BILAG RENH1. SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) For RENHOLD på vejstrækninger. på TILSTANDSKRAV

BILAG RENH1 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) For RENHOLD på vejstrækninger på TILSTANDSKRAV

UDBUD 2008 - vejdrift side 2 af 31 Indholdsfortegnelse: Særlig Arbejdsbeskrivelse for renhold på tilstandskrav... 3 Elementbeskrivelser... 14 Elementbeskrivelser Befæstede arealer... 14 Elementer på ubefæstede arealer... 19 Udstyrs-elementer... 23 Skemaer til Fælleskontroller af renhold... 24 Side

UDBUD 2008 - vejdrift side 3 af 31 Særlig Arbejdsbeskrivelse for renhold af arealer og udstyr m.m. på veje 0. Generelt 0.1 Alment 0.1.1 Bygherrens ydelser Denne Særlige Arbejdsbeskrivelse omfatter renhold af arealer og udstyr m.m. på veje. Arbejdsbeskrivelsen omfatter følgende opgaver: 1. Renhold af befæstede arealer. 2. Renhold af ubefæstede arealer. 3. Renhold af udstyr. Vejens arealer og udstyr m.m. er beskrevet som elementer jf. Vejdirektoratets strategi for renhold, samt denne arbejdsbeskrivelses pkt. 1-3 elementbeskrivelser. Elementbeskrivelserne er opbygget så de indeholder: Definition af elementet og beskrivelse af, hvor det kan forekomme og hvorledes renhold udføres. Beskrivelse af krav til elementets vedligehold på tilstandskrav: Renhold omfatter IKKE broer og tunneller. På statsveje og stier ved broer og tunneller gennemføres renhold af areal og udstyr som på det øvrige statsvejsnet. Følgende materiale vil kunne stilles til rådighed i forbindelse med udførelsen. Faste digitale billeder på nettet(vejen i billeder) Digitale grundplaner over alle statens veje Grænsedragningsplaner (foreligger 1/1 2009) Adgang til mængdeudtræksprogrammet roadbase, der kan hentes gratis på www.vdvejdrift.dk og klikke på roadbase2008og derefter på Download og installering. 0.1.2 Entreprenørens ydelser Entreprenørens ydelser omfatter alle arbejder og leverancer til opnåelse af de beskrevne kvalitetsniveauer. Entreprenøren har tilbagemeldingspligt ved ændringer og forhold som har betydning for bygherrens optegnelser.

UDBUD 2008 - vejdrift side 4 af 31 Opsamlet hittegods, meddeles ejeren/politiet og afleveres til politiet i fornødent omfang. Ved konstatering af forurening og skader skal dette omgående rapporteres til bygherren. Oprydning og afhjælpning vil ske ved beredskabsmyndigheden/bygherrens foranstaltning. Trafikfarligt affald, som kræver akut fjernelse, kan udføres ved anden entreprenør. Såfremt bygherren ønsker entreprenørens assistance i forbindelse med oprydning og afmærkning efter forurening med farlige stoffer samt efter trafikuheld m.v., vil dette blive rekvireret i hvert enkelt tilfælde og afregnet som regningsarbejde. Affald, bortset fra affaldssække, skal sorteres før aflevering til deponi eller forbrænding. Affald skal håndteres i henhold til modtagekommunens affaldsregulativ. Entreprenøren skal opgøre affaldsmængder, opgjort på kategorier samt bortskaffelsessteder. AFFALD Gadeopfej Dagrenovation Storskrald 2009 Mængde Forbrænding Deponering Endvidere skal entreprenøren opgøre forbrug af brændstof samt forbrug af gas til ukrudtsbrænding i forbindelse med gennemførelse af driftsarbejderne. Opgørelsen kan ske på baggrund af registrerede driftstimer af det anvendte materiel. Opgørelserne skal danne baggrund for bygherrens årlige miljøredegørelse. Endvidere skal entreprenøren opgøre omfanget af evt. arbejdsskader etc. Skader som entreprenøren forvolder i forbindelse med renhold skal registreres og omgående meddeles bygherren for aftale om udbedring. Entreprenøren skal acceptere at anden entreprenør udføre mindre reparationsarbejder af rabatskader i forbindelse med vedligehold af autoværn. 0.2 Kvalitetskrav Renhold efter nærværende særlige arbejdsbeskrivelse skal udføres til tilstandskrav. : Ved tilstandskrav forstås, at arbejderne på entreprenørens egen foranledning skal gennemføres således, at det fastsatte kvalitetskrav til enhver tid (= alle dage i året, 365/366) er overholdt. For arbejder til tilstandskrav skal entreprenøren selv planlægge og tilrettelægge

UDBUD 2008 - vejdrift side 5 af 31 omfanget af og tidspunkt for de enkelte arbejder, der skal udføres for opretholdelse af de i elementbeskrivelserne specificerede kvalitetsniveauer. Følgende er gældende: og problem affald må ikke forekomme på elementerne og skal fjernes omgående efter, at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. Entreprenøren skal være opmærksom på, at kravet omfatter stort affald uanset vægt eller omfang. På veje med ÅDT større end 10.000 sker fjernelse af stort affald og problemaffald på elementet R01-Kørebane ved beredskabet. Hærværk defineres som alt som folk ødelægger med vilje. Hærværk udbedres som regningsarbejde. 0.3 er af snavs og affald Snavs og affald er inddelt i seks kategorier: løst snavs, fast snavs, mindre affald, større affald, stort affald og problemaffald. Der er opstillet et kvalitetskrav for hver snavs/affaldskategori for hvert element. Snavs Løst snavs Omfatter snavs på udstyr/inventar og er partikler der kan fjernes ved fejning eller vask, f.eks.: Pløre, støv, insekter, sand, fugleklatter, edderkoppespind o.l. Fast snavs Omfatter fast snavs på udstyr/inventar og kræver mekanisk fjernelse eller anvendelse af kemiske produkter, f.eks.: Tjære, graffiti, olie, trafikfilm, alger o.l. Affald Omfatter affald, der f.eks. kan fjernes mekanisk ved fejning, rivning eller sugning, f.eks.: Naturligt mindre affald som sand, grus, visne blade o.l. Øvrigt mindre affald af størrelse som cigaretskod, kapsler, cigaretpakker, ispapir o.l. kan i nogen udstrækning fjernes mekanisk ved fejning, sugning o.l. Afhængigt af affaldets størrelse og lokalisering, må der påregnes en del manuel indsamling. er også affald, der kan indebære en sundhedsrisiko, både når det bliver liggende og i forbindelse med indsamling, f.eks.: Aviser, bæreposer, drikkebægre, pizzabakker, plasticflasker, dåser fra øl og vand, sten, mursten o.l.

