DET HISTORISKE OVERBLIK

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå DET HISTORISKE OVERBLIK Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Det historiske overblik Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres www.syntetisktale.dk

Jens Aage Poulsen DET HISTORISKE OVERBLIK GYLDENDAL

Det historiske overblik 1. udgave, 2. oplag 2007 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Copenhagen. Forlagsredaktion: Marianne Harboe Kort og figurer: Erik Hjørne Grafisk tilrettelæggelse: Erik Hjørne Tegninger: Kirsten Hjørne Omslag: Louise Eldam Phillipsen Teksten er sat med Stone Sans og -Serif Trykt hos Narayana Press Printed in Denmark 2007 ISBN 978-87-02-05665-5 Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Undervisningsministeriets kanonpunkter er gennem bogen markeret på en farvet baggrund som denne. På hjemmesiden www.dethistoriskeoverblik. gyldendal.dk findes opgaver, forslag til arbejdet med kanonpunkterne m.m.

INDHOLD De første mennesker 5 mio.-25.000 f.v.t. 5 Jægerne 15.000-4.000 f.v.t 11 Bønderne 11.000-1.000 f.v.t. 21 Bronzealder fra Middelhavet til Nordnorge 2.000-150 f.v.t. 33 Romerne og germanerne 800 f.v.t.-500 e.v.t. 47 Europa i opbrud tidlig middelalder 500-1000 61 Europa i vækst højmiddelalderen 1000-1350 75 Senmiddelalderen 1350-1500 89 Opdagelserne 1450-1650 105 Renæssance og reformation 1300-1650 117 Al magt til kongen 1650-1750 137 Oplysning og revolution 1700-1800 153 Vejen mod demokrati 1790-1920 169 Moderne tider 1850-1940 193 Europa i verden 1870-1914 205 To verdenskrige og en halvleg 1914-45 211 Den Kolde Krig 1945-89 233 Danmark i verden efter 1989 257 Register 268 Billedliste 271

DE FØRSTE MENNESKER 5 mio.-15.000 f.v.t. Oprindelsen Historie handler om menneskers liv i samfund, og hvordan og hvorfor samfundene har forandret sig. Spørgsmålet er så, hvornår der var væsener, som man vil kalde mennesker, og hvornår der opstod samfund. Homo er det latinske ord for menneske. Forskerne kalder det moderne menneskes forfædre for hominiderne. I det nuværende Etiopien har man fundet fossiler og skeletrester af en hominide-art, der var 4,5 mio. år gammel. Denne art havde hænder, kunne gå oprejst og havde en hjerne, der var ca. 1/3 så stor som en nutidig menneskehjerne. I Afrika har man også fundet spor efter andre arter af hominiderne, der udviklede sig i løbet af de følgende Kranierne viser, hvordan menneskets hjerne har udviklet sig. Fra venstre mod højre: Australopithecus africanus levede for 3-4 mio. år siden. Hjernestørrelsen ca. 1/3 af nutidens menneske Homo habilis levede for 1½-2 mio. år siden og havde en hjernestørrelse på ca. ½ af nutidens menneske. Homo erectus levede for ½-1½ mio. år siden og havde en hjernestørrelse på ca. 2/3 af nutidens menneske Homo heidelbergenis levede for ca. ½ mio. År siden og havde en hjernestørrelse på ca. 2/3 af nutidens menneske Neadertaler levede for 200.000-30.000 år siden og havde en hjernestørrelse som nutidens mennesker. Nutidsmenneske. I 1974 fandt man skelettet af en mere end 3 mio. år gammel kvindelig hominide i Etiopien. Hun tilhørte arten Australopithecus afarensis, som levede for 3-4 mio. år siden. Hun fik navnet Lucy. Ud fra målinger af skelettet lavede man denne model af hende. I levende live var Lucy kun 120 cm høj og vejede mellem 25 og 50 kg. 5

