Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet tal og informationer om vores medlemmer fra A-kasser, AE og Pension Danmark. Som det fremgår af tabel 1 og 2, så er antallet af 3F ere i byggegruppen, der er gået på efterløn faldet fra 2008 til 2010. Antallet af TiB ere, der er gået på efterløn er steget en smule. Det er værd at bemærke, at det er de ledige, der vælger at gå på efterløn, hvorimod personer i arbejde ikke vælger efterløn. Som følge heraf udgør andelen af de efterlønnere, der kommer fra ledighed, en større og større andel hen over de tre år. Tabel 1. 3F'ere fra byggegruppen, som er gået på efterløn, og om de har modtaget dagpenge inden Ledige Ikke ledige I alt Andel ledige Gået på efterløn i 2008 169 925 1.094 15% Gået på efterløn i 2009 253 678 931 27% Gået på efterløn i 2010 271 509 780 35% Kilde: 3F's a-kasse data Tabel 2. TIB medlemmer, som er gået på efterløn. Ledige Ikke ledige I alt Andel ledige Gået på efterløn i 2008 98 313 411 24% Gået på efterløn i 2009 186 296 482 39% Gået på efterløn i 2010 259 210 469 55% En rundspørge til ca. 1.600 af 3F s medlemmer på efterløn viser, at ca. 14% er gået på efterløn, fordi der var nedskæringer på virksomheden. Hvorvidt alternativet var en fyring vides ikke, men der er en overvejende sandsynlighed for det. Af tabel 3 ses det, at overgangen fra ledighed til efterløn for malere og blikkenslagere er steget med 30% fra 2009 til 2010. Antal medlemmer, der er gået på efterløn fra arbejde er steget med 10% fra 2009 til 2010 efter at være faldet en smule fra 2008 til 2009. Der er altså flere medlemmer fra Bf-a, som ønsker at gå på efterløn i 2010, både fra ledighed og arbejde. Stigningen er dog størst fra ledighed, men her er udgangspunktet også lavt. Tabel 3. Oplysninger fra Byggefagenes A-kasse Efterløn fra ledighed 2008 32 2009 33 2010 43 Camilla Vakgaard til BAT bestyrelsesmøde d. 21. maj 2011 Side 1
Efterløn fra arbejde 2008 228 2009 216 2010 237 % på efterløn fra ledighed 2008 12,3 2009 13,3 2010 15,4 Som det ses af tabel 4, så er det de 61 og 62-årige, der oftest vælger at gå på efterløn. Er du stadig i job som 63-årig, så er det ikke så sandsynligt, at du vælger efterløn. For de 58 til 60-årige stiger andelen, der vælger efterløn i takt med alderen. Tabel 4. Overgang til efterløn i byggebranchen, fordelt på alder (alderen er opgjort ultimo 2008) Beskæftigede i 2008 Efterløn 2008-2010 Andel i % 58-årige 3.199 450 14,1 59-årige 3.191 761 23,8 60-årige 2.807 792 28,2 61-årige 2.704 1.192 44,1 62-årige 1.051 756 36,9 63-årige 1.700 203 11,9 I alt 15.652 4.154 26,5 Note: Efterlønsstatus er opgjort i uge 38 2010. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, RAS samt Beskæftigelsesministeriets DREAM. Tabel 5 viser udviklingen for de byggearbejdere, der indbetaler til Pension Danmark. Af de første tre kolonner ses det, at andelen af 60+ årige er stigende hen over perioden 2008 til 2010. I 2008 er andelen 5,8%, i 2009 6,3% og i 2010 er den 6,4%. Andelen af 60+ årige der skifter branche er lille og på samme niveau i 2009 og 2010. For medlemmer op til 59 år steg andelen der skiftede branche fra 1,3% til 1,8% fra 2009 til 2010. I de sidste tre kolonner ses de medlemmer, som ikke længere indbetaler til Pension Danmark. Det kan være fordi de er ledige eller er gået på efterløn. Andelen af 60+ årige der ikke længere indbetaler er lille og på samme niveau i 2009 og 2010. For medlemmer op til 59 år steg andelen der skiftede branche fra 1,3% til 1,8% fra 2009 til 2010. Tabel 5: Statistik på medlemmer i bygge- og anlægssektoren Indbetalinger Indbetalinger på anden kode Ingen indbetalinger Medlemmer Op til 59 år 60 år og op Medlemmer Op til 59 år 60 år og op Medlemmer Op til 59 år 60 år og op 2008 147.427 138.844 8.583 - - - - - - 2009 133.909 125.494 8.415 1.772 1.738 34 11.964 11.728 236 2010 122.896 115.013 7.883 2.163 2.112 51 8.870 8.595 275 Kilde: Pension Danmark Camilla Vakgaard til BAT bestyrelsesmøde d. 21. maj 2011 Side 2
