Ansvarlighed og konsekvens En stram og ansvarlig udlændinge- og integrationspolitik 10. november 2014 1
Indholdsfortegnelse Resumé...3 Indledning...4 Flygtninge: Vi har en forpligtigelse til at hjælpe men ikke alle...5 Ansvarlig asylpolitik, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser...5 Familiesammenføring afgøres af tilknytning...6 Permanent ophold i Danmark...7 Arbejdskraft: Velkommen til de flittige og stræbsomme...8 Arbejdende EU-borgere i Danmark skal følge danske regler...8 Indfør en beløbsordning der sikrer kvalificeret arbejdskraft og vækst...9 Greencardordning der sikrer kvalificerede jobsøgende til Danmark...9 Integration: Integrationen tilbage i centrum... 10 VK-regeringen førte an i integrationen i 00 erne... 10 Genopret Integrationsministeriet... 12 Integrationsprojekter skal gennemgås med tættekam... 13 Foreningsdanmark skal hjælpe integrationen på vej... 13 Statsborgerskab er noget man gør sig fortjent til... 14 Unge radikaliserede skal ikke deltage i væbnede konflikter... 15 Indsats mod imamers integrationsødelæggende adfærd og radikalisering af unge... 15 Styrket ghettoindsats Etablering af nærpolitistationer og mobilt politi... 15 Stop for parallelsamfund og sharialovgivning... 16 Udenlandske forbrydere skal afsone i hjemlandet... 16 Hårdere straf for overtrædelse af indrejseforbud... 16 2
Resumé Det Konservative Folkeparti arbejder for en stram og ansvarlig flygtninge- og indvandrerpolitik. Vi har et ansvar for at hjælpe verdens mest udsatte. Derfor skal vi fortsat tage imod kvoteflygtninge og individuelt behandle de asylansøgere, der kommer hertil. Vi er imidlertid vores kulturelle sammenhængskraft og værdibaserede fællesskab bevidst og stiller klare og markante krav til de udlændinge, der ønsker at komme her til landet uanset om det drejer sig om asylansøgere, familiesammenførte eller de udenlandske arbejdstagere, vi får behov for. Enhver skal i ord og handling vise, at de ønsker at blive en positiv del af det danske samfund, overholde vores love og respektere vores værdier ellers er man ikke velkommen. Flygtninge: Vi har en forpligtigelse til at hjælpe men ikke alle Vi skal blive ved med at modtage og integrere det antal kvoteflygtninge, som FN s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) årligt tildeler os. Vi vil styrke indsatsen for, at afviste asylansøgere udrejser af Danmark. Vi vil slå hårdt ned på menneskesmuglere. Konkret ønsker vi at fordoble strafferammen for menneskesmugling fra to år til fire års fængsel. Vi vil gøre det muligt for ansøgere under 24 år, der besidder helt unikke faglige, sproglige og kulturelle kvalifikationer, at kunne opnå familiesammenføring i Danmark. Arbejdskraft: Velkommen til de flittige og stræbsomme Danmark skal være åbent for de flittige og stræbsomme, uanset hvor de kommer fra, og hvad de tror på. Tilrejsende arbejdstagere, herunder EU-borgere, skal ikke underminere danske løn- og arbejdsvilkår. For at gøre det lettere for især små og mellemstore virksomheder at tiltrække den nødvendige arbejdskraft skal beløbsordningen for personer fra lande uden for EU sænkes fra 375.000 til 315.000 kroner. Det svarer til en startløn for en nyuddannet bachelor i Danmark. Den nye målrettede greencardordning skal følges nøje for at sikre, at ordningen lever op til målsætningerne og ikke bliver en bagdør ind i Danmark på forkerte præmisser. Integration: Integrationen tilbage i centrum Den aktive integrationsindsats er de seneste år blevet nedprioriteret og spredt. Derfor skal Integrationsministeriet genoprettes, så ekspertisen igen samles og området opprioriteres. Integrationsområdet skal gennemgås med en tættekam, og det skal undersøges, hvilke integrationsfremmende projekter, der reelt har en effekt. Projekter uden effekt skal stoppes omgående. Deltagelse i væbnet konflikt skal forbydes, og en overtrædelse heraf skal straffes konsekvent. Desuden skal hververe til væbnede konflikter, herunder imamer og religiøse forkyndere, kunne retsforfølges og straffes. Foreningsdanmark skal hjælpe integrationen på vej. Konkret vil vi prioritere flere midler til området, som kan sikre, at udlændinge i højere grad bliver en del af det frivillige foreningsliv. Vi vil styrke ghettoindsatsen ved at oprette nærpolitistationer og mobilt politi. Vi kan ikke være tjent med, at der er parallelsamfund, hvor politiet, ambulancer og brandvæsenet ikke kan udføre deres arbejde uden at blive truet og chikaneret. 3