UDBUD 2008 - vejdrift side 6 af 31 Generende/farligt større affald som glasskår, glasflasker, menneske-, hunde- og andre dyreekskrementer, is- og madrester o.l. må påregnes altid at skulle indsamles manuelt. er affald, der ved sin størrelse er en fare ved påkørsel, f.eks.: Møbler, hårde hvidevarer, byggeaffald, cykler, bildele herunder dækrester, renovationssække, kasser, grene, plastikstykker større end alm. plastikbæreposer o.l. Døde dyr (pindsvin, katte, hunde, hare, ræve, rådyr o.l.). er affald der enten lovmæssigt eller på anden vis kræver særlig håndtering, f.eks.: Olie- og kemikalierester samt spild heraf, kanyler, medicinrester, slagteriaffald. 0.4 Kvalitetsniveauer for renhold. Kvalitetskravet er defineret i fire niveauer: intet, begrænset, spredt og udbredt. Snavs og affald kan ikke ses/ må ikke forekomme. Snavs og affald forekommer enkelte steder. Snavs og affald forekommer pletvis flere steder dog ikke i større lokale ansamlinger således at det dominerer helhedsindtrykket. Snavs og affald forekommer i et omfang så det dominerer helhedsindtrykket og evt. kan forringe/reducere funktion eller udseende af element. Hvor kvalitetsniveau på grund af snedække ikke har kunnet opretholdes, skal dette genoprettes inden for maks. det antal dage snedækket har varet, dog maks. 3 uger. 0.5 Materialer De benyttede rengøringsmidler og forbrugsmaterialer skal være biologisk nedbrydelige og af en sådan beskaffenhed, at de ikke er skadelige. Materialerne skal være miljømærket, godkendt iht. ISO 14.001 eller EMAS. Endeligt valg af materialer skal ske efter en samlet vurdering af arbejdsmetode og anvendte materialer. Den kombination, der giver mindst mulig miljø- og sundhedsbelastning skal vælges.

UDBUD 2008 - vejdrift side 7 af 31 Anvendelse af rent sekundavand, eksempelvis opsamlet regnvand, vil kunne ske efter nærmere aftale med Vejdirektoratet. Anvendelse af kemikalier ud over anerkendte rengøringsmidler må kun finde sted efter skriftlig tilladelse fra Vejdirektoratet og skal dokumenteres i en rapport med detaljeret angivelse af middel, forbrug og sted. Vejdirektoratets tilladelse forudsætter, at entreprenøren har undersøgt mulige alternativer og at disse er fundet uhensigtsmæssige ud fra en samlet vurdering omfattende miljø og økonomi. 0.6 Udførelse Renhold skal udføres så det i elementbeskrivelserne angivne kvalitetsniveau opnås. : Entreprenøren vælger selv hvorledes kvalitetskravet skal opfyldes og hvornår og hvor hyppigt det er nødvendigt at rengøre for at opfylde kvalitetskravet. Hvor kvalitetsniveau på grund af snedække ikke har kunnet opretholdes, skal dette genoprettes inden for maks. det antal dage snedækket har varet, dog maks. 3 uger. Følgende gælder: - På arealer hvor det på grund af geometri, vejudstyr eller parkerede biler ikke er muligt at renholde maskinelt, renholdes manuelt. - Ved indsamling af stort affald og problemaffald skal dette undersøges for spor, der kan afsløre hvem der er ejer/forurener. Såfremt ejer findes, kan entreprenøren få godtgjort sit tidsforbrug til håndtering af affaldet, ved fremsendelse af særskilt regning til Vejdirektoratet. - Alle afgifter til deponering af affald (inkl. transportomkostninger) skal være indeholdt i enhedspriserne. Dette er gældende for f. eks., fejning, renovation og opsamlet affald, samt evt. transportomkostninger ved samme. - Betegnelserne fejes og fejes/suges er ikke udtryk for en krævet udførelsesmetode. Hvor der skal fejes ud over belægningskant skal dette reducere ukrudtstrykket på belægningskanten. Entreprenøren skal gennemføre arbejdet trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, og på en sådan måde, at gener for vejens brugere og naboer minimeres. Under arbejdets udførelse skal rengøringsmateriel på kørebane og i nødspor køre i den pågældende vejbanes færdselsretning. Renhold af udstyr omfatter både renhold af selve elementet samt under/foran/omkring elementet som beskrevet i elementbeskrivelserne.

