AKTIVITETER 27. august Familietur til Fårup Sommerland. oplog frederikshavn nyhedsbrev JUNI 2011. 5. september National flagdag.



Relaterede dokumenter
Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Så blev det efterår. Det er i hvert fald det datoen siger, men jeg satser nu stadig på at vi

1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

CYPERN 2012 Coral Beach

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Jeugdtour van Assen 1996

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Nyhedsbrev sommer 2015.

TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE.

H E L E E Nr. 5 juni ti 2015

SVENDBORG JULI 4. AUGUST. Christiansminde

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Waw for en weekend lige ved og langt fra

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 2 - MAJ 2016

NYHEDSBREVET. Nyhedsbrevet september 2017

UGEBREV. uge Ugebrevet udkommer normalt hver weekend. Deadline for indlæg er fredage kl. 20 på

Nyhedsbrev. uge

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Med Rimo på Bornholm 2013.

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Galsklint Camping 2010

Jubilæet er vel overstået, så nu er vi godt i gang med (som nogle af deltagerne bemærkede) de næste 50 år.

Efter en lang flyvetur ankom vi til Newark, vores billetter til Amtrak var udløbet pga. af forsinkelsen men vi fandt ud af at købe nogle nye.

Nr. 1 - december Åbent hus d. 4. september. Det nye støttecenter tager form. Alle ansatte på støttecentret

Hvor: Læsø, På Pilegaarden. Pilgaarden er et nyt sted for os i år. Adressen er: Kokvadvej Læsø

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Jagttur den 16. maj 2012

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

Turen til Sverige. Vejen derop var enten op til Frederikshavn og over med færgen til Göteborg eller over med broerne eller bro/færgerne ved Helsingør.

Skolenyt uge 21

Fredagsbrev. Klargøringslørdag... Velkommen søndag...en pindsvin blev begravet... IT-løsning... 2 bestyrelsesmøder...

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Logbog fra Clara Meinckes deltagelse i EM 2014

Hilsen fra redaktionen

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Generalforsamling 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Tag med til Belgien til løb. 2. Klubmesterskab Absolut sidste chance!!! 2. Klubmesterskab 2014

mandag d. 19.marts kl , hvor vi vil have en kop kaffe på kanden. Vi håber, at mange af jer har tid og lyst til at kigge forbi.

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

BDO Coast 2 Coast MTB 85 KM Deltager

Denne dagbog tilhører Max

Sæsonens første træningsdag

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Sandheden om stress. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Se her hvordan vores hytte ser ud:

DM i Fladfisk. Fra Onsevig Havns side er vi. Der blev fanget massere af fisk, fladfisk fanget til årets DM. Danmarks bedste Fladfiskefarvand

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Medlemsblad for Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet Marna af Faaborg SG100. Juni årgang nr. 2

Sund og glad UGE 29 12/7-18/7 2015

Seniorjobberen. 28 januar Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Hærvejsløbet 2014 Cykelløbet

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Kallehavegaard Rideklub inviterer til ridelejer 2015.

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Nyhedsbrev. Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle et Godt Nytår.

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN

Gilleleje Marineforening

Nyhedsbrev Regnbuen Maj 2017.

Surf symposium Kristian deltog ikke i dagens workshops, da hans tilstedeværelse anden steds var

Kære beboere, pårørende og personale

Info til officials. Tusind tak for du vil bruge din tid sammen med os, så vi kan få afviklet motorsportsfestivalen Her er en foreløbig tidsplan:

Dagstur til børnenes vel for beboerne på Hovergården. Tirsdag d. 21/5 Kl Ud i det blå Husk tilmelding til dagcentret

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Sekundær persona og scenarie for Michael Christiansen og hans spøgelsesven

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Sebastian og Skytsånden

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

MEDARBEJDERBLADET. jul. Glædelig. December Årgang 5- Nr. 11 Center for beskyttet beskæftigelse - hvor din stemme bliver hørt!

Nyhedsbrev December. Hockey finale Aab Hallen. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus

Karneval i Aalborg Øst

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Gl. ager Kære Brevduevenner.