Indledning Grundlæggende drejer udlændinge- og integrationspolitik sig om, hvad det er for et Danmark, vi gerne vil have. Uanset om det drejer sig om, hvor mange kvoteflygtninge vi skal modtage, mængden og kvaliteten af den udenlandske arbejdskraft, som kommer til landet, eller hvordan vi integrerer de udlændinge, som allerede er kommet hertil. Danmark er og skal fortsat være et sammenhængende fællesskab baseret på et kristent grundlag. Derfor er det ikke nok blot at overholde dansk lovgivning, hvis man ønsker at blive en del af det danske samfund. En grundlæggende forståelse for dansk historie, kultur og sprog er også nødvendig. Den form for sammenhængskraft vil i sig selv være med til at skabe større gensidig forståelse og mindske konflikter. Vellykket integration afhænger også af, hvor mange - og hvem - der kommer til landet. Derfor er det helt naturligt at sortere dem, der ønsker at komme til Danmark på, hvilke evner de har, og hvor villige de er til at bidrage til fællesskabet og blive en del af det danske samfund. Men vellykket integrationspolitik bør ikke basere sig på, hvor indvandrere kommer fra, hvordan de ser ud eller hvilken trosretning de har. Mennesker er forskellige - uanset hvor de kommer fra. For Det Konservative Folkeparti er folks ret til at tro, tænke og tale frit fundamental. Det skal respekteres og anerkendes af alle, som kommer her til. På samme måde medfølger der også et ansvar, når man har fået adgang til at arbejde og opholde sig i Danmark. For eksempel har man ansvar for at forsørge sig selv og sine og afholde sig fra at begå kriminalitet. Det betyder, at nye medborgere, som viser sig ikke at kunne håndtere det ansvar som følger med, ikke har noget at gøre i Danmark. Vi vil ikke acceptere, at udlændinge kommer her til landet for at udnytte vores velfærdssystem eller for at lave kriminalitet. Det vil vi heller ikke acceptere for danske medborgere. Men det er en skærpende omstændighed, hvis man er gæst her i landet, at man ikke kan opføre sig ordentligt. De personer, der ikke magter dette ansvar, og som er til fare for samfundet, skal ud. Dette oplæg indeholder Det Konservative Folkepartis udlændinge- og integrationspolitik. Oplægget er koncentreret om tre områder: Asyl- og flygtningepolitik, udenlandsk arbejdskraft og integration. Alle tre områder repræsenterer selvstændige udfordringer, der fordrer konkrete politiske løsninger. Hverken asyl- og flygtningepolitikken, problematikken om udenlandsk arbejdskraft eller integrationsudfordringerne kan dog løftes uafhængigt af hinanden. Ansvarlighed og konsekvens vil være et tværgående tema, der definerer Det Konservative Folkepartis udlændinge- og integrationspolitik. 4
Flygtninge: Vi har en forpligtigelse til at hjælpe men ikke alle Helt grundlæggende har vi en forpligtelse til at hjælpe dem, der har brug for en hjælpende hånd. Dette gælder også ude i verdens brændpunkter. Selvom vi ikke kan redde hele verden, skal vi forsøge at hjælpe dem, vi kan og som har mest brug for det. Derfor skal den største indsats altid lægges i og omkring nærområderne, hvor de svageste grupper er fanget uden økonomisk mulighed for at rejse til et bedre liv. Uanset hvor meget vi hjælper i nærområdet, vil der altid være flygtninge og asylansøgere, der kommer her til landet gennem FN eller på egen hånd. Disse skal behandles forsvarligt i henhold til vores internationale forpligtelser og have asyl, hvis de opfylder kravene. Ansvarlig asylpolitik, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser Danmark har siden 1989 i gennemsnit modtaget 500 kvoteflygtninge årligt, som FN s Flygtningehøjkommissariat tildeler os. Det skal vi blive ved med. Kvoteflygtningene gennemgår før de kommer her til landet et forløb, der forbereder dem på mødet med det danske samfund. De skal medvirke til en sundhedsundersøgelse, og de skal underskrive en erklæring om vilkårene for at kunne bo i Danmark. Blandt andet skal de forpligte sig til, at det er vigtigt at arbejde og lære dansk. En god og fornuftig ordning, der sikrer, at alle parter fra starten er klar over pligter og forventninger. Mange af de asylansøgere, som har råd til at komme direkte til Danmark med hjælp fra menneskesmuglere, tilhører ikke den svageste gruppe af flygtninge. De har haft midler og kontakter til at foretage rejsen, som de mest udsatte ikke er i nærheden af. Samtidig er de med til at understøtte den kreds af bagmænd, som tjener penge på ulovligt at hjælpe asylansøgere, særligt fra Afrika, til at komme til Europa. Denne illegale trafik skal standses. Derfor skal Danmark prioritere indsatsen i nærområderne, så den bremser den illigale trafik og hjælper flest muligt. Samtidigt vil vi fordoble strafferammen for menneskesmugling fra to år til fire års fængsel et vigtigt signal også til bagmændene om, at der er tale om en grov forbrydelse med alvorlige konsekvenser. De asylansgørere, der på egen hånd kommer direkte her til landet, skal alle igennem et forløb, hvor det grundigt vurderes, om de er individuelt forfulgte og opfylder kravene til asyl. Asylbehandlingen skal foregå her i landet og udfra danske love og regler. Der er generelt behov for, at asylsagsbehandlingen i Danmark bliver kortere og mere effektiv, og vi skal gøre mere for at få afviste asylansøgere til at udrejse. Jo længere der går fra, at en person bliver nægtet asyl til vedkommende forlader landet, des større bliver forventningen om at få lov til at blive i Danmark på sigt. Endelig bør der ikke være lighedstegn mellem en opholds- og arbejdstilladelse og en asylansøgning. Derfor vil vi afskaffe muligheden for at bo og arbejde uden for asylcentrene for afviste asylansøgere. 5