UDBUD 2008 - vejdrift side 8 af 31 Inden arbejdet udføres skal der ansøges om rådighedstilladelse hos trafikal drift i vejcentret i henhold til Instruks om afmærkning af vejarbejder på statsvejnettet. Spærretider skal endvidere overholdes med mindre andet er aftalt på jobbet. Der gives ikke generel dispensation i forhold til de gældende spærretider. I Vejcenter Midt- og Vestjylland er spærretider gældende for stationære vejarbejder, der medfører kørebaneindsnævring, hastighedsbegrænsning eller lignende. Nødspor, rabatter, grøfter og helleanlæg er ikke en del af kørebanen og derfor heller ikke omfattet af spærretider. (excl. Motorvejene M64, M 66 og M 68) Bevægelige vejarbejder (græsslåning, brøndsugning, kantstensfejning) er tilladt på alm. Hovedlandevej (excl. Motorvejene M64, M 66 og M 68) i spærretiden. I usigtbart vejr må der ikke foregå nogen form for arbejdsaktiviteter på kørebanen undtagen de, der er absolut nødvendige for at sikre trafikanterne. Berørte trafikarealer skal være rengjort hver dag ved arbejdstids ophør. Arbejderne skal indstilles så betids, at der ikke arbejdes på kørebaner når nedenstående stopsigtelængder, pga. usigtbart vejr, ikke er til stede: 110 m ved 50 km/t, 135 m ved 60 km/t 155 m ved 70 km/t 185 m ved 80 km/t, landområder 215 m ved 90 km/t, på motorveje og motortrafikveje 275 m ved 110 km/t, på motorveje 275 m ved 130 km/t på motorveje Materiellet skal være afskærmet således at sten og andre løse genstande ikke kastes mod trafik eller personer, samt at snavs og affald ikke kastes ud over færdsels- og/eller naboarealer. Til orientering kan det oplyses, at der i tidligere år er indsamlet følgende mængder: 2002 2003 2004 Vejopfej 114t 274t 394t Opsamlet affald 171t 130t Mængderne er i alt indsamlede mængder fra sideanlæg og veje 0.7 Faktorer af betydning for renhold. et af renhold er påvirket af en række faktorer, der har betydning for hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres på bedst mulig måde.

UDBUD 2008 - vejdrift side 9 af 31 Vejtype Motorvej (Mv) Motortrafikvej (Mtv) Hovedlandevej (Hldv) Årsdøgntrafik Da trafikintensiteten har betydning for belastningen for hvor meget affald der kommer på de enkelte vejstrækninger og på de enkelte sideanlæg oplyses vejenes årsdøgntrafik. Renholdningsindsatsen knyttes til følgende kategorier i årsdøgntrafik: 0-10.000 (lilla) Kat. A 10.000-20.000 (grøn) Kat. B 20.000-40.000 (blå) Kat. C > 40.000 (rød) Kat. D 0.8 Kontrol Vejene kan have forskellig årsdøgntrafik på delstrækninger. Se bilag KORT1. Kortet er forenklet og vurderet ud fra højeste årsdøgntrafik. Enkelte, veje er dog delt i flere kategorier. Land eller by Der skelnes mellem renhold i by og land. Land er strækninger i det åbne land ekskl. ramper og sideanlæg. Ramper Disse steder renholdes som by, da bilisterne kaster mere affald disse steder og færdslen foregår i et lavere tempo end på vejene. Sideanlæg Sideanlæg er fx rastepladser inkl. til- og frakørselsramper, mindesmærker med parkeringsareal og havne. Perioder I ferieperioder færdes flere trafikanter på vejene og derfor forekommer der en øget mængde snavs og affald i disse perioder. Tværprofil Vejens tværprofil har betydning for synligheden af affald. For trafikanterne på vejen ses affald tydeligst på afgravningsskråninger. Beplantning Træer og buske langs vejen udgør en barriere for flyvende affald (fx. papir- og plastikposer) og derfor vil den slags affald ses tydeligt, hvis det fanges i grenene. Vejdirektoratets vision med samarbejdet om kvaliteten af det udførte arbejde i vejdriftsentrepriserne, er, at dette forankres i Vejdirektoratets værdier: - Troværdighed - Samarbejde - Engagement - Kreativitet

UDBUD 2008 - vejdrift side 10 af 31 - Kompetence Sigtet med kvalitetsstyringen er overordnet, at de strategiske målsætninger opfyldes - sikkerhed for trafikanter - sikkerhed for de udførende - fremkommelighed - bevaring af vejkapital - trafikanttilfredshed - miljøhensyn Disse strategiske målsætninger indgår i partnering samarbejdet og er i relevant og muligt omfang gjort målbare. Det er en del af partnering samarbejdet, at kontrol gennemføres med henblik på i fællesskab at sikre den korrekte udførelse første gang. Kontrol ses derfor som en samlet indsats med brug af de mest hensigtsmæssige ressourcer hos entreprenør og Vejdirektoratet Detaljeret beskrivelse af kontrol fremgår af Bilag FB-5 og består af følgende: Kvalitetsstyring og miljøledelse: Kvalitet Miljøprocedure Arbejdsprocedurer Kontrolplan og dokumentation Beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Plan for sikkerhed og sundhed Koordinering af sikkerheds og sundhedsarbejdet 0.8.1 Generelt Projektgennemgang Projektgennemgang er en detaljeret gennemgang af den indgåede aftale, herunder de juridiske forhold (tidsfrister m.v.), arbejdernes gennemførelse samt gennemførelse af kontrol og dokumentation af det udførte arbejde. Resultatet af projektgennemgangen dokumenteres af bygherren. Kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan Entreprenørens kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan (KS/ML-plan) skal som minimum indeholde: Resultat af projektgennemgang. Arbejdsplan iht. FB 9 stk. 1. Dokumentation iht. FB 11 stk. 1 Beskrivelse af metoder og arbejdsrutiner. Liste over materiel, som påregnes anvendt til arbejdet med oplysninger om type, årgang, fabrikat og antal. Kontrolplaner.

