Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand,

Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11

Titel: Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11. Forfatter: Hans-Martin Olsen, By- og Udviklingsforvaltningen, Kolding Kommune Udarbejdet: marts 2012 Forsidefoto: Gudsø Mølle. Billedet viser den gamle fisketrappe i Gudsø Mølleå ved Gudsø Mølle.

Baggrund og formål Kolding Kommune har i 2010-11 gennemgået vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord samt den øvre del af Spangs Å-systemet, der udmunder i Rands Fjord. Der er gennemtravet cirka 20 km vandløb, og foretaget biologisk vandløbsbedømmelse på 21 lokaliteter. Formålet med undersøgelserne har været at få et opdateret vidensgrundlag om disse vandløb, der kan være med til at identificere problemer i dem, ligesom resultaterne kan være med til at kvalificere den indsats, der iværksættes som følge af statens vandplaner. Vandløb og opland Undersøgelsen dækker reelt 5 vandløbssystemer: Den aller øverste del af Spangs Å-systemet (Bredstrup Å), Gudsø Mølleå-systemet, Nr. Bjert Bæk, Apotekergrøften og Marielund-bækken. Bredstrup Å-systemet Den allerøverste del løber dybt nedgravet og stærkt reguleret gennem dyrkede arealer. Herefter får vandløbet mere fald, og løber omkranset af træer med et mere naturligt forløb, inden det fortsætter ind i Fredericia Kommune. Gudsø Mølleå-systemet Dette er det største vandløbssystem på nordsiden af Kolding Fjord. Vandløbene løber generelt gennem ekstensivt drevne arealer og flere af tilløbene fra nord og øst er helt naturlige vandløb med et godt fald, god vandkvalitet og gode fysiske forhold. Gennem Birkemosen er vandløbene dog noget regulerede, formentlig som følge af tidligere mere intensiv drift af de omkringliggende arealer. Her er Kolding Kommune i gang med at undersøge mulighederne for at gennemføre et vådområdeprojekt, hvor vandløbene i Birkemosen som et led i projektet vil blive genslynget. Såfremt lodsejerne bakker op om projektet, forventes det realiseret i sommeren 2014. Nederst i systemet, ved Gudsø Mølle, findes en gammel mølleopstemning, der spærrer for at fisk og smådyr kan bevæge sig frit i systemet. Kolding Kommune har, i samarbejde med ejeren af Gudsø Mølle, fået udarbejdet et projekt for at skabe fri passage ved møllen. Projektet påregnes gennemført i 2012-13, hvor statens pulje til fjernelse af spærringer, der er udpeget i vandplanerne, forventes at blive frigivet. Nr. Bjert Bæk Dette er et relativt kort vandløb, der starter ved Nr. Bjert og løber østpå til Eltang Vig. Først ved kanten af Hulskov begynder vandløbet at have en permanent vandføring, og ikke særlig langt nedenfor dette punkt begynder vandløbet at være stuvningspåvirket. Bækken løber dels langs skov og dels langs dyrkede arealer. På den nedre del løber vandløbet gennem naturarealer. Apotekergrøften Apotekergrøften er et stærkt reguleret vandløb uden særlig meget fald, der løber gennem udyrkede arealer i en kile mellem bymæssig bebyggelse. Kolding Kommune er i færd med at undersøge mulighederne