Familiesammenføring afgøres af tilknytning Den nuværende regering har gennemført en lang række lempelser af reglerne for familiesammenføring. Dem ønsker vi som udgangspunkt at tilbagerulle, herunder genindføre indvandringsprøven og gebyrer for familiesammenføring. Hovedparten af de krav, der i dag er for ægtefællesammenføring, stammer fra VK-regeringen. Dem ønsker vi som udgangspunkt ikke at ændre på. Eksempelvis at begge ægtefæller skal opfylde 24-årsreglen (se nedenfor), at der skal være en samlet væsentlig tilknytning til Danmark, at den herboende skal forsørge sin ægtefælle, stille økonomisk sikkerhed og råde over en egen bolig af rimelig størrelse. Vi ønsker heller ikke at pille ved de få specifikke lempelser, vi selv har stemt for, og som vi stadig anser for nødvendige, herunder for eksempel muligheden for at blive i Danmark som familiesammenført, hvis den herboende ægtefælle eller forælder dør. Genindførelse af indvandringsprøven Det Konservative Folkeparti ønsker at genindføre indvandringsprøven for personer, som ønsker at blive familiesammenført. Det skal ske under de samme betingelser, som var gældende under VK-regeringen. Indvandringsprøven blev indført i 2006 og var en prøve i dansk og viden om Danmark og det danske samfund. Grundlæggende viden om det danske samfund styrker den enkelte udlændings muligheder for en vellykket og hurtig integration i det danske samfund. En udlænding skal som udgangspunkt aflægge indvandringsprøven i udlandet forud for indgivelse af en ansøgning om familiesammenføring. Nye krav til familiesammenføring, hvor den udenlandske ægtefælle er under 24 år Det Konservative Folkeparti går ind for 24-års-reglen. Det er en effektiv måde at forhindre tvangsægteskaber på. Da den nuværende regering afskaffede pointsystemet for ægtefællesammenføring betød det, at muligheden for at kvalificere sig til at komme til Danmark før det fyldte 24. år forsvandt, og ansøgere har siden ikke kunnet gøre andet end at vente. Det synes vi var en forkert beslutning. Hvis man besidder helt unikke faglige, sproglige og kulturelle kvalifikationer, skal det efter vores mening stadig være muligt at kvalificere sig til en tidligere familiesammenføring. Det motiverer ansøgere til at opkvalificere og integrere sig og det er godt for familien og for Danmark. Vi ønsker dog ikke at genindføre det nu afskaffede pointsystem. Systemet var blandt andet for stift og uhensigtsmæssigt indrettet. Vi ønsker i stedet at lave et helt nyt system, som stiller ansøgere under 24 år over for en række klare krav og forventninger, som giver en formodning om, at ansøgeren trods sin unge alder har indgået ægteskabet frivilligt og ønsker at blive en integreret del af det danske samfund. Kravene kan for eksempel være sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelsesniveau og en vurdering af vedkommendes evne til at integrere sig i Danmark. Et sådant system vil mindske risikoen for tvangsægteskaber, ligesom det vil gavne kommende generationers integration, når det på forhånd sikres, at forældregenerationen har forudsætningerne for at begå sig på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. 6
Integration af den familiesammenførte ægtefælle. Ægtefællen i Danmark og ægtefællen i udlandet skal efter reglerne i dag underskrive en erklæring om, at de efter bedste evne vil deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende børns danskuddannelse og integration. Det synes Det Konservative Folkeparti er en god ordning. Vi skal fra starten sikre, at nyankomne familiesammenførte udlændinge er klar over, hvilke krav vi fra det danske samfunds side stiller til dem. Erklæringen har dog kun værdi, hvis der løbende bliver fulgt op på den. Derfor skal der i kommunerne ske en løbende opfølgning på erklæringen, og der skal fra dag ét iværksættes et målrettet fagligt og socialt introduktionsprogram. Det er altafgørende for de næste generationer af efterkommere, at familiesammenførte kommer godt fra start og integreres i samfundet. Permanent ophold i Danmark Under VK-regeringen blev reglerne om udlændinges adgang til tidsubegrænset ophold i Danmark strammet til et passende niveau. Efterfølgende har den nuværende regering indført væsentlige lempelser og har blandt andet afskaffet pointsystemet for tidsubegrænset opholdstilladelse, lempet både beskræftigelses- og danskkravet og afskaffet kravet om aktivt medborgerskab. Alle lempelser som har gjort det langt lettere at få permanent ophold for personer, som ikke har gjort en ekstraordinær indsats for at integrere sig. Alle disse lempelser vil vi rulle tilbage. Vi vil tilbage til de regler, som var gældende under VK-regeringen i 2010, da pointsystemet for tidsubegrænset ophold blev indført. Pointsystemet har regler, som sikrer, at personer, der får permanent ophold, har en forståelse for det danske samfund, og har bevist, at de kan og vil bidrage positivt. Reglerne skal blandt andet indeholde, at man tidligst kan tildeles permanent ophold, når udlændingen har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de sidste fem år. Derudover skal vedkommende have betydelig kendskab til det danske sprog, have været i beskæftigelse i to et halvt år og ikke have begået grov kriminalitet. 7