DET HISTORISKE OVERBLIK millioner af år. DNA-analyser har vist, at først for mellem 150.000 og 200.000 år siden opstod homo sapiens, dvs. det egent lige menneske. Fra for ca.100.000 år siden bredte de sig fra Afrika til andre egne af verden. Der var flere menneskelignede arter. En af dem var Homo sapiens neandertalensis eller blot neandertalerne. De levede i Centraleuropa fra for ca. 200.000 til 30.000 år siden. De levede i samfund, jagede bisoner og andre store dyr og begravede deres døde. Forskerne mener også, at de havde et sprog. Alligevel uddøde neandertalerne og andre arter for omkring 30.000 år siden. De var åbenbart ikke dygtige nok til at tilpasse sig. Kun homo sapiens var tilbage og befolkede efterhånden hele verden. Menneskets vandring fra for 100.000 år siden Vandringsruter med tidspunkt (år f.v.t.) Ca. udbredelse for neandertal-beboelse Vigtige arkæologiske fundsteder for Homo sapiens Måske har der været neandertalere i Danmark. I nærheden af Randers har man fundet nogle dådyrknogler, som er ca. 125.000 år gamle. Man kan se, at mennesker har knust knoglerne sikkert for at få fat i marven. Fra for omkring 100.000 år siden bredte Homo Sapiens, de egentlige mennesker, sig fra Afrika til resten af verden. Ud fra fund har forskerne kortlagt de vigtigste vandringsveje. Tallene er årstal før vor tidsregning. 6

DE FØRSTE MENNESKER 5 mio.-15.000 f.v.t. Isen, landet og menneskene Et områdes klima bestemmes af, hvor varmt der er om sommeren, og hvor koldt der er om vinteren. I Danmark er juli den varmeste måned med en gennemsnitstemperatur på 17-18 grader. Sådan har det ikke altid været. I nogle perioder har klimaet været mildere, og i andre har det været køligere. I tidens løb har istider været skyld i de største klimaforandringer. Inden for den sidste mio. år har der været otte istider med tilhørende mellemistider. Vi lever også i en mellemistid. Forskerne mener, at den næste store istid vil nå et højdepunkt om 60.000 år. Men måske vil den menneskeskabte drivhuseffekt, der skyldes afbrænding af olie, kul osv., påvirke jordens klima så meget, at der ikke kommer en istid. Den seneste istid, Weichel-istiden, begyndte for over 100.000 år siden og nåede sit højdepunkt for ca. 20.000 år siden. Tidligere istider dækkede hele det nuværende Danmark. Under Weichel-istiden var den sydvestlige del af Central- og Sydeuropa var ikke dækket af is. Her udviklede samfund og kulturer sig. I Frankrig og Spanien er der hulemalerier, som fortæller om dem. Motiverne er ofte jagtdyr som hjort, hest, urokse, bison og mammut. 7

DET HISTORISKE OVERBLIK Jylland ikke dækket af is. Istiderne forandrede ikke kun klimaet, men også landet. Under en istid omdannes store mængder vand til is. Det betyder, at vandspejlet sænkes helt op til 100-150 meter. Derfor bliver flere områder land. Homo sapiens kom til Vesteuropa for omkring 35.000 år siden, dvs. før isen nåede sin største udbredelse. Man kalder dem også for Cro-Magnon mennesker. Navnet kommer fra stedet i det sydvestlige Frankrig, hvor man fandt skeletrester i 1868. I det område og i Nordspanien har man fundet mange spor efter Cro-Magnon menneskene og deres samfund. På vægge og lofter i klippehuler ridsede eller malede de billeder af dyr og jagtscener. Man ved ikke, hvorfor billederne blev malet. Måske troede menneskene dengang, at når de malede billederne, ville guder og ånder sørge for jagtlykken. Måske var det for at illustrere fortællinger om dyr, de havde jaget. I 1908 fandt man i den østrigske by Willendorf denne ca. 11 cm høje stenskulptur. Den fik straks navnet Venus fra Willendorf. Skulpturen er fremstillet for ca. 25.000 år siden. Hvis det var tidens kvindeideal, er det langt fra nutidens. Dengang var levevilkårene barske, og ofte var der mangel på mad. For at kunne overleve graviditeten og føde levedygtige børn var det måske nødvendigt, at kvinderne havde sul på kroppen. 8

DE FØRSTE MENNESKER 5 mio.-15.000 f.v.t. HVORNÅR VAR DET NU? 5 mio. f.v.t: Den første menneskelignende art, Ardipithecus ramidus, skilte sig ud fra menneskeaberne. 4 mio. f.v.t: Arten Australopithecus afarensis 3 mio. f.v.t: Lucy 2,5 mio. f.v.t: Arten Homo 1,5 mio. f.v.t: Arten Homo erectus 1 mio. f.v.t.: Homo erectus indvandrer til Europa 200.000 f.v.t.: Homo sapiens 30.000-20.000 f.v.t.: Neandertalernes storhedstid 125.000 f.v.t.: Ældste spor af mennesker i Danmark 100.000 f.v.t.: Weichel-istiden begynder 35-30.000 f.v.t.: Det egentlige menneske (Homo sapiens) blev dominerende og bredte sig i de følgende årtusinder over hele verden. Ældste hulemalerier 25.000 f.v.t.: Venus fra Willendorf 9

