Forslag til MILJØGODKENDELSE

Relaterede dokumenter
Forskrift for opbevaring af olier og kemikalier i Frederikssund Kommune

Indkaldelse af ideér og forslag. Nyt lager for Haldor Topsøe A/S på Centervej 11 i Frederikssund. Juli 2008

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde.

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Miljøgodkendelse. FFV Energi & Miljøs Affaldssorteringsanlæg Korsvangen 8B 5750 Ringe

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

TÅRNBY KOMMUNE Miljøgodkendelse af Cargovirksomhed Kystvejen 34, 2770 Kastrup 17. marts 2016

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning.

VILKÅRSÆNDRING Røggaskondensering ved dellast

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning.

MILJØGODKENDELSE. 1a m.fl. Rørdal, Aalborg Jorder, Aalborg Kommune CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt nummer: B101

Ansøgning om miljøgodkendelse

Danish Crown A/S - Herning. Miljøgodkendelse til vilkårsændring. 18. juni 2014

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.

Tillæg til Miljøgodkendelse (jordhåndtering)

Forskrift for opbevaring af flydende farligt affald og råvarer

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier. Råvarer, halvfabrikata, færdigvarer og affald

UDKAST TIL MILJØGODKENDELSE

Miljømæssig beskrivelse og vurdering. Billund Kommune Jorden Rundt Grindsted

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Helmers Vognmandsforretning og Containertransport

By, Land og Kultur. Assens Kommunes regelsæt for opbevaring af flydende farligt affald og flydende kemikalier (forskrift)

Miljøgodkendelse af anlæg til nedknusning af uforurenet byggeog anlægsaffald.

Struer Kommune Teknisk Forvaltning. Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier m.m.

UDKAST. Forslag. til. Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1

Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Forlængelse af miljøgodkendelse vedr. midlertidige lugtkrav

Som varslet med brev af 7. oktober 2015 påbydes HKScan Denmark A/S, Skovsgård hermed at efterleve nyt vilkår om grænseværdier for støj.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. Kapitel 1 Definitioner

Påbud om ændring af vilkår for emission af organiske opløsningsmidler fra malekabine, Vestas Northern Europa A/S, Industrivej 20, 6900 Skjern

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning.

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier

Vilkårsændring: opbevaring af lysstofrør og akkumulatorer

Miljøstyrelsen Roskilde har den 3. januar 2012 modtaget ansøgning fra Vattenfall A/S, Amagerværket om fyringsforsøg med træpiller på værkets blok 3.

Tillæg til MILJØGODKENDELSE Dansk Affaldsminimering ApS

Miljøgodkendelse af Baltic Shippings oplagring af RDF-affald

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning

Forskrift om opbevaring og håndtering af olie og kemikalier

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. kalar Dato: 03. november 2015

FORSKRIFT FOR OPBEVARING AF OLIER OG KEMIKALIER

Opbevaring af farligt affald og kemikalier i Haderslev Kommune

Revurdering af miljøgodkendelse af 19. september 2013

Vilkårsændring. Virksomheder J.nr. MST Ref. jamul/tiska Den 18. marts For: Novozymes A/S Krogshøjvej Bagsværd

I forbindelse med opførelse af nyt modtageanlæg til fast affald skal der indbygges fødesiloer på forbrændingsanlæggene.

Godkendelse af det bestående tankoplag for fuelolie på ejendommen matr. nr. 411 Rønne Markjorder også kan anvendes til letolie

MILJØGODKENDELSE. Palle Jean Jørgensen Miljøtekniker

(TILLÆG TIL) MILJØGODKENDELSE (OG AFGØRELSE OM IKKE VVM-PLIGT) Colas Danmark A/S Pindsmøllevej Hørning 11. juni 20142

/42599 KS: tdah. ATTEC DANMARK A/S Mommarkvej 293 B 6470 Sydals

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Forskrift om opbevaring af olie og kemikalier i Norddjurs Kommune

Miljøgodkendelse. LEO Pharma A/S Containerplads September 2010

MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen

MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. jeppj/tiska Den 27. november 2014

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Afgørelse om ikke godkendelsespligt for etablering af nyt dampkedelanlæg i bygning O

MILJØGODKENDELSE. Godkendelsen omfatter et naboareal til hovedejendommen til opbevaring af miljøbehandlede biler.

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg

Opbevaring af farlige stoffer

Påbud vedr. vilkår til midlertidig opbevaring af fejesand i Aalestrup

/38472 KS: lmje. UNICON A/S Rønsdam Sønderborg. Sønderborg Kommune. Afgørelse om tillæg til miljøgodkendelse

Når denne godkendelse træder i kraft bortfalder påbud om ændring af tidsfrist for gennemførelse af handlingsplan for støj af 22. august 2012.

Stena Recycling A/S Tilst

RGS 90 A/S Askelunden 24 Østerhoved 4230 Skælskør. Sendt til virksomhedens digitale postkasse. Tillægsgodkendelse til oplag af havnesediment

Tillæg til Miljøgodkendelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 33 af. Støvring Autooophug ApS, Banesvinget 9-12, 9530 Støvring

Virksomheden har etableret centralstøvsugeranlæggene i afdelingerne F og P3 og taget dem i brug i uge 12, Dette lovliggøres hermed.