for at gennemføre et vådområdeprojekt i området. Såfremt lodsejerne bakker op om projektet forventes det gennemført i 2013. Marielundbækken Dette vandløb løber gennem Marielund-skoven inden det udmunder i Marielund-søen. Herfra løber det rørlagt det meste af vejen til udløbet i Kolding Fjord. Vandløbet løber delvist reguleret langs banestien, men med et godt fald. Der er ikke foretaget fysisk gennemgang af Marielund-bækken. Metoder De fysiske forhold er vurderet strækningsvis ved hjælp af det såkaldte Århus-indeks. Ved at vurdere en række parametre fås en indeksværdi. Denne sammenholdes med den målsætning vandløbet har haft i regionplanerne, og derved dannes en indeksklasse for den enkelte strækning. Indeksklasserne er følgende: God (I), Acceptabel (II), Ej acceptabel (III) og Dårlig (IV). Den biologiske vandløbskvalitet er vurderet ved hjælp af en feltmetode. Med en sigteketsjer er samtlige tilstedeværende levesteder afsøgt for fauna, og faste substrater er afsøgt ved en såkaldt pilleprøve. Vandløbsfaunaen er bestemt på stedet, og på baggrund af faunasammen-sætningen er der fastsat en faunaklasse for den enkelte lokalitet. Fastsættelse af faunaklassen er sket på grundlag af den samme metodik, som anvendes i Dansk Vandløbs Fauna Indeks. Faunaklassen er fastsat på en skala fra 1 til 7, hvor 7 betegner det uforurenede vandløb, mens 1 betegner det stærkt forurenede vandløb. Bedømmelserne er foretaget af en erfaren prøvetager fra Århus Amt, der har gennemført flere tusind biologiske vandløbsbedømmelser i felten. Resultater Resultaterne fremgår af bilag 1. Kortet viser dels det fysiske indeks på de enkelte strækninger, samt den biologiske tilstand på de enkelte lokaliteter, der er identificeret med et stationsnummer. Fysiske forhold De fysiske forhold i vandløbene fordeler sig som vist i nedenstående figur 1. Det fremgår af figuren, at de fysiske forhold er gode eller acceptable på 6,6 km af de undersøgte vandløb. Omvendt ses, at de fysiske forhold er ej acceptable eller ligefrem dårlige på 13, 8 km af de undersøgte vandløb. Der er således et stort behov for at forbedre de fysiske forhold i vandløbene.

Antal lokaliteter Fysiske forhold km vandløb / procentvis fordeling 42% 8,5 km 26% 5,4 km 6% 1,2 km God (1) Acceptabel (2) Ej acceptabel (3) Dårlig (4) 26% 5,3 km Figur 1. Fordeling af de fysiske forhold i vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord Biologisk vandløbsbedømmelse Der er foretaget biologisk vandløbsbedømmelse på 21 lokaliteter i vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord. Lokaliteterne er udvalgt efter, at de skal være repræsentative for vandløbene i området. Resultatet af undersøgelserne fremgår af bilag 1 og bilag 2. Nedenstående figur 2 viser fordelingen af faunaklasser. På 15 lokaliteter er er faunaklassen vurderet til at være 5, 6 eller 7. Omvendt er der 6 lokaliteter, hvor faunaklassen er vurderet til at være 4 eller derunder. I bilag 2 sammenholdes de fundne faunaklasser med det miljømål, der er fastsat i vandplanen. Bilaget viser, at miljømålet er opfyldt på 12 lokaliteter, mens det ikke er opfyldt på 9 lokaliteter. 10 Fordeling af faunaklasser 8 6 4 2 0 Ubed. 3 4 5 6 7 Faunaklasse Figur 2. Fordeling af faunaklasser på de undersøgte lokaliteter