Nyt fra Herskind Børnehus uge

Kære deltager ved vort ældrestævne i Hjørring 2017

Kompasset december 2015

September Årgang Nr. 3

I 2014 sagde vi farvel til Bo Lyskjær, som desværre kun var med et år, men grundet hans arbejde i hundeklubben kunne det ikke rigtig passe sammen.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

En begivenhedsrig uforglemmelig og ikke mindst udfordrende tur rundt på Sjælland.

Transkript:

oplog frederikshavn nyhedsbrev JUNI 2011 AKTIVITETER 27. august Familietur til Fårup Sommerland. 29. august Udfyldelse af spørgeramme. 5. september National flagdag. 8. september Lønudvalgsmøde. 15. september Personalepolitisk møde. 15. september Kontaktudvalgsmøde.

Uddannelse af svendehold Af Henrik Hugger Datoen den 3. december 2010 vil blive husket af nogle af de lærlinge, vi i OPLOG RVA har haft den store glæde at være praktikplads for. Det var dagen, hvor godt 4 års læretid endelig ophørte, og alle knejterne, som nu ikke længere er knejter, men fuldt befarne teknikere, afsluttede svendeprøven for Automatiktekniker og Elektroniktekniker. Endelig svend De unge mennesker var meget spændte, da der var kaldt til reception på Søværnets Teknikskole på Holmen. De fleste havde medtaget familie, kæreste og venner, som skulle overvære dette højtidelige tidspunkt i livet, hvor man tager skridtet fra læredreng til svend. Alle eleverne, som havde afsluttet og bestået svendeprøven, blev opstillet til parade og afventede ankomst af skolens chef. Efter skolens chef KK Stig Kastbjerg havde sagt et par bevingede ord, kom den ceremonielle del, hvor eleverne fik overrakt svendebrevet - fra dette øjeblik kunne de kalde sig svende. Lutter flotte karakterer Og hvilke svende - karaktergennemsnittet i AT klassen lå på 8,4 hvilket er ualmindeligt pænt. Blandt disse opvakte og dygtige svende var der 4 gaster, som er os bekendt i RVA, og de var ikke med til at trække karaktererne nedad Casper Vanman Nielsen med karaktergennemsnittet 12 Bo Toregaard med karaktergennemsnittet 10 Morten Rud Mikkelsen med karaktergennemsnittet 10 Peter Kjærgaard Rossen med karaktergennemsnittet 7 og endelig en enkelt EK er Casper Sveen Søger med karaktergennemsnittet 10 Karina med sit svendestykke. Den 16. december var ligeledes en stor dag for Karina Mundt, som ved en lille højtidelighed på EUC NORD fik bevis for en veludført svendeprøve. Karina opnåede et meget flot 7 tal for sit svendestykke, og hun kunne efter den 28. februar kalde sig Industritekniker. Stolthed over hele linien Disse flotte karakterer kan de nyuddannede svende kun være tilfredse med, hvilket de også var. Som organisation kan vi også være tilfredse med at kunne skabe rammer, som resulterer i, at vore elever klarer sig så godt, som tilfældet er. Endelig kan vi i OPLOG være stolte og glade for den del, vi har bidraget med, da vi jo har været med til at hjælpe eleverne igennem den praktiske del af uddannelsen og belært dem med både viden og kultur. Casper, Bo, Morten og Peter Tillykke med det flotte resultat vil jeg sige til de forhenværende knejter og til alle i OPLOG, som har haft med disse prægtige unge at gøre, specielt de håndværkere på værkstederne, som så gavmildt har øset af deres viden. Jeg mener, vi er på rette vej i bestræbelserne på at give de unge mennesker så god en praktikperiode som muligt i OPLOG RVA.