Tillæg Dato: til miljøgodkendelse af den 1. juli Driftstid og vaskerum. ScrapTrans A/S

RAPPORT. Bymidten 11, 4050 Skibby - Spildevandstilladelse

MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING

Dansk Vilomix A/S Sjellebrovej Mørke. CVR nr

Tillæg til miljøgodkendelse Ousenvej 16, 9300 Sæby

FØLGEBREV TIL TILLÆGSGODKENDELSE

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. anjro/major Dato: 4. august 2016

Lov om miljøbeskyttelse nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni

Miljøgodkendelse til opbevaring af affald i form af batterier, elektronik og lyskilder

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede.

Forskrift om opbevaring af olie og kemikalier i Mariagerfjord Kommune

Bybjerggaard Sundbylillevej 42 A 3600 Frederikssund

Dong Energy A/S, Studstrupværket Virksomheder J.nr. MST Ref. kabje Den 22.

Driftstid Åbningstid inden for tidsrummet Mandag til fredag Lørdag, søndag, helligdage

Tilsynsrapport for ikke miljøgodkendelsespligtige virksomheder

Stena Recycling A/S Tilst

Arkil A/S Asfalt Fiskerhusvej Næstved. Team Virksomhed og Spildevand. Att: Jens Borgmann Mail:

Godkendelse. Tillæg til KARA/NOVERENs Miljøgodkendelse Tilladelse til døgnåbent på Køge Genbrugsplads Tangmosevej 104B, 4600 Køge

Undersøgelsen af lavfrekvent støj og infralyd fra Kyndbyværket skal så vidt muligt omfatte følgende anlæg: KYV21 og/eller KYV 22 KYV51 eller KYV 52

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Team Virksomhed og Spildevand. RØRBY JOHANSEN A7S Håndværkervej Herlufmagle

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Miljøgodkendelse. Revurdering af miljøgodkendelse, af 19. september For: Affald Plus, Næstved Forbrændingsanlæg Ved Fjorden 20

Afgørelse om ikke godkendelsespligt for forsøgskørsel med inddysning af ammoniakvand på Asnæsværkets blok 2.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst l, planlægger I at etablere det.

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE TIL UDVIDELSE AF DRIFTSTIDEN TIDSBEGRÆNSET TIL 1. JANUAR 2020

Transkript:

Haldor Topsøe A/S Linderupvej 2 3600 Frederikssund Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-430-00162 Ref. damoe Den 21. oktober 2008 Forslag til MILJØGODKENDELSE For: Haldor Topsøe A/S, Lager Centervej 11 3600 Frederikssund Matrikel nr.: 14ae, Oppe Sundby, Oppe Sundby by CVR-nummer: 418 53 816 P-nummer: 1014797374 Listepunkt nummer: J103 Godkendelsen omfatter: Opbevaring af katalysatorer og mellemvarer produceret på Haldor Topsøe A/S katalysatorfabrikken i Frederikssund Dato for forslaget: 21. oktober 2008 Udarbejdet af Dana Østergaard Telf. 72 54 8049 E-Mail: damoe@ros.mim.dk Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Tlf. 72 54 65 00 Fax 33 32 22 01 CVR 30811054 EAN 5798000872110 post@ros.mim.dk www.ros.mim.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING... 3 2. AFGØRELSE OG VILKÅR... 4 2.1 Vilkår for miljøgodkendelsen... 4 Generelle forhold... 4 Indretning og drift... 4 Luftforurening... 4 Støj... 5 Affald... 7 Jord og grundvand... 7 Indberetning/rapportering... 7 Risiko/forebyggelse af større uheld... 7 Ophør... 7 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER... 9 3.1 Begrundelse for afgørelse... 9 3.2 Miljøteknisk vurdering... 9 3.2.1 Planforhold og beliggenhed... 9 3.2.2 Generelle forhold... 9 3.2.3 Indretning og drift... 10 3.2.4 Luftforurening... 10 3.2.5 Lugt... 11 3.2.6 Spildevand, overfladevand m.v.... 11 3.2.7 Støj... 11 3.2.8 Affald... 12 3.2.9 Overjordiske olietanke... 12 3.2.10 Jord og grundvand... 12 3.2.11 Til og frakørsel... 13 3.2.12 Indberetning/rapportering... 13 3.2.13 Risiko/forebyggelse af større uheld... 13 3.2.14 Ophør... 14 3.2.15 Bedst tilgængelige teknik... 14 3.3 Udtalelser/høringssvar... 14 3.3.1 Udtalelse fra andre myndigheder... 14 3.3.2 Udtalelse fra borgere mv.... 15 4. FORHOLDET TIL LOVEN... 16 4.1 Lovgrundlag... 16 4.1.1 Miljøgodkendelsen... 16 4.1.2 Revurdering... 16 4.1.3 Risikobekendtgørelsen... 16 4.1.4 VVM-bekendtgørelsen... 16 4.1.5 Habitatdirektive... 16 4.2 Retsbeskyttelse... 16 4.3 Tilsyn med virksomheden... 16 4.4 Offentliggørelse og klagevejledning... 17 5. BILAG... 18 Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse/miljøteknisk beskrivelse med bilag... 18 Bilag B: Oversigtsplan i 1:25.000... 18 2