UDBUD 2008 - vejdrift side 11 af 31 Entreprenørens frekvens for egenkontrol, herunder de specielle forhold, som kan være gældende f.eks. i forbindelse med helligdage og ferier og i områder med tæt trafik, ved særlige virksomheder og i forbindelse med særlige arrangementer, m.v., hvor tilsynsfrekvensen kan afvige. KS/ML-planen og eventuelle revisioner skal godkendes af bygherren. 0.8.2 Kontrol og dokumentation Kontrol foretages som visuel kontrol. Den samlede kontrol består af: entreprenørens egenkontrol, Vejdirektoratets stikprøvekontrol fælleskontrol. Hyppigheden af kontrol er afhængig af årsdøgntrafikken, lokaliteten (land, by, rampe eller sideanlæg) og årstid. I ferieperioder færdes flere trafikanter på vejene - dermed forventes der flere brugere af vejene og behovet for renhold øges. For at sikre, at renholdsniveauet også i disse perioder overholder det beskrevne kvalitetskrav skal der ske hyppigere kontrol. et af kontrol skal sikre, at der leveres den bestilte kvalitet. Resultatet af gennemførte kontroller sammenfattes i en dokumentation til Vejdirektoratet. Kontrol og dokumentation er en del af arbejdets gennemførelse. Entreprenørens egenkontrol Egenkontrol er den kontrol, som entreprenøren gennemfører for at kunne dokumentere kvaliteten af de af ham udførte arbejder. Egenkontrollen er 2-delt i en "daglig" dokumentation og i en egen stikprøvekontrol. Det vil sige, at den indeholder: En daglig indmelding fra medarbejderen i marken, hvoraf det fremgår, hvilket arbejde der er udført, om det er udført til kvalitetskravet og om der eventuelt har været afvigelser i arbejdet. Denne indmelding signeres af den medarbejder som har udført arbejdet. Entreprenørens stikprøvekontrol af min. 10 % af eget arbejde. Ved arbejde til tilstandskrav gennemføres kontrollen på mindst 10 % af elementerne 2 gange om måneden.. Dokumentation Medarbejderindmelding Princip for opbygning af et skema til medarbejderindmelding. Der er felter som

UDBUD 2008 - vejdrift side 12 af 31 kan "fortrykkes" så der ikke skal skrives i marken. "Renhold af " kan udfyldes i forvejen eller der kan alternativt laves flere valgmuligheder hvor den aktuelle opgave kan afkrydses. Medarbejderindmelding Jeg bekræfter, at arbejdsopgaven er udført til den ønskede kvalitet Renhold af:...element Dato Vejens Km Fra Km Til Bemærkning når noget ikke er Alt i orden n orden r. Signa E n treprenørens stikprøvekontrol Entreprenørens stikprøvekontrol kan dokumenteres på skemaer. Herpå noteres om hvert forekommende element opfylder kvalitetskravene til beskrevet acceptkriterium. Eventuelle fejl og mangler noteres i feltet Bemærkninger og uddybes/specificeres. Det noteres, når kontrollanten konstaterer, at den anførte mangel er udbedret. Der kvitteres med kontrollantens initialer og dato. Generelt Hver måned fremsender entreprenøren en oversigt over de udførte egenkontroller der rummer en angivelse af hvornår eventuelle mangler vil blive afhjulpet. Vejdirektoratets stikprøvekontrol For at sikre sig at den rette kvalitet leveres, påregner Vejdirektoratet at foretage stikprøvekontrol af ca. 5 % af entreprenørens arbejde. Entreprenøren er på forlangende forpligtet til at være til stede. Fælleskontrol ved arbejder udført til tilstandskrav. Entreprenør og Vejdirektoratet mødes til fælleskontrol, hvor formålet er at fastlægge en fælles opfattelse af det i SAB beskrevne kvalitetsniveau for renhold. Det er Vejdirektoratet, som fastlægger tidspunkt og omfang af fælleskontroller, herunder udvælgelse af kontrolområder samt hvilke elementer der udføres fælleskontrol på. Udvælgelsen af kontrolområder sker således, at de er repræsentative for det arbejde, der udføres af entreprenøren. Fælleskontrol på. Udvælgelsen af kontrolområder sker således, at de er repræsentative for det arbejde, der udføres af entreprenøren. Det er ikke hensigten udelukkende at udvælge kontrolområder, hvor kvalitetsniveauerne formodes ikke at være opfyldte.

UDBUD 2008 - vejdrift side 13 af 31 Der kan udvælges kontrolområder på særlige steder, hvor der enten ønskes høj fokus på kvalitetskravene, eller hvor kravene ifølge indmeldinger fra anden side indikerer, at der er behov for ekstra fokus. UDFØRELSE: Vejdirektoratet udvælger 12 strækninger af 1 km. længde (besigtelsesområder). Entreprenøren vælger 2 tilfældige af de 12 fra. Hvert område underopdeles i 5 delområder af ca. 200 m, i hvilke der foretages vurdering af tilstandskravet hvert enkelt element for sig. Hvis der ikke opnås enighed om opfyldelsen af et delområdes kvalitetskrav, fastlægges kvalitetskravet af Vejdirektoratet. Et delområde opfylder ikke kvalitetskravet, såfremt blot ét element ikke opfylder kvalitetskravet. For hvert af de 5 delområder må entreprenøren "falde" på max. 2 delområder. Hvis dette overstiges, betragtes hele kontrolområdet som værende afvigende fra det fastlagte kvalitetsniveau. Entreprenøren må max. "falde" på 1 af de 10 udvalgte kontrolområder, svarende til acceptkriteriet. Rampekryds, ramper og kantsten kontrolleres selvstændigt, hvor 5 rampekryds eller ramper udgør et kontrolområde. HYPPIGHED Entreprenøren må forvente at deltage i fælleskontrol mindst 6 gange årligt. Her vil Vejdirektoratet og entreprenør gennemgå de udvalgte elementer og registrere om kvalitetsniveauet opfyldes. Entreprenøren vil få mindst 1 arbejdsdags varsel med hensyn til fælleskontrol. DOKUMENTATION Ved fælleskontroller benyttes skemaer bagerst i denne SAB. Efter fælleskontrollen får entreprenøren en kopi af det udfyldte skema og dette færdigudfyldes og returneres, når manglerne er konstateret udbedrede Hvis kvalitet og dokumentation ikke er opfyldt jævnfør ovenstående, udløses bod i henhold til FB en. Dokumentation for arbejdsmiljø: Omfatter: optaget materiale bortskaffet materiale forbrugt materiale arbejdsmiljø og opgøres i dagsrapporter og indberettes hvert kvartal i Vejdirektoratets skema til miljø- og arbejdsmiljøregistrering, som anført i FB en.

