Fakta: (Kilder: Skovforeningen, Skov og Naturstyrelsen, Bolius, Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen/Grøntansvar, Træ er miljø) Der bruges tre mål for brændemængder: To for stablet brænde (rummeter og skovrummeter) Et for brænde i bunker, hvor der er mere luft mellem træet (kasserummeter) Mål: Rummeter (rm)=m3,(1 meter længde x 1 meter bredde x 1 meter højde): opskåret, kløvet og stablet; typisk mellem 30-45 cm i længden Skovrummeter (skrm), (1 x 1 x 1 m eller 2 x 1 x 0,5 m): ca. 70 % af rummeter, når det bliver opskåret, kløvet og stablet i stykker under 60 cm i længden Kasserummeter (ksrm), (1 x 1 x 1 m): Ca. 50 % af rummeter, når det bliver opskåret, kløvet, men ikke stablet Vores palletårne: Er med mindre andet er angivet 2,1 m3 (2,1 rummeter) eller 3 skovrummeter Brændværdi: Alle træarter varmer lige meget pr. kg brænde. Men træarterne er ikke lige tunge. (Se tabeller nedenfor) Træarternes egenskaber Træart Rumtæthed (kg tørstof/m3) Kløvelighed Bøg 580 3 Eg 570 2 Ask 570 3 Elm 565 4 Birk 540 4 Ær (= ahorn) 500 3 Bjergfyr 490 4 Pil 460 2 El 440 2 Skovfyr 430 2 Lind 420 2 Gran og poppel 370 1
Sådan brænder træ De lette træarter er letantændelige og lette at kløve. Derfor er de gode som optændingsbrænde. Til gengæld brænder de hurtigere end de tunge træarter og giver mindre varme. Tommelfingerregel Brændværdien i 1 kg tørt træ er 14-19 megajoule. Det svarer cirka til ½ liter olie. I praksis vil der dog altid være en smule vand i brændet, og brændeovnens virkningsgrad er ikke så høj som oliefyrets. Som tommelfingerregel kan man sige at 1000 liter olie svarer ca. til 7rm løvtræ. Rumtætheden kan svinge 10-20 % til hver side. Kløveligheden er angivet på en skala, hvor 1= meget let kløveligt, 2= let kløveligt, 3=svært kløveligt, 4= meget svært kløveligt. Vægten af frisk brænde Brænde fra nyligt fældet træ indeholder - meget groft sagt - lige så mange kg vand som træ. Hvis man skal transportere frisk brænde ud af skoven og vil vide hvor meget det vejer, udregnes det sådan: 2 x (rumtætheden fra tabellen på denne side) x (fastmassetallet fra tabellen under opmåling) x (antal rummeter brænde). Tørring og måling af vandindhold: Man kan ikke regne med at kunne købe alt det tørre brænde, man får brug for til vinteren, om efteråret. Køb ind senest foråret før eller køb lagret eller ovntørret træ. Ved køb af frisk træ må man påregne et års liggetid; for bøg, eg og ask skal man regne med længere tørretid. Det anbefales at vandindholdet er max 18 % ved fyring for at undgå ringe varme, sur røg i rummet og ud af skorstenen, løbesod i skorstenen og - når det går helt galt skorstensbrand. Vand i brændet afkøler ovnen og giver uren forbrænding. Ved udendørs opbevaring skal man være opmærksom på, at allerede i september begynder brændet at optage vand fra luften, selv når det ligger i et udeskur. Vinterens forbrug skal helst indendørs, for eksempel i en fyrkælder. Tag gerne brændet ind i stuen en uge før det skal bruges. Dunk stykkerne mod noget hårdt, så biller og stankelben ikke kommer med ind. Det er rarest for både dyrene og familien. I stuen kan brændets vandindhold bringes ned under de anbefalede 18 %. Er træet tørt? Man kan forsøge sig med de gammeldags metoder: Slå brændestykkerne mod hinanden. Tørt brænde giver en skarp klang. Vådt brænde giver en dump lyd. Spyt på brændestykkets ene ende, eller dyp den i sæbevand. Pust hårdt på den anden. Hvis luften slipper igennem så spytklatten bobler, er brændet tørt Lad det komme an på en prøve: Hvis brændet ikke brænder let med en klar gul flamme, men udvikler meget røg, så er det ikke tørt nok.
