At lytte med to ører i stedet for ét

At lytte med to ører i stedet for ét Betydningen af bilateral streaming mellem høreapparater Phonak Insight Binaural VoiceStream Teknologi TM gør det muligt at udveksle audiodata i fuld båndbredde mellem høreapparater i realtid. Derfor kan høreapparater fra Phonak nu tilbyde høreapparatbrugere ægte binaurale løsninger i komplekse og udfordrende lyttesituationer. Resumé I mange år (f.eks. Cherry, 1953) har høreapparatspecialister vidst, at det er en fordel at lytte med to ører i stedet for ét. Udover at forbedre taleforståeligheden i rolige og støjende omgivelser samt i omgivelser, hvor der er genklang, forbedrer binaural lytning lydkvaliteten i forhold til monaural lytning og gør det mindre anstrengende for lytteren at forstå den stemme, der lyttes til. Hvad der er nok så vigtigt: Den nyeste udvikling med fuld lydstreaming mellem to høreapparater er klar til at tilbyde mennesker med nedsat hørelse disse fordele. I det følgende gives en detaljeret gennemgang af, hvorfor fuld lydstreaming mellem høreapparater er en fordel for hørehæmmede, og der lægges særlig vægt på betydningen af binaural lydbehandling i udfordrende lytteomgivelser. Indledning Hørenedsættelse er et stort sundhedsmæssigt problem, som omkring 40 % af alle voksne over 65 år lider af (Yueh et al., 2003). Hvis hørenedsættelsen ikke behandles, har det vidtrækkende konsekvenser for de psykosociale, følelsesmæssige, fysiske, kognitive og adfærdsmæssige aspekter af livet (Dalton et al., 2003). Estimater fra Verdenssundhedsorganisationen WHO viser, at hørenedsættelse er den anden vigtigste årsag til leveår med et handicap på verdensplan. For at afhjælpe problemet med nedsat hørelse er den mest almindelige rehabiliteringsmetode at give disse mennesker høreapparater og rådgivning. Den forskningsevidens, der er indsamlet gennem næsten tre årtier, viser, at for de fleste mennesker med bilateral hørenedsættelse er det en væsentlig fordel at blive udstyret med to høreapparater i stedet for ét. Selvom der stadig forskes i, hvorfor det for de flestes vedkommende er en fordel at lytte med to ører i stedet for ét, har man allerede lært meget. I det følgende gives en del baggrundsviden om forskningen i den såkaldte "cocktail party"-problemstilling, et kort resume af de vigtigste fordele ved binaural lytning i forhold til monaural lytning samt en mere detaljeret beskrivelse af de potentielle fordele ved den store teknologiske udvikling inden for høreapparater, nemlig muligheden for trådløst at streame et audiosignal fra det ene høreapparat til det andet.

Cocktail party-problemstillingen I mere end 50 år har forskerne forsøgt at få en bedre forståelse af, hvordan lyttere kan udføre meget komplekse auditive opgaver i "cocktail party"-lyttesituationer (Cherry, 1953). I cocktail partysituationer retter lytteren fokus mod og genkender talen fra en enkelt taler blandt flere forskellige samtaler med flere talende (for en gennemgang henvises til Bregman, 1990; Bronkhorst, 2000). Talegenkendelse i nærvær af baggrundstale er en ikke ubetydelig udfordring, som resulterer i et fænomen kaldet maskering. Det er den proces, hvorved det bliver sværere at registrere en lyd (dvs. et mål) på grund af tilstedeværelsen af en anden lyd (dvs. en maskerende lyd). Ved genkendelse af måltale i nærvær af talemaskere skyldes vanskelighederne to forskellige typer af maskering. Mens energisk maskering (French & Steinberg, 1947) forekommer, når et målsignal og et maskeringssignal konkurrerer om at blive repræsenteret på en informationskanal på det auditive perifere niveau (f.eks. i et cochlea-filter eller i proksimale dele af hørenerven), refererer informationel maskering til den ekstra maskering, der forekommer, når der konkurreres om repræsentationen på højere eller mere centrale behandlingsniveauer (Durlach et al., 2003). Udfordringen ved at lytte i