Arbejdskraft: Velkommen til de flittige og stræbsomme Danmark er et land med et ældgammelt kulturelt fællesskab, som danner grundlag for et af de mest harmoniske og sammenhængende lande i verden. De værdier skal vi værne om i en globaliseret tid. Danmark står og kommer også til at stå over for en massiv mangel på arbejdskraft. Danske virksomheder vil frem mod 2030 komme til at mangle godt 150.000 medarbejdere 1 i takt med, at vi stadigt bliver flere ældre og stadigt færre i den arbejdsdygtige alder. Dette sker samtidigt med, at arbejdsstyrken i de europæiske lande, vi typisk rekrutterer fra, herunder Polen og Tyskland, skrumper med op imod 15 til 20 procent over de kommende år. 2 Hvis vi ikke får tilført arbejdskraft udefra, vil det gå markant udover dansk økonomi og dermed vores evne til at opretholde velfærdssamfundet, som vi kender det. Derfor skal vi have en lovgivning, som sikrer, at Danmark kan tiltrække de klogeste hoveder og mest flittige hænder fra hele verden, uden at vi samtidig undergraver sammenhængskraften i samfundet, det danske arbejdsmarked og sender danske medarbejdere bagerst i køen. Arbejdende EU-borgere i Danmark skal følge danske regler EU-borgeres ret til at opholde sig og arbejde i Danmark følger af EU-reglerne om fri bevægelighed. Ifølge reglerne kan en EU-borger frit rejse ind og opholde sig i Danmark i op til tre måneder. Hvis EU-borgeren er arbejdssøgende, kan den pågældende opholde sig her i op til seks måneder. I Det Konservative Folkeparti er vi varme fortalere for den fri bevægelighed af arbejdskraft i EU. Det gør os alle rigere og friere. Men vi er ikke blinde for de udfordringer, som den fri bevægelighed bringer med sig. Derfor skal man hele tiden være opmærksom på at sikre, at der reelt er tale om arbejdskraft på danske løn- og ansættelsesvilkår. Det gælder i myndighedernes tilsyn, men det gælder også i de aftaler, der laves mellem arbejdsmarkedets parter. En af bagsiderne af den fri bevægelighed inden for EU er, at den desværre har gjort det lettere for blandt andet kriminelle østeuropæere at komme til Danmark for at ernære sig ved sort arbejde, begå indbrud eller tigge. Det vil vi ikke acceptere. Derfor vil vi på EU-niveau arbejde for at reglerne strammes, så det bliver lettere at udvise eksempelvis tiggere. Samtidigt vil vi opprioritere det danske politis indsats på området. Blandt andet derfor har vi i vores finanslovsforslag for 2015 afsat 500 millioner kroner ekstra til politiet. Der har i de senere år været en række sager, hvor EU-borgere efter kort tids arbejde her i landet har kunnet modtage danske velfærdsydelser, herunder kontanthjælp, børnepenge med mere. Det er i orden, hvis man har en længerevarende og reel tilknytning til det danske samfund og har bidraget til fællesskabet. Men vi vil arbejde for, at der generelt blivet stillet strengere krav til opnå retten til danske velfærdsydelser. 1 CEPOS. 2 Eurostat. 8
Indfør en beløbsordning der sikrer kvalificeret arbejdskraft og vækst Det Konservative Folkeparti ønsker et arbejdsmarked, som kan rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, der er behov for, uden for meget administrativt bøvl og uden skelen til nationalitet, etnicitet og religion. Udelukkende evnen og viljen til at bidrage til det danske samfund skal være afgørende. I dag kan personer fra lande uden for EU alene komme hertil for at arbejde, hvis de har en underskrevet ansættelseskontrakt med en årsløn på mindst 375.000 kroner. Det nuværende relativt høje niveau afholder desværre især små og mellemstore virksomheder fra at få den specialiserede arbejdskraft her til landet, de har behov for. Derfor bør grænsen for, hvornår man kan komme til Danmark for at arbejde, sættes ned til 315.000 kroner inklusiv pension, men eksklusiv kost, logi, diæter mv. Det vil gøre beløbsordningen lettere at gennemskue og administrere og langt mere attraktiv for små og mellemstore virksomheder. Beløbet svarer til den gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked. Beløbsordningen må dog aldrig blive en nem genvej til Danmark for personer uden viljen og evnen til at bidrage. Hvis en person med opholdstilladelse efter beløbsordningen bliver uforskyldt ledig, får