Ros til OPLOG Af OK Niels O.R. Markussen, Chef for EJNAR MIKKELSEN Vi havde Thom og Tommy fra OP- LOG FRH (Elektroniksektionen) oppe i nogle dage for at se på vores navigationssystemer, primært Sodena. De to herrer har gjort en rigtig god indsats for at få vores systemer til at virke. Herudover har de, under deres korte ophold, også formået at være en tur omkring Grønnedal (GLK Sodena), SKA-båden i Grønnedal KNUD RASMUSSEN (hoppede de lige over på under en SAMEX) og VÆDDEREN. Under Thom og Tommys fire dages ophold har de således formået at servicere samtlige sejlende enheder ved Grønland til alles fulde tilfredshed. Det hele skete med et smil, seriøsitet, professionalisme, venlighed og stor entusiasme. Dejligt at møde sådan et par ildsjæle. Jeg har desværre ikke kunnet tilbyde dem andet en kost, logi og et klap på skulderen for indsatsen, men håber, der også er faldet et skulderklap af i Frederikshavn. Kage til posten Af Laila Pilgaard Vi gemmer de indstillinger, der kommer ind, således at de alle er med i puljen ved fremtidige trækninger. Følgende indstilling er dog kommet to gange - første gang i efteråret og nu igen til foråret. Desværre er den ene af de to indstillede medarbejdere i mellemtiden afgået fra OPLOG. Af Lene, Bodil og Benthe, RVA Vi vil gerne indstille vores to postmedarbejdere til en lagkage. I regn og slud skal posten ud - dette motto passer på Jan og Torben, der sørger for, at vi alle får post, frugt og kaffe - altid med et smil og et ha en go dag. Har vi et internt brev, der skal hurtigt frem, hjælper de også gerne. Vi får altid at vide, hvis der ingen eftermiddagspost er, så vi ikke går forgæves - dejligt. Jan Nymark Andersen modtager her den velfortjente kage - det er fremover ikke en lagkage, der uddeles, men en mere delelig én af slagsen, så der kan blive mere end blot en smagsprøve til kollegerne. Kender du én i OPLOG, som du mener bør påskønnes, så mail til OK Kirsten Kjeldsen (OLSF-1100A).

De indsamlede oplysninger om Muscat by og specielt havnen bruges til at udbygge de allerede samlede oplysninger til havneportalen, som ligger på OPLOG Korsørs hjemmeside, hvor man kan bidrage med og dele oplysninger og indhøstede erfaringer om havnebyerne. Det skal siges, at udfordringerne som MSE i Oman ikke er så store, som det jeg har oplevet i Djibouti. Af Steen Lindballe Søndag eftermiddag fik jeg er mail fra ESSN, om jeg kunne hjælpe dem med noget medicin (af den heftige slags), søndag eftermiddag! Jeg skulle af sted til Oman mandag morgen sammen med Henrik Thomsen og Allan Jensen. Nå men jeg måtte jo se, hvad jeg kunne gøre, jeg ringede til VO OPLOG FRH, der kort tid efter ringede tilbage og meddelte, at han havde haft fat i SOK. Stabslægen der lige nu var på Grønland ville tage fat på opgaven, så snart han kom hjem fra en tur i fjeldet. Nogle timer senere fik jeg en besked om, at jeg skulle hente medicinen kl. 1800 på Løve apoteket, aahhhhh det var midt i finalekampen i VM-håndbold, så det gik stærkt, der var heldigvis ikke andre biler på gaden. Stor udskiftning Det var anden gang inden for en måned, vi tog af sted til Oman. Det er et rigtigt lækkert sted, temperaturen i februar er 24-28 grader, alt er rent og pænt, kontrasten er stor, når man ellers plejer at slå sine folder i Djibouti. Byporten til det gamle Muscat. Støtte til ESSN i Oman Vores opgave som MSE var at yde logistisk støtte til ESSN under deres havneophold i Muscat, vi støttede blandt andet ved afhentning og aflevering af personel i Muscat lufthavn, der var en del udskiftning af personel i den periode. Næsten hver aften var vi i lufthavnen for at hente tilrejsende, der ankom i små dråber. Besætningsmedlemmerne var glade for, at vi tog imod dem og fik dem ud til den ventende transport, der bragte dem til skibet. Specielt dem der ikke havde fået transit visum, men turist visum var glade for at se os, med turist visum var der ikke adgang til havnen, så de personer blev indlogeret på hotel, til problemerne var afklaret. Vi pakkede og afsendte 8 paller med returgods, der skulle hjem til Danmark for reparation. Når vi ikke gik til hånde ved ESSN, var vores opgave at udbygge kontakter og lokalkendskab, herunder udbygge samarbejdet med den udpegede agent. Det er af betydning for evnen til at kunne yde enheden optimal service. Lokal chauffør Vi havde lejet bil med chauffør - når vi bruger chauffør, er det fordi, vi ikke er omfattet af nogen form for retssikkerhed i Oman. Vi opdagede, at det var en rigtig god ide at have lokal chauffør, fordi Muscat er en stor by, man ikke ligefrem lære at kende på 14 dage. Der køres stærkt og meget tæt. Mohammed Ali som vores chauffør hed, var en rigtig hyggelig fætter, der spurgte meget til, hvordan det er at bo i Danmark. Bl.a. ville han gerne vide, hvor meget det koster at blive gift i Danmark, og hvor meget man skal give i medgift :-) Mohammed Ali og Henrik Thomsen