JÆGERNE 15.000-4.000 f.v.t. Da isen forsvandt For omkring 15.000 år siden blev klimaet mildere, og lidt efter lidt trak isen sig tilbage. Selvom isen forsvandt, var der stadig kun 8-9 grader om sommeren. Planter og buske som mosser og lav, lyng, pil og birk bredte sig. De gav næring til insekter, fugle og dyr, bl.a. rensdyr, der i store flokke trak mod nord. Efter dem fulgte rovdyr som jærv og ulv. Og endelig kom rensdyrjægerne. De kom til området, der nu kaldes Danmark, for mere end 12.000 år siden. De næste 6-7.000 år kalder man jægerstenalderen. Navnet fortæller, at folk levede af at jage dyr og fugle. Det fortæller også, at man fremstillede våben og andre redskaber af sten. Man brugte dog også knogler og horn fra dyr. Folk i jægerstenalderen gik ikke kun på jagt. De fiskede også. Og efterhånden skaffede de sig en stadig større del af maden ved at samle bær, frugter og spiselige planter og rødder. Jægerstenalderen strækker sig over en lang periode omkring halvdelen af den tid, der har været mennesker i Danmark. I løbet af jægerstenalderen ændrede klimaet sig. Sommertemperaturen steg fra 8-10 grader til 18-20 grader. Det førte til, at plante- og dyreliv forandrede sig. Disse forandringer i naturen måtte menneskene tilpasse sig. Derfor ændrede folks levevis sig i løbet af jægerstenalderen. Billedet er fra omkring 1900. Det blev brugt i historieundervisningen, når læreren fortalte om jægerstenalderen. Alle arbejder flittigt. Der er en tydelig opdeling mellem, hvad mænd og kvinder laver. Billedet fortæller måske mest om, hvad man mente om arbejde og kønsroller omkring år 1900. Skindtøjet er primitivt. Med jægerstenalderens klima kunne man ikke klare sig med en så simpel beklædning. 11

DET HISTORISKE OVERBLIK Temperatur 10 15 20 f.v.t. 4.000 Hamburg Federmesser Bromme Ahrensburg Maglemose Kongemose Ertebølle 5.400 6.400 9.000 10.500 12.000 12.800 Urokse Mammut Kronhjort Vildhest Vildsvin Rådyr Oversigten viser, hvordan Danmark og dets klima og natur ændrede sig. Du kan også se, at jægerstenalderen kan deles i forskellige tidsaldre. Dem har man givet navn efter steder, hvor man har gjort vigtige fund. Elg Bison Kæmpehjort Ren 12

JÆGERNE 15.000-4.000 f.v.t. Istiden slutter 8.270 f.v.t. Indlandsisen på Grønland kan være flere kilometer tyk, og den ældste is er mange tusinde år gammel. Ved at undersøge den gamle is kan man finde ud af, hvordan klimaet var, dengang isen blev skabt. På den måde har man fundet ud af, at der i løbet af nogle få år omkring 8.270 f.v.t. blev flere grader varmere. Det måtte så være istidens afslutning. Istiden sluttede faktisk som en naturkatastrofe. Det mildere klima havde fået isen til at trække sig tilbage, så kanten var i Sydsverige og tværs over Østersøen. Efterhånden dannedes en sø af smeltevand på isen. Søen blev større og større. Iskanten virkede som en dæmning, så vandspejlet i søen blev højere og højere i forhold til Kattegat. Til sidst brød vandet igennem iskanten og vandmasserne fossede ud i Kattegat og videre ud i Atlanterhavet. Resultatet var, at store områder i Nordjylland blev oversvømmet. Under den sidste istid var det sydvestlige Jylland ikke dækket af is. Kortet viser isens udbredelse ca. 16.000 f.v.t. Isen formede landskabet. Isens vægt havde trykket landet ned. Det hævede sig, da isen trak sig væk. Sådan så Danmark ud for 8-10.000 år siden (kortet til venstre). Da klimaet blev mildere, smeltede isen i den nordlige del af Skandinavien også. Det førte til, at vandstanden i havet steg. Derfor så Danmark sådan ud for omkring 6.000 år siden (kortet til højre). Den nordøstlige del af landet fortsatte med at hæve sig, mens den sydvestlige del sænkede sig. På kortet er vippelinjen indtegnet. I de sidste 6.000 år har den nordlige del af landet hævet sig op til 15 meter, mens den sydlige del nogle steder har sænket sig 10 meter. 13