omgivelser, hvor der er et relativt dårligt signal-støjforhold (SNR) for målet i forhold til maskering-slydene, er særligt stor for hørehæmmede og mange ældre lyttere (Pichora-Fuller & Singh, 2006). Fordelene ved at lytte med to ører i forhold til ét øre For at overvinde cocktail party-problemstillingen er alle, men især hørehæmmede, afhængige af at have to ører. Inden vi ser på, hvorfor det er vigtigt at lytte med to ører i stedet for ét, vil vi hurtigt gennemgå nogle af de fordele, der er forbundet med at anvende bilaterale høreapparater. Fordelene ved at bruge bilaterale i forhold til unilaterale høreapparater omfatter bedre forståelse af tale i rolige (f.eks. Nabelek & Pickett, 1974) og støjende lyttesituationer (f.eks. McArdle et al., 2012), bedre lydlokalisering målt ud fra både objektive (f.eks. Kobler & Rosenhall, 2002) og subjektive (f.eks. Noble & Gatehouse, 2006) indekser for lydlokaliseringsevne, bedre lydkvalitet (f.eks. Balfour & Hawkins, 1992), mindre lytteanstrengelse til forståelse af tale i nærvær af baggrundsstøj (Noble & Gatehouse, 2006), mindre høretab i ører med høreapparat i forhold til ører uden høreapparat (f.eks. O Neil, Connelly, Limb, & Ryugo, 2011), øget brugertilfredshed (f.eks. Kochkin & Kuk, 1997) og højere scorer ved måling af lytterens egen opfattelse af livskvaliteten (f.eks. Kochkin, 2000). Set i lyset af de potentielle fordele ved at bruge to i forhold til ét høreapparat er det nok ikke overraskende, at når bilateralt hørehæmmede får mulighed for at vælge, foretrækker de helt klart bilaterale i stedet for unilaterale høreapparater (f.eks. Boymans et al., 2008). Hvorfor det er vigtigt at lytte med to ører Fordelene ved at have to ører er, at der er en række monaurale og binaurale auditive cues, der hjælper med at genkende tale i støj Disse fordele skyldes nærmere betegnet følgende forhold: 1. "Bedre øre"-effekten 2. Binaural retningsbestemmelse 3. Summation af den binaurale lydstyrke 4. Binaural redundans 5. Binaurale sammenligninger I det følgende gives en mere detaljeret gennemgang af hver enkelt proces. 2 Phonak Insight / At lytte med to ører i stedet for ét / Januar 2013

"Bedre øre"-effekten Det vigtigste cue, som lyttere bruger til at forbedre hørelsen med i støjende omgivelser, er det monaurale cue, der kommer fra det bedre øre (Zurek, 1993). Når der kommer mål- og maskeringssignaler fra forskellige retninger, har det ene øre en fordel med hensyn til signal-støjforholdet i forhold til det andet øre. Denne fordel med hensyn til signal-støjforhold er akustisk, fordi hovedet fungerer som en akustisk barriere, der giver en niveauforskel mellem ørerne (dvs. hovedets diffraktionseffekt). Man kan eksempelvis sammen-ligne en situation, hvor både mål- og maskeringssignaler er lokaliseret til venstre for lytteren, med en situation, hvor målet er til højre og maskeren er til venstre. Hvis man flytter målet fra venstre mod højre, forbedres signalstøjforholdet markant i det højre øre, og denne proces skyldes overvejende den lydskygge, der dannes af lytterens hoved. Hvis målet derimod er til venstre for lytteren, og maskeren er til højre for lytteren, vil det resulterende signal-støjforhold være dårligere ved højre øre, og lytteren kan drage fordel af det bedre signalstøjforhold, der er ved venstre øre. Hvis det antages, at der er en rumlig afstand mellem målet og maskeren, kan lytteren ved at bruge to ører fokusere sin opmærksomhed på øret med det bedre signal-støjforhold, uanset hvor målet eller maskeren er lokaliseret, og dermed forbedres talegenkendelsen i støj (f.eks. Hornsby, Ricketts & Johnson, 2006). En yderligere fordel er, at "beslutningen" om at bruge det bedre øre overvejende er en refleksiv proces, når lytteren prøver på at forstå tale, der kommer fra baggrunden i støjende omgivelser og/eller omgivelser med genklang. Hvad der er nok så vigtigt er det blevet rapporteret, at den