Fida Dawood foran ESSN i Muscat havn. Bader Khalfan Al Zadgali. Vores agent Fida Dawood, der er ass. Manager Goverment Services ved firmaet Inchcape, er meget kompetent og dygtig, hvilket han heller ikke selv var i tvivl om. Det virkede, som om ingen opgaver kunne tage pusten fra ham - han sprang på alt, også klokken 2 om natten da vi ringe- de, fordi lufthavnspolitiet havde inddraget noget af besætningens militære udrustning. Han løste opgaven, og grejet blev udleveret lige inden ESSN afgang. Da ESSN var sejlet, ville vi tage et billede af ham - han sprang i positur med ESSN lige i baggrunden. Vi gjorde et godt indtryk Inden vi rejste hjem, aflagde jeg chefen for Cost Guarden, Bader Khalfan Al Zadgali et besøg og overrakte ham OPLOG ernes våbenskjold. Efter hans ansigtsudtryk at dømme er jeg sikker på, at vi får lov at komme igen.

Hvis du vil se regnbuen, må du finde dig i regnen.. Opslagstavlen Dagen i går er historie. Dagen i morgen bliver en overraskelse. Dagen i dag er en gave.. Har VO fået nye lokaler?. Stram op på møderne - Alle kan bidrage til, at møder bliver mere effektive. Her er fem gode råd til, hvordan man skaber en god mødekultur: Kom til tiden (vi lukker døren kl. 14) Hold dig til agendaen Sig kun noget, når du mener, det kan bidrage til diskussionen Vær åben og positiv Vær konstruktiv, gå efter bolden og ikke manden Hvis dit forsøg på at nå månen forfejler, så fortvivl ikke - gå i stedet efter stjernerne.. Hyggehunde på Station Nord..

Et lille opstød Af Jan Crilsen Søndag den 10. april 2011 solen skinner, herligt vejr, 18 graders varme. En tur i sommerhuset for at se, om alt står vel til hjem igen går en tur langs grøften og ser en masse affald. Hjem og hente en pose for at samle det op mens jeg tænker på, hvilke mennesker der smider affald i naturen. Mandag den 11. april 2011, stadig flot vejr og 13 grader går ude i haven kl. 12.37, jeg har ferie. På vejen kommer en lastbil fra OPLOG, jeg løfter hånden for at hilse, i bilen bliver hånden også løftet ikke for at hilse, men for at kaste affald ud... jeg blev meget skuffet. Øv. Det, vi ikke når i dag, skal vi ikke lave om i morgen. OPLOG FRH RVA er blevet tilført et stk. Mercedes Sprinter, som skal bruges til vagtbil i forbindelse med KYRA radarstation..

