komme fra landbrug, 14 procent fra tekstiler og de resterende 24 procent fra øvrige områder. På det seneste er EU kommet med nye udspil vedr. toldnedsættelse på landbrugsvarer og afvikling af eksportstøtte, men ønsker til gengæld indrømmelser vedr. sænkning af toldsatserne på industrivarer og øget adgang til handel med tjenesteydelser. Modsat har lande som Brasilien betegnet EU's indrømmelser vedr. landbrug som utilstrækkelige og insisteret på, at forhandlingerne vedr. landbrug afsluttes, inden man begynder at forhandle om industrivarer og tjenesteydelser. Indenfor EU er nogle lande med Frankrig i spidsen modstander af at give for store indrømmelser vedr. landbruget. Det forekommer helt urimeligt, hvis forhandlingerne om landbruget, der kun udgør 10 procent af den internationale handel, kommer til at spærre for indgåelsen af en generel frihandelsaftale. Gevinsterne ved liberalisering af verdenshandelen er så store, at der vil være rigeligt med midler - hvis der er politisk vilje - til at kompensere de lande, typisk u-lande, der ikke umiddelbart drager fordel af liberaliseringen. WTO blev etableret i 1995 til afløsning for GATT og har i dag 148 medlemmer. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2005\wto-fh.doc

2 2 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Meget står på spil, når WTO's Ministerkonference finder sted i Hong Kong i midten af december Forhandlingerne i den såkaldte Doha-runde om liberalisering af verdenshandelen er inde i en afgørende fase. Udfaldet af mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte Doha-runden inden udgangen af 2006 med en ny global frihandelsaftale. Øget liberalisering af den internationale handel vil bidrage til øget vækst. Verdensbanken og IMF har beregnet, at fjernes alle barrierer for handel med varer i verden, vil det betyde en global velfærdsgevinst på op til 280 mia. USD på mellemlangt sigt og 650 mia. USD på langt sigt. Til sammenligning er den langsigtede effekt af delvis liberalisering beregnet til 210 mia. USD. Verdensbanken har endvidere beregnet, at gevinsterne ved fuld toldliberalisering som resultat af Doha-runden for 62 procents vedkommende vil komme fra landbrug, 14 procent fra tekstiler og de resterende 24 procent fra øvrige områder. Selvom handelen med ikke-landbrugsvarer udgør ca. 90 procent af verdenshandelen, er der derfor en årsag til, at man i høj grad koncentrerer sig om liberalisering af handelen med landbrugsvarer, herunder en afvikling af landbrugsstøtten samt markedsadgang især for u-landene. Den internationale handel med landbrugsvarer er påvirket af told og restriktion, eksportstøtte samt generelle støtteordninger til landbrug, jf. f.eks. EU's landbrugsordninger, ligesom også USA, Japan og et land som Norge yder subsidier til landbruget. Der forhandles derfor om alle disse forhold. På det seneste er EU kommet med nye udspil vedr. toldnedsættelse på landbrugsvarer og afvikling af eksportstøtte, men ønsker til gengæld indrømmelser vedr. sænkning af toldsatserne på industrivarer og øget adgang til handel med tjenesteydelser. Modsat har lande som Brasilien betegnet EU's indrømmelser vedr. landbrug som utilstrækkelige og insisteret på, at forhandlingerne vedr. landbrug af-