lyttefordel, der opstår på grund af effekten med det bedre øre, er på helt op til 8 db (Bronkhorst & Plomp, 1988). Binaural retningsbestemmelse Når lyden bevæger sig fra det frie felt til trommehinden, frembringer menneskets torso, hoved og pinnae en række retningsafhængige akustiske transformationer, som hjælper lytteren med at lokalisere auditive objekter (Shaw, 1974). Ved at vide, hvor man skal lytte, kan både yngre og ældre lyttere opnå en væsentlig fordel ved at fokusere deres opmærksomhed mod målet (f.eks. Singh et al., 2008). I tidligere studier af kropsrelaterede akustiske transformationer er der blevet fokuseret på monaurale akustiske effekter. Nyere forskning har dog fokuseret på, hvordan det auditive system integrerer monaural retningsbestemmelse (f.eks. Sivonen, 2011), som er en proces, der bliver mere og mere relevant for producenter af høreapparater på grund af fordelene ved binaurale signalbehandlingsalgoritmer. Derfor er binaural retningsbestemmelse den retningsmæssige lyttefordel, der opstår ved at lytte med to ører i forhold til kun ét. Idéen ved at udvikle binaurale signalbehandlingsstrategier til retningsbestemmelse er at udnytte lytterens evne til at fokusere sin opmærksomhed langs en spatial vektor. Phonak Insight / At lytte med to ører i stedet for ét / Januar 2013 3

Binaural lydstyrkesummation Den anden vigtige fordel ved at lytte med to ører sammenlignet med ét øre er, at lytterne får en øget perception af lydstyrken, hvilket er et fænomen der kaldes binaural lydstyrkesummation (Reynolds & Stevens, 1960). Der er to egenskaber ved binaural lydstyrkesummation, som er særligt interessante for udviklere af høreapparater. Lad os for det første se på, hvor stor en del af stigningen i lydstyrkeperceptionen, der skyldes binaural lydstyrkesummation. Generelt giver tærskelbaserede estimater af binaural lydstyrkesummation en øget lydstyrkeperception på omkring 3 db (Keys, 1947). I modsætning til dette er lydstyrkeperceptionen af overtærskelsignaler højere end den, der ses med nærtærskelsignaler, hvor de typiske værdier ligger mellem ca. 6 db og 10 db (Haggard & Hall, 1982). Dette fører dermed til det første interessante resultat vedrørende binaural lydstyrkesummation, nemlig at der er en signifikant lyttefordel (dvs. 6-10 db), når man lytter med to ører i stedet for ét. Den anden egenskab ved binaural lydstyrkesummation, som udviklere af høreapparater finder særligt interessant, er, at i modsætning til flere fænomener, hvor lyttere med hørenedsættelse typisk udviser signifikant dårligere evner end normalthørende lyttere (f.eks. mindre rumlig afmaskering [Best, Mason & Kidd, 2011], mindre binaural støjreduktion [Peissig & Kollmeier, 1997], øget følsomhed over for maskering forfra [Oxenham & Plack, 1997]), har hørehæmmede lyttere værdier for binaural summation, som ligner dem, der ses hos normalthørende lyttere (Hawkins et al., 1987; se figur 1). Dette er en vigtig detalje fordi, at eftersom der fortsat udvikles høreapparater med henblik på at udnytte effekten af binaural lydstyrkesummation, tyder dette på, at alle lyttere potentielt kan opnå en fordel uanset graden af hørenedsættelse. Binaural summation (db) 14 9 4-1 500 Hz 4.000 Hz SSN Normalthørende Hørehæmmet Figur 1 Middelværdien for binaural summation i db for rene toner ved 500 Hz og 4.000 Hz samt støj i talespektret (speech spectrum noise SSN) for henholdsvis normalthørende og hørehæmmede lyttere. Denne figur er lavet ud fra tabel 4, "MCL-B", i Hawkins et al. (1987). Binaural redundans Forestil dig en situation, hvor en person mister synet på begge øjne, men hvor synstabet utroligt nok er påfaldende forskelligt på hvert øje. På det venstre øje har vedkommende ekstremt kikkertsyn og intet perifert syn (hvilket kan opstå i forbindelse med retinitis pigmentosa). På det højre øje har personen komplet tab af centralsynet, men det perifere syn forbliver