vedkommende seks måneder til at finde et nyt arbejde. Forudsætningen er dog, at udlændingen er blevet uforskyldt ledig, eksempelvis opsagt på grund af rationaliseringer. Skyldes ansættelsesforholdets ophør derimod manglende evner eller opførsel, er der ikke tale om uforskyldt ledighed. I dette tilfælde må udlændingen forlade landet straks. Greencardordning der sikrer kvalificerede jobsøgende til Danmark Greencardordningen indebærer, at arbejdssøgende fra lande uden for EU med betydelige personlige og faglige kompetencer har mulighed for at komme til Danmark med henblik på at søge job. Før sommeren blev en ny og målrettet greencardordning med stærke konservative kendetegn forhandlet på plads. Vi er godt tilfredse med ordningen, som den ser ud nu. Kravet til skattepligtig indkomst er blevet væsentligt skærpet. Samtidig betinges en forlængelse af opholdet nu af, at personen efter to år kan dokumentere at have tjent minimum 315.000 kroner inklusiv pension svarende til den gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked. Inden den nye og målrettede greencardordning blev vedtaget, har der været en række eksempler på personer, som er kommet her til landet på ordningen, men som ikke har formået at finde højt kvalificeret beskæftigelse. Det er ikke tanken med ordningen. Derfor vil vi følge implementeringen af den målrettede greencardordning nøje for at sikre dens overholdelse. 9
Integration: Integrationen tilbage i centrum Vi står i dag med en række betydelige integrationsudfordringer, som dels er afledt af antallet af indvandrere, der kommer til Danmark, og dels en misforstået og fejlslagen tilgang til integrationen. Over halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere står uden for arbejdsmarkedet 3, børn med indvandrerbaggrund er fortsat op til to års skolegang bagud 4 i forhold til deres klassekammerater med dansk baggrund, og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er stadig overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Senest har en analyse foretaget for Mandag Morgen vist, at forsørgelsesomkostningerne til ledige ikke-vestlige indvandrere steg fra 10,5 milliarder kroner i 2008 til 14,9 milliarder kroner i 2013 svarende til en stigning på 42 procent. I den tilsvarende periode steg forsørgelsesudgifterne til personer med dansk oprindelse blot med fem procent. Udviklingen skyldes ikke en bestemt beslutning men års forkert tilgang til integrationspolitikken. Den udvikling skal vendes. Grundlæggende er det tid til at tage integrationen alvorligt. Derfor vil vi genetablere Integrationsministeriet samtidig med, at vi med en tættekam vil gennemgå den skov af velmenende integrationsprojekter, der gennem årene er vokset frem og som i dag koster statskassen flere milliarder om året. Vi skal turde se problemerne i øjnene og tage hårdt fat, hvor det kræves. Flere udlændinge skal i arbejde eller i gang med en uddannelse - ligesom det var tilfældet under VK-regeringen. En vellykket integration indebærer også, at udlændinge, der kommer hertil, forstår, at vores grundlovssikrede frihedsrettigheder ikke er til diskussion. Det er ikke afgørende for os, hvordan folk lever deres liv. Men det er afgørende, at vores fælles spilleregler respekteres, og at man føler et ejerskab og forpligtelse i forhold til det danske samfund. VK-regeringen førte an i integrationen i 00 erne VK-regeringen førte gennem 10 år en aktiv og målrettet integrationspolitik, hvis primære sigte var, at få folk i enten arbejde eller til at påbegynde en uddannelse. Den målrettede indsats er sidenhen blevet nedprioriteret af den nuværende regering, hvor man har nedlagt Integrationsministeriet og tilbagerullet en række af de initiativer, der påviseligt sikrede, at flere indvandrere og efterkommere kom i beskæftigelse. Rockwoolfonden har eksempelvis påvist, at starthjælpen, som blev indført med effekt fra 1. juli 2002, havde en mærkbar positiv effekt på beskæftigelsen blandt indvandrere. Undersøgelsen viste, at indvandrere, som kun var berettiget til starthjælp, kom mærkbart hurtigere i job end de indvandrere, som var berettiget til den højere kontanthjælp. Blandt dem, som kan få hjælp på normalt niveau, var 30 procent i arbejde, mens det var 42 procent blandt de flygtninge, som kun er berettiget til starthjælp. 5 Derfor ønsker vi at genindføre starthjælpen og introduktionsydelsen for at sikre, at indvandrere igen kommer hurtigere i beskæftigelse og uddannelse. 3 I 2013 var det kun 47 % af indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder, der var i beskæftigelse. For personer med dansk oprindelse er beskæftigelsen 73 %. Danmarks Statistik Rapport fra 2013 Indvandrere i Danmark. 4 Jyllandsposten, 5. april 2014, Artikel: Forskere: Nytænk integrationen 5 Rockwoll Fonden, Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse, juni 2009 10
Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steg markant under VK-regeringen. Figur 1 nedenfor viser, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steg fra 44 procent til 54 procent i perioden 2001 til 2009 en stigning på godt 10 procentpoint. Finanskrisen betød, at beskæftigelsen i de efterfølgende år faldt. Men stadig til et niveau, der lå markant over niveauet i 2001. Siden 2011 har regeringen ikke formået at bruge det gryende opsving til at få flere indvandrere i arbejde. Faktisk er beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere faldet yderligere siden 2011 og ligger i dag på 47 procent. Udviklingen hænger med al sandsynlighed sammen med, at man afskaffede ordninger som starthjælp og introduktionsydelsen. Vi ved det dog ikke med sikkerhed. Her tre år efter kan regeringen ikke svare på, om de højere ydelser har skubbet indvandrere længere væk fra det danske arbejdsmarked. 6 6 Svar fra Beskæftigelsesudvalget af 19. marts 2014. BEU, Alm. del spørgsmål 273 2013-14. Link 11
Figur 1. Beskæftigelsesfrekvens danskere vs. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 90% Danskere Ikke-vestlige indvandrere 80% 70% 78% 72% 78% 74% 73% 60% 54% 50% 44% 45% 48% 47% 40% 30% 20% 10% 0% 2001 2004 2009 2011 2013 Kilde: Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration og Danmarks Statistik Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort som antallet af beskæftigede i pct. af befolkningen i alderen 16-66 år Genopret Integrationsministeriet Alle udlændinge, der kommer her til landet, skæres i dag over én kam og både asylansøgere og indvandrere, der kommer hertil for at arbejde og gøre en indsats, får i dag behandlet deres sager af Udlændingestyrelsen under Justitsministeriet. Regeringen udnytter ikke indvandrernes ressourcer tilstrækkeligt, og integration af udlændinge varetages af Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Dette sender et forkert signal om, at integration i Danmark er en social velfærdsøvelse. Asylpolitik og indvandringspolitik bør holdes adskilt. Kvalificeret arbejdskraft skal derfor ikke henvende sig i Udlændingestyrelsen eller i Statsforvaltningen. De skal have deres sager behandlet under mere effektive procedurer, fordi udlændingepolitik grundlæggende handler om hurtigst muligt at få integreret indvandrere i samfundet og få dem i uddannelse og arbejde, så de kan yde et positivt bidrag til Danmarks økonomi og udvikling. Derfor mener Det Konservative Folkeparti, at Integrationsministeriet skal genoprettes. Dette vil både sende et signal om, at vi tager udlændinge- og integrationsområdet alvorligt og samtidigt sikre, at kompetencerne vedrørende udlændinge samles ét sted i statsadministrationen. Området angående international arbejdskraft bør dog foregå i tæt samarbejde med Beskæftigelsesministeriet. 12
I dag er alle flygtninge og familiesammenførte, som har fået opholdstilladelse, underlagt en treårig integrationsperiode. I den periode er de underlagt en række betingelser om eksempelvis danskkurser, og de kan ikke flytte fra den kommune, de bor i, før integrationsperioden er forbi. Vi mener, at integrationsperioden fremover skal afsluttes med en prøve, hvor den pågældende skal demonstrere, at vedkommende har de fornødne kompetencer indenfor sprog, arbejdsmarkedsparathed og uddannelse. Først når prøven er bestået, er integrationsperioden overstået. Integrationsprojekter skal gennemgås med tættekam I en rapport, som er udarbejdet af rådgivningsvirksomheden Marselisborg 7, fremgår det, at mange integrationsprojekter i Odense Kommune ikke har en egentlig dokumenteret effekt. Desuden er det kun 12 ud af 57 indsatser, der er gode, når det gælder Odense Byråds nye strategi for Vollsmose. Rapporten viser endvidere, at de projekter, der skal kigges kraftigt efter i sømmene har et samlet budget på 735 millioner kroner. De projekter, der ifølge rapporten kræver forbedringer for at leve op til byrådets strategi, løber op i 1,3 milliarder kroner. Analyserne har ydermere fremhævet, at der ikke er sket væsentlige forbedringer i Vollsmose, når det kommer til mere tryghed, mindre kriminalitet, bedre uddannelsesniveau og højere beskæftigelsesgrad gennem de seneste 12 år. Eksemplet fra Odense står ikke alene. Der er brug for at få samlet op på integrationsindsatserne rundt om i hele landet. Derfor skal de sidste års integrationsprojekter gennemgås med en tættekam, evalueres og kortlægges, så man kan se, om resultatet står i rimeligt forhold til udgifterne. Arbejdet skal munde ud i retningslinjer for integrationsindsatser, der er effektive og rentable, herunder hvilke integrationsindsatser der ikke skal støttes økonomisk fremadrettet. Foreningsdanmark skal hjælpe integrationen på vej Foreningslivet er en vigtig del af dansk fællesskab og kultur og er med til at skabe sammenhængskraft i det danske samfund. I foreningslivet mødes medlemmer på tværs af social, politisk, kulturel og etnisk baggrund