2003M01 2003M04 2003M07 2003M10 2004M01 2004M04 2004M07 2004M10 2005M01 2005M04 2005M07 2005M10 2006M01 2006M04 2006M07 2006M10 2007M01 2007M04 2007M07 2007M10 2008M01 2008M04 2008M07 2008M10 2009M01 2009M04 2009M07 2009M10 2010M01 2010M04 2010M07 2010M10 2011M01 2011M04 Forventningerne i byggeriet svækkes lidt Byggeriets forventninger er svagt svækket i forhold til sidste måned. Den sammensatte konjunkturindikator er -21 i april mod -16 i marts, når der ses bort fra sæsonudsving. Dermed brydes de sidste to måneders stigende tendens. Vurderingen af ordrebeholdningen og forventningen til beskæftigelsen er faldet, og dermed påvirker begge den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning. Vurderingen af ordrebeholdningen er faldet fra -37 til -40, mens forventningen til beskæftigelsen de kommende tre måneder er faldet fra 5 til 3. Byggeriets brancher har forskellige forventninger til beskæftigelse, omsætning og tilbudspriser ved licitation de kommende tre måneder. Fælles for dem er dog, at de alle har positive forventninger til beskæftigelse og omsætning. Branchen murere har de mest positive forventninger til omsætning og beskæftigelse. El-installation mv. udtrykker mindst positive forventninger til beskæftigelse og omsætning. Virksomheder, der repræsenterer 37% af beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen, oplyser, at manglende efterspørgsel var årsag til produktionsbegrænsninger, hvilket er på linje med sidste måned. Dårligt vejr er ikke i så høj grad årsag til produktionsbegrænsninger, som det har været de foregående måneder. Virksomheder, der repræsenterer 56% af beskæftigelsen i branchen, oplever ikke produktionsbegrænsninger. Byggeriets konjunkturindikator 2003 april 2011, sæsonkorrigeret 40 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 -60-70 Sammensat konjunkturindikator Beskæftigelsesforventninger Ordrebeholdning Kilde: Danmarks Statistik Camilla Vakgaard til BAT bestyrelsesmøde d. 21. maj 2011 Side 3
Stabil udvikling i byggebeskæftigelsen Byggebeskæftigelsen faldt med 0,1% fra 4. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011, når der tages højde for sæsonudsving. Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg var i 1. kvartal 2011 på 141.400 personer mod 141.500 i foregående kvartal. Fordelt efter arbejdets art er den største stigning siden foregående kvartal inden for nybyggeri. Beskæftigelsen inden for nybyggeri er steget med 3,7%, svarende til 1.100 personer. Hvis man ser bort fra kategorien offentlige virksomheder, så er det murermestrene, der har haft størst fremgang på brancheniveau siden seneste kvartal, idet deres beskæftigelse er steget med 5,8%. De brancher, der har oplevet det største fald i beskæftigelsen, er vvs-installatørerne med 5,9% og anlægsentreprenørerne med 4,7%. I forhold til 1. kvartal 2010 er den samlede byggebeskæftigelse steget med 3,3% eller 4.200 personer. De fleste brancher har oplevet stigninger. Murermestrene har haft en stigning på 24,3% i forhold til samme periode sidste år. Anlægsentreprenørernes beskæftigelse er steget 13,0%, mens tømrermestrenes beskæftigelse er steget 5,9%. Udviklingen i perioden mellem 1. kvartal 2010 og 1. kvartal 2011 kan være påvirket af forskelle i de vejrmæssige forhold på tællingsdagene. Kun to brancher har haft fald i de faktiske tal, nemlig offentlige virksomheder, hvor beskæftigelsen er faldet 3,9%, og el-installatører som har oplevet et fald på 2,8%. Beskæftigede inden for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret 190000 180000 170000 160000 150000 140000 130000 Kilde: Danmarks Statistik Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2011 Camilla Vakgaard til BAT bestyrelsesmøde d. 21. maj 2011 Side 4