helt intakt (hvilket kan ske i forbindelse med maculadegeneration). Selvom synet ville blive alvorligt begrænset, hvis man kun brugte det ene øje, ville brugen af begge øjne i teorien give næsten fuldt syn, eftersom højere kognitive centre ville integrere informationer fra hvert øje og danne et mere samlet og mindre fragmenteret synsbillede. Dette scenarie illustrerer fordelen ved redundans i det visuelle system, som skyldes det faktum, at man har to øjne (se figur 2). Interessant nok sker der en lignende proces i det auditive system. Binaural redundans er den fordel, der opnås, når der modtages identisk information om signalet i begge ører (også kaldet diotisk lytning). En af omkostningerne ved at lytte med ét øre i stedet for to ører er, at det auditive system kun har én mulighed for at opfange den tilgængelige information i et signal. Med andre ord er der et tab af redundans for cues i begge ører. Binaural redundans er en proces, hvorved hjernen "kigger" to gange på hver lyd (Dillon, 2001). Denne proces er særligt relevant for lyttere med asymmetrisk hørenedsættelse, fordi de auditive cues, som er tilgængelige i et givent signal, kan være lettere at få adgang til for det ene øre end for det andet. Man kan eksempelvis se på en person, som har en hørenedsættelse i det højfrekvente område i venstre øre og en hørenedsættelse i det lavfrekvente område i højre øre. Ved at sende et signal til begge ører vil lytteren kunne modtage lavfrekvente- og højfrekvente cues med henholdsvis venstre og højre øre. 4 Phonak Insight / At lytte med to ører i stedet for ét / Januar 2013

Betegnelsen binaural redundans bruges ofte i stedet for binaural summation, hvilket er en betegnelse, der ikke må forveksles med binaural lydstyrkesummation, som refererer til kombinationen af information, som resulterer i en øget lydstyrkeperception. Der observeres typisk en forbedring på 1-2 db i signal-støjforholdet ved forsøg med diotisk lytning (f.eks. Bronkhorst & Plomp, 1988). Både personer med normal hørelse og hørenedsættelse kan drage fordel af effekten med binaural redundans (Day et al., 1988). Figur 2 Til venstre: Retinitis pigmentosa: Ekstremt kikkertsyn (fuldstændigt tab af perifert syn). I midten: Maculadegeneration: Intet centralsyn (det perifere syn er ikke påvirket). Til højre: Resultat: Adgang til de fleste visuelle cues og en deraf følgende perception, som er mere samlet. Binaurale sammenligninger Lytning kan også forbedres ved at foretage sammenligninger mellem de to ører. Lytteprocessen opstår på grund af det faktum, at når der kommer lyde fra et sted i rummet (som ikke er direkte foran eller bag ved lytteren), ankommer lyden først i det ene øre i forhold til det andet (hvilket giver en interaural tidsforskel eller et "ITD cue" (ITD = interaural timing difference)), og lyden vil være kraftigere i det øre, der er tættere på signalet, i forhold til det øre, der er længere væk (hvilket resulterer i en interaural niveauforskel eller et "ILD cue" (ILD = interaural level difference)) (for en gennemgang henvises til Bronkhorst, 2000). Begge cues er kritiske for lokaliseringsevnen, og deres tilgængelighed kan gøre det muligt at forstå tale i komplekse lytteomgivelser, når mållydene kommer fra uventede retninger (Singh, Pichora-Fuller & Schneider, 2008). Ud over at tilvejebringe ILD- og ITD-cues, gør binaural behandling af interaurale forskelle det muligt for højere perceptuelle systemer at drage fordel af de fine spektro-temporale forskelle mellem målsignaler og maskeringssignaler, der ankommer til hvert øre via en proces, der kaldes interaural krydskorrelation (interaural cross-correlation ICC) (f.eks. Colburn et al., 2006; Culling, Hawley & Litovsky, 2004). For eksempel fandt Akeroyd og Summerfield (2000) frem til, at lytteren i svære lyttesituationer med lave signal-støjforhold drager fordel af at foretage finjusterede sammenligninger