DET HISTORISKE OVERBLIK Skovens jægere I løbet af Maglemosetiden blev klimaet mildere. I slutningen af perioden var somrene varmere end i dag. Danmark blev dækket af skov. I begyndelsen var de vigtigste træer birk og asp, der dannede en åben skov. Efterhånden begyndte der også at vokse fyr og hassel, og skovene blev tættere. Varmen betød, at rensdyrene forsvandt. Men i skovene var der mange andre køddyr, som jægerne kunne jage: urokse, elg, kronhjort, råvildt og vildsvin. Desuden levede der pelsdyr som ulv og bjørn i skovene. Maglemosetidens mennesker indrettede sig efter naturen. De flyttede tit fra sted til sted alt efter hvor de bedst kunne skaffe sig føden. I vinterhalvåret sluttede de sig sammen i større grupper, der slog sig ned ved søer eller åer. Når der var mange jægere, var det lettere at jage store køddyr som fx uroksen. Rekonstruktion af urokse. Over skulderen var den ca. 1,90 m høj og vejede omkring 1.000 kg. Dvs. at den ville give omkring 500-600 kg kød. 14

JÆGERNE 15.000-4.000 f.v.t. Liv og død Ved Vedbæk nord for København har man fundet en gravplads, der er ca. 7.000 år gammel. Her lå knoglerester af 22 mennesker. Fire var nyfødte og et enkelt var ca. ét år gammelt. I alt otte af de begravede var døde, før de blev 20 år. I jægerstenalderen døde mange som ganske små, og under halvdelen nåede at blive voksne. Af de, der blev voksne, nåede kun få at blive mere end 40-50 år. På grund af børnefødslerne havde kvinderne større risiko for at dø unge end mændene. Ved Vedbæk er to unge kvinder begravet sammen med deres nyfødte børn. Begravelserne i Vedbæk fortæller noget om forholdet mellem mænd og kvinder. I en af gravene lå skelettet af en mand, som var dræbt af et pileskud i halsen. I den samme grav lå også et kvinde- og et barneskelet. Ved kvindens hals lå en flintkniv. Man kan forestille sig, at manden jægeren var omkommet ved et vådeskud. Kvinden og barnet manglede nu deres forsørger. Måske dræbte de andre jægere hende og barnet med kniven. Og bagefter blev de begravet sammen med manden. De døde fik gaver med i graven. Mændene fik våben. Derfor mener man, at det kun var mændene, som jagede. En sådan arbejdsdeling ser man også hos nutidige jægerfolk. Man har beregnet, at mændene i gennemsnit brugte et par timer hver dag til jagt og til at fremstille redskaber. Resten af tiden kunne de slappe af. Kvinderne klarede det øvrige arbejde. De havde derfor en meget længere arbejdsdag. De skulle bl.a. samle spiselige planter og bær fra skoven, tilberede mad, fremstille beklædning af skind og passe børnene. En af gravene ved Vedbæk. En mand og en kvinde er begravet med et barn imellem dem. Manden ligger til venstre. Pilen, der dræbte ham, ses ved hans venstre skulder. 15

DET HISTORISKE OVERBLIK Ertebøllekulturen Den yngste del af jægerstenalderen, dvs. fra omkring 5.400 til 4.000 f.v.t. kaldes Ertebølletiden. Den er opkaldt efter et fundsted ved Limfjorden. Fundet var bopladsens affaldsdynge, en såkaldt køkkenmødding, der lå 200-300 meter fra bopladsen. Køkkenmøddingen var 140 meter lang, 20 meter bred og ca. to meter høj. Den indeholdt først og fremmest skaller fra muslinger, østers og snegle. Men der var også knoglerester af større jagtdyr som kronhjort, rådyr, vildsvin og sæler. Man fandt også rester af pelsdyr som vildkat, los, mår og ræv. Desuden rummede køkkenmøddingen affald fra flinthugning og ødelagte redskaber. Rester af menneskeknogler viser, at Ertebølletidens mennesker også begravede deres døde i køkkenmøddingen. Fundene fortalte forskerne, hvordan Ertebølletidens mennesker levede. Man har også fundet ildsteder på køkkenmøddingerne. Nogle forskere har ment, at det måtte betyde, at man boede direkte på køkkenmøddingerne. Men stanken må have Køkkenmøddingen ved Ertebølle blev udgravet første gang i 1890 erne. Arkæologerne sidder på klapstole og følger med i, hvad arbejderne graver frem. Køkkenmøddingen ved Ertebølle er dateret til ca. 4.900-3.900 f.v.t. Den er ca. 2.000 m 3. Og man har regnet ud, at den indeholder ca. 20 mio. skaller. 16