Lønudviklingen i bygge- og anlægsbranchen Som det fremgår af DA s lønstatistik, så har arbejderne i bygge- og anlægsbranchen siden 3. kvartal 2009 haft en reallønsnedgang. I 1. og 2. kvartal 2010 var den årlige lønstigning hele 1,4%-point lavere end inflationen. I 4. kvartal 2010 er inflationen steget til 2,6% og hermed ligger den højere end lønstigningen for alle tre grupper af arbejdere. Efter et stort fald i lønstigningstakten for arbejdere i bygge- og anlægsbranchen er lønstigningstakten steget siden 4. kvartal 2009. Fra 3. kvartal 2010 til 4. kvartal 2010 er stigningstakten dog faldet, så der er et yderligere reallønsfald. Således er forskellen mellem bygge- og anlægsarbejdernes lønstigningstakt og inflationen nu 0,5%-point. Forhåbentlig er det et midlertidigt fald i lønstigningstakten og ikke et forvarsel om 2011. Sammenhæng mellem inflation og arbejderløn 2002-4. kvartal 2010 Årlig stigning i % 6 5 årlig lønstigning (DA), arbejdere i b&a årlig lønstigning (DA), arbejdere i service årlig lønstigning (DA), arbejdere i fremstilling Inflation 4 3 2 1 0 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1-1 Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk samt DA-lønstatistik, www.da.dk Mere boligbyggeri uændret erhvervsbyggeri Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Det vil derfor som regel være nødvendigt at korrigere tallene efterhånden som ny information er til rådighed. Camilla Vakgaard til BAT bestyrelsesmøde d. 21. maj 2011 Side 5
Danmarks Statistik offentliggør disse tal af flere omgange, hvoraf den første estimering som regel afviger fra den sidst offentliggjorte. Det bunder i, at der løbende findes mere information til rådighed til at estimere ud fra. Det gør dog også, at man ikke kan vurdere konkret på tallene fra måned til måned, men skal se udviklingen over kvartaler eller år og desuden, at de nyeste tal er grove skøn og ikke skal betragtes som endelige opgørelser. Det er i dette lys, at udviklingen i påbegyndt etageareal skal ses. Det samlede påbegyndte etageareal er steget med 20% i 1. kvartal 2011 i forhold til samme kvartal sidste år. Dette skyldes primært en stor stigning på 42% i det påbegyndte etageareal til beboelsesbygninger og et stort set uændret påbegyndt erhvervsbyggeri. Med den seneste udvikling er det andet kvartal i træk, at der er fremgang i boligbyggeriet, mens der for erhvervsbyggeriet tilsyneladende er tale om et stop for den nedgang, der ellers med enkelte undtagelser har været gældende siden 4. kvartal 2006. Den store stigning på 26% i antallet af påbegyndte boliger skyldes i høj grad en stigning på 57% i påbegyndelsen af enfamiliehuse. Den relative fremgang i påbegyndelsen af enfamiliehuse er ligeligt fordelt mellem parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse. Dermed fortsætter den udvikling i byggeriet af enfamiliehuse, der har kunnet konstateres i de sidste kvartaler. For påbegyndelsen af boliger i etagebygninger er der efter sidste kvartals stigning nu tale om, at det befinder sig på samme niveau som i det tilsvarende kvartal året før. Erhvervsbyggeriet har været på et historisk lavt niveau i det seneste års tid. Der er store udsving fra måned til måned, men tendensen er et uændret niveau for hvert kvartal for sig. For de dominerende typer af erhvervsbyggeri landbrugsbygninger, fabrikker og værksteder samt administrationsbygninger er der tale om store fremgange, mest markant for fabrikker og værksteder med 82%. Omvendt er f.eks. det påbegyndte etageareal til transport- eller garageanlæg nærmest halveret, mens der er tale om et fald på 12% for bygninger til hotel- og restaurationsdrift og lignende liberale erhverv. Camilla Vakgaard til BAT bestyrelsesmøde d. 21. maj 2011 Side 6
2006M01 2006M03 2006M05 2006M07 2006M09 2006M11 2007M01 2007M03 2007M05 2007M07 2007M09 2007M11 2008M01 2008M03 2008M05 2008M07 2008M09 2008M11 2009M01 2009M03 2009M05 2009M07 2009M09 2009M11 2010M01 2010M03 2010M05 2010M07 2010M09 2010M11 2011M01 2011M03 Påbegyndt samlet etageareal, 2006-2010 1.000 kvm 800 700 600 Øvrige bygninger Beboelsesbygninger Erhvervsbygninger 500 400 300 200 100 0 Kilde: Danmarks Statistik Byggevirksomheden 1. kvt. 2011 Camilla Vakgaard til BAT bestyrelsesmøde d. 21. maj 2011 Side 7