Bemærkninger til Integrationspolitikken

Transkript

1 BILAG 1 Bemærkninger til Integrationspolitikken Befolkningssammensætning Andelen af nydanskere mellem år udgør 6,4 % af befolkningen i Roskilde Kommune ifølge de seneste nøgletal opgjort i Tallet omfatter indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (tabel 1). I Roskilde Kommune som i resten af landet, stammer størstedelen af nydanskerne fra ikke-vestlige lande. De kom hertil i 1960 erne som arbejdstagere. Siden 1980 erne har kommunen desuden modtaget flygtninge og familiesammenførte. De 3 største grupper af voksne nydanskere i Roskilde er oprindeligt fra: Tyrkiet (godt 30 %) Irak (knap 10 %) Palæstina (ca. 5 %) Familiesammenføringer har været faldende igennem de senere år, især familiesammenføringer til herboende nydanskere. I de senere år er der kommet flere udenlandske studerende, især fra Kina og arbejdskraftindvandrere fra EU-lande især Polen og Tyskland. Tabel 1 viser, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande i Roskilde Kommune i 2009 lå 0,4 % point under landsgennemsnittet. Tabel 1. Antal og andel af indvandrere og efterkommere, 16 og 66 år i Roskilde Kommune i % af befolkningen 2009 Antal i Roskilde Andel af kommunens kommune borgere Indvandrere og fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Gruppens andel på landsplan ,5 % 6,0 % 482 0,9 % 0,8 % I alt ,4 % 6,8 % Kilde: Jobindsats.dk Uddannelse Andelen af nydanske tosprogede børn i Roskilde Kommune under 18 år udgør godt De fleste nydanske tosprogede børn er fordelt på Tjørnegårdsskolen, Hedegårdenes skole, Østervangsskolen samt TCR (10. klassecenter). De 4 skoler har over 20 % nydanske børn hver især. Åbningstider Mandag-torsdag Fredag Telefontider Mandag-onsdag Torsdag Fredag 08-14

2 Roskilde kommune skal leve op til velfærdsreformens mål om, at 95 % alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i En målsætning om udligning af karakterforskellen i forhold til de nydanske tosprogede elever er et vigtigt mål i denne sammenhæng. Undersøgelser har vist, at tosprogede unge afslutter folkeskolen med en gennemsnitlig lavere karakter sammenlignet med de danske unge. Seneste kvalitetsrapport 2008/2009 for folkeskolerne i Roskilde Kommune viser, at de tosprogede elevers karaktergennemsnit uændret ligger ca. 1 karakter lavere sammenlignet med de danske unge. Side2/77 I forhold til målet om at øge karakterniveauet hos de tosprogede nydanskere kan forvaltningen pege på følgende planlagte indsatser: Skoleafdelingen viderefører efteruddannelsesplan for dansk som andetsprog for lærere og pædagoger, der gælder for perioden Skoleafdelingen udmønter Handleplan for Pædagogiske og Undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Roskilde Kommunes Folkeskoler. Planen inkluderer tilbud om modersmålsundervisning til tosprogede elever, i tråd med anbefalinger fra internationale undersøgelser som viser at, modersmålsundervisning har en gavnlig effekt på tosprogede elevers danskkundskaber. Modersmålsundervisningen fortsætter inden for en uændret ramme i de kommende år. Planens indsatser gennemføres i perioden At øge antallet af nydanske unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er yderligere et vigtigt led i målsætningen om, at 95 % af alle i 2015 skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Statistisk er det ikke muligt at måle andelen af nydanske unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse sammenlignet med andelen af danske unge, idet en stor del af de nydanske unge er registreret som uoplyst i Danmarks Statistik. Dog er der en udbredt opfattelse af at andelen af nydanske unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er lavere sammenlignet med andelen af danske unge, og at problemet er størst blandt de nydanske drenge. En mulig indsats for at øge antallet af nydanske unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse vil være at Ungdommens Uddannelsesvejledning tilrettelægger en indsats, hvor de inddrager forældrene mere aktivt ift. uddannelsesvalg. Tilknytning til arbejdsmarkedet. De seneste nøgletal viser, at et mål om at øge beskæftigelsen og nedbringe andelen af nydanskere på offentlig forsørgelse er aktuelt. Mulige indsatser for at nå dette mål vil være: Udvikling af beskæftigelsesrettede tilbud til a-dagpengemodtagere indenfor målgruppen, fx forkursus til social- og sundhedsområdet.