Årsager og indsatser Indsatskrav i vandplanen Der er i vandplan 1.11 Lillebælt/Jylland anført en række indsatser i dette område (indenfor Kolding Kommune), der skal gennemføres i første planperiode. Indsatserne fremgår af bilag 3. Det drejer sig om følgende: 7 spærringer skal fjernes Vedligeholdelsen skal reduceres på 5 delstrækninger Der skal restaureres 2 delstrækninger Der skal genåbnes 1 rørlægning Indsatserne kan endvidere ses på Naturstyrelsens hjemmeside ( www.nst.dk) under Vandplaner. Spærringer Spærring i Gudsø Mølleå ved Gudsø Mølle (RIB-00139) Her findes en gammel opstemning fra den tidligere mølledrift på Gudsø Mølle. Kolding Kommune har i samarbejde med ejeren af Gudsø Mølle fået udarbejdet et forslag til et projekt, der skal skabe fri passage ved møllen. Projektet kan ses på Kolding Kommunes hjemmeside: http://www.kolding.dk/data/0070038.asp?sid=19732&uid=47957 Realiseringen af projektet afventer, at midlerne til vandløbsindsatsen i forbindelse med vandplanerne bliver frigivet af staten. Umiddelbart herefter vil Kolding Kommune ansøge om midler til projektet. Spærring i Gudsø Mølleå ved Birkemosevej (RIB-00141) Her findes en mindre spærring ved en rørunderføring. Spærringen planlægges fjernet af Kolding Kommune i 2012, såfremt lodsejeren er indstillet på det. Spærring i Gudsø Mølleå ved sø (RIB-000945) Spærringen udgøres af en 4-5 meter høj opstemning, der har dannet en kunstig sø. Kolding Kommune vurderer, at det vil være teknisk umuligt at skabe optimal passage på lokaliteten, medmindre søen fjernes. Dog vil der formentlig kunne skabes passage for større ørreder ved at fjerne den eksisterende betonslidske og erstatte den med sten og indbygge nogle pools. Kolding Kommune agter at analysere nærmere, om det vil være teknisk muligt. Spærring i Gudsø Mølleå ved motorvej (RIB-00946) Denne spærring er nævnt i vandplanen. Det er dog Kolding Kommunes vurdering, at spærringen ikke forhindrer passage for fisk, idet der ikke er fald gennem røret, men alene er tale om, at røret er langt. Rørlægningen vil ikke kunne fjernes, da den ligger under motorvej E20. Spærring i Nr. Stenderup Bæk SV for Nr. Stenderup (RIB-00142) Spærringen udgøres af en 2-3 meter høj opstemning, der har dannet en kunstig sø. Kolding Kommune vurderer, at det vil være teknisk umuligt at skabe passage på lokaliteten, medmindre søen fjernes. Endvidere har man i vandplanen besluttet ikke at skabe passage ved den næste søopstemning, der findes 600 meter længere opstrøms i vandløbet.

Spærring i vestlige tilløb til Eltang Bæk (RIB-00941) Dette er en mindre spærring ved en rørunderføring. Kolding Kommune agter at skabe fri passage ved denne spærring i 2012, såfremt lodsejeren er indstillet på det. Spærring 2 i vestlige tilløb til Eltang Bæk(RIB-00947) Denne spærring er en lidt længere rørunderføring placeret i en dæmning på tværs af vandløbet. Spærringen ses på nedenstående foto. Problemet er dels, at vandet løber med stort fald gennem røret, og at det falder ud på nedstrøms side. Spærringen planlægges fjernet, såfremt staten stiller de nødvendige midler til rådighed og såfremt lodsejeren er indstillet på det. Spærring 2 i vestlige tilløb til Eltang Bæk. Reduktion af vedligeholdelse Gudsø Mølleå (seg_cd RIB02016) Naturstyrelsen har påpeget, at der skal ske reduceret vedligeholdelse på strækningen fra Eltang gennem Birkemosen ned til tilløbet fra Sdr. Vilstrup. På samme strækning er Kolding Kommune i færd med at undersøge mulighederne for at realisere et vådområdeprojekt, hvor vandløbene vil blive genslynget, og vedligeholdelsen reduceret. Indsatsen afventer derfor, hvorvidt vådområdeprojektet kan realiseres.