JÆGERNE 15.000-4.000 f.v.t. været så stærk, at det næppe er sandsynligt. I Ertebølletiden var Danmark stadig dækket af skov. Den blev efterhånden til urskov, dvs. at den bestod af mange forskellige træer og buske, der voksede ganske tæt. Vandstanden i havene steg. Det førte til, at landet blev mindre (se kortet side 13). Der blev færre og færre elsdyr og urokser. Det skyldtes jagt, men også, at det var svært for de store dyr at finde føden i den tætte skov. Bortset fra vildsvin levede der kun få større byttedyr i urskoven. Folk blev boende på det samme sted i længere tid. Man siger, at de blev bofaste. Der var 40-70 personer på en boplads, som ofte var anlagt ved en kyst eller en søbred for her var der mange dyr og andet spiseligt. Måske burde man kalde Ertebølletiden for fiskerstenalderen, fordi man fik en stor del af føden ved at fiske, fange sæler og samle muslinger og østers. Som før nævnt holdt folk op med at flytte så tit i Ertebølletiden, og bopladserne lå det samme sted gennem 1.000-1.500 år. Derfor overlevede flere børn. Det er forklaringen på, Køkkenmøddingerne rummer millioner af skaller og knoglerester fra byttedyr. 17

DET HISTORISKE OVERBLIK at befolkningstallet i den sidste del af Ertebølletiden nåede op på 8-10.000. Det betød, at bopladserne lå tæt ved hinanden langs kysterne og ved søer og åer. 8-10 km fra Ertebølle ved Bjørnsholm lå således en anden stor boplads. Det blev efterhånden et problem at skaffe mad nok. Man begyndte at slås om områderne. Det kan man se på skeletresterne, som har spor efter sår. Der er også fundet kranier med ridser, som røber, at personen blev skalperet. Skulle folk overleve, kunne de ikke nøjes med at jage, fiske og samle spiselige frugter og nødder. Det var også nødvendigt at dyrke jorden agerbrug. I en grav fra Ertebølletiden har man fundet et kranium med to helede læsioner. Forskerne mener, at de skyldes slag med en kølle. Ved Ertebølle har man bygget en boplads med huse, som de måske så ud for 7.000 år siden. 18

JÆGERNE 15.000-4.000 f.v.t. HVORNÅR VAR DET NU? 13.000 f.v.t.: Isen forsvinder fra Danmark. 12.800 f.v.t.: Hamburgtiden begynder rensdyrjægerne kommer 12.000 f.v.t.: Brommetiden begynder 10.500 f.v.t.: Arensburgtiden begynder 9.000 f.v.t.: Maglemosetiden begynder 6.400 f.v.t.: Kongemosetiden begynder 5.400 f.v.t.: Ertebølletiden begynder 4.000 f.v.t.: De første agerbrug i Danmark 19

BØNDERNE 11.000-1.000 f.v.t. Bonde af nød Indtil ca. 11.000 f.v.t. levede mennesker over hele verden af jagt, fiskeri og indsamling af spiselige bær og frugter. Landbrug, dvs. agerdyrkning og husdyrhold, har sine rødder i Mellemøsten. Her opstod det, da folk opdagede, at vilde kornarter kunne høstes og kornet kunne tages fra og males til mel, som kunne laves til brød. Efterhånden begyndte man at forædle kornarterne. Får og geder var menneskets ældste tamdyr. Omkring 7.000 f.v.t kom grisen til. Herefter blev koen tæmmet. Og til sidst blev hesten husdyr. I Mellemøsten skete det omkring 2.000 f.v.t. På det tidspunkt havde asiatiske nomader haft heste i flere tusinde år. Landbruget blev indført af nød, og ikke af lyst. At dyrke jorden og holde husdyr er langt mere arbejdskrævende end at leve af jagt, fiskeri og indsamling. Man blev bønder, fordi der blev for få ressourcer til det voksende folketal. Derfor måtte man finde andre fødekilder og selv være mere aktiv i frembringelsen af mad. Fra Mellemøsten bredte landbruget sig i de følgende årtusinder til Europa. Uafhængigt af udviklingen i Mellemøsten opstod landbruget i Kina på et tidspunkt mellem 7.000 og 6.000 f.v.t. og i Mellem- og Sydamerika omkring 3.000 f.v.t. De ældste spor af landbrug finder man ved nogle af de store floder: Mellem Eufrat og Tigris (bl.a. i det nuværende Irak), i Kina og Sydøstasien og i Mexico og Peru. Billedet af en høstscene er fra et egyptisk gravkammer fra omkring 1.300 f.v.t. 21