1. INDLEDNING Haldor Topsøe A/S har den 14. juli 2008 ansøgt om etablering af et 11.500 m 2 eksternt lager til opbevaring af forskellige katalysatorer og mellemvarer produceret på Haldor Topsøes katalysatorfabrik på Linderupvej 2 i Frederikssund. Lageret indrettes i bygninger, der pt. er under opførelse på en ejendom beliggende Centervej 11 i den sydlige del af Frederikssund. Ejendommen er beliggende i et erhvervsområde, der i henhold til Frederikssund Kommunes Lokalplan nr. 95 er udlagt til lettere industri, lagervirksomhed, større butikker til udvalgsvarer mv. Denne valgte placering tilgodeser så vel afstanden til fabrikken som adgangen til egnet infrastruktur. Da en stor del af de opbevarede katalysatorer er klassificerede som miljøfarlige, er lageret omfattet af Risikobekendtgørelsen 1. Oplag af uorganiske stoffer er omfattede af Bilag 2 i Godkendelsesbekendtgørelsen 2, med kommunen som miljømyndighed. Da nærværende oplag er en kolonne 3 risikovirksomhed overgår miljømyndighedskompetencen til Miljøcenter Roskilde. Oplaget er af samme grund desuden omfattet af Bilag 1 til VVM bekendtgørelsen 3. Derfor er dette et forslag til miljøgodkendelse udarbejdet med henblik på offentliggørelse sammen med forslag til kommuneplantillæg med VVM, som en del af VVM proceduren. Ved fuld udnyttelse af lagerkapaciteten vil der være oplagret ca. 15.000 tons varer hovedsageligt i form af færdige katalysatorer, samt råvarer og mellemvarer til brug for katalysatorproduktion på Haldor Topsøes katalysatorfabrik. Katalysatorerne anvendes til rensning af råolie for uønskede stoffer (svovl mm.) og til rensning af røggasser for kvælstofilter (f. eks. afkast fra kraftværker) og som andre katalysatorer til den kemiske industri. 1 Bek. nr 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med miljøfarlige stoffer 2 Bek. Nr 1640 af 13. december 2007 om godkendelse af listevirksomhed 3 Bek. nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 3

2. AFGØRELSE OG VILKÅR På grundlag af oplysningerne i afsnit 3, og i ansøgningen om miljøgodkendelse, godkender Miljøcenter Roskilde hermed Haldor Topsøes eksterne oplag for kemiske stoffer og produkter på Centervej 11 i Frederikssund. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Godkendelsen gives på følgende vilkår. 2.1 Vilkår for miljøgodkendelsen Generelle forhold 1. Godkendelsen bortfalder, hvis driften ikke er startet inden 2 år fra godkendelsens dato. Indretning og drift 2. Der må ikke forekomme oplag af kemiske stoffer og produkter, eller af farligt affald uden for lagerbygningerne. Der må ikke forekomme omstyrtning eller omemballering af varerne på lagret. 3. Flydende stoffer og produkter skal opbevares med mulighed for opsamling af spild. Bortskaffelse af opsamlet spild skal ske efter kommunens anvisning. 4. Samtlige læssepladser, kørearealer, parkeringspladser, mv., hvor der kan forekomme håndtering af kemiske stoffer og produkter eller farligt affald skal være befæstede med tæt belægning resistent over for de pågældende kemikalier. Regnvand herfra skal afledes til kommunens regnvandskloak. 5. Regnvandskloakken skal være forsynet med afspærringsventil, der både kan betjenes lokalt på pladsen og inde fra lagerbygningen. 6. Befæstelsen af arealerne nævnt under vilkår 4, samt gulvbelægningen i lagerhallerne skal til enhver tid være i god vedligeholdelsestilstand, dvs. tætte og uden revner eller lignende skader. Enhver form for utæthed eller skade skal udbedres hurtigst muligt og senest 1 uge fra de er konstateret. Kan udbedring ikke ske inden for 1 uge, skal tilsynsmyndigheden kontaktes med henblik på at aftale en konkret handleplan. 7. Afkast fra det 400 kw naturgasfyrede kedelanlæg skal som minimum være 1 m over tag, og overholde B-værdien for NO 2 i vilkår 9, beregnet ved hjælp af OML-modellen på baggrund af en emissionsværdi svarende til den maksimalt tilladelige timeemission anført i vilkår 8, og den maksimalt forekommende røggasmængde. Dokumentation herfor skal være sendt til tilsynsmyndigheden senest 1 uge før ibrugtagning af lageret. Luftforurening 8. Emissionen fra det 400 kw naturgasfyrede kedelanlæg må ikke overskride de anførte grænseværdier, målt som timemiddelværdier. 4