Veje-/tørremetoden (den sikre) Den mest eksakte metode til at bestemme fugtindholdet i træet er den såkaldte veje- /tørremetode, der er en destruktiv måling. Ved denne metode anvender man vejning i henholdsvis våd (mvåd) og udtørret tilstand (m0), og fugtindholdet i procent kan således udtrykkes som: w = m våd - m 0 m 0 x 100 Skær et mindre stykke af brændet, som vejes før det sættes i mikrobølgeovnen og efter. En mikrobølgeovn med en effekt på 200 watt til 490 watt kan anvendes. Er effekten for høj, begynder prøvestykkerne at brænde. Tørretiden varierer med emnestørrelsen, men er omkring 20 til 30 minutter for frisk træ. Procedurerne med vejning før og efter tørring er de samme. Fugtmåler: Der findes flere fugtmålere på markedet med større eller mindre målesikkerhed. Brug evt. en fugtmåler fra Morsø på et stykke brænde, der har ligget i stuen i en uge. Overfladefugt fra udendørs opbevaring kan snyde resultatet Korrekt fyring med brænde: Fyr kun med rent træ Brænd aldrig malet træ, imprægneret træ, tryksager, mælkekartoner og plast. Fyrer du med andet end rent træ i din brændeovn, udvikles der miljø- og sundhedsskadelig dioxin Brændet skal være tørt Opbevar træet et tørt og ventileret sted. Tag det ind i stuetemperatur en uge før. Ved optænding skal ovnen varmes op så hurtigt som muligt Brug særlige optændingspinde eller brug bare rigeligt med aviser, pap, tørt pindebrænde, spåner, bark og kvas. Men undgå gerne glittet papir (fx skinnende reklamer) som giver meget aske. Papir er et godt og tørt brændsel Papir er lavet af træ, og det er knastørt. Derfor er papir et rent og godt brændsel. Læg for eksempel en måtte af aviser i bunden af ovnen og tænd op som normalt oven på. Papirmåtten isolerer ovnbunden, og dens egen forbrænding vil hæve temperaturen i ovnen.
Brug ikke for store stykker brænde Der bør være luft imellem brændet og væggene i brændkammeret. Så kan hele brændestykket varmes op og brænde på én gang. Til de fleste ovne bør brændet ikke være længere end 30 cm og ikke tykkere end 10 cm. Fyld ikke ovnen mere end halvt op Når træ varmes op, afgiver det gasser. Gasserne kræver lufttilførsel - udover stærk varme - for at blive brændt af. Hvis der er for meget brænde i ovnen, bliver forbrændingen bliver uren. Det ses ved at træet soder. Tjek røgen fra skorstenen Røgen skal være klar næsten usynlig og næsten lugtfri. Luk for lufttilførslen når der ikke er ild i ovnen Gløder har afgivet alle træets gasser og brænder altid rent. Luk for luften når der ikke er flere gule flammer. Så suges stuens varme luft ikke ud til fuglene. Mange gør den fejl, at lægge et sidste stykke brænde i ovnen og skrue næsten helt ned for luften, så det holder natten over. Det øger risikoen for løbesod og skorstensbrand. Se OBS indslag om korrekt fyring her: http://www.groentansvar.dk/default.aspx?id=435 Andre former for opvarmning med træ: Træbriketter er komprimeret savsmuld, som har en rigtig god brændværdi. Nogle producenter fraråder, at man bruger træbriketter i deres ovne, fordi temperaturen under forbrændingen bliver meget høj, hvilket efter længere tids brug kan ødelægge brændeovnen. Man skal også være opmærksom på at træbriketter støver en anelse mere end almindeligt brænde. Træpiller kan kun bruges, hvis ovnen er specielt indrettet til at fyre med disse. Undgå kul og koks i din brændeovn, da de forurener meget og på længere sigt kan ødelægge ovnen på grund af den høje temperatur under forbrændingen Hvor kan du købe brænde, og hvor er det billigst? En almindelig husstand bruger gennemsnitligt 10-20 rummeter om året, som alternativ varmekilde. Som primær varmekilde skal man forvente noget mere. Det letteste, er at købe træbriketter eller færdigkløvet og opskåret brænde fra en forhandler. Nogle steder skal man selv hente brændet, andre steder kan man få det leveret direkte til døren. Det billigste og mest tidskrævende er selv at gå i skoven og hente sit brænde. Det foregår typisk i det tidlige forår og kræver tilladelse fra skovdistriktet eller skovfogden (sankekort). Du kan enten hente brænde fra træer, der allerede er fældet og opskåret, eller du kan selv fælde, opskære og kløve træet.