3 Tilrettelæggelse af en beskæftigelsesindsats, der sigter på at øge nydanskernes aktiveringsgrad. Side3/77 Etablering af flere lære- og praktikpladser til nydanske unge specielt nydanske drenge over 15 år, som har meget svært ved at få en lære- og praktikplads og som derfor har vanskeligt ved/ eller slet ikke får fuldført deres uddannelse. Præmiering gennem positiv omtale i medierne af de virksomheder, der opretter lærepladser og jobfunktioner specielt til denne gruppe af unge i form af artikler og interviews (2-3 stk. om året) i både trykte og elektronisk medier. Tabel 2 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for nydanskere fra ikke-vestlige lande var 21 % point lavere end danskernes i 2009 (tabel 2). Når det gælder beskæftigelsesfrekvens for efterkommere fra ikke vestlige lande i forhold til beskæftigelsesfrekvens hos danskere, lå forskellen på 12,90 % point. Tabel 2. Roskilde Kommunes Beskæftigelsesfrekvens for årige Kvinder Mænd Samlet Beskæftigelsesfrekvens danskere 77,2 % 79,8 % 78,5 % Beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra ikke vestlige lande 52,8 % 62,3 % 57,5 % Beskæftigelsesfrekvens for efterkommere fra ikke vestlige lande 70,1 % 61,3 % 65,6 % Kilde: Jobindsats dk. Tabel 3 viser forskellen på, hvor stor en andel af borgergrupperne, der modtager hhv. A-dagpenge og kontanthjælp. Pr. juli 2010 modtog 4,2 % af nydanskerne ml år A-dagpenge, mod 2,1 % af alle danskere ml år i Roskilde Kommune. Tabellen viser desuden, at 5,6 % af nydanskere modtog kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse mod 2,0 % af alle danskere i Roskilde kommune. Dvs. andelen af nydanskere, der modtager A-dagpenge eller kontanthjælp er mindst dobbelt så stor som den tilsvarende andel af danskerne.

4 Tabel 3. Andel af borgere ml. 16 og 66 år, der modtager a-dagpenge /kontant- starthjælp og introduktionsydelse. Juli Borgere med dansk baggrund Andel der modtager A- dagpenge Andel der modtager Kontant- og starthjælp samt introduktionsydelse 2,1 % 2,0 % Borgere med ikke-vestlig baggrund * 4,2 % 5,6 % Side4/77 Kilde: Jobindsats dk. *Ved beregningen er antallet af ikke-vestlige kontant- starthjælp og introduktionsmodtagere samlet sænket med 100 personer. Dette som kompensation for at nyankomne borgere på introduktionsprogrammet, borgere over 60 uden pensionsret og meget syge flygtninge, der endnu ikke har ret til at modtage førtidspension er grupper der ikke har/har meget få andre muligheder end kontanthjælp og stort set ikke findes blandt borgere med dansk baggrund. Tabel 4 viser antal og fordeling af nydanskere på offentlige ydelser. 498 personer svarende til 54,5 % af de nydanskere i Roskilde kommune, der modtager en offentlig ydelse modtager A-dagpenge, introduktionsydelse, kontant- eller starthjælp. Derudover modtager næsten en tredjedel (31,4 %) førtidspension. Resten (128) af de nydanske ydelsesmodtagerne modtager sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering eller har fleksjob. Tabel 4. Antal af indvandrere og efterkommere i Roskilde Kommune i fordelt på ydelsesgrupper og fordeling af gruppen på ydelserne pr. 2. kvartal 2010 Antal Andel Førtidspension ,4 % Kontant- og starthjælp - ikke arbejdsmarkedsparate ,0 % A-dagpenge ,0 % Sygedagpenge 91 10,0 % Kontant- og starthjælp arbejdsmarkedsparate 76 8,3 % Introduktionsydelse 38 4,2 % Ledighedsydelse, revalidering og forrevalidering 22 2,4 %