Station Nord Af Peter Drejø Det hele startede med et opkald til min mester med en forespørgsel på, om vi kunne give deres oliefyr et årligt check. Jeg sagde ja, selvom jeg godt vidste, at det på denne årstid var mørkt hele døgnet. Dagen oprandt 1. december 2010 med afgang fra Aalborg kl. 10.00 med en Hercules. Vi mellemlandede i Bodø ca. 2 timer senere. Efter fueling og de-icing gik turen videre til Station Nord, hvor vi med lidt forsinkelse landede kl. ca. 17.30. Efter bagageudlevering var der indlogering. Derefter skulle alt gods til stationen pakkes ud. Der var en del proviant, både tørkost og frostvarer, der skulle ind på stationens lager. Flyvning med Milflight Hercules var en behagelig oplevelse. Senere efter et godt måltid mad fik vi en rundvisning og et lille indblik i, hvordan mandskabet heroppe får tingene til at hænge sammen i det daglige. Luksus og god forplejning Vi var 8 forskellige gæster, hvoraf den ene var kokken Christian. Det var lidt luksus for stationens faste mandskab, der til daglig selv står for al madlavning. De næste dage gik med oliefyr, og lørdag blev den årlige julefrokost afholdt, hvor kokken Christian havde lavet en dejlig menu. Kokken Christian tryller i køkkenet. Hjemrejse med forhindringer Efter de sidste dages arbejde kommer vi hen til tirsdag, hvor vi skulle have været hjemme, men en defekt Hercules forhindrede det. Onsdag stadig defekt Hercules. Vi fik at vide, at der ville komme en Challenger for at hente os, men den skulle først til Thule med reservedele til Hercules en. Vi blev herefter fløjet til Keflavik, hvor piloterne løb tør for flyvetid, så vi overnattede derfor på Island, og det er jo ikke værst. Da piloterne igen måtte flyve fredag, gik turen til Aalborg. Det var en rigtig behagelig flyvetur med en Challenger. Jeg havde et meget dejligt ophold på Station Nord, og jeg ville ønske, mange flere vidste, hvad de går og laver deroppe. Det er virkelig en flok engagerede folk, som går der langt mod nord og passer deres arbejde med bravour, uden at ret mange ved det. Tak for et godt ophold skal lyde til de 5 mand på Station Nord.