DET HISTORISKE OVERBLIK Landbrugets udbredelse. Hvor kommer husdyrene fra? Bortset fra hunden er får og geder verdens ældste husdyr. Vildfår og vildgeder blev fanget og tæmmet. Senere tæmmede man svin og okser. Mennesket beskyttede sine dyr mod de farer, som truede dem. I naturen ville kun de største og kraftigste dyr overleve. Blandt husdyrene var der ikke denne udvælgelse. Det er en af forklaringerne på, at de tæmmede dyr efterhånden blev mindre end deres vilde artsfæller. Efter nogle tusind år med husdyr fandt man ud af, hvordan man ved avlsarbejde kunne få fx større svin. I dag kan man ændre på husdyrenes gener (arveanlæg), så de fx giver mere kød eller producerer endnu mere mælk. FÅR ca. 8500 f.v.t. Irak HUND ca. 8.400 f.v.t. Idaho, USA GED ca. 7.500 f.v.t. Iran SVIN ca. 7.000 f.v.t. Tyrkiet OKSE/KO ca. 6.500 f.v.t. Lilleasien LAMA ca. 3.500 f.v.t. Peru ÆSEL ca. 3.000 f.v.t. Egypten KAMEL ca. 3.000 f.v.t. Sydl. Rusland DROMEDAR ca. 3.000 f.v.t. Saudi-Arabien HEST ca. 3.000 f.v.t. Ukraine HØNS ca. 2.000 f.v.t. Pakistan KAT ca. 1.600 f.v.t. Egypten GÆS ca. 1.500 f.v.t. Tyskland ALPACA ca. 1.500 f.v.t. Peru 22

BØNDERNE 11.000-1.000 f.v.t. Nye samfund Overgangen til landbrug ændrede samfundene totalt. Befolkningen blev bofast, og der opstod en arbejdsdeling. Bønderne producerede mere mad, end de selv kunne bruge. Nogle blev smede og andre håndværkere, som fremstillede redskaber til bønderne. Andre blev handlende. Endelig tog eller fik bestemte slægter magten. Mænd fra denne slægt blev høvdinge, konger og ledere af religionen. Efterhånden opstod der rige handelsbyer med købmandshuse og fornemme templer. Og når man handlede, og magthaverne opkrævede skat, måtte man kunne skrive og regne. I disse samfund udviklede man derfor et tal- og skriftsystem. Den udvikling fandt først sted ved nogle store floder i Mellemøsten og Indien. Et eksempel var floderne Eufrat og Tigris, der bl.a. løber gennem det nuværende Irak og munder ud i Den Persiske Golf. I tidens løb dannede floderne et kæmpemæssigt frugtbart område, Mesopotamien. Her boede sumererne. For 5.000 år siden havde de et højtudviklet rige, som blev styret af en konge. Foto af en rekonstruktion af et mesopotamisk tempeltårn fra ca. 2.100 f.v.t. Bystaten Uruk var den vigtigste by i sumerernes Mesopotamien. Ruinhøjen Warka den største bevarede ruin i Uruk blev påbegyndt omkring 5.000 f.v.t. Ca. 1.000 år senere boede der 10.000 mennesker i Uruk. Omkring 3.000 f.v.t. var bystaten vokset til ca. 50.000. 23

