PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI-

Transkript

1 27. juni 21 Af Lise Nielsen PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- Resumé: TUATION De økonomiske indikatorer har i det seneste halve år peget snart i den ene, snart i den anden retning. På trods af indikatorernes ubeslutsomhed er der dog heldigvis ikke når hele perioden ses i sammenhæng tvivl om retningen. Det går stadig fremad med dansk økonomi, men i et noget langsommere tempo end i de foregående år. Det langsomme væksttempo sker på toppen af en lang periode med høj vækst og faldende ledighed, og derfor er det langsomme væksttempo p.t. ikke noget problem, så længe retningen er rigtig. På trods af en stigning i detailomsætningsindekset, ser det ikke ud til, at der endnu er nogen markant bevægelse væk fra de seneste tre års lav-vækstscenario for det private forbrug. Det sæsonkorrigerede bilkøb fortsatte med at falde i maj måned. Den sæsonkorrigerede beskæftigelse steg fra 4.kvartal 2 til 1.kvartal 21 med 21. fuldtidspersoner. Ledigheden var i samme periode stort set uændret. Beksæftigelsestigningen var på 14.7 i den private sektor, og 2.9 fuldtidspersoner i den offentlige sektor. 3.4 var uoplyste. Målt ud fra beskæftigelsen ser det ud til, at der har været en pæn stigning i den økonomiske aktivitet i 1. kvartal. Det kan dog spille ind, at ATP-beskæftigelsestallene er foreløbige og behæftede med en vis usikkerhed, ligesom det også kan være en del af forklaringen på en positiv beskæftigelseudvikling, at virksomhederne hamstrer arbejdskraft. Konjunkturindikatorerne for både industrien og bygge- og anlægssektoren er faldende og negative. Det er tegn på, at erhvervene vurderer fremtiden mere pessimistisk, end de gjorde for f.eks. et ½ år siden. På den anden side peger f.eks. industriens investeringsforventninger (som er meget positive) og et stigende byggeri under opførelse på, at situationen ikke er entydigt negativ. P:\GS\6-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\21\oek-a-6-.doc

2 2 PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- TUATION. : Udviklingen i det private forbrug Det private forbrug har i en periode på over to år været uændret eller svagt faldende. Spørgsmålet er, om det nu er på vej op? På plussiden tæller, at forbrugerforventningerne steg i maj måned og at detailomsætningsindekset for marts-april steg med,9 pct. i forhold til de foregående to måneder. På negativsiden tæller, at husholdningernes sæsonkorrigerede bilkøb fortsatte med at falde i maj måned. Det fremgår af figur 1, at forbrugertillidsindikatoren steg i maj måned, og at relativt flere forventer at anskaffe større forbrugsgoder i det kommende år i forhold til det foregående år. Men som kurverne viser, er der ikke sket markante ændringer i positiv retning i forbrugerforventningerne. Figur 1. Forbrugertillidsindikatoren Forbrugertillidsindikator (samlede) Anskaffelse af større forbrugsgode ift. foregående år (sæsonkorrigeret) Detailomsætningsindekset dækker kun omkring halvdelen af det private forbrug. Men den halvdel, der dækkes, har til gengæld størst virkning for beskæftigelsen og den økonomiske aktivitet i Danmark. Detailomsætningsindekset dækker f.eks. ikke boligbenyttelse, transport, bilkøb, turistrejser i udlandet og el- og brændselsudgifter. Typisk for en del af disse varegrupper er, at de har et højt importindhold. Udgifterne til boligbenyttelse (blandt

3 3 andet husleje for lejemål), el og brændsel er relativt store udgifter, som det kun kræver relativt få beskæftigede at administrere. Selvom det private forbrug har ligget stort set fladt i tre år siden 2. kvartal 18 er detailomsætningsindekset steget med omkring 4 pct. fra begyndelsen af 18 til nu. Detailomsætningen for marts-april måned er steget med knapt 1 pct. i forhold til de samme måneder året før. Betydningen for beskæftigelsen af denne stigning vejer relativt tungt i den samlede beskæftigelsesvirkning af det private forbrug. Ved at vægte udviklingen i detailomsætningen sammen med udviklingen i bilkøbet kan man få en indikator for det samlede private forbrug. Figur 2 viser en sådan månedsbaseret indikator og udviklingen i det kvartalsvise, sæsonkorrigerede private forbrug. Indikatoren for de seneste 3 måneder tyder ikke på, at det private forbrug er steget og peger således heller ikke på, at der endnu skulle være nogen markant bevægelse væk fra de seneste tre års lav-vækst-scenario for det private forbrug. Figur 2. Udviklingen i det private forbrug og en forbrugsindikator Indeks 12= Indeks 12= Det private forbrug, sæsonkorrigerede kvartalstal Indikator for det private forbrug Den lave forbrugsvækst skyldes ikke, at familiernes har en meget stram økonomi. Beskæftigelsen er høj, inflationen er lavere end sidste år, realløn-