En succeshistorie med effektivitet og engagement Af Kristoffer Kruuse 8. maj bad ESBERN SNARE om teknikerstøtte til deres GPI. Allerede et døgn efter kom Lars Hansen forbi mig og oplyste, at problemet var udbedret. Det er i min optik en logistisk bedrift, som afspejler effektivitet i vagtfunktionen og stort engagement fra de medarbejdere, som er rejst af sted med kort varsel (uden at være på tilkald mv.). Jens Krüth blev rost som VO, men teknikerne fik også en velfortjent ros ved hjemkomsten. Oplevelser på en lørdagsvagt Af Niels C. Christensen Jeg møder ind lørdag den 7. maj om morgenen til min døgnvagt som vagthavende officer. Forude venter forhåbentlig en stille og rolig vagt. Jeg modtager overlevering af OK J. Gajhede. Jo der ligger da en enkelt logreq fra VÆDDEREN, som skal ekspederes. En strømforsyning til skibets no-break anlæg skal være fremme i Nuuk senest tirsdag til middag. Drikker en kop morgenkaffe og går så i gang med den logreq. Finder min vej gennem DeMars noget snørklede menusti. Men takket være Kurt Bergs flotte nye vejledning går det roligt og sikkert. Jo da, minsandten om ikke der er lagerbeholdning ved Skrydstrup. Så vidt så godt. Så ringer telefonen. Det er forsyningsvagten ved OPLOG KOR, som ønsker assistance til kontrol af indholdet af en kuffert fyldt med reservedele til ESBERN SNAREs hovedmotor. Kufferten opbevares ved MP-vagten, indtil den senere på dagen bliver afhentet af en kurer. Jeg kontakter MP-vagten. Jo, vi har da en kuffert stående. Jeg springer på cyklen og kører over til MP-vagten, hvor MP Kim Tilsted hjælper med at tømme kufferten for motordele. Alt bliver lagt ud på dørken i MP-vagten. Hvordan får vi styr på de dele? Jo nemt nok. Kim snupper et kamera og tager 10 fotos af delene. Bagefter lægger han dem over på computeren og sender dem på mail til OPLOG støtte-element på Seychellerne. Tilbage til Comcentret, hvor jeg kontakter forsyningsvagt John Svendsen ved 10-tiden. Sætter ham ind i sagen om strømforsyningen til VÆDDEREN. En halv time senere er John i Comcentret. I mellemtiden har jeg fået endnu en henvendelse fra VO OPLOG KOR, som ønsker en redningsflåde transporteret til Korsør. Vi aftaler, at John kigger på begge opgaver. Kort efter vender John tilbage med en melding om, at flåden er klar, og at strømforsyningen til VÆDDEREN ligger på et lager ved FLS KOR. John har data på strømforsyningen og dens lokation på lageret, samt et forslag til hvordan den kan sendes til Nuuk rettidigt. Jeg kontakter vagthavende chauffør Roland Jensen og sætter ham ind i opgaven omkring transporten af flåden. Knap en time senere er han på vej mod Korsør med flåden. I mellemtiden har jeg også fået et signal afsendt til VO OPLOG KOR med oplysninger om strømforsyningsenheden til VÆD- DEREN. Ved 12-tiden modtager OPLOG KOR en logreq fra søopmålingsenheden Fyrholm, som ønsker reparation af antenneudstyr og kabler i Århus. VO OPLOG KOR forespørger på OPLOG FRH assistance til opgaven. Telefonisk drøfter vi sagen og vurderer, at opgaven bedst løses ved, at skibet dirigeres til en FLS. VO OPLOG KOR drøfter planen med Stabsvagten i SOK, som er enig i betragtningerne, og skibet dirigeres efterfølgende til FLS FRH med ankomst mandag morgen. Kl. 14 melder VO OPLOG KOR pr. signal til VÆDDEREN, at strømforsyningen bliver plukket og fremsendt. Pyha, dagens mange forskellige opgaver er nu håndteret og løst. Lørdagen begynder at ligne en normal stille lørdag igen. Endelig tid til lidt sol på terrassen med en kop kaffe, en hyggesludder med com-gasten Anne Marie og lidt refleksion over dagens begivenheder. En indre glæde blomstrer frem og breder sig. Jo, en travl og udfordrende, men bestemt også dejlig dag. Dejlig fordi mange forskellige opgaver blev løst af engagerede medarbejdere rundt om i søværnet, som i bedste teamwork ånd bidrog aktivt og effektivt med deres kompetencer til opgaveløsningen. Helt sikkert med målet: Service på toppen.