3 3 sluttes, inden man begynder at forhandle om industrivarer og tjenesteydelser. Indenfor EU er nogle lande med Frankrig i spidsen modstander af at give for store indrømmelser vedr. landbruget. Det forekommer helt urimeligt, hvis forhandlingerne om landbruget, der kun udgør 10 procent af den internationale handel, kommer til at spærre for indgåelsen af en generel frihandelsaftale, når man tager i betragtning hvor store fordele, der er forbundet hermed. Liberalisering af verdenshandelen vil generelt give store fordele, men ikke nødvendigvis til alle lande. Gevinsterne er imidlertid så store, at der vil være rigeligt med midler - hvis der er politisk vilje - til at kompensere de lande, typisk u-lande, der ikke umiddelbart drager fordel af liberaliseringen. I øvrigt er der stor forskel på u-landene indbyrdes, f.eks. på Brasilien og lande i Afrika syd for Sahara. Nogle handelspolitiske indrømmelser burde forbeholdes de fattigste u-lande, jf. at Doha-runden kaldes for udviklingsrunden, fordi den skal sætte særligt fokus på udviklingslandenes behov. I tilfælde af fiasko i Hong Kong er der fare for, at den internationale handel fremover i højere grad vil blive reguleret ved bilaterale aftaler mellem landene, en udvikling, der generelt vil være meget uheldig og bestemt ikke i u- landenes interesse. Nærmere om Doha-runden På WTO's ministerkonference i Doha (Qatar) i november 2001 vedtog medlemslandene den erklæring, der danner grundlag for Doha-udviklingsrunden. Forhandlingsrunden kaldes for "udviklingsrunden", fordi der denne gang skal være særligt fokus på udviklingslandenes behov.

4 4 LO støttede den nu tidligere regerings holdning om lancering af en ny handelsrunde med bredest mulige dagsorden. Derudover skal: WTO respektere centrale ILO konventioner miljøregler baseres på forsigtighedsprincippet ulande tilgodeses med bedre markedsadgang og teknologioverførsel GATS må ikke anfægte det enkelte lands ret til selv at bestemme den offentlige sektors størrelse og indretning i en ny runde skal hovedprincippet være: enten en bred pakkeløsning eller ingenting Det lykkedes ikke at opnå en sådan bred dagsorden, idet forholdet mellem international handel og arbejdstagernes rettigheder ikke er en del af Dohaudviklingsrunden. Følgende hovedemner kom på dagsordenen for Doha-runden: implementering af de gældende WTO-regler landbrug tjenesteydelser varehandel - (ikke landbrugsvarer) trips-aftalen (immaterielle rettigheder) WTO's regler om anti-dumpning og insider WTO's regler om regionale handelsaftaler handel og miljø WTO's tvistbilæggelsessystem Hertil kom de 4 såkaldte Singapore-emner (fastlagt på en ministerkonference i Singapore i 1996): handel og investering handel og konkurrenceret offentlige indkøb handelslettelser Samtlige forhandlingsresultater - med undtagelse af ændringer vedr. WTO's tvistbilæggelsessystem - skal indgå i én samlet pakke ("single undertaking") - intet er aftalt, før alt er aftalt.

5 5 Doha-runden blev oprindelig forudsat afsluttet pr. 1. januar Det lykkedes ikke at overholde denne tidsfrist. Det kan her anføres, at Uruguay-runden varede 8 år. Ligesom handelsforhandlingerne både emnemæssigt og hvad angår antal lande aldrig før har været så omfattende. På WTO-ministerkonferencen i Cancun i Mexico i september 2003 (midtvejsmødet) mislykkedes det at enes om rammerne for de videre forhandlinger. Forhandlingerne kom først tilbage på sporet igen med en WTO-aftale fra 1. august 2004 vedr. de fortsatte rammer for forhandlingerne. Disse skulle så udfyldes frem mod WTO's ministerkonference i Hongkong i december Hidtil er der dog sket meget lidt siden aftalen fra 1. august 2004, hvorfor det begynder at haste, hvis der skal nås resultater i Hongkong i december WTO's rammeaftale fra 1. august 2004 indebar, at 3 af de 4 såkaldte Singapore-emner handel og investering handel og konkurrenceret offentlige indkøb ikke længere skulle indgå i forhandlingerne (efter ønske fra u-landene). Kun det sidste Singapore-emne: Handelslettelser (administrative lettelser, forenkling af toldprocedurer etc.) er fortsat med. Herudover indeholder aftalen et sæt rammer for de fremtidige forhandlinger om liberalisering af handel med landbrugsvarer, industrievarer, tjenesteydelser m.v. På landbrugsområdet var det mest konkrete, at alle former for eksportstøtte skal udfases. Der blev dog ikke fastsat nogen tidsfrist, ligesom eksportstøtten kun udgør en mindre del af den samlede landbrugsstøtte.