UDBUD 2008 - vejdrift side 14 af 31 1.0 Elementbeskrivelser Arbejdet omfatter en række enkeltelementer, som skal renholdes. Disse elementer kan inddeles i følgende 3 grupper. 1. Befæstede elementer 2. Ubefæstede elementer 3. Udstyr 1.1 Elementbeskrivelser Befæstede arealer Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R01 R22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med kryds, hvilke materialer elementernes overflade kan være opbygget af. omfatter tætte faste belægninger af asfalt eller beton. Befæstet vejareal: Element Cykelsti R04 x x x Fortov R05 x x x Helle R08 x x x Rundkørsel R10 x x x Kantsten R11 x x x Overkørsler R12 Sidevejstilslutning R13 Spærreflade R14 x Holdepladser R16 x x x Vandrender R22 x x Uden fuger omfatter tætte faste belægninger af asfalt eller beton. Med fuger omfatter belægninger af belægningssten, fliser, chaussésten, brosten eller græsarmering. Løs belægning omfatter grus, jord eller perlesten Metal omfatter kantafgrænsninger udført i jern, aluminium, stål mv. Plastic omfatter kantafgrænsninger udført i plastic. Uden fuger Med fuger Løs belægning Metal Plastic Generelt: I alle belagte flader skal alle dæksler renholdes svarende til den overflade, de ligger i.

UDBUD 2008 - vejdrift side 15 af 31 R04 Cykelsti En cykelsti er en sti langs vej eller i eget tracé beregnet for cykeltrafik, og adskilt fra eventuel kørebane og fortov ved rabat eller kantsten. Herunder regnes også cykelbaner og kantbaner. Befæstede cykelstier kan have overflader af asfalt, belægningssten, og løs belægning. Befæstede cykelstier forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Jord må ikke erodere ind over fortovet. I fald dette ses, skal det meddeles til Vejdirketoratet. Cykelsti skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: og må ikke forekomme og skal fjernes omgående efter at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. På arealer hvor det på grund af geometri, vejudstyr eller parkerede biler ikke er muligt at renholde maskinelt, renholdes manuelt. Cykelstier skal altid være renholdt så punkteringer undgås. R05 Fortov Fortovet er den del af en vej som er bestemt for fodgængere og er adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti. Befæstede fortove kan have overflader af asfalt, belægningssten, græsarmering og løs belægning. Befæstede fortove forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Jord må ikke erodere ind over fortovet. I fald dette ses, skal det meddeles til Vejdirketoratet. Fortov skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: og må ikke forekomme og skal fjernes efter at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. Jord må ikke erodere ind over fortovet.

UDBUD 2008 - vejdrift side 16 af 31 R08 Heller En helle er et hævet areal omgivet af gående og/ eller kørende trafik på alle sider og bestemt til at lede trafikstrømme og/eller beskytte trafikanter. Der anvendes normalt følgende helletyper: Primær- og sekundærheller anvendes til kanalisering af trafik på primær-/sekundærvej i et vejkryds. Delehelle adskiller kørespor for trafik i samme retning. Under heller høre også det forsænkede areal til passage af fodgængere. Heller som er en del af rundkørsler behandles og plejes under dette element. Befæstede heller kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning. Befæstede heller forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Heller skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau. R10 Rundkørsel En rundkørsel er et vejkryds, hvor et antal vejgrene (normalt tre, fire eller fem) er tilsluttet en ensrettet kørebane anlagt cirkulært omkring en centralt placeret midterø. Vejgrenene benævnes sekundærveje. Til rundkørslen hører et antal heller som skal lede trafikstrømmen. Midterøen er en helle placeret centralt i rundkørslen hvorom trafikken cirkulerer. På vejgrenene kan der være sekundærheller som anvendes til at kanalisere trafikken. Til dette element hører hele det befæstede areal i rundkørslen: kørebane, midterøen, fortov, cykelstier, overkørselsarealer og evt. minirundkørslers overkørbare midte samt tilhørende heller. Ligeledes omfatter elementet 50 m ud ad alle tilsluttede statsveje. Befæstede rundkørsler kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede rundkørsler forekommer på Motortrafikveje og Hovedlandevej Rundkørsler skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: og må ikke forekomme og skal fjernes efter at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom.

UDBUD 2008 - vejdrift side 17 af 31 R11 Kantsten 11 Kantsten Kantsten er Aflange sten eller blokke, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller heller. Dette element omfatter også renhold langs new jersey-autoværn, hvor den afvisende del består af beton i speciel geometrisk udformning i hele konstruktionens højde, samt langs kantbjælker og kantsten på bygværker der bærer en statsvej. Kantsten kan have overflader af beton, granit, plastic eller metal. Kantsten forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Asfaltvulster vedligeholdes som kantsten. Kantsten skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau. R13 Sidevejstilslutning En sidevejstilslutning er en adgang til én vej eller sti fra en vej, sti eller ejendom Befæstede sidevejstilslutninger kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede sidevejstilslutninger forekommer på Hovedlandevej Sidevejstilslutning skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau. og må ikke forekomme og skal fjernes omgående efter at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom.

UDBUD 2008 - vejdrift side 18 af 31 R14 Spærreflade En spærreflade er et skraveret eller helt hvidmalet areal på kørebanen, på hvilket der ikke må køres, standses eller parkeres. Spærreflader kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Spærreflader forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hvis der er acodræn i spærrefladen er denne også omfattet af dette elementnr. Spærreflade skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau. og må ikke forekomme og skal fjernes omgående efter at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. R16 Holdeplads En holdeplads er en buslomme eller vigeplads beregnet til brug for de mindre standsninger og ophold som busser, rutebiler eller passagerer foretager for at optage og afsætte passagerer. Befæstede holdepladser kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede holdepladser forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Holdeplads skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: og må ikke forekomme og skal fjernes omgående efter at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. R22 Vandrender Dybderender til afledning af overfladevand Kan være udført i asfalt, beton, belægningssten eller granit. Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Vandrender skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: og må ikke forekomme og skal fjernes omgående efter at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. Vandafledningen skal kunne ske uhindret.