DET HISTORISKE OVERBLIK Omkring 3.200 f.v.t. havde sumererne udviklet en slags skrifttegn hieroglyffer. Tidlig skrift De ældste skrifttegn var piktogrammer. Vi bruger også piktogrammer i dag. Computerens tegn for nyt dokument, gem osv. er eksempler på piktogrammer. Sumererne ridsede deres piktogrammer ned i plader af vådt ler med en pind eller et strå. Egypternes hieroglyffer var symbolske tegn. Fx var en hyrdestav et symbol på en hersker. Egypterne udviklede efterhånden mere end 6.000 hieroglyffer. I praksis brugte man dog kun 1/5 af dem. Oldtidens Egypten Langs Nilen udviklede der sig flere årtusinde før vor tidsregning et højtudviklet rige Egypten. I århundrederne før 3.000 f.v.t. bestod Egypten af en række bystater, der hver var under ledelse af en høvding. Krige om kontrollen med handelen og alliancer førte til, at høvdingedømmerne efterhånden blev slået sammen. Omkring 2.950 f.v.t. var der kun ét rige, der fra Middelhavet strakte sig 1.100 km ned langs Nilen. Riget eksisterede i mere end 2.500 år, til Alexander erobrede det i 332 f.v.t. I den periode sad 30 herskerslægter (dynastier) på tronen. Man mente, at kongedømmet var skabt af guderne, der styrede naturens kredsløb og årstidernes skiften. Herskeren, faraoen, var ikke selv en gud, men hans embede blev betragtet som guddommeligt. Faraoen havde mange religiøse opgaver. Han stod i spidsen for de religiøse fester og skulle sørge for, at der blev ofret og bygget templer til guderne. Blev guderne ikke dyrket, ville samfundet bryde sammen, mente man. Faraoen sørgede for retfærdighed i riget, dvs. at de rige og stærke beskyttede de svage. Desuden skulle faraoen holde fjenderne ude. I princippet var faraoen enevældig. I praksis var det embedsmænd herunder præster ved templerne, der styrede riget. Denne gruppe udgjorde højst 5 % af befolkningen og var den eneste, der kunne læse og skrive. Skatmesteren og vesiren var de to øverste embedsmænd. Skatmesteren havde ansvaret for finanser og handel, og vesiren for de juridiske og politiske spørgsmål. 95 % af egypterne var analfabeter. De var bønder, håndværkere og arbejdere samt krigsfanger, der blev brugt som slaver. Sumerernes piktogrammer fra omkring 3.000 f.v.t. 24

BØNDERNE 11.000-1.000 f.v.t. Egyptens storhedstider Egyptens lange historie deles ofte i perioder efter rigets storhedstider. Den ældste varede ca. 500 år (omkring 2.630-2.125 f.v.t.) og omtales ofte som Det Gamle Rige. Der blev opbygget en stærk centralmagt. Staten overtog den dyrkbare jord, og bønderne blev arbejdere på store statsgodser. Herfra kunne de udskrives som tvangsarbejdere til anlæg af dæmninger, gravning af kanaler, tempelog pyramidebyggeri osv. Efterhånden lod faraoen sine embedsmænd overtage store jordområder. Derved undergravede han sin magt. Da Nilen gik over sine breder og ødelagde afgrøderne med hungersnød til følge, udbrød der oprør og faraoens stærke stat blev opløst. Omkring 2.000 f.v.t. kom en ny stærk stat, der har fået navnet Det Mellemste Rige denne eksisterede et par hundrede år. I den periode udvidede Egypten sine handelsforbindelser mod nordøst til områder i det nuværende Libanon, Syrien og Israel. Også mod syd, længere ned i Afrika, styrkede Egypten sin position gennem anlæggelse af fæstningsværker, der skulle forsvare riget mod ydre fjender. Herefter fulgte en periode på omkring 250 år med uro og fremmede, der trængte ind i riget. Det Nye Rige eksisterede omkring 1.550-1.100 f.v.t. Egypten udviklede sig til en militær mellemøstlig stormagt, der erobrede Nubien, Palæstina og Syrien. I den periode blev der bygget en række templer og andre anlæg. I perioden herskede en af de senere mest kendte faraoer, Tutankamon. Efter 1.100 f.v.t. opstod der atter intern uro i Egypten. Egypten 25

DET HISTORISKE OVERBLIK Få kilometer sydvest for Cairo ligger Giza med flere pyramider. Den største er Cheopspyramiden fra omkring 2.550 f.v.t. Den er opført af 2,5 mio. m 3 kalkstensblokke. Dens side måler ca. 230 m, og den var oprindeligt 146 m høj. Pyramiden rummer faraoen Cheops gravkammer, der blev plyndret nogle århundreder efter hans død. Sfinksen i forgrunden er 73,5 m lang og 20 m høj. Den har en krop som en løve. Dens hoved er tolket som et portræt af faraoen Chephren. Også under Tutankamon førte Egypten krig mod Nubien. Her deltager fararoen selv i sin stridsvogn i angrebet. Faraoen rådede over en professionel hær på op mod 50.000 mand. Soldaterne var bevæbnet med bue, pil og økse. Desuden kom særlige enheder med stridsvogne, der var bemandet med en vognstyrer og en bueskytte. 26