4 4 ningerne stiger og skatterne lempes som følge af pinsepakken. Antallet af tvangsauktioner er også fortsat lavt. Udviklingen på arbejdsmarkedet Fra 4. kvartal 2 til 1. kvartal 21 steg den sæsonkorrigerede fuldtidsbeskæftigelse med 21. personer. Det er en relativt kraftig stigning i beskæftigelsen. Af stigningen på 21. lå de 14.7 i den private sektor og 2.9 i den offentlige sektor. For 3.4 fuldtidspersoner var sektoren uoplyst. Beskæftigelsesfremgangen i den private sektor fordeler sig på 5.2 i industrien, 2.7 i bygge- og anlægssektoren og 6.5 i serviceerhvervene. Målt ud fra beskæftigelsen ser det ud til, at der har været en pæn stigning i den økonomiske aktivitet i 1. kvartal. Det kan dog spille ind, at ATPbeskæftigelsestallene er foreløbige og behæftede med en vis usikkerhed, ligesom det også kan være en del af forklaringen på en positiv beskæftigelseudvikling, at virksomhederne hamstrer arbejdskraft. Figur 3 viser, at en meget stor del af beskæftigelsesfremgangen siden 17 har været i den private sektor. De seneste tal bekræfter denne tendens. Siden starten af 18 er den offentlige fuldtidsbeskæftigelse steget med i alt 8.1 personer, mens den private fuldtidsbeskæftigelse er steget med næsten det ti-dobbelte, 79.4 personer. Figur 3. Udviklingen i den private og offentlige fuldtids-beskæftigelse Indeks 15= Indeks 15= Privat Offentlig

5 5 Figur 4 viser, at de nyeste beskæftigelsestal for erhvervene passer pænt ind i beskæftigelsesmønsteret for de foregående år. Beskæftigelsen i industrien har (på trods af stigende produktion) været stort set uændret siden 15. Beskæftigelsen i serviceerhvervene stiger roligt og stabilt dog med en tendens til udfladning siden 19. Beskæftigelsesfremgangen i bygge- og anlægssektoren har siden 17 været kraftigere end i de øvrige erhverv fremgangen siden 15 ligger dog på niveau med serviceerhvervene. Figur 4. Beskæftigelsen i de private hovederhverv (sæsonkorrigeret) Indeks 15= Indeks 15= Beskæftigelse i fremstillingserhv. Beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren Beskæftigelse i serviceerhvervene Selv om beskæftigelsen steg med 21. fuldtidspersoner i 1.kvartal, var ledigheden stort set uændret på ca. 15. personer. Ledigheden i HK, Metal, KAD, SID og andre a-kasser fremgår af figur 5-7. Figurerne viser den sæsonkorrigerede ledighed siden begyndelsen af 19 og frem til og med april 2. Hvis man ser bort fra SID, er ledigheden faldet svagt de seneste måneder i alle de viste a-kasser (KAD dog kun den seneste måned). SID udgør en markant undtagelse, idet den sæsonkorrigerede ledighed fra januar til april 21 steg med over 4. personer. Stigningen fulgte et lige så brat fald i ledigheden fra oktober til januar. Der har været flere bratte fald og stigninger i SID-ledigheden i den periode, figur 5 dækker. Faldet fra oktober 2

6 6 til april 21 er dog større. Danmarks Statistik korriger ledighedstallene for ændringer i a-kasse-medlemskab, og udviklingen i SID-ledigheden fra oktober 2 til april 21 skyldes derfor ikke den type ændringer. Der er også kun små forskelle på sæsonkorrektionsfaktorenerne de forskellige år, så forklaringen skal heller ikke søges her. Udviklingen i ledigheden fra 19 til i dag er specifik for de enkelte a-kasser. For FOA har ledigheden været tæt på konstant, mens ledigheden i SID har varieret meget både op og ned. Ledigheden i fremstillingsfagene har været faldende, og ledigheden i Metal er efter en periode med stigninger faldet igen og er nu tilbage på udgangsniveauet fra begyndelsen af 19. A- kassernes forskellige udvikling i ledigheden afspejler blandt andet, at væksten har været forskellig i forskellige erhverv (og dermed har efterspørgselen efter arbejdskraft været forskellig for forskellige typer arbejdskraft), at tilgangen til a-kasserne kan være forskellig og at aktiveringsindsatsen har varieret. Set over en længere periode, f.eks. fra 1 til i dag, er udsvingene i ledigheden i den periode, der dækkes af figurerne, dog relativt små. Figur 5. Ledigheden i udvalgte a-kasser (sæsonkorrigeret) SID HK