UDBUD 2008 - vejdrift side 19 af 31 1.2 Elementbeskrivelser - ubefæstede arealer Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R20 R34), som er en del af det ubefæstede vejareal. Det er desuden angivet med kryds, hvilke materialer elementernes overflade kan være opbygget af. Element Græsbelagt Nødspor R31 x Midterrabat R32 x x x x x x Helle R33 x x x x Skillerabat R34 x x x x x Rundkørsel- midterø R35 x x x x x x Yderrabat -Ubefæstet langs vej (0-3m) R37 x x x x Yderrabat Ubefæstet langs vej (0-3m) Ramper, R38 byer Yderste rabat Fra 3 m og til skel (3 x m) og R39 x x x x øvrige arealer Brugsplæne Fælledgræs Naturgræs Uslået græs Bede Bepl. arealer Vand Generelt: I alle ubefæstede flader skal alle riste og dæksler renholdes, så fuld vandafstrømning bevares. R31 Græsbelagt nødspor Nødspor er placeret direkte ved kørebanen til henstillen af nedbrudte motorkøretøjer og anvendelse for udrykningskøretøjer. Nødspor er anlagt, når vejens primære funktion er at betjene fjerntrafik. Græsbelagte nødspor har overflader af græs og forekommer på motorveje og motortrafikveje. Det græsbelagte nødspor skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: og må ikke forekomme og skal fjernes omgående efter at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom.

UDBUD 2008 - vejdrift side 20 af 31 R32 Midterrabat En midterrabat er et færdselsfrit areal som adskiller to kørebaner, der ligger i fælles tracé og har modsatrettede trafikstrømme. Ubefæstede midterrabatter kan have overflader af græs, beplantninger eller bede. Ubefæstede midterrabatter forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Midterrabat skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau:. R33 Helle En helle er et hævet areal omgivet af kørespor på alle sider og bestemt til at lede trafikstrømme og/eller beskytte trafikanter. Der anvendes normalt følgende helletyper: Primær- og sekundærheller anvendes til kanalisering af trafik på primær-/sekundærvej i et vejkryds. Delehelle adskiller kørespor for trafik i samme retning. Heller som er en del af rundkørsler behandles og plejes under dette element. Ubefæstede heller kan have overflader af græs, sjældnere af beplantninger eller bede. Ubefæstede heller forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Helle skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: R34 Skillerabat En skillerabat er et færdselsfrit areal, der tjener som adskillelse mellem 2 forskellige typer færdselsarealer f.eks. kørebane og cykelsti. Ubefæstede skillerabatter kan have overflader af græs, uslået græs, beplantninger eller bede. Ubefæstede skillerabatter forekommer primært på Hovedlandevej Skillerabat skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau:

UDBUD 2008 - vejdrift side 21 af 31 R35 Rundkørsel En rundkørsel er et vejkryds, hvor et antal vejgrene (normalt tre, fire eller fem) er tilsluttet en ensrettet kørebane anlagt cirkulært omkring en centralt placeret midterø. Vejgrenene benævnes sekundærveje. Til rundkørslen hører et antal heller som skal lede trafikstrømmen. Midterøen er en helle placeret centralt i rundkørslen hvorom trafikken cirkulerer. På vejgrenene kan der være sekundærheller som anvendes til at kanalisere trafikken. Under dette element menes midterøen, græsbelagte heller ved rundkørslen, 50 m ud af sidevejene samt yderrabatten i rundkørslen. Ubefæstede rundkørsler kan have overflader af græs, beplantninger eller bede. Ubefæstede rundkørsler forekommer primært på Hovedlandeveje Rundkørsel skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: R37 Yderrabat Ubefæstet langs vej (0-3 m) Yderrabat - Ubelagt langs vej omfatter de første 3 meter fra den befæstede vejkant langs kørebane i åbent land og excl. Ramper. Yderrabat - Ubelagt langs vej kan have overflader af græs eller beplantninger. Ubelagt langs vej forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Det 3 meter brede, ubefæstede areal langs vej skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau:

UDBUD 2008 - vejdrift side 22 af 31 R38 Yderrabat - Ubefæstet langs vej (0-3 m) Ramper og By Yderrabat - Ubelagt langs vej omfatter de første 3 meter fra den befæstede vejkant i BY og langs ramper. Yderrabat - Ubelagt langs vej kan have overflader af græs eller beplantninger. Beplantning på disse 3 meter vil af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke omfatte træer. Ubelagt langs vej forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Det 3 meter ubelagte areal langs vej i BY og langs ramper skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: R39 Yderste rabat Fra 3 m og til skel (3 - x m) og øvrige arealer Yderrabat - til skel (3-x m) er de vedligeholdelseskrævende arealer som ligger længere væk fra vejkanten end 3 meter. Øvrige arealer omfatter arealer der skal renholdes men som ikke ligger i umiddelbar tilknytning til vejbanen. Yderrabat - til skel kan have overflader af græs, uslået græs, bede eller beplantninger. Yderrabat - til skel forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Yderste rabat fra 3 m og til skel (3-x m) skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau:

UDBUD 2008 - vejdrift side 23 af 31 1.3 Elementbeskrivelser - udstyr Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R50 R79), som udstyr er opdelt i. Element Affaldsstativ Trapper R54 R57 R54 Affaldsstativ Affaldsstativer omfatter beholder og renovationssække til deponering af affald. Affaldsstativer kan være lavet af træ og stål. Der findes flere typer og størrelser af affaldsstativer som kan deles i: Små affaldsbeholdere (20 l), Mellem affaldsbeholdere (100 l) og Store affaldsbeholdere (1000 l) Affaldsstativer forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej, Hovedlandevej, holdepladser og parkeringspladser) fortrinsvis i tilknytning til sideanlæg. Affaldsstativer skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Omfatter både tømning og renhold i en radius af 5 meter fra affaldsstativ. Rengøringsmidler og metoder vælges så der ikke forårsages skader og unødigt slid på materiel og overflader. R57 Trapper Snavs En trappe er en konstruktion som letter den gående trafik i et område med større terrænvariationer. Konstruktionen omfatter både en trinflade, trinkant samt sider i overgang til terræn og evt. gelændere. Trapper kan være konstrueret af asfalt, beton, belægningssten, træ m.m. Trapper forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Trapper skal i hele entrepriseperioden overholde følgende kvalitetsniveau: Rengøringsmidler og metoder vælges så der ikke forårsages skader og unødigt slid på materiel og overflader. Snavs