En opgave løst med en portion tillid og en klat ansvar let krydret med et strøg fleksibilitet Af Laila Pilgaard I slutningen af januar opfordrede Statens Center For Kompetenceog Kvalitetsudvikling (SCKK) OP- LOG FRH til at være vært for et åbent hus arrangement for statslige institutioner Kompetence & Kvalitet 08-11. Arrangementet skulle være startskuddet til en landsdækkende kampagne, hvor statslige arbejdspladser i hele landet slog dørene op mellem den 8. og 23. marts. Formålet var, at man med arrangementerne skulle udveksle erfaringer med samarbejdet med SCKK, og fortælle hvad man havde lært af at arbejde med de projekter, man havde fået støtte til af SCKK. Planlægningsfasen OPLOG FRH ledelse overdrog opgaven i bedste VBL ånd til Henrik Hugger, da de havde tillid til, at han kunne løse opgaven. Hugger tog ansvaret på sig og gik straks i gang med at planlægge opgaven. Han var bekendt med, at Havarikursus i Hvims var i gang med et projekt, som lignede det, vi netop var ved at starte op, så han kontaktede Troels Iversen i Hvims for at få ham med på ideen. Planlægningen blev afviklet med VBL i baghovedet, og sloganet med, at opgaverne skal løses i yderste bæredygtige led, blev der i høj grad levet op til - der blev f.eks. ikke afholdt et eneste møde. Alt blev aftalt imellem de personer, som var praktisk inddraget i arrangementet. En del af arrangementet bestod af en fotokonkurrence, hvor man blandt de indsendte billeder fra åbent hus arrangementerne udvalgte de bedste i 3 kategorier. Henrik Hugger og Hans Vestergaard havde udvalgt nogle flotte billeder fra dagen samt et par fra arkivet og sendt dem til SCKK. Med ovennævnte billede vandt de 1. pladsen i kategorien Bedste fototekniske billede. Alt var klappet og klart Dagen den 8. marts oprandt, og vores arrangement forløb planmæssigt og uden uheld. Udover at fortælle de ca. 40 gæster om vores erfaring med at arbejde med projektet Anerkendelse af realkompetencer - motivation til kompetenceudvikling, var der et muntert indslag af Nils Villemoes fra Aarhus School of Business, en rundtur på OPLOG værksteder og en rundvisning på HVIDBJØRNEN. Rosende ord fra SCKK Hugger oplyser, at han til det afsluttende arrangement på Kulissefabrikken i København blev opsøgt af direktøren for SCKK Dorthe Sørensen og næstformand i SCKK bestyrelse Flemming Vinther, som også er formand for CFU og Hærens Konstabel- og Korporalforening - begge takkede for det fine arrangement i Frederikshavn. Vi tænker i VBL Hugger siger: Dette er et eksempel på, hvordan en lille flok medarbejdere, mere eller mindre bevidst, har tænkt VBL ind i en specifik arbejdsopgave og løst den med et godt resultat. Det er ligeledes et eksempel på de opgaver, vi går og tumler med til daglig. Opgaver vi ubevidst løser i ånden af VBL uden egentlig at være opmærksomme på, at det faktisk er værdiledelse vi udøver. Slutteligt siger Hugger: Lad dette eksempel hjælpe dig til at tænke lidt over, om ikke også DU i hverdagen udfører VBL i forbindelse med løsning af de daglige opgaver.

Når depotet går distancen Af Nanna Amter Christensen, Ålyst turridning Det skulle jo starte et sted, og for os var det med et ønske om at få flere distancestævner til det nordjyske. Da vi begyndte at interessere os for distanceridning, var der tre nordjyske stævner i hhv. Dronninglund og Vrensted. Så der var egentlig god aktivitet på den front, og god tilslutning til stævnerne. Desværre måtte Dronninglund smide håndklædet i ringen, da de havde brand på rideskolen og efterfølgende blev opsagt af deres lejemål. Så her mistede man to gode ridt, hvor der var gode bakker, bøgeskov og meget anderledes terræn i forhold til Vrensted ridtet på vestkysten. Jeg havde læst om en ny landsdækkende rideklub for distanceog turryttere, Endurance Riders Denmark (ERD). Vi spurgte, om de var interesseret i at arrangere et nyt stævne i det nordjyske. Efter lidt snak blev vi enige om, at vi godt kunne samarbejde om et nyt stævne, men spørgsmålet var bare, hvor man kunne placere selve stævnepladsen? Klubbens krav til en stævneplads var, at der var god fast bund til at bil og trailere kunne komme til og fra pladsen, samtidig skulle der gerne være et stort nok areal til, at der både var plads til ryttere, heste og hjælpere, samtidig med at dyrlægekontrollen skulle kunne ligge lidt afsides, så hestene ikke blev forstyrrede, inden de skulle have tjekket puls. Vi bor selv lige ved siden af militærdepotet på Depotvej i Jerup, og derfor var tanken om, at selve depotet kunne bruges, ikke langt væk. Vi fik kontakt til Stig Henriksen, som med det samme kunne se mulighederne i både stævne og ikke mindst at bruge depotet som stævneplads. Midt i snevinteren havde vi, sammen med rideklubbens bestyrelse, et møde med Stig på depotet. Bestyrelsen var ikke imponeret over pladsen og mente slet ikke, at der var den fornødne plads til både biler, heste, folk og alt det andet, men med lidt forhandlinger frem og tilbage fik vi dem overtalt til, at stævnet kunne gennemføres, og når det var første år, var depotet nok ok til at starte med. Da dagen oprandt, og bestyrelsesmedlem Charlotte kom på depotet, var hendes første reaktion hold da op, her er da godt med plads. En noget anden melding end til det første møde vi havde. Da stævnets dommer kom, og vi begyndte at gøre klar samt sætte ting op til både dyrlægekontrol, start og mål, blev han mere og mere begejstret for stedet og området. Inden dagen var ovre, havde han meldt ud, og ligeledes skrevet i stævnerapporten, at det var en plads med meget store muligheder for fremtidige stævner! Vi havde, udover selve pladsen udenfor, også brug for et sted hvor vi kunne have sekretariatet, og hvor rytterne og deres hjælpere kunne sidde og få lidt mad og drikke. Heldigvis var der ingen smalle steder, så vi fik hurtigt lov til at låne et af rummene i selve hovedbygningen, hvor vi kunne placere sekretariatet. Ugen op til stævnet fik vi med Karl Erik Slynges hjælp (Tricon) planeret et område, hvor der blev sat et stort telt op, som egentlig skulle bruges til opbevaring på depotet, men som vi på dagen fik lov til at bruge som cafeteria. Det store område, som depotet er placeret på, gjorde, at vi havde masser af muligheder for at placere de forskellige ting. Fx kunne vi bruge den vestligste ende af depotet som vet område, dvs. der hvor hestene blev gået igennem af dyrlægen både før og efter ridtet. Ruten var i alt på 22 km, og både dagen og stævnet forløb uden problemer, dog kunne vi godt have haft flere tilmeldte. Vi var glade for, at de, der var tilmeldt, havde haft en god dag - og ikke mindst at alle kom helt igennem ridtene. Vi er utrolig glade for Søværnets samarbejdsvilje og imødekommenhed, hvilket har gjort, at vi med glæde ser frem til næste år, hvor vi helt sikkert er klar til et nyt stævne og håber på god tilslutning.