alene bundet sammen af fælles interesser og lysten til at være del af et socialt fællesskab. Desværre er en stor del af børn og unge fra familier med anden etnisk baggrund end dansk ikke aktive i fritidslivet på samme niveau som børn og unge med etnisk dansk baggrund. Det er en central udfordring på det frivillige integrationsområde. En undersøgelse fra 2011 foretaget af Danmarks Idrætsforbund viser, at 28 procent af danskerne er medlemmer af idrætsforeninger, mens tallet for indvandrere og flygtninge blot er 18 procent. Når det gælder indvandrerkvinderne er tallet helt nede på 10 procent. Der er altså et behov for i højere grad at gøre personer med anden etnisk baggrund opmærksomme på de gevinster, der er forbundet med at være frivillig i en forening. Det er vigtigt for integrationen, at flere indvandrere bliver del af det frie foreningsliv. 7 Odense Kommunes enheder i Vollsmose kortlægning og analyse september 2013. Link 13
Derfor vil vi arbejde for, at der bliver afsat midler via satspuljerne til at hjælpe ubemidlede familiers børn, herunder indvandrerfamilier, til at kunne deltage i sportsaktiviteter i danske idrætsforeninger. Statsborgerskab er noget man gør sig fortjent til Danmark er et dejligt sted at bo. Danske statsborgere er privilegerede at høre til her i landet og nyde godt af det fællesskab, som vi alle bidrager til. Men det er et ansvar med tilhørende forpligtelser. Derfor bør dansk statsborgerskab kun gives til personer, der har udvist en grundlæggende forståelse for, hvad det vil sige at være dansk. Derfor er det naturligt for os at forvente, at personer, der vil erhverve dansk indfødsret, har boet i Danmark i en længere årrække, er selvforsørgende eller tilknyttet det danske arbejdsmarked, taler godt dansk og ikke mindst har en grundlæggende forståelse for danske værdier og dansk kultur. Det Konservative Folkeparti vil derfor tilbagerulle de lempelser, som regeringen har gennemført på reglerne for, hvornår man kan få dansk statsborgerskab, herunder skærpe sprogtest, genindføre prøven i dansk kultur og historie og skærpe forsørgelseskrav. Desuden er det en grundlæggende præmis, at man for at gøre sig fortjent til sit danske statsborgerskab holder sig langt væk fra kriminalitet. Indfødsret til unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark I 2014 ændrede regeringen indfødsretsloven således, at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, uanset om de har bestået folkeskolens afgangseksamen, automatisk tilbydes statsborgerskab som 18-årige, medmindre de er dømt for alvorlig kriminalitet. Det Konservative Folkeparti kan godt se fornuften i, at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, skal have lempelig adgang til at opnå dansk indfødsret. Men vi mener dog, at der som minimum skal stilles krav om, at den unge har bestået folkeskolens afgangseksamen. Statsløse terrormistænkte skal ikke kunne få dansk statsborgerskab Som reglerne er i dag er Danmark forpligtet til at tildele statsborgerskab til statsløse, selv om vedkommende overvåges af PET og er mistænkt for terror. Statsløsekonventionen kræver, at ansøgeren skal være idømt mere end fem års fængsel eller specifikt er dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed, for at Danmark kan nægte vedkommende statsborgerskab. Det er fuldstændigt uholdbart og utilstedeligt. Derfor vil Det Konservative Folkeparti målrettet arbejde for at statsløsekonventionen ændres, så vi ikke er forpligtet til at give statsborgerskab til statsløse, der er mistænkt for terror. Danmark kan ikke være tjent med at skulle yde beskyttelse til personer, der er mistænkt for at have begået terror. 14
Unge radikaliserede skal ikke deltage i væbnede konflikter Det er et stadigt stigende problem, at især unge muslimer rejser til uroplagede områder for at deltage i væbnede konflikter sammen med oprørs- og terroristgrupper. Indtil nu er mere end 100 unge rejst fra Danmark for at deltage i væbnet konflikt 8, hvilket gør Danmark til det land, hvor forholdsmæssigt næst flest er taget af sted for at kæmpe i for eksempel Syrien. Denne udvikling skal stoppes. Derfor vil Det Konservative Folkeparti indføre et generelt forbud mod at rejse til et uroplaget område for at deltage i væbnet konflikt på vegne af en ikke anerkendt organisation. Samtidig vil vi sikre, at personer, der rekrutterer og tilskynder andre til at rejse ud og deltage i konflikter, herunder imamer og andre religiøse forkyndere, bliver retsforfulgt og straffet for denne medvirken. Forbud kan dog ikke gøre det alene. Der skal gøres mere for at forebygge, og der skal iværksættes en række tiltag, så det gøres svært eller umuligt for de unge at rejse ud og hvis de alligevel gør det, skal det have mærkbare og øjeblikkelige konsekvenser. Derfor er det også vigtigt, at Islamisk Stat og Kalifatet kommer direkte på EUs-terrorliste. Dette skal sende et signal