UDBUD 2008 - vejdrift side 24 af 31 Fælleskontrol Renhold af befæstede arealer til tilstandskrav Kontrolelement: ( ) Renhold af kørebaner, nødspor, stier, fortove etc. Kontrolområde: Vej. nr. : Fra km: Til km: Lokalitet : Bemærkninger: 1. delområde: 3. delområde: 2 delområde: Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald Kraftigt Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald Kraftigt 4. delområde: Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald Begrænse t Kraftigt Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald Kraftigt

UDBUD 2008 - vejdrift side 25 af 31 5. delområde: Bemærkninger: Kraftigt Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald Kontrolområde indenfor det fastlagte kvalitetsniveau:... (JA)... (NEJ) Dato:......... Entreprenør Definition af kategorier af snavs og affald: Bygherre Løst snavs: Omfatter partikler, der vil kunne fjernes ved fejning eller vask. Afhængigt af lokalitet kan løst snavs omfatte pløre, støv, insekter, sand o.l. Fast snavs: Omfatter snavs, der kræver mekanisk fjernelse eller anvendelse af kemiske produkter. Fast snavs kan være eksempelvis tjære, olie, graffiti, trafikfilm o.l. : Omfatter affald, der typisk fjernes ved fejning eller sugning. opdeles i følgende 2 kategorier: Naturligt mindre affald som f.eks. sand og grus, visne blade (løv) o.l. Øvrigt mindre affald omfattende cigaretskod, kapsler, cigaretpapir, ispapir o.l. : er normalt større end "", men også affald, der kan indebære en sundhedsrisiko, både når det bliver liggende og i forbindelse med indsamling. opdeles i følgende 2 kategorier: Almindeligt større affald som f.eks. aviser, bæreposer, drikkebægre, pizzabakker, plasticflasker, sten, mursten etc. Farligt/generende større affald som f.eks. glasskår, glasflasker, hunde- og andre dyreekskrementer, is- og madrester, døde dyr (mindre end pindsvin) o.l. er affald, der ved sin størrelse er til fare ved påkørsel o.l. Som eksempler kan nævnes møbler, hårde hvidevare, byggeaffald, cykler, bildele, renovationssække, kasser, grene o.l. er affald, der enten lovmæssigt eller på anden vis kræver særlig håndtering, som f.eks. olie og kemikalierester samt spild heraf, kanyler, medicinrester, hunde, katte og andre døde dyr (større end pindsvin), slagteri- og hospitalsaffald samt biler. Definition af omfang: : Kan ikke ses/må ikke forekomme. : Forekommer enkelte steder. : Forekommer pletvis flere steder, dog ikke i større lokale ansamlinger, således det dominerer helhedsindtrykket. : Forekommer i et omfang, således det dominerer helhedsindtrykket. Kraftigt: Forekommer i et omfang, der bevirker at elementets funktion/udseende er markant reduceret/forringet.

UDBUD 2008 - vejdrift side 26 af 31 Fælleskontrol Renhold af ubefæstede arealer til tilstandskrav Kontrolelement: ( ) Renhold af kørebaner, nødspor, stier, fortove etc. Kontrolområde: Vej. nr. : Fra km: Til km: Lokalitet : Bemærkninger: 1. delområde: 3. delområde: Kraftigt Kraftigt Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald Problem affald 2 delområde: 4. delområde: Begrænse t Kraftigt Kraftigt Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald

UDBUD 2008 - vejdrift side 27 af 31 5. delområde: Bemærkninger: Kraftigt Almindeligt større affald Farligt/ generende større affald Problem affald Kontrolområde indenfor det fastlagte kvalitetsniveau:... (JA)... (NEJ) Dato:......... Entreprenør Definition af kategorier af snavs og affald: Bygherre Løst snavs: Omfatter partikler, der vil kunne fjernes ved fejning eller vask. Afhængigt af lokalitet kan løst snavs omfatte pløre, støv, insekter, sand o.l. Fast snavs: Omfatter snavs, der kræver mekanisk fjernelse eller anvendelse af kemiske produkter. Fast snavs kan være eksempelvis tjære, olie, graffiti, trafikfilm o.l. : Omfatter affald, der typisk fjernes ved fejning eller sugning. opdeles i følgende 2 kategorier: Naturligt mindre affald som f.eks. sand og grus, visne blade (løv) o.l. Øvrigt mindre affald omfattende cigaretskod, kapsler, cigaretpapir, ispapir o.l. : er normalt større end "", men også affald, der kan indebære en sundhedsrisiko, både når det bliver liggende og i forbindelse med indsamling. opdeles i følgende 2 kategorier: Almindeligt større affald som f.eks. aviser, bæreposer, drikkebægre, pizzabakker, plasticflasker, sten, mursten etc. Farligt/generende større affald som f.eks. glasskår, glasflasker, hunde- og andre dyreekskrementer, is- og madrester, døde dyr (mindre end pindsvin) o.l. er affald, der ved sin størrelse er til fare ved påkørsel o.l. Som eksempler kan nævnes møbler, hårde hvidevare, byggeaffald, cykler, bildele, renovationssække, kasser, grene o.l. er affald, der enten lovmæssigt eller på anden vis kræver særlig håndtering, som f.eks. olie og kemikalierester samt spild heraf, kanyler, medicinrester, hunde, katte og andre døde dyr (større end pindsvin), slagteri- og hospitalsaffald samt biler. Definition af omfang: : Kan ikke ses/må ikke forekomme. : Forekommer enkelte steder. : Forekommer pletvis flere steder, dog ikke i større lokale ansamlinger, således det dominerer helhedsindtrykket. : Forekommer i et omfang, således det dominerer helhedsindtrykket. Kraftigt: Forekommer i et omfang, der bevirker at elementets funktion/udseende er markant reduceret/forringet.