En kort strækning opstrøms jernbanen er ligeledes udpeget til reduceret vedligeholdelse. Vandløbet løber her gennem sumpskov og er i øvrigt stuvningspåvirket. Det er derfor Kolding Kommunes vurdering, at der ikke sker nogen vedligeholdelse af vandløbet på strækningen i dag, da der ikke findes noget grøde. Tilløb til Gudsø Mølleå (seg_cd RIB03382) Naturstyrelsen har påpeget, at der skal ske reduceret vedligeholdelse af den øvre del af dette vandløb. Det er Kolding Kommunes vurdering, at der ikke sker vedligeholdelse af dette vandløb i dag, og i øvrigt har denne undersøgelse vist, at miljømålet er opfyldt. Apotekergrøften (seg_cd RIB04317) Naturstyrelsen har påpeget, at der skal ske reduceret vedligeholdelse i den nedre del af Apotekergrøften. På strækningen opstrøms vejen er Kolding Kommune i færd med at undersøge mulighederne for at realisere et vådområdeprojekt, hvor også vedligeholdelsen vil blive reduceret. Her afventer indsatsen, om vådområdeprojektet realiseres. Nedstrøms vejen er der ligeledes påpeget, at der skal ske reduceret vedligeholdelse. Dette er ikke Apotekergrøften, men en intern afvandingsgrøft uden miljømæssige interesser. Apotekergrøften løber rørlagt på vestsiden af vejen. Der bør ikke være indsats i en grøft, der ikke har en miljømæssig målsætning. Restaurering af vandløb Gudsø Mølleå (seg_cd RIB06603) Strækningen er udpeget til restaurering. Vandløbet er her stuvningspåvirket og løber ureguleret i sumpskov. En udlægning af sten og grus vil på grund af stuvningen ikke have effekt på tilstanden. Indsatsen bør forskydes opstrøms med slutpunkt, hvor indsatsen er sat til at starte nu og med startpunkt ved Skibdrætvej. Kolding Kommune har meddelt dette til Naturstyrelsen. Eltang Bæk (seg_cd RIB02036) Denne korte (77 m) strækning er udpeget til restaurering. På samme strækning er Kolding Kommune i færd med at undersøge mulighederne for at realisere et vådområdeprojekt, hvor vandløbene vil blive genslynget, og vedligeholdelsen reduceret. Indsatsen afventer derfor, hvorvidt vådområdeprojektet kan realiseres. Genåbning af rørlagte vandløb Apotekergrøften (seg_cd RIB01439) Strækningen er udpeget til genåbning. Det rørlagte vandløb forløber under Lyshøj Allé på en stor del af strækningen og over på vestsiden af vejen, hvor der ligger et stort bygværk med højvandsklap ca 85 m opstrøms udløb i fjorden. Det vurderes teknisk meget vanskeligt at genåbne strækningen til et vandløb med meget begrænsede fauna- og fiskeinteresser. Forslag til ændret miljømål Gudsø Mølleå (Seg_CD RIB08849) Strækningen nedstrøms landevejen er stuvningspåvirket og tidvis saltvandspåvirket. Det foreslås derfor, at miljømålet lempes, så kravet til faunaklassen på strækningen fremover vil være 4 eller bedre.