af højt korrelerede spektrale profiler af et signal, der ankommer i det ene øre i forhold til det andet. Hvad der er nok så vigtigt: Man har en ret god forståelse af, hvordan de interaurale niveauforskelle, de interaurale tidsforskelle og de interaurale krydskorrelationer påvirker lytteevnen i simple, velkontrollerede og ekkofri lytteomgivelser. Der er dog stadig meget at lære om fordelen ved disse cues i støjende omgivelser med genklang og flere talende, fordi alle disse cues kombineres på komplekse måder, som ikke gør det muligt at foretage en brugbar analyse med de nuværende forsøgsmetoder. Phonak Insight / At lytte med to ører i stedet for ét / Januar 2013 5

Binaural VoiceStream Teknologi TM Selvom alle de store producenter af høreapparater har udviklet høreapparater, som trådløst kan udveksle informationer med hinanden, er det vigtigt at overveje, hvor avanceret funktionen til streaming af data er fra producent til producent. I øjeblikket kan de mest avancerede høreapparater sende og modtage informationer med en hastighed på omkring 300 Kbit/sekund. Høreapparater kan sende og modtage et audiosignal i fuld båndbredde ved disse udvekslingshastigheder, hvilket er en ny og spændende mulighed for udviklere og især brugere af høreapparater. Endvidere vil muligheden for at kopiere, sende, modtage og præsentere løbende audiosignaler mellem høreapparater give anledning til flere nye innovationer, som gør brug af flere årtiers forskning i binaural signalbehandling. Som tidligere beskrevet forbedres taleforståeligheden markant i støjende lyttesituationer med genklang, ved at der fokuseres på det øre, der har det bedste signal-støjforhold. Dette fænomen kaldes bedre øre-effekten. Et væsentligt fremskridt ved moderne høreapparater er deres evne til at beregne mængden af signal i forhold til mængden af støj (dvs. signal-støjforholdet). Denne funktion kan udføres ved de enkelte frekvensbånds opløsninger. Eftersom det er muligt at streame det fulde audiosignal fra det ene høreapparat til det andet, og eftersom hvert høreapparat er i stand til at beregne signal-støjforholdet, er det nu muligt at streame en kopi af audiosignalet fra høreapparat med det bedre signal-støjforhold til høreapparat med det dårligere signalstøjforhold. Dermed får lytteren udgangslyden fra det "bedre øre" i ikke ét, men begge ører. Muligheden for at streame fra øret med et højt signal-støjforhold til øret med et lavt signal-støjforhold kan måske bedst illustreres med DuoPhone-funktionen (se figur 3). Når man bruger en telefon med konventionelle høreapparater, er det let at forstå, at signalstøjforholdet er relativt godt i det ene øre (dvs. det øre, hvor telefonen er) og relativt dårligt i det andet. Ved trådløst at streame signalet fra det bedre øre, således at det dårligere øre modtager en kopi af signalet, vil lytteren være i stand til bedre at forstå tale i telefonen (Picou & Ricketts, 2011). Selvom dette eksempel fremhæver fordelen ved at udveksle audiosignaler i realtid mellem høreapparater ved brug af en telefon, kan denne teknologi potentielt anvendes i en hvilken som helst situation, hvor høreapparatet registrerer et mere fordelagtigt signal-støjforhold i det ene øre i forhold til det andet. Forskel [db SNR] 15 10 5 0-5 -10-15 JFC-test 1 2 3 4 7 8 9 10 11 12 13 Antal forsøgspersoner Figur 3 Fordelen som vist ved hjælp af testen "Just Follow Conversation" (JFC) (Nyffeler, 2010). Ændringen beregnes ved at trække det taleniveau, som kræves ved lytning med DuoPhone, fra det taleniveau, der kræves ved lytning til et monauralt signal (positive værdier viser en forbedring). Binaural VoiceStream Teknologi TM yder en anden vigtig og enestående fordel, når den kobles sammen med standardteknologien for retningsbestemte mikrofoner. I de fleste moderne høreapparater opnås retningsbestemt behandling ved at bruge de to retningsuafhængige mikrofoner