OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4

OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4

OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4 PROJEKTNR. A031981 DOKUMENTNR. VERSION 0 UDGIVELSESDATO 2012-10-04 UDARBEJDET Rambøll: LRSB, COWI: TJR KONTROLLERET TJR GODKENDT TJR

INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Formål med undersøgelser 3 1.2 Strategi for undersøgelser 3 2. Omfang af udførte undersøgelser 4 2.1 Pejling 4 2.2 Boringer 4 2.3 Jordprøver 5 2.4 Headspaceanalyser 6 3. Resultater 8 3.1 Grube 3 8 3.2 Grube 4 11 4. Konklusion 15 5. Referencer 16 Bilag 1 - Situationsplaner Bilag 2 - Boreprofiler Bilag 3 - Analyseresultater jordprøver Bilag 4 - Analyseresultater kulrør Bilag 5 - Analyseresultater headspace 1

1. Indledning Forureningen i Kærgård Plantage er knyttet til 6 gruber, hvor det daværende Grindstedværk deponerede spildevand i en periode fra 1956 til 1973. Der er tale om meget store mængder af kemikalier, som bl.a. indeholder klorerede opløsningsmidler, kulbrinter, sulfonamider, barbiturater, kviksølv og andre tungmetaller /1/. Placering af gruberne fremgår af Figur 1-1. Figur 1-1: Oversigtskort med omtrentlig placering af de 6 gruber. Region Syddanmark har i perioden fra nytår 2007 og frem til sommeren 2009, gennemført en bortgravning af kraftig jordforurening ned til ca. 3,5 mut, i grube 1 og 2. Herefter har Regionen gennemført teknologiudvikling, afprøvning og design af metode for indsats over for kraftig forurening under grundvandsspejlet ved grube 1 og 2 /2/. 2

I forbindelse med oprensningen af grube 1 og 2 blev der udført undersøgelser i og ved disse gruber. Undersøgelserne viste, at der foruden kendte stoffer som kulbrinter, opløsningsmidler, barbiturater, sulfonamider m.m. også var deponeret betydelige mængder af kviksølv, andre metaller og cyanid. Vidensniveauet om de deponerede stoffer i grube 3 til 6 var på dette tidspunkt begrænsede og alene baseret på de tidligere undersøgelser udført af Ribe Amt og Miljøstyrelsen. Region Syddanmark gennemførte derfor i 2010 nye undersøgelser i Grube 3-6 for at opnå bedre viden omkring 1) afgrænsning af gruberne, 2) forureningssammensætning, fordeling, koncentrationer og mængder i de enkelte gruber samt 3) foretage risikovurdering af de enkelte grubers forureningsbidrag til havmiljø, grundvand og luften /3/. Undersøgelserne i 2010 viste at der i grube 3 og 4 under den gamle tagkonstruktion findes et sammenhængende kraftigt forurenet slamlag med en gennemsnitlig tykkelse på 20-25 cm. Herunder blev der fundet forurenet sand. På prøvetagningstidspunktet i 2010 blev hovedparten af slamlaget påvist over grundvandspejlet /3/. 1.1 Formål med undersøgelser Formålet med de nye supplerende undersøgelser er at få bestemt indholdet af en række forureningskomponenter i slamlaget og det underliggende sandlag i grube 3 og 4 for at vurdere mulighederne for at bortskaffe jorden fra en evt. opgravning af grube 3 og 4. 1.2 Strategi for undersøgelser Når der skrives grube i det følgende følges definitionen fra 2010 rapporten /3/: det område som horisontalt indeholder et slamlag/tagkonstruktion, og vertikalt er det område som befinder sig mellem den gamle tagkonstruktion og bunden af slamlaget, eller ½ meter under grundvandsspejlet hvis slamlaget ligger over grundvandet. De nye undersøgelser i 2012 inkluderer: Pejling af grundvandsspejl i eksisterende filtersatte boringer i gruberne. Etablering af lokaliseringsboringer med udtagning af jordprøver i slamlag og underliggende sandlag. Udførelse af laboratorieanalyser til bestemmelse af forureningens sammensætning og fordeling Headspaceanalyser til vurdering af afdampning fra jordprøver. 3

2. Omfang af udførte undersøgelser 2.1 Pejling sstand har betydning for hvor dybt der kan graves i forbindelse med en evt. opgravning af grube 3 og 4. Tidligere pejlinger i området indikerer, at der over året kan være store forskelle i grundvandsstanden og derfor er de eksisterende boringer i grube 3 og 4 pejlet og sammenholdt med pejlinger fra undersøgelsen i 2010 /3/ inden påbegyndelse af borearbejdet for at sikre en korrekt boredybde. 2.2 Boringer For at få et billede af forureningens sammensætning i hhv. slamlaget og det underliggende sandlag i grube 3 og 4 er hver grube blevet inddelt i 18 felter og 3 delområder efter princippet vist på Figur 2-1. Dette er samme princip og opdeling, som blev anvendt ved undersøgelsen i 2010 /3/. Felt 1 Felt 2 Grubeafgrænsning Inddeling i delområde Inddeling i felter Delområde 1 Delområde 2 Delområde 3 Figur 2-1: Inddeling af hver grube i 18 felter og 3 delområder. I hvert af felterne er der udført en lokaliseringsboring til 3-3,5 m u.t., se Tabel 2-1. Boringerne er alle placeret 0,5 m nord for de tidligere boringer udført i 2010 og navngivet f.eks. L3001, hvor den tilsvarende boring i 2010 var navngivet L301. Placering af boringerne ses af bilag 1. Lokaliseringsboringerne er udført som traditionelle, uforede 6 snegleboringer. Boringerne er ført ned til bunden af slamlaget 4