For at kunne sammenligne priserne hos forskellige forhandlere kan man spørge om følgende: Hvilken træsort er der tale om? Hvordan er mængden af brændet opgjort (rummeter, skovrummeter eller kasserummeter)? Hvilken længde har brændestykkerne, og er brændet kløvet? Har brændet ligget til lagring eller er det frisk? Ikke mindst - skal man selv hente brændet, eller bliver det leveret? Kan det leveres i paller eller bliver det aftippet i bunke? Ved palletårn: Hvad er størrelsen på palletårnet? Andre gode råd: Pejs: Vær opmærksom på at selvom en pejs er hyggelig, så hiver den i realiteten mere varme ud af rummet end den afgiver. Pilleovn: Anskaf eventuelt en pilleovn frem for den traditionelle brændeovn, så behøver man ikke at fylde på så ofte. I dag fås de i smarte designs, der også giver frit syn til den hyggelige ild. il De kan også fås med automatik, så ovnen fjernstyres og f.eks. tændes, før man kommer hjem efter arbejde. Nogle ovne kan arbejde uden opsyn i 24 timer og har et kammer, der kun skal fyldes sjældent. Varmefordeling: Udnyt den gode og miljørigtige varme bedre. Man kan få installeret eller selv montere varmefordelingsanlæg, der transporterer varmen fra rum med brændeovn til andre rum. Spejderbål eller bålfad:
Det er enkelt og hyggeligt at lave en god bålplads i haven til hele familien. Hvis den laves godt flyver gløderne ikke bort, bålet kan blot brænde ned, og asken kan blive liggende til næste gang. Et egnet sted i haven skal opfylde følgende: For det første skal det være sikkert at tænde bål; langt fra huse, træer, hegn og buske. For det andet er det en god idé, at bålet ligger, så det kan ses fra terrassen. Så kan børnene stege deres egen mad over bålet, mens de voksne griller. Og det er for resten dejligt at sidde og kigge på bålet, når mørket falder på. Mærk en cirkel op til bålpladsen, og fjern evt. græs (hele tørven). Selve bålpladsen må gerne være 1 m i diameter, for sikkerhedsafstand. Løsn jorden, og sæt store sten fast i en cirkel i den bløde jord. Blæser det meget på stedet, kan du grave bålpladsen et spadestik ned. Det kræver lidt småsten som dræn i bunden, så bålet ikke skal tændes i en vandpyt. Man kan bruge sten til kanten på bålpladsen. Man kan også købe en færdig bålpladser i granit eller støbejern, man kan købe brosten til kanten eller man kan anvende klodser i hårdt træ. Forholdsregler Afbrænding af haveaffald er forbudt i mange kommuner. Bålpladsen skal være mindst 5 m fra bygninger med fast tag - og 15 m fra stråtag. Pas på, at røgen ikke generer naboer eller trafik på vejen. Tænd ikke bål, hvis det er så tørt, at græsset kan brænde. Tænd aldrig bål, hvis det blæser meget. Kilde: Beredskabsstyrelsen Kilde: Træ er miljø http://www.trae.dk/index.asp?page=/dokumenter/dokument.asp%3fdokumentid% 3D980 Kilde: Skov og Naturstyrelsen http://www.skovognatur.dk/service/salg/braende/opmaal.htm Kilde: Skovforeningen http://www.skovognatur.dk/service/salg/braende/fyringsraad.htm Kilde: Bolius http://www.bolius.dk/viden/fakta/installationer-og-energi/opvarminggeneralt/brende-til-brendeovne-og-pejse Kilde: Forbrugerstyrelsen http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/mfl/retningslinjer/braende/