BØNDERNE 11.000-1.000 f.v.t. Tutankamon Tutankamon (ca. 1.333-1.323 f.v.t.) blev farao i en kulturel blomstringstid. Templer og andre religiøse monumenter blev restaureret, og embedsmændene genoplivede gamle religiøse traditioner. Han var 8-9 år, da han overtog tronen, og han døde som 17-18-årig uden at have efterkommere. Tutankamons berømmelse i nutiden hænger sammen med fundet af hans grav i Kongernes Dal i 1922. Den store grav var fyldt med enorme mængder af velbevarede kostbarheder og ikke mindst faraoens egen guldkiste. Før fundet blev Tutankamon set som en temmelig ubetydelig farao, som man ikke vidste særlig meget om. Trods berømmelsen ved man stadig ikke meget om hans regeringstid. Han voksede op i Akhetaton, men da han blev farao, flyttede han tilbage til det gamle hovedsæde Theben længere mod syd. Selv om han var enevældig, styrede de ledende embedsmænd riget. Forskerne har været optaget af, hvorfor Tutankamon døde så ung. På baggrund af røntgenbilleder af det balsamerede lig, har nogle hævdet, at han blev myrdet med et slag i hovedet. I 2005 blev Tutankamons lig skannet, og det viste, at faraoen ikke var myrdet med vold. Han var formentligt død af en infektion, der var en følge af et brækket ben. Det kunne dog ikke afvises, at han var blevet forgiftet. Tutankamons guldkiste, der indeholdt hans balsamerede lig. En lille del af Tutankamons gravkammer, som det så ud, da det blev fundet i 1922. Faraoerne var ofte mænd. Men der er enkelte eksempler på kvindelige faraoer. En farao skulle helst gifte sig med en af sine søskende. Tutankhamon blev gift med sin halvsøster Ankehesenamon. Fararoerne havde også sidehustruer. At faraoerne skulle gifte sig med en af deres søskende havde symbolsk og religiøs betydning. Billedet viser Tutankamon og Ankehesenamon. Motivet er en dekoration på ryglænet af hans trone. 27

DET HISTORISKE OVERBLIK I Danmark Landbruget kom først til området, der nu kaldes Danmark, for omkring 6.000 år siden. Allerede i Ertebølletiden kendte jægerne i Danmark til landbrug. De havde nemlig kontakt med folk i Nordtyskland, der levede som bønder. Og man byttede varer med dem. Men at dyrke jorden og holde husdyr krævede meget mere arbejde end at være jæger. Derfor blev danskerne ikke bønder, før det var nødvendigt. Men der blev flere mennesker i Danmark. Det betød, at folk ikke kunne nøjes med at gå på jagt, fiske og samle spiselige bær og planter. Hvis jægerfolket ikke skulle dø af sult, var de nødt til også at være bønder. Man er ikke enige om, hvordan det gik til, at danskerne blev bønder Nogle mener, at danskerne lærte sig selv at være bønder sådan lidt efter lidt. Andre siger, at danskerne lærte at dyrke jorden og holde husdyr af et folk, der indvandrede til Danmark. Man fremstillede stadig mange redskaber af sten. Derfor kalder man tiden fra 4.000 til 1.800 år f.v.t. for bondestenalderen. Arkæologer klædt i tøj, som det så ud i bondestenalderen, brænder et stykke skov af. På den måde kan de finde ud af, hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Hvordan dyrkede man jorden? Den første måde, man dyrkede jorden på, kaldes svedjebrug. Man ryddede et stykke skov for de største træer. Bagefter brændte man buske og små træer. Varmen fra afbrændingen frigjorde næring i de øverste centimeter af jorden. Samtidig ødelagde varmen ukrudtsfrøene. Nu kunne man dyrke korn. Men efter få år var næringen i jorden brugt og ukrudtet bredte sig. Så måtte man starte forfra og rydde et nyt stykke skov. Svedjebruget førte til, at store arealer med skov blev brændt af. Derfor blev der færre levesteder for byttedyr og fugle. Det betød, at folk måtte skaffe mere og mere af deres føde fra landbruget. Samtidig blev der stadig flere mennesker. I løbet af 7-800 år blev det svært at finde egnede skove at brænde af. For at overleve måtte man dyrke jorden på en anden måde, så den ikke blev udpint så hurtigt. Derfor gik man efterhånden over til ardbrug. En ard er en meget simpel plov. Med den ridsede man marken på kryds og tværs, så jorden blev løsnet. På den måde kunne man dyrke markerne i flere år, før jorden var udpint. Men ardbrug krævede mere arbejde end svedjebrug. Det tog lang tid at pløje en mark. Og før man kunne gøre det, måtte man fjerne sten og rødder fra markerne. Man har ved forsøg regnet ud, at det varede to dage at pløje en mark på 100 x 100 meter. 28