Stof NOx regnet som NO 2 65 CO 75 Emissionsgrænse mg/nm 3 tør røggas ved 10 % O 2 Emissionsgrænsen anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af de 2 enkeltmålinger, udført iht. vilkår 10 er mindre end, eller lig med grænseværdien. 9. Virksomhedens bidrag til luftforureningen i omgivelserne (immissionskoncentrationen) må ikke overskride de angivne grænseværdier (B-værdier): Stof B-værdi mg/m 3 NO 2 0,125 10. Virksomheden skal inden 6 måneder, efter at godkendelsen er taget i brug, gennem præstationsmåling dokumentere, at grænseværdierne i vilkår 8 er overholdt. Målingen skal gennemføres under repræsentative driftsforhold (normaldrift) på anlægget og bestå af min. 2 enkeltmålinger, hver af 45 min. varighed. Målingen skal foretages af et målefirma, som er akkrediteret af DANAK, eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, til at udføre pågældende luftkontrolmålinger. NOx målingerne skal udføres i henhold til metodeblad MEL-03 og CO målingerne i henhold til måleblad MEL-06. Dokumentationen skal være modtaget af miljøcentret senest 2 måned, efter at målingerne er gennemført, og indeholde bl.a. udførlige oplysninger om driftsforholdene under målingen. 11. Kontrollen nævnt i vilkår 10 skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis vilkåret er overholdt, kan der kun kræves én årlig dokumentation. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden. Støj 12. Driften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i de nævnte områder overstiger nedenstående grænseværdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). I I erhvervsområder II Ved boliger i det åbne land, herunder opholdsarealer ved disse boliger III I området for plejecenter IV I områder for åben og lav boligbebyggelse, herunder boliger i Oppe Sundby landsbyen 5

Kl. Reference tidsrum (Timer) I db(a) II db(a) III db(a) IV db(a) Mandag - fredag 06-18 8 60 55 50 45 Lørdag 06-14 7 60 55 50 45 Lørdag 14-18 4 60 45 45 40 Søn- & helligdage 07-18 8 60 45 45 40 Alle dage 18-22 1 60 45 45 40 Alle dage 22-06 0,5 60 40 40 35 Spidsværdi 22-06 - - 55 55 50 13. Driften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag med lavfrekvent støj i naboområderne overstiger nedenstående grænseværdier indendørs i bygninger. Støjgrænsen gælder for ækvivalentniveauet over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst. Anvendelse Tidspunkt A-vægtet lydtrykniveau (10-160Hz), db Beboelsesrum og lign. 06-18 8 Kontorer og lign. støjfølsomme rum 06-14 7 Øvrige rum I virksomheder 14-18 4 14. Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at grænseværdierne for støj i vilkår 12 og 13 er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Dokumentationen skal fremsendes både i papirformat og digitalt. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling og/eller beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder, samt orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 om Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Dokumentationen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DANAK, eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, eller godkendt af Miljøstyrelsen til "Miljømåling- Ekstern støj". Støjdokumentationen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis støjgrænserne er overholdt, kan der kun kræves én årlig bestemmelse. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden. Grænseværdierne anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må ikke være over 3 db(a). 6

Affald 15. Der må maksimalt opbevares 5 ton farligt affald på virksomheden. Jord og grundvand 16. Befæstede arealer samt gulve i lagerbygningen skal inspiceres for skader og revner min. 1 gang i kvartalet. Eventuelle skader skal udbedres som anført i vilkår 6. Inspektionerne skal registreres i en journal, hvori tillige noteres evt. konstaterede skader samt de afhjælpende, der er igangsat. Journalførelse kan ske elektronisk. Journalen skal til enhver tid kunne forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage et eftersyn af gulvene og de befæstede udendørs arealer med henblik på dokumentation af, at vilkår 6 er overholdt, dog højest en gang om året. Rapport af resultatet af eftersynet skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter eftersynet. Indberetning/rapportering 17. Virksomheden skal hvert år inden den 1. maj sende en opgørelse til tilsynsmyndigheden over det forløbne års art og mængde af opbevarede stoffer og produkter på lageret samt angive maksimalt forekommende oplagsmængder for de stoffer og produkter, der er omfattet af Risikobekendtgørelsen. Risiko/forebyggelse af større uheld 18. Kloakken skal spærres af ved evt. spild af kemikalieholdige varer/produkter på de udendørs arealer, eller ved brand. Bortskaffelse af opsamlet spild, kontamineret regnvand, eller brandslukningsvand skal ske efter kommunens anvisninger. 19. Der skal foreligge instruks for virksomhedens håndtering af evt. spild på udendørs og indendørsarealer, samt for håndtering af brandslukningsvand. Instrukserne skal være accepterede af tilsynsmyndigheden, før risikolageret sættes i drift. 20. Instrukserne skal til enhver tid være tilgængelige på virksomheden og være kendt af al personale involveret i den daglige drift på lageret. 21. Afspærringsventilens funktion, jf. vilkår 5, skal afprøves min. 1 gang om måneden. Dokumentation herfor skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 22. Der skal føres register over uheld med spild af miljøfarlige stoffer og produkter, samt farligt affald, på de udendørs arealer. Registret skal til enhver tid kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Ophør 23. Senest 1 måned før planlagt ophør skal virksomheden sende en plan for afvikling af oplaget til tilsynsmyndigheden, herunder en plan for fjernelse af varer og bortskaffelse af evt. affald. 7

Samtidigt skal virksomheden sende en redegørelse over evt. stedfundne uheld med spild på de udendørs arealer, og en vurdering af hvorvidt virksomhedens såvel indendørs som udendørs aktiviteter, har kunnet give anledning til forurening af undergrunden. 8