på ét høreapparat. Med opfindelsen af lydstreaming i fuld båndbredde mellem høreapparaterne er det nu muligt at opnå retningsbestemt signalbehandling, som koordinerer signalerne fra de fire mikrofoner, der er med en bilateral høreapparattilpasning. Dette muliggør en helt binaural beamformer. Som følge heraf er det nu muligt at opnå mere avancerede, polære, beamformerresponser, som tidligere ikke var tilgængelige med retningsbestemte mikrofonsystemer, der koordinerer indgangslyde fra to mikrofoner. Med StereoZoom er Phonak eksempelvis nu i stand til at opnå et mere fokuseret beammønster sammenlignet med traditionelle monaurale beamformere, hvilket resulterer i væsentligt forbedret taleforståelighed (Kreikemeier et al., 2012). 6 Phonak Insight / At lytte med to ører i stedet for ét / Januar 2013

Hvorfor forbedres lytningen med fuld lydstreaming mellem høreapparaterne? Grunden til, at lytteevnen forbedres, når der er fuld lydstreaming mellem høreapparaterne, skyldes hovedsageligt, at høreapparaterne kan drage fordel af bedre øre-effekten, og dette er utroligt vigtigt på grund af de ekstra fordele, der fås med binaural lydstyrkesummation og binaural redundans. Husk, at bedre øre-effekten måske er den vigtigste grund til, at forståeligheden forbedres i udfordrende lytteomgivelser, når mål- og maskeringssignaler kommer fra forskellige retninger (Brungart & Simpson, 2002). Ved at kopiere audiosignalet i det høreapparat, der sidder på det bedre øre, og sende dette signal til høreapparatet med det dårligere signal-støjforhold, opnår lytteren en bedre lyttesituation. Det signal, der er i det "bedre øre", behandles og sendes ikke kun igennem det høreapparat, der sidder på det "bedre øre", men igennem begge høreapparater. Fordelen ved fuld lydstreaming mellem høreapparaterne er ikke begrænset til en strategisk udnyttelse af bedre øre-effekten. Desuden udnytter trådløs streaming af det fulde lydsignal både den binaurale lydstyrkesummation og effekten af binaural redundans. Som tidligere beskrevet giver binaural summation lytteren en stor lyttemæssig fordel på 6-10 db, og hvad der er nok så vigtigt evnen til at udnytte fordelen ved binaural lydstyrkesummation ser ud til at være fuldt bevaret for lyttere med sensorineural hørenedsættelse. Ved at sende et signal til begge ører får det auditive system flere i stedet for kun én mulighed for at modtage de auditive cues, der er i signalet (dvs. binaural redundans). Som tidligere beskrevet medfører binaural redundans typisk en forbedring af signal-støjforholdet på 1-2 db og er sandsynligvis vigtigst for personer med en asymmetrisk hørenedsættelse. Til slut skal man huske, at når lyden bevæger sig fra det frie felt til trommehinderne, producerer menneskekroppen et antal retningsafhængige akustiske transformationer, der fungerer som vigtige lokalisationscues for lytteren. Bemærkelsesværdigt kombinerer de cues, som modtages i hvert øre, en proces, der medfører binaural retningsbestemmelse eller den retningsbestemte lyttefordel, når der lyttes med to ører i forhold til ét. Både StereoZoom og autostereozoom er udviklet til at efterligne binaural retningsbestemmelse for lyttere med bilateral hørenedsættelse via koordinering af de to systemer med dobbelt mikrofon, der sidder i bilaterale høreapparattilpasninger, og det er en egenskab, der kun fås i forbindelse med Binaural VoiceStream Teknologi TM. Konklusioner Binaural VoiceStream Teknologi TM giver mulighed for trådløs udveksling af lydsignaler i fuld båndbredde mellem høreapparater. Dette er et væsentligt teknologisk fremskridt i udviklingen af høreapparater og åbner op for muligheden for at udnytte årtiers forskning i binaural signalbehandling. Der er mulighed for at anvende den fulde lydstreamingsteknologi i alle lyttesituationer, hvor høreapparatet registrerer et bedre signal-støjforhold på et hvilket som helst frekvensbånd i det ene