UDBUD 2008 - vejdrift side 28 af 31 Fælleskontrol Renovation til tilstandskrav Kontrolelement: ( ) Renovation, sække/papirkurve Kontrolområde: Vej. nr. : Fra km: Til km: Lokalitet : Bemærkninger: 1. delområde: 4. delområde: Ja Nej Ja Nej Løst snavs Fast snavs Plads til mere affald? 2. delområde: Løst snavs Fast snavs Plads til mere affald? 5. delområde: Ja Nej Ja Nej Løst snavs Fast snavs Plads til mere affald? 3. delområde: Løst snavs Fast snavs Plads til mere affald? Bemærkninger: Ja Nej Løst snavs Fast snavs Plads til mere affald?

UDBUD 2008 - vejdrift side 29 af 31 Kontrolområde indenfor det fastlagte kvalitetsniveau:... (JA)... (NEJ) Dato:...... Entreprenør... Bygherre Definition af kategorier af snavs og affald: Løst snavs: Omfatter partikler, der vil kunne fjernes ved fejning eller vask. Afhængigt af lokalitet kan løst snavs omfatte pløre, støv, insekter, sand o.l. Fast snavs: Omfatter snavs, der kræver mekanisk fjernelse eller anvendelse af kemiske produkter. Fast snavs kan være eksempelvis tjære, olie, graffiti, trafikfilm o.l. : Omfatter affald, der typisk fjernes ved fejning eller sugning. opdeles i følgende 2 kategorier: Naturligt mindre affald som f.eks. sand og grus, visne blade (løv) o.l. Øvrigt mindre affald omfattende cigaretskod, kapsler, cigaretpapir, ispapir o. l. : er normalt større end "", men også affald, der kan indebære en sundhedsrisiko, både når det bliver liggende og i forbindelse med indsamling. opdeles i følgende 2 kategorier: Almindeligt større affald som f.eks. aviser, bæreposer, drikkebægre, pizzabakker, plasticflasker, sten, mursten etc. Farligt/generende større affald som f.eks. glasskår, glasflasker, hunde- og andre dyreekskrementer, isog madrester, døde dyr (mindre end pindsvin) o.l. er affald, der ved sin størrelse er til fare ved påkørsel o.l. Som eksempler kan nævnes møbler, hårde hvidevare, byggeaffald, cykler, bildele, renovationssække, kasser, grene o.l. er affald, der enten lovmæssigt eller på anden vis kræver særlig håndtering, som f.eks. olie og kemikalierester samt spild heraf, kanyler, medicinrester, hunde, katte og andre døde dyr (større end pindsvin), slagteri- og hospitalsaffald samt biler. Definition af omfang: : : : : Kraftigt: Kan ikke ses/må ikke forekomme. Forekommer enkelte steder. Forekommer pletvis flere steder, dog ikke i større lokale ansamlinger, således det dominerer helhedsindtrykket. Forekommer i et omfang, således det dominerer helhedsindtrykket. Forekommer i et omfang, der bevirker at elementets funktion/udseende er markant reduceret/forringet.

UDBUD 2008 - vejdrift side 30 af 31 Fælleskontrol Renhold af borde og bænke og andet udstyr til tilstandskrav Kontrolelement: ( ) Borde og bænke ( ) Tømningsfaciliteter ( Kontrolområde: 1. delområde: Vej. nr. : Fra km: Til km: Lokalitet : Bemærkninger: 3. delområde: Løst snavs Fast snavs Nat. mindre affald Øv. mindre affald Problem affald 2 delområde: Kraftigt Løst snavs Fast snavs Nat. mindre affald Øv. mindre affald Problem affald 4. delområde: Kraftigt Løst snavs Fast snavs Nat. mindre affald Øv. mindre affald Problem affald Kraftigt Løst snavs Fast snavs Nat. mindre affald Øv. mindre affald Problem affald Kraftigt

UDBUD 2008 - vejdrift side 31 af 31 5. delområde: Bemærkninger: Kraftigt Løst snavs Fast snavs Nat. mindre affald Øv. mindre affald Problem affald Kontrolområde indenfor det fastlagte kvalitetsniveau:... (JA)... (NEJ) Dato:......... Entreprenør Bygherre Definition af kategorier af snavs og affald: Løst snavs: Fast snavs: : : Definition af omfang: : : : : Kraftigt: Omfatter partikler, der vil kunne fjernes ved fejning eller vask. Afhængigt af lokalitet kan løst snavs omfatte pløre, støv, insekter, sand o.l. Omfatter snavs, der kræver mekanisk fjernelse eller anvendelse af kemiske produkter. Fast snavs kan være eksempelvis tjære, olie, graffiti, trafikfilm o.l. Omfatter affald, der typisk fjernes ved fejning eller sugning. opdeles i følgende 2 kategorier: Naturligt mindre affald som f.eks. sand og grus, visne blade (løv) o.l. Øvrigt mindre affald omfattende cigaretskod, kapsler, cigaretpapir, ispapir o.l. er normalt større end "", men også affald, der kan indebære en sundhedsrisiko, både når det bliver liggende og i forbindelse med indsamling. opdeles i følgende 2 kategorier: Almindeligt større affald som f.eks. aviser, bæreposer, drikkebægre, pizzabakker, plasticflasker, sten, mursten etc. Farligt/generende større affald som f.eks. glasskår, glasflasker, hunde- og andre dyreekskrementer, is- og madrester, døde dyr (mindre end pindsvin) o.l. er affald, der ved sin størrelse er til fare ved påkørsel o.l. Som eksempler kan nævnes møbler, hårde hvidevare, byggeaffald, cykler, bildele, renovationssække, kasser, grene o.l. er affald, der enten lovmæssigt eller på anden vis kræver særlig håndtering, som f.eks. olie og kemikalierester samt spild heraf, kanyler, medicinrester, hunde, katte og andre døde dyr (større end pindsvin), slagteri- og hospitalsaffald samt biler. Kan ikke ses/må ikke forekomme. Forekommer enkelte steder. Forekommer pletvis flere steder, dog ikke i større lokale ansamlinger, således det dominerer helhedsindtrykket. Forekommer i et omfang, således det dominerer helhedsindtrykket. Forekommer i et omfang, der bevirker at elementets funktion/udseende er markant reduceret/forringet.