3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER 3.1 Begrundelse for afgørelse Miljøcenter Roskilde har foretaget en miljøteknisk vurdering af projektet og fundet, at virksomheden, indrettet og drevet, som beskrevet i miljøansøgningen ikke vil medføre uacceptable forhold i omgivelserne. Der vil på virksomheden blive opbevaret en stor mængde stoffer og produkter, der er farlige for vandmiljøet. Der stilles derfor særlige krav til virksomhedens håndtering af disse stoffer på de udendørs arealer med henblik på at forhindre eventuel forurening af det overfladevand, der udledes via kommunens regnvandskloak til recipient. Området er desuden kendetegnet af at der er væsentlige drikkevandsinteresser, og virksomheden stilles derfor særlige krav til imødegåelse af eventuel risiko for jordog grundvandsforurening. Som lagervirksomhed er tung transport til og fra virksomheden et af de væsentligste miljøaspekter. Virksomheden etableres imidlertid i udkanten af et erhvervsområde forsynet med meget god infrastruktur. Luftforurening, støj og frembringelse af affald er kun af begrænset betydning for virksomhedens miljøforhold. 3.2 Miljøteknisk vurdering 3.2.1 Planforhold og beliggenhed Lageret etableres i et erhvervsområde omfattet af lokalplan 95. Lokalplanområdet er udlagt til lettere industri, håndværks-, service- og lagervirksomhed samt butikker til særligt pladskrævende udvalgsvarer, støjende fritidsaktiviteter og erhverv med stort transportbehov. Der er i planen anført, at området har drikkevandsinteresser, således at spild af flydende stoffer og materialer, der kan være til skade for undergrunden skal undgås. Frederikssund Kommune vurderer, at lageret kan etableres inden for lokalplanens rammer. Lagerets placering er valgt, så det ligger tættest muligt Katalysatorfabrikken, således at transport på offentlig vej minimeres. Oversigtsplan i 1:1.000, som viser lagerbygningens placering i området findes vedlagt miljøansøgningen i Bilag A. Afstanden til de nærmeste boliger, idrætsanlæg mm. er ca. 240 m og ligger syd for lageret, i Oppe Sundby. Der er landbrugsland øst for lageret, og mod nord og vest findes erhvervsområder. Sydvest for lageret ligger et plejecenter. 3.2.2 Generelle forhold Der vil blive oplagret op til 15.000 t. færdige katalysatorer samt mindre mængder af råvarer og mellemvarer til brug for katalysatorproduktion på Haldor Topsøes katalysatorfabrik. 9

Der vil overvejende blive opbevaret faste, ikke brændbare katalysatorer, mellemvarer og råvarer. Der vil endvidere kunne forekomme oplag af en mindre mængde flydende, ikke brændbare råvarer. Lageret er permanent. Miljøgodkendelsen omfatter hele virksomheden uden nogen form for fysisk eller tidsmæssig begrænsning. Godkendelsen bortfalder, hvis driften ikke er startet inden 2 år fra godkendelsens dato. 3.2.3 Indretning og drift Lageret er indrettet med pallereoler i 6 etager til i alt 15.000 pallepladser. Detaljeret tegning af lagerbygning med tilhørende kontorindretning fremgår af bilag 2 til ansøgningen, jf. Bilag A. Varerne forbliver i deres emballager. Der vil ikke foregå nogen form for produktion og der er derfor ikke forbrug af råvarer, vand og hjælpestoffer, ud over forbrug i sanitære installationer, ved rengøring af lagerbygningerne og energi til opvarmning og belysning. To katalysatortyper vil under en varmepåvirkning over 100 C (f. eks. i forbindelse med en brand) kunne oxideres af luftens ilt med en deraf følgende opvarmning til flere hundrede grader til følge. Disse katalysator-typer er for at minimere risikoen for denne reaktion emballerede i hermetisk forseglede ståltromler. De flydende varer er emballerede i palletanke. De er ikke fareklassificerede produkter. Oplaget for flydende varer indrettes i forhallen, adskilt fra det øvrige oplag. Midt i forhallen bliver etableret fald mod en langsgående rende, der slutter i en rektangulær beholder, hvorfra evt. spild af flydende vare kan pumpes op og sendes til behandling i katalysatorfabrikken, i en palletank. Opsamlingskapaciteten i rendesystemet er større end indholdet i en palletank (1.000 l). Der foregår varekørsel med eldrevne trucks i lagerhallen. De emballerede varer overføres direkte via læsserampe til og fra lastbil. Varer der ikke kan læsses direkte til læsserampe aflæsses til truck på overdækket areal i tilknytning til lageret. Her aflæsses også de flydende varer. Det overdækkede område indrettes således, at evt. spild kan opsamles inden for arealet. Arealet forbindes ikke til regnvandskloak, Lageret opvarmes med et 400 kw naturgasfyr og et mindre 20 kw naturgasfyr forsyner kontorafsnittet i forhallen med varmt vand og varme. 3.2.4 Luftforurening Der er ingen emissioner fra vareoplaget. Der vil være afkast fra varmeforsyningen, der er naturgasfyret. Afkastet fra det 20 kw store anlæg skal, jf. Luftvejledningen 4, blot udføres i henhold til det til enhver tid gældende gas- og bygningsreglement. For fyringsanlægget på 400 kw stilles der i overensstemmelse med anbefalingerne i Luftvejledningen emissionskoncentrationskrav for NOx (regnet som NO 2 ) og CO på henholdsvis 65 og 75 mg/nm 3 tør røggas ved 10 % O 2. Emissionskravene skal dokumenteres ved uvildig måling senest 6 måneder efter idriftsættelse. 4 Luftvejledning, vejledning fra Miljøstyrelsens nr. 2/2001 10