høreapparat i forhold til det andet. Binaural VoiceStream Teknologi TM udnytter flere mekanismer, som er vigtige for at forbedre forståeligheden i svære lytteomgivelser. Disse mekanismer omfatter bedre øre-effekten, effekten med binaural lydstyrkesummation og effekten med binaural redundans. Når binaural VoiceStream Teknologi TM anvendes sammen med retningsbestemt mikrofonteknologi, er det muligt at anvende StereoZoom og autostereozoom, hvilket er funktioner der drager fordel af den lyttemæssige fordel ved binaural retningsbestemmelse. Phonak Insight / At lytte med to ører i stedet for ét / Januar 2013 7

Referencer Akeroyd M.A. & Summerfield A.Q. (2000). Integration of monaural and binaural evidence of vowel formants. Journal of the Acoustical Society of America, 107(6), 3394-3406. Balfour P.B. & Hawkins D.B. (1992). A comparison of sound quality judgments for monaural and binaural hearing aid processed stimuli. Ear and Hearing, 13(5), 331-339. Best V., Mason C.R. and Kidd G. (2011). Spatial release from masking in normally hearing and hearing-impaired listeners as a function of the temporal overlap of competing talkers. Journal of the Acoustical Society of America 129(3), 1616-1625. Boymans M., Goverts S.T., Kramer S.E., Festen J.M. & Dreschler W.A. (2008). A prospective multi-centre study of the benefits of bilateral hearing aids. Ear and Hearing, 29(6), 930-941. Bregman A.S. (1990). Auditory Scene Analysis. MIT Press: Cambridge, MA. Bronkhorst A.W. (2000). The cocktail party phenomenon: A review of research on speech intelligibility in multiple talker conditions. Acustica, 86, 117 128. Bronkhorst A.W. & Plomp R. (1988). The effect of head-induced interaural time and level differences on speech intelligibility in noise. Journal of the Acoustical Society of America, 83, 1508-1516. Brungart D. & Simpson B. (2002). The effects of spatial separation in distance on the informational and energetic masking of a nearby speech signal. Journal of the Acoustical Society of America 112, 664 676. Cherry E.C. (1953). Some experiments on the recognition of speech, with one and two ears. Journal of the Acoustical Society of America, 25, 975-979. Colburn H.S., Shinn-Cunningham B., Kidd G. Jr. & Durlach N. (2006). The perceptual consequences of binaural hearing. International Journal of Audiology, 45(Suppl 1), S34-44. Culling J.F., Hawley M.L. & Litovsky R.Y. (2004). The role of head-induced interaural time and level differences in the speech reception threshold for multiple interfering sound sources. Journal of the Acoustical Society of America, 116, 1057-1065. Dalton D.S., Cruickshanks K.J., Klein B.E.K, Klein R., Wiley T.L., et al. (2003). The impact of hearing loss on quality of life in older adults. The Gerontologist, 43(5), 661-668. Day G., Browning G. & Gatehouse S. (1988). Benefit from binaural hearing aids in individuals with a severe hearing impairment. British Journal of Audiology, 23, 273 277. Dillon A. (2001). Beyond usability: process, outcome and affect in human-computer interactions. Canadian Journal of Library and Information Science, 26(4), 57-69. Duquesnoy A.J. (1983). The intelligibility of sentences in quiet and in noise in aged listeners. Journal of the Acoustical Society of America, 74, 1136-1144. Durlach N.I., Mason C.R., Kidd G. Jr., Arbogast T.L., Colburn H.S. & Shinn-Cunningham B.G. (2003). Note on informational masking. Journal of the Acoustical Society of America, 113, 2984-2987. French N.R. & Steinberg J.C. (1947). Factors governing the intelligibility of speech sounds. Journal of the Acoustical Society of America, 19, 90-119. Haggard M. & Hall J. (1982). Forms of binaural summation and the implications of individual variability for binaural hearing aids. Scandanavian Audiology Supplementum (15), 47-63. Hawkins D.B., Walden B.E., Montgomery A. & Prosek R.A. (1987). Description and validation of an