Overdragelse af kikkert Af orlogskaptajn Johnny Gajhede Den 27. maj blev Kystudkig Fornæs gamle kikkert afleveret til Naturstyrelsen på Hirsholmene. CH OPLOG og statsskovridder Jesper Blom Hansen fra Skagen sejlede med en LCP til Hirsholmene, hvor opsynsmand Jens Klingenberg tog imod. På grund af vejrliget blev den fremragende medbragte frokost indtaget i den gamle kystudkigshytte, hvor kikkerten også skulle opstilles. Rammen var perfekt med udsigt til ynglende terner, hættemåger, sølvmåger m.fl. Vejret havde ændret sig til det bedre, da selskabet skulle hjem. Finn Reetz og hans gaster kunne give fuld skrue, da først LCP en var kommet ud af reservatet, hvor der som bekendt er en fartrestriktion på 10 knob. Med fartstriber og saltvand i håret forlod selskabet LCP en på flådestationen efter en begivenhedsrig og hyggelig eftermiddag på Hirsholmene. Det lille selskab bestående af Finn Reetz, Jesper Blom Hansen, Johnny Gajhede, Jens Klingenberg, Michael Martinussen, Dan Wittrup Behrndt og Carl B. Johansen. Personelnyt Til- og afgang siden sidst: Velkommen til SPARB Henrik Kruse MSPC Peter Mouritzen OASS Caroline M. Lindegaard OASS Helle M. Esbensen EUD-ELEV Heino V. Andersen MOKS Kamilla Z. Nielsen MAKS Kenneth S. Jørgensen OK Kirsten Kjeldsen Farvel til MAKS Frederik B. Kristjansson OS Jerrie B. Martinsen MOKS Torben Risager-Madsen OASS Anna-Marie B. Pedersen OASS Else Marie N. Kristensen MOKS Allan Doktor EUD-ELEV Karina Mundt MSPC Alex J. Damm-Nielsen FAGARB Linnemann R.Kristensen FAGARB Arne Simonsen MSPC Hans J. Westermann Bodil G. Olesen og Tommy D. Sørensen er nogen af dem, vi har sagt farvel til pga. pensionering. MSPC Peter Mouritzen FAGARB John Christiansen SPARB Jens Nielsen ASS Bodil G. Olesen OME-1 Tommy D. Sørensen SG Tue H. Mogensen MATASS Torben H. Jacobsen