Afkastet skal dimensioneres således, at virksomhedens immissionsbidrag til NOx i omgivelserne overholder B-værdierne. Der stilles krav om indsendelse af dokumentation herfor, vedlagt OML beregninger,før lageret tages i brug. Beregningerne skal tage udgangspunkt i den fastsatte maksimalt tilladelige emissionskoncentration for NO 2, B-værdien for NO 2, samt den maksimalt forekommende røggasmængde. På grund af anlæggets ringe størrelse anses det ikke for nødvendigt at kræve årlige præstationsmålinger. Tilsynsmyndigheden skal dog kunne kræve dokumentation for vilkårsoverholdelsen, hvis det vurderes nødvendigt. Der vil ikke være kilder til diffus emission. 3.2.5 Lugt Der påregnes ikke generende lugt fra virksomheden. 3.2.6 Spildevand, overfladevand m.v. Der vil ikke blive etableret afløb til kloak i lagerhallerne. Regnvandet fra de befæstede arealer ledes til kommunens regnvandskloak. Sanitært spildevand ledes til kommunens rensningsanlæg. Begge udledninger reguleres af Frederikssund Kommune. Overfladevandskloakken etableres med afspærringsmuligheder, så eventuelt spild fra en beskadiget emballage, eller ved et eventuelt havari af en lastbil under kørsel på virksomhedens areal kan stoppes, før det løber ud til kommunens regnvandskloak. Tegning af afløbsforhold for sanitært spildevand og overfladevand fra transportarealer og tilslutning til offentlig kloak fremgår af bilag 3 til miljøansøgningen i Bilag A. Da disse forhold primært er relevante i forhold til risikoen for forurening af vandmiljøet med de miljøfarlige stoffer og produkter, der er omfattet af risikobekendtgørelsen, er denne problemstilling nærmere behandlet under afsnittet vedrørende risiko, afsnit 3.2.13. 3.2.7 Støj Der etableres støjsvage rumluftsventilatorer på tagflader, i alt 5 stk. Herudover udsendes der støj fra afkast fra naturgasfyrene. Al anden støj fra virksomheden vil være knyttet til persontrafik og varetransport. Til og fra læsseramperne og internt i lagerhallerne flyttes varerne ved hjælp af eldrevne trucks. Produktionen af katalysatorer på fabrikken på Linderupvej og leverancer til kunder medfører en daglig transport på hverdage på op til 40 lastbiler samt nogle få personbiler. Der stilles krav til virksomhedens bidrag til støjen i omgivelserne i overensstemmelse med anbefalingerne i Miljøstyrelsens støjvejledning 5. Eftersom virksomhedens drift kræver, at aktiviteterne starter tidligt om morgenen, fastsættes grænsen mellem nat- og dagtimerne som anført i vejledningen til kl. 06.00, i stedet for det normale kl. 07.00. 5 Vejleding fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984 om Ekstern støj fra virksomheder 11

Virksomheden forventes uden vanskeligheder at kunne leve op til kravene, og der stilles derfor kun krav om dokumentation af overholdelsen af kravene på tilsynsmyndighedens særlige forlangende, fx ved gentagne støjklager. Undersøgelser viser, at brummen fra lastbiler i tomgang kan give anledning til lavfrekvent støj. Der stilles derfor krav om overholdelse af grænseværdier for lavfrekvent støj svarende til anbefalingerne i Miljøstyrelsens orientering nr. 9 fra 1997. Evt. dokumentation herfor skal ske på tilsynsmyndighedens forlangende. 3.2.8 Affald Affaldet vil bestå af papir, pap, plastik, småt brandbart og husholdningsaffald fra kontorhold og lager. Der vil opstå mindre mængder kasseret olie fra service af eltrucks, samt evt. rengøringsvand. Sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald er endnu ikke bestemt. Pap og småt brandbart deponeres i vippecontainere og plast i affaldsposer på stativ. Olie opsamles i egnede beholdere. Affaldet transporteres sammen med andre varer til katalysatorfabrikken, hvor det behandles og bortskaffes sammen med fabrikkens tilsvarende affald. Affaldet, bortset fra småt brandbart og husholdningsaffald, sendes til genbrug. Olieaffald sendes til genbrug hos godkendt modtager. Affaldsmængderne til nyttiggørelse og bortskaffelse er endnu ikke opgjort jf. ovenstående. Der stilles krav om maksimalt oplag af farligt affald på virksomheden på 5 ton. 3.2.9 Overjordiske olietanke Der findes ingen olietank på virksomheden. 3.2.10 Jord og grundvand Al transport på de udendørs arealer foregår i lukkede og tætte emballager på lastbil. Alle katalysatorer er faste stoffer i form af piller eller cylindre af keramisk struktur fra nogle få mm i størrelse og opefter. Regnvandet fra befæstede arealer ledes til kommunens regnvandssystem. Regnvandskloakken forsynes med afspærringsmulighed med en ventil, der kan opereres fra lagerets kontor og manuelt ved ventilen. Opsamlet spild vil blive fjernet ved hjælp af slamsuger eller andet egnet udstyr. Virksomheden planlægger de udendørs arealer befæstet med SF-sten. Området hvor der håndteres kemikalier er overdækket. Almindeligt lagt SF-sten belægning er ikke tæt belægning. Hvis SF-sten belægning skal kunne betragtes som tæt, skal det være fuget med trask. Det stilles derfor i miljøgodkendelsen krav om, at de steder, hvor der håndteres kemiske stoffer og produkter, herunder af og pålæsning af disse typer varer, forsynes med tæt belægning. Som egenkontrol, skal virksomheden foretage månedlige inspektioner af regnvandsbrønden og tilhørende ventil, samt kontrol for utætheder, revner på de befæstede arealer og indendørsområder. Konstaterede skader skal udbedres omgående. 12