LDL procedure designed to select SSPL90. Ear and Hearing, 8(3), 162-169. Hornsby B.W., Ricketts T. A. & Johnson E. E. (2006). The effects of speech and speechlike maskers on unaided and aided speech recognition in persons with hearing loss. Journal of the American Academy of Audiology, 17, 432-447. Keys J.W. (1947). Binaural versus monaural hearing. The Journal of the Acoustical Society of America, 19(4), 629-631. Kobler S. & Rosenhall U. (2002). Horizontal localization and speech intelligibility with bilateral and unilateral hearing aid amplification. International Journal of Audiology, 41, 395-400. Kochkin S. & Kuk F. (1997). The binaural advantage: evidence from subjective benefits and customer satisfaction data. The Hearing Review, 4(4), 29-32. Kochkin S. (2000). MarkeTrak V: Consumer Satisfaction Revisited. The Hearing Journal, 53(1), 38-55. Kreikemeier S., Margolf-Hackl S., Raether J., Fichtl E. & Kiessling J. (2012). Vergleichende Evaluation unterschiedlicher Hörgeräte-Richtmikrofontechnologien bei hochgradig Schwerhörigen. Zeitschrift für Audiologie, Supplement zur 15. Jahrestagung der deutschen Gesellschaft für Audiologie. McArdle R., Killion M., Mennite M. & Chisolm T. (2012). Are two ears not better than one? Journal of the American Academy of Audiology, 23, 171-181. Nabelek A.K. & Pickett J.M. (1974). Reception of consonants in a classroom as affected by monaural and binaural listening, noise, reverberation, and hearing aids. Journal of the Acoustical Society of America, 56, 628-639. Noble W. & Gatehouse S. (2006). Effects of bilateral versus unilateral hearing aid fitting on abilities measured by the Speech, Spatial, and Qualities of Hearing Scale (SSQ). International Journal of Audiology, 45, 172-181. Nyffeler M. (2010). DuoPhone. Field Study News, February. O Neil J.N., Connelly C.J., Limb C.J. & Ryugo D.K. (2011). Synaptic morphology and the influence of auditory experience. Hearing Research, 279(102), 118-130. Oxenham A.J. & Plack C.J. (1997). A behavioral measure of basilar membrane nonlinearity in listeners with normal and impaired hearing. Journal of the Acoustical Society of America, 101, 3666-3675. Peissig J. & Kollmeier B. (1997). Directivity of binaural noise reduction in spatial multiple noise-source arrangements for normal and impaired listeners, Journal of the Acoustical Society of America, 101, 1660 1670. Pichora-Fuller M.K. & Singh G. (2006). Effects of age on auditory and cognitive processing: implications for hearing aid fitting and audiological rehabilitation. Trends in Amplification, 10, 29-59. Picou E.M. & Ricketts T.A. (2011). Comparison of wireless and acoustic hearing aid-based telephone listening strategies. Ear and Hearing, 32(2), 209-220. Reynolds G.S. & Stevens S.S. (1960). Binaural summation of loudness. The Journal of the Acoustical Society of America, 32(10), 1337-1344. Singh G., Pichora-Fuller M.K. & Schneider B.A. (2008). The effect of age on auditory spatial attention in conditions of real and simulated spatial separation. Journal of the Acoustical Society of America, 124, 1294-1305. Sivonen V.P. (2011). Binaural directivity patterns for normal and aided human hearing. Ear & Hearing, 32, 674-677. Shaw E.A.G. (1974). Transformation of sound pressure level from the free field to the eardrum in the horizontal plane. Journal of the Acoustical Society of America, 56, 1848-1860. Yueh B., Shapiro N., MacLean C.H., et al. (2003, April 16). Screening and management of adult hearing loss in primary care. Journal of the American Medical Association, 289 (15), 1976-1985. Zurek P. M. (1980). The precedence effect and its possible role in the avoidance of interaural ambiguities. Journal of the Acoustical Society of America, 67, 953-964. 8 Phonak Insight / At lytte med to ører i stedet for ét / Januar 2013 028-0873-08/V1.00/2013-01/8G Printed in Danmark Phonak AG All rights reserved