5 Fleksjob 15 1,6 % Side5/77 I alt ,0 % Kilde: Jobindsats.dk I figur 1 er det muligt at se, hvor stor en andel nydanskerne udgør af de borgere, der modtager forskellige ydelser i Roskilde. Den røde streg indikerer at nydanskerne udgør 6,4 % af borgerne i Roskilde kommune og dermed er stærkt overrepræsenteret i gruppen af kontant- og starthjælpsmodtagere, hvor de udgør over 20 %. Nydanskerne er også overrepræsenteret i gruppen af A- dagpengemodtagere (13,3 %) og blandt modtagere af førtidspension (10,5 %), hvorimod andelen af nydanskere med fleksjob (3,3 5) er mindre end de 6,4% gruppen udgør af kommunens borgere. Figur 1: Oversigt over hvor stor en del af borgerne på de enkelte offentlige ydelser, der har en ikke vestlig baggrund. 2. kvartal Andel af borgere med ikke-vestlig bagrund på offentlige ydelser i Roskilde Borgere i Roskilde Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse Sygedagpenge Forrevalidering Revalidering Kontant- og starthjælp A-dagpenge 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Personer af dansk oprindelse og indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Kultur Et mål om at øge nydanskeres deltagelse i foreningslivet er meget centralt i forhold bedre integration, samhørighed og gensidig forståelse i befolkningen.

6 For eksempel fremhæves i rapporten Regeringens vision og strategier for bedre integration deltagelse i foreningslivet, hvor regeringen ønsker at styrke indsatsen for at øge etniske minoriteters deltagelse i det organiserede foreningsog fritidsliv for at fremme en fortsat indførelse i det danske samfund. Side6/77 Der findes ikke konkrete opgørelser over hvor mange nydanske børn og unge, der benytter idrætsforeninger i Roskilde men indtrykket er generelt at nydanske børn og unge er underrepræsenteret i idrætsforeningerne i forhold til danske unge. Forvaltningen peger på at en mulig indsats for at øge nydanskeres deltagelse i foreningslivet kunne være at iværksætte et målrettet arbejde for at øge kendskabet til kommunens foreningsliv i forhold til børn og unge med anden etnisk oprindelse end dansk. Dette gøres bl.a. ved hjælp af oplysningskampagner og evt. igangsættelse af fritidspasordning, hvor børn og unge der i dag ikke er i foreningsaktivitet får mulighed for at gratis medlemskab af en forening. Iværksættelse af målet om fritidspasordning vil være under forudsætning af positivt tilsagn fra Socialministeriet om støtte til fritidspasordningen. Svar forventes november Sundhed Selvom sundheds- og sygelighedsforhold blandt nydanskere er sparsomt belyst, er der alligevel nogle tendenser i sundhedstilstanden generelt blandt målgruppen, der giver behov for at fokusere på mål om øget sundhed blandt nydanskere i integrationspolitikken.. Det er bl.a. velkendt, at der er en overrepræsentation af rygere blandt nogle grupper af nydanskere, og at nogle sygdomme, fx diabetes 2, er mere udbredt. Flere undersøgelser har vist, at overvægt generelt er mere udbredt blandt nydanskere sammenlignet med danskere. Derfor peger forvaltningen på et mål om, at der skal gennemføres sundhedscheck af flere nydanskere (svarende til 100 borgere fra målgruppen), og at målgruppens brug af de tilbud, der ligger i kommunens sundhedscenter, skal øges som et vigtigt led i integrationsindsatsen. Forvaltningen peger på, at en mulig indsats for, at flere nydanskere kommer igennem sundhedscheck og benytter sundhedscenterets tilbud, kunne være, at Roskilde Kommunes Sundhedscenter tilbyder sundhedscheck for nydanskere gennem en opsøgende indsats. Checket bruges til at motivere nydanskere til sundere livsstil samt henvise til sundhedscenterets tilbud: rygestopkurser, kostvejledning, alkoholvejledning og motionsvejledning samt mestringskurser til andre aktører.

7 Selvom målet om sundhedscheck omfatter en relativt lille gruppe af nydanskere, er der tale om en rimelig stor andel i forhold til sundhedstiltag for andre sociale kategorier. Side7/77