7 7 Figur 6. Ledigheden i udvalgte a-kasser (sæsonkorrigeret) Metal KAD Figur 7. Ledigheden i udvalgte a-kasser (sæsonkorrigeret) Byggefagene FOA Fremstillingsfagene Erhvervenes situation Den statistik, der belyser erhvervenes situation, er modstridende. På den ene side forventer industrien store stigninger i investeringerne i år i forhold til sidste år (der var et år med meget stor vækst i investeringerne og høj investeringskvote). På den anden side er konjunkturbarometret for industrien faldende og værdien negativ. At barometret er negativt betyder, at der er flere, der forventer, at produktion, beskæftigelse, salgspriser, mv. vil være

8 8 lavere de kommende tre måneder i forhold til de foregående, end der forventer, at produktion, beskæftigelse og salgspriser vil være højere. Konjunkturbarometret vises i figur 8. Figur 8. Konjunkturbarometret for industrien Sæsonkorrigeret Faktisk Kilde: Danmarks Statistik Industriens omsætning var uændret i mængder i perioden februar-april 21 i forhold til de foregående tre måneder. Selvom der således ikke har været meget bevægelse i omsætningen i disse måneder, så lå omsætning i mængder alligevel omkring 5 pct. højere end februar-april måned året før. Det fremgår af figur 9, at omsætningen på hjemmemarkedet er steget svagt de seneste måneder, og at det altså er den faldende omsætning på eksportmarkederne, der trækker den samlede omsætning ned. Industriens ordreindgang følger samme mønster som omsætningen. Selvom ordreindgangen de seneste måneder er faldet især på eksportmarkederne så ligger niveauet en del højere end for et år siden, jf. figur 1.

9 9 Figur 9. Industriens omsætning (sæsonkorrigeret) Indeks 18= Indeks 18= Omsætning i alt excl. skibsv. Omsætning på hjemmemarkedet Omsætning på eksportmarkedet Kilde: Danmarks Statistik Figur 1. Industriens ordreindgang (sæsonkorrigeret) Indeks 18= Indeks 18= Ordreindgang (excl. skibsv.) Ordreindgang fra eksportmarkedet Ifølge Danmarks Statistik forventer industrien, at investeringerne i 21 vil ligge 16 pct. over investeringerne i 2 målt i løbende priser. Men der er store forskelle mellem de enkelte erhverv, jf. tabel 1. Tekstilindustrien forventer, at investeringsniveauet vil være 3 pct. lavere, mens jern- og metalindustrien forventer, at investeringerne målt i løbende priser vil være hele 37 pct. højere i 21. For de fleste erhvervs vedkommende er investeringsforventningerne justeret op fra undersøgelsen i oktober måned til undersø-

10 1 gelsen i april. For hele industrien er investeringsforventningerne justeret op fra 2 procents stigning i oktober til 16 procents stigning i april. Tabel 1. Industriens investeringsforventninger Forventet stigning fra 2 til 21 Pct. Industri i alt 16 Nærings- og nydelsesmidler Tekstil-, beklædning- og læderindustri -3 Træ, papir og grafisk -8 Miniralolie-, kemisk- og plastindustri 25 Sten-, ler- og glasindustri 17 Jern- og metlindustri 37 Møbelindustri og anden industri -3 Anm.: Investeringerne er opgjort som nettotilgangen af fast ejendom og driftsmidler, dvs. maskiner, værktøj, inventar og transportmateriel af enhver art. Kilde: Danmarks Statistik Også for bygge- og anlægssektoren peger statistikken i forskellige retninger. Konjunkturindikatoren er negativ og er faldet i syv måneder i træk. Men statistikken over byggeri under opførelse, der traditionelt er en god indikator for boliginvesteringerne, viser, at der har været en stigning igennem de seneste måneder. Også beskæftigelsen er stigende, jf. det foregående. Figur 11. Konjunkturbarometer for bygge- og anlægssektoren Sæsonkorrigeret Faktisk Kilde: Danmarks Statistik

11 11 Figur 12. Byggeri under opførelse (sæsonkorrigerede månedstal) m m Byggeri i alt u. opførelse (ultimo) 86