3.2.11 Til og frakørsel Aktiviteterne på virksomheden medfører en daglig transport på op til 40 lastbiler ind og ud af lageret primært på hverdage. Der vil kun undtagelsesvis forekomme kørsler på lørdage i tidsrummet fra 7 til 14. Herudover forekommer der nogle få personbiler. Lagerlokalernes placering er tæt på Frederikssundsvej, rute 211, en placering der er hensigtsmæssig i forhold til transporten med lastbiler til og fra lageret. 3.2.12 Indberetning/rapportering Virksomheden skal hvert år inden 1. maj sende en rapport til tilsynsmyndigheden over det forløbne års art og mængde af opbevarede stoffer og produkter, samt en revideret risikoanmeldelse, dvs. oplysninger om de opbevarede maksimale mængder miljøfarlige stoffer. 3.2.13 Risiko/forebyggelse af større uheld En stor del af de oplagrede produkter er klassificerede 6 som miljøfarlige stoffer, der er giftige eller meget giftige for organismer, der lever i vand, og/eller forårsager langtidsvirkninger i vandmiljøet. Virksomheden er derfor omfattet af Risikobekendtgørelsen 7. Virksomheden har i henhold til denne bekendtgørelse sendt en sikkerhedsrapport samt oplysninger om beredskabsplanen til miljøcentret. Virksomhedens aktiviteter udgør ingen særlig risiko for mennesker bosat i nærheden eller for nabovirksomhederne. Virksomheden er heller ikke beliggende tæt ved nogen form for vandrecipient, således er faren for miljøet, alene er til stede i forbindelse med evt. uheld, udslip, eller brand der utilsigtet kan føre til udledning af disse stoffer og produkter til regnvandskloakken. Alle miljøfarlige produkter er på fast form, med kornstørrelser fra få mm til flere cm. Virksomheden forsyner regnvandskloakken med afspærringsventil, der både kan betjenes indendørs fra og ude på pladsen, således at kloakken kan lukkes af ved spild eller i tilfælde af brand. Virksomheden oplyser, at der beregningsmæssigt vil være kapacitet nok til opsamling af brandslukningsvandet inden for den aflukkede kloak. Skulle afspærringen svigte, vurderes risikoen for, at de miljøfarlige stoffer, ved et uheld når recipienten i mængder, der kan være skadelige for vandmiljøet, er forsvindende lille. Dette beror især på, at stofferne er på fast form, og har ganske begrænset opløselighed. Hovedparten af de undslupne stofmængder med en evt. samtidig regnskyl vil derfor blive tilbageholdt i virksomhedens sandfang, eller i kommunens regnvandssystem. Der opbevares ikke anseelige mængder brandfarlige stoffer eller brændbart materiale på lageret, så risikoen for brand er ikke større end almindeligt. 6 Bek. nr. 329 af 16.05.2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter 7 Miljø- og Energiministeriets bek. Nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 13

Katalysatorfabrikken på Linderupvej er i øvrigt omfattet af risikobekendtgørelsen og har et fuldt udbygget risikoledelsessystem, som bl.a. omfatter procedurer og instrukser for oplag og håndtering af spild. Lageret på Centervej 11 bliver omfattet af dette ledelsessystem. Der stilles krav om at virksomheden, før idriftsættelse af lageraktiviteterne, indsender den gældende instruks for håndtering af spild o. lign. på lagerets udendørs arealer, samt for håndtering af brandslukningsvand. Virksomheden skal desuden registrere samtlige væsentlige spild eller uheld med miljøfarlige stoffer, samt brande, der kan være væsentlige for evt. udslip af stofferne til regnvandskloakken, eller på længere sigt for evt. forurening af undergrunden. 3.2.14 Ophør I tilfælde af lagerets ophør fjernes produkterne og evt. tilbageværende affald, herunder farligt affald bortskaffes. Virksomheden skal i den forbindelse desuden lave en redegørelse over evt. stedfundne uheld med spild på de udendørs arealer, og en vurdering af hvorvidt virksomhedens såvel indendørs som udendørs aktiviteter, har kunne give anledning til forurening af undergrunden. Redegørelsen skal være indsendt senest 1 måned for virksomheden ophør på adressen. 3.2.15 Bedst tilgængelige teknik Virksomhedens aktiviteter er omfattede af EU s BREF-note for emissioner fra oplag. Der er ingen store tanke eller åbne oplag af faste stoffer, således at der kun anbefalingerne vedr. oplag af emballerede farlige stoffer, er aktuelle for virksomheden. BREF gennemgangen tyder på, at virksomheden er indrettes og drives i overensstemmelse med BAT principperne deri, Til samtlige varer vil være benyttet UN-godkendte emballager i form af f. eks. tromler, big bags og palletanke. Stofferne bliver desuden placeret hensigtsmæssigt i forhold til hinanden, så der ikke kan ske uheldige sammenblandinger ved et eventuelt uheld. Lageret bliver omfattet af driftsprocedurerne i fabrikkens ledelsessystem, og alt personale vil gennemgå en relevant uddannelse. Virksomheden oplyser, at der vil blive foretaget daglige runderinger, så et eventuelt spild bliver opdaget i tide. Der er i øvrigt udarbejdet sikkerhedsrapport for lageret, og lageret er omfattet af katalysatorfabrikkens sikkerhedsledelses-system. Virksomhedens sikkerhedsmæssige forhold findes behandlet i afsnit 3.2.13 3.3 Udtalelser/høringssvar 3.3.1 Udtalelse fra andre myndigheder Frederikssund Kommune har den 2. september 2009 udtalt, at virksomhedens etablering på ejendommen er i overensstemmelse med lokalplanen for området. Godkendelsesforslaget er en del af VVM proceduren. Bemærkninger indkommet i den forbindelse, og som kan have relevans for godkendelsessagen, vil blive indarbejdet i den endelige miljøgodkendelse. 14