Årsager til manglende opfyldelse af miljømål I bilag 2 ses en oversigt over de lokaliteter, der er undersøgt, og resultatet af undersøgelsen er anført i skemaet. Hvor miljømålet ikke er opfyldt, er forsøgt angivet en årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. I det følgende gennemgås de vandløbsstrækninger, hvor målsætningen ved disse undersøgelser ikke var opfyldt. Bredstrup Å På den øvre del af strækningen er miljømålet God økologisk tilstand med et krav om, at faunaklassen skal være 5 eller bedre. Her blev faunaklassen bedømt til at være 4. Dårlige fysiske forhold vurderes at være den primære årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. På den nedre del af strækningen er miljømålet Høj økologisk tilstand med et krav om, at faunaklassen skal være 7. Her blev faunaklassen bedømt til at være 5. Det står ikke klart, hvad der er årsag til den manglende målsætningsopfyldelse, da de fysiske forhold på strækningen er fine, ligesom der ikke er indikationer på, at vandkvaliteten skulle være forringet. Kolding Kommune skal derfor opfordre Naturstyrelsen til at foretage supplerende undersøgelser i vandløbet med henblik på at afdække, om det er tilfældige udsving, der har været årsag til den fundne faunaklasse. Gudsø Mølleå I den allernederste del af det nordlige tilløb fra Møsvrå er miljømålet God økologisk tilstand med et krav om, at faunaklassen skal være 6 eller bedre. Ved denne undersøgelse blev faunaklassen bedømt til at være 5. Det vurderes, at dårlige fysiske forhold er den primære årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. Strækningen er en del af vådområdeprojektet Birkemosen. Såfremt projektet realiseres, vil strækningen blive genslynget og forbedret, og vandløbet må herefter formodes at kunne opfylde sin målsætning. Ved Skibdrætvej er miljømålet God økologisk tilstand med et krav om, at faunaklassen skal være 5 eller bedre. Her er faunaklassen bedømt til at være 4. Det vurderes, at dårlige fysiske forhold er den primære årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. Ved hovedvejen er miljømålet ligeledes God økologisk tilstand med et krav om, at faunaklassen skal være 5 eller bedre. Her er faunaklassen bedømt til at være 4. Det vurderes, at vandløbet er stuvningspåvirket på strækningen, da vandløbsbunden ligger under kote 0,25 m DVR90. Endvidere er der i faunaens sammensætning indikationer på, at strækningen tidvis kan være saltvandspåvirket. Det er således naturgivne forhold, der er årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. Tilløb til Gudsø Mølleå Syd for Sandagergård er miljømålet Høj økologisk tilstand med et krav om, at faunaklassen skal være 7. Her blev faunaklassen bedømt til at være 6. Det vurderes, at det er naturlige variationer i faunasammensætningen, der har været årsag til den fundne faunaklasse. Der er således ikke indikationer af, at miljøtilstanden i vandløbet skulle være i færd med at udvikle sig i negativ retning.

Apotekergrøften På den nedre del, cirka 250 meter opstrøms fjorden, er miljømålet God økologisk tilstand med et krav om, at faunaklassen skal være 5 eller bedre. Ved denne undersøgelse var det ikke muligt at vurdere faunaklassen på grund af manglende arter. Det vurderes, at det er dårlige fysiske forhold som følge af opstuvning, der er den primære årsag til den fundne tilstand. Det er således især naturgivne forhold, der er årsag til den manglende målsætingsopfyldelse. Marielund-bækken I dette vandløb er miljømålet God økologisk tilstand med et krav om, at faunaklassen skal være 5 eller bedre. Op- og nedstrøms rørudløbet ved Emmerholtsvej blev faunaklassen bedømt til at være hhv. 4 og 3. Der er således klare indkationer af, at dette rørudløb er den primære årsag til den forringede miljøtilstand nedstrøms røret. Opstrøms røret er miljømålet imidlertid heller ikke opfyldt, og det vurderes, at det er opstrømsliggende regnbetingede udledninger, der er den primære årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. Dels gennem tilførsel af forurenende stoffer, og dels gennem ændringer af afstrømningsmønsteret. Konklusion Denne undersøgelse har vist, at især Gudsø Mølleå-systemet består af en række vandløb af meget høj kvalitet. Der er dog stedvist problemer med sandvandring. Det må forventes, at når de tilbageværende spærringer i systemet er fjernet, og hvis vådområdeprojektet gennemføres, vil der fremover være en meget høj grad af målsætningsopfyldelse i Gudsø Mølleå og tilløb. Bredstrup Å har dårlige fysiske forhold på den øvre del, mens det er uvist, hvad der er årsag til den manglende målopfyldelse længere nedstrøms. Nr. Bjert Bæk og den øvre del af Apotekergrøften opfyldte miljømålet. For den nedre del af Apotekergrøften gælder, at vandløbet er er stuvningspåvirket, og at det dermed vil være vanskeligt at opfylde et krav om faunaklasse 5 eller bedre på strækningen. Marielundbækken er påvirket af regnbetingede udledninger.