om, at vi anser Islamisk Stat for at være en farlig terrororganisation, som man skal holde sig fra og gøre det lettere at retsforfølge hjemvendte IS-krigere og ikke mindst de personer, der rekrutterer dem. Indsats mod imamers integrationsødelæggende adfærd og radikalisering af unge Det er vigtigt for os at fremme integrationen af især unge i Danmark. I visse tilfælde har det imidlertid vist sig, at unge muslimer er under negativ påvirkning af ekstreme miljøer og imamer, der indgyder had mod det danske samfund. Derfor vil vi styrke politiets indsats og muligheder for at forebygge had, optrevle, efterforske og retsforfølge imamer og andre i de ekstreme miljøer, der hverver og rådgiver unge i en udemokratisk retning, der er så ødelæggende for integrationen i Danmark og som radikaliserer ofte svage og letpåvirkelige unge til at drage i hellig krig. Samtidigt vil vi indføre, at trossamfund i Danmark skal kunne miste deres anerkendelse eller godkendelse samt de rettigheder, som følger med, hvis de ikke lever op til danske, demokratiske standarder. Eksempelvis hvis deres prædikanter eller andre, der taler på vegne af trossamfundet, opfordrer eller tilskynder til vold, mord og deltagelse i væbnede konflikter. Styrket ghettoindsats Etablering af nærpolitistationer og mobilt politi Som udgangspunkt er der ikke noget galt med, at man ønsker at bosætte sig i områder sammen med andre, der minder om én selv heller ikke når man er udlænding i Danmark. Dog er det bekymrende, at vi stadig har 8 PET-rapport fra Center for Terroranalyse af 26. juni 2014 https://www.pet.dk/nyheder/2014/~/media/cta/20140626uklassctaanalysetruslenfraudrejstepersonerfradanmarktip df.ashx 15
flere end 30 boligområder i Danmark, hvor kriminaliteten er høj, og hvor hovedparten af beboerne er indvandrere, der står uden for arbejdsmarkedet. 9 Alle borgere skal kunne føle sig trygge, uanset hvor de bor. Det er en fælles opgave at undgå det stigende sociale misforhold, der i mange tilfælde et grundlaget for, at unge i ghettoområder bliver kriminelle og isolerer sig fra det øvrige samfund. Derfor skal der i områder med højt kriminalitetsniveau etableres nærpolitistationer. Samtidig skal det være muligt at rykke ind med et midlertidigt mobilt politi i perioder, hvor ordensmagtens tilstedeværelse er særligt påkrævet. Stop for parallelsamfund og sharialovgivning Tidligere i år kortlagde Rigspolitiet omfanget af chikane og trusler mod politiet som følge af deres arbejde. Rapporten viser, at politiet i perioden 2012 til 1. juli 2013 blev udsat for chikane, trusler og vold 2381 gange. Det er uacceptabelt og skal stoppes. At chikanere eller intimidere politifolk skal have alvorlige konsekvenser. Ghettoer må aldrig udvikle sig til parallelsamfund, hvor beboerne ikke tillader politiet at komme, eller som chikanerer politiet, når de kommer. I de store indvandrerghettoer som Gellerup, Vollsmose, Taastrupgaard og Mjølnerparken er der ved at udvikle sig muslimske parallelsamfund. Det er samfund i samfundet med deres eget værdigrundlag, der strider mod danske værdier som frihed, demokrati og ligestilling. En central del af disse parallelsamfund er selvbestaltede domstole, der dømmer efter koranens regler, sharia. 10 Vi vil ikke acceptere, at der opstår samfund i samfundet, der har sine egne domstole og regler, og som ikke accepterer de danske myndigheders indblanding. Derfor skal indsatsen mod parallelsamfund være en integreret del af integrationspolitikken fremover. Udenlandske forbrydere skal afsone i hjemlandet Vi ønsker, at grænsen for, hvornår de udenlandske kriminelle kan sendes hjem, skal sættes ned fra seks måneders til én måneds resterende straf, således at flere udenlandske lovovertrædere sendes hjem til afsoning i hjemlandet. Processen skal desuden effektiviseres, således at der er mindst mulig spildtid, før forbryderen sendes hjem til afsoning. I forlængelse heraf har vi hurtigst muligt brug for et opgør med retsforbeholdet, så Danmark fremover har mulighed for at deltage i politisamarbejdet i Europol. Hårdere straf for overtrædelse af indrejseforbud Strafferammen for overtrædelse af et indrejseforbud er i dag fængsel i op til tre år. På trods af dette straffes en overtrædelse af indrejseforbud i praksis ikke med mere end fængsel, der kan tælles i dage. Det er alt for lidt. Kriminelle, der har fået et indrejseforbud, kan ikke være i tvivl om, at de trodser forbuddet, hvis de alligevel rejser ind i landet. Lovovertrædelsen er således meget bevidst, og derfor skal straffen for overtrædelsen også 9 Berlingske, 1. oktober 2013, Link 10 http://denkorteavis.dk/2013/tidligere-imam-tager-bladet-fra-munden-muslimer-har-deres-egne-love-og-shariadomstole/ 16
være markant. Det Konservative Folkeparti foreslår, at overtrædelse af et indrejseforbud bør udløse mindst ét års ubetinget fængsel og selvfølgelig skal udlændingen afsone i hjemlandet. 17