3.3.2 Udtalelse fra borgere mv. Eventuelle udtalelser indkommet under offentlighedsfasen vil indgå i den endelige behandling af miljøgodkendelsen. 15

4. FORHOLDET TIL LOVEN 4.1 Lovgrundlag 4.1.1 Miljøgodkendelsen Denne godkendelse gives i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven og omfatter kun de miljømæssige forhold, der reguleres af denne lov. Det er en forudsætning for godkendelsen, at de vilkår, der er anført i godkendelsen, overholdes straks fra start af drift, herunder i indkøringsperioden. 4.1.2 Revurdering Virksomheden er ikke omfattet af reglerne om regelmæssig revurdering. 4.1.3 Risikobekendtgørelsen Virksomheden er omfattet af 5 i risikobekendtgørelsen. Der er foretaget en særskilt vurdering af risikoforholdene og de foranstaltninger, virksomheden etablerer for at forebygge større uheld og imødegå følgerne deraf. Vilkår, der regulerer risikobetonede forhold, er indarbejdet i godkendelsen. 4.1.4 VVM-bekendtgørelsen Virksomheden er opført på bilag 1 i VVM-bekendtgørelsen. Forslaget til miljøgodkendelsen offentliggøres sammen med forslaget til kommuneplantillæg med VVM. 4.1.5 Habitatdirektivet Virksomheden er ikke omfattet af reglerne i habitatbekendtgørelsen. 4.2 Retsbeskyttelse Virksomhedens retsbeskyttelsesperiode er på 8 år efter datoen for meddelelse af denne miljøgodkendelse. Datoen for udløbet af retsbeskyttelsesperioden fremgår af godkendelsens forside. Hvis miljøgodkendelsen påklages udløber retsbeskyttelsesperioden først 8 år efter klagemyndighedens endelige afgørelse. Når retsbeskyttelsesperioden er udløbet, er godkendelsen fortsat gældende, men vilkårene i godkendelsen kan ændres ved påbud. Inden for retsbeskyttelsesperioden kan der - som hovedregel ikke meddele påbud eller forbud til virksomheden. Godkendelsen kan under særlige omstændigheder tages op til revurdering, f.eks. hvis forureningen fra virksomheden skader miljøet mere end, der er lagt til grund for godkendelsen, eller hvis nye teknikker gør, at forureningen kan nedbringes væsentligt uden uforholdsmæssigt store omkostninger. 4.3 Tilsyn med virksomheden Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed for virksomheden. 16

4.4 Offentliggørelse og klagevejledning Denne miljøgodkendelse vil blive annonceret i Frederikssund Lokalavis og kan ses på Miljøcenterets hjemmeside www.ros.mim.dk. Miljøgodkendelsen Miljøgodkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnes af ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen embedslægeinstitutionen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Miljøcenter Roskilde, Ny Østergade 7-11, 4000 Roskilde, eller post@ros.mim.dk. Klagen skal senest være modtaget den [dato] inden kl. 16.00 (NB. Dato for klagefrist 4 uger fra annoncering af den endelige miljøgodkendelse - udfyldes i forbindelse med den endelige meddelelse af godkendelsen) Vi sender derefter klagen videre til Miljøklagenævnet sammen med miljøgodkendelsen og det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage. Betingelser, mens en klage behandles Virksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid, Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer andet. Forudsætningen for det er, at virksomheden opfylder de vilkår, der er stillet i godkendelsen. Udnyttes miljøgodkendelsen indebærer dette dog ingen begrænsning for Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål Et eventuelt søgsmål om miljøgodkendelsen skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. 17

5. BILAG Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse/miljøteknisk beskrivelse med bilag Bilag B: Oversigtsplan i 1:25.000 Med venlig hilsen Dana Østergaard Civilingeniør 18

Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse/miljøteknisk beskrivelse med bilag 19