6 6 I den helt aktuelle situation op til mødet i Hong Kong er der fremkommet en række forhandlingsudspil. Om disse er tilstrækkelige til at nå et kompromis, er på indeværende tidspunkt uafklaret. Hvad er WTO? WTO (World Trade Organisation) blev besluttet oprettet i april 1994 med ikrafttræden pr. 1. januar Den afløste GATT (General Agreement on Tariffs and Trade), der blev oprettet i 1948, hvor 23 industrilande underskrev GATT-overenskomsten. Med WTO blev der skabt en egentlig international organisation, mens GATT i princippet kun var en aftale mellem en række lande med det formål at bane vej for gennemførelsen og opretholdelsen af et åbent internationalt handelssystem. Ved overgangen fra GATT til WTO var antallet af medlemslande steget til 91, hvoraf omkring tre fjerdedele var udviklingslande. I dag har WTO 148 medlemmer, og der forhandles med flere lande om optagelse. Efter Kinas optagelse er Rusland den største økonomi og det politisk mest betydningsfulde land, der endnu ikke er medlem af WTO. Fundamentet for WTO's aftalekompleks udgøres fortsat af GATT-aftalen og dens grundlæggende principper, herunder mest-begunstigelsesprincippet: Gives der en indrømmelse til ét WTO-land (f.eks. nedsat told), skal tilsvarende begunstigelser gives til alle andre medlemslande. Bestræbelserne på at liberalisere verdenshandelen er foregået i såkaldte forhandlingsrunder, hvoraf kan nævnes Kennedy-runden , Tokyorunden WTO blev oprettet i umiddelbar forlængelse af den meget langvarige Uruguay-runde (jf. den igangværende Doha-runde). WTO har hjemsted i Geneve og har ca. 500 medarbejdere. Beslutninger i WTO bliver truffet enstemmigt, hvor hvert land har én stemme.

7 7 I dag har WTO følgende hovedopgaver: administration af WTO'sregler danne ramme for forhandlingsrunderne tvistbilæggelse gennemgå løbende medlemslandenes handelspolitik ("trade policy reviews") faglig bistand og træning til udviklingslande samarbejde med andre internationale organisationer (FN, UNCTAD m.f.) Kerneområderne i WTO er: GATT: aftaler, der regulerer handelen med varer GATS: aftaler, der regulerer handelen med serviceydelser TRIPs: aftaler, der regulerer beskyttelsen af og handelen med intellektuelle rettigheder Tvistbilæggelsessystemet, der indebærer en international handelsdomstol Oprettelsen af WTO i 1995 indebar en markant udvidelse af reguleringen af den internationale handel. Som en nyskabelse indeholdt WTO en international handelsdomstol, d.v.s. WTO har også en juridisk rolle. Den internationale handelsdomstol er mellemstatslig, d.v.s. retssager ved domstolene er på landeniveau, hvor et medlemslands regering kan indklage et andet medlemsland, hvis der menes at være begået en overtrædelse af principperne i de internationale handelsaftaler. Handelsdomstolen kan træffe afgørelser, som medlemslandene er forpligtet til at følge. Hvis en afgørelse ikke bliver fulgt og implementeret i den nationale lovgivning, har den anklagende part lov til at gennemføre gengældelsesforanstaltninger for et beløb svarende til det fastsatte tab for den anklagende part. Det er WTO, som fastsætter tabet for den anklagende part. Både EU og de enkelte EU-lande er medlemmer af WTO.

8 8 Ifølge EU-traktatens artikel 133 har EU enekompetence på det handelspolitiske område. På visse tilknyttede områder som f.eks. investeringer og transport er der blandet kompetence mellem EU og medlemslandene. Af praktiske hensyn er det dog EU-kommissionen, der står for forhandlingerne i WTO uanset tvivl om kompetencetypen. EU-kommissionen modtager input fra EU's Ministerråd. I Danmark opfattes WTO's spørgsmål som EU-politik, hvilket indebærer, at regeringen skal have et folketingsflertals opbakning til den WTO-politik, som EU skal føre. I praksis gives dette mandat i Folketingets Europaudvalg.