eller minimum en halv meter under grundvandsspejlet (hvis slamlaget lå over grundvandsspejlet). Der er udført én lokaliseringsboring for hver ca. 50 m 2. Tabel 2-1: Oversigt over lokaliseringsboringer til kortlægning af forureningens sammensætning og fordeling. Lokaliseringsboringer Grube 3 18 stk. (L3001-L3018) 3,5 Grube 4 18 stk. (L4001-L4018) 3,0 Dybde (m u.t.) Der er udført en felt-borejournal (vedlagt i bilag 2), hvor laggrænser er beskrevet med vægt på registrering af rester af den tidligere tagkonstruktion og slamlaget. Den opborede jord er tilbagefyldt i borehul til ca. de niveauer den er kommet fra, således at stærkt forurenet jord ikke er kommet op at ligge på overfladen. 2.3 Jordprøver Til karakterisering af indholdet af forureningsstoffer (type og koncentration) er der fra hver boring udtaget en prøve af slamlaget og af det underliggende sandlag. Fra hvert felt (18 felter i hver grube) er der udtaget 2 prøver a ca. 400 g i rilsanposer (1 fra slamlaget og 1 fra det underliggende sand). Prøverne er udtaget som blandeprøver fra hele intervallet af hhv. slam og underliggende sand til boringens afslutning. Herefter er prøverne fra de enkelte boringer sammensat til større blandeprøver på ca. 2,5 kg i rilsanposer for hver delcelle, jf. opdelingen i Figur 2-1 (en prøve for slam og en prøve for sand fra hvert delområde). Dvs. i alt 6 prøver fra hver grube (3 prøver fra sandlaget og 3 prøver fra slamlaget). Oversigt over alle prøver ses af Tabel 2-2. I grube 3 er der tidligere /3/ og ved denne undersøgelse observeret 2 separate slamlag adskilt af 30-70 cm sand. prøven er her udtaget som en blandeprøve af de to slamlag og sandprøven udtaget som en blandeprøve af de to sandlag. 5

Tabel 2-2: Oversigt over sammensætning af blandeprøver. Blandeprøve sendt til analyse Grube 3-1 slam Grube 3-2 slam Grube 3-3 slam Grube 3-1 sand Grube 3-2 sand Grube 3-3 sand Grube 4-1 slam Grube 4-2 slam Grube 4-3 slam Grube 4-1 sand Grube 4-2 sand Grube 4-3 sand Sammensat af fra L3001-L3006 (6 delprøver) fra L3007-L3012 (6 delprøver) fra L3013-L3018 (6 delprøver) fra L3001-L3006 (6 delprøver) fra L3007-L3012 (6 delprøver) fra L3013-L3018 (6 delprøver) fra L4001-L4006 (6 delprøver) fra L4007-L4012 (6 delprøver) fra L4013-L4018 (6 delprøver) fra L4001-L4006 (6 delprøver) fra L4007-L4012 (6 delprøver) fra L4013-L4018 (6 delprøver) Erfaringer fra oprensning af grube 1 og 2 viser, at udgifterne til jordrensning er meget store og afhængige af indholdet af en række forureningskomponenter. Af denne grund er alle jordprøverne blevet analyseret for en række forureningskomponenter for at vurdere af om jorden kan behandles i udlandet. Dette var således et krav fra et af de modtageanlæg (ATM), der blev anvendt ved afgravning i grube 1 og 2. Alle prøver er blevet analyseret for: As, Sb, Cu, Hg, Pb, Zn, Co, Mo, Cd, Ni, Cr, V, Sn, EOX (ekstraherbare organiske halogener), Cyanid total., EOS (ekstraherbart organisk svovl), PAH, PCB, total klor, klorerede opløsningsmidler, totalkulbrinter og BTEXN. Analyserne er udført af det tyske firma ALBO-tec. De færdigblandede jordprøver ses af foto 2-1. 2.4 Headspaceanalyser For at vurdere afdampningen fra den forurenede jord er der udført headspacemålinger. Målingerne er udført på i alt 4 blandeprøver jf. Tabel 2-3. Prøverne repræsenterer således hele slamlaget samt hele sandlaget i grube 3 og 4. Tabel 2-3: Sammensætning af blendeprøver til headspaceanalyser. Blandeprøve til headspaceanalyse Grube 3 slam Grube 3 sand Grube 4 slam Grube 4 sand Sammensat af fra L3001-L3018 (18 delprøver) fra L3001-L3018 (18 delprøver) fra L4001-L4018 (18 delprøver) fra L4001-L4018 (18 delprøver) 6

Der er udført to typer målinger på de 4 prøver: Jordprøver blev opbevaret i rilsanposer i ca. 24 timer ved stuetemperatur. Herefter blev der udtaget en luftprøve fra poserne på kulrør med poreluftpumpe med et flow på ca. 0,15 l/min. Kulrøret er analyseret for totalkulbrinter, BTEXN, C 9 -C 10 aromater og klorerede opløsningsmidler inkl. nedbrydningsprodukter hos Milana. Jordprøver blev indsendt i membranglas til headspaceanalyse hos Milana for at identificere flygtige komponenter og få en relativ fordeling mellem komponenterne. 5 g jordprøve blev på laboratoriet opslæmmet med 7,5 ml 0,02 M natriumpyrophosfat og derefter analyseret på Headspace-GC/MS. Alle prøver ses af foto 2-1. Foto 2-1: Endelige blandeprøver. Bagerst ses prøver til ALBOtec i rilsanposer, prøver i membranglas er til headspaceanalyse hos Milana, prøver i store rilsanposer er til udtagning af luftprøve på kulrør med poreluftpumpe. 7

3. Resultater 3.1 Grube 3 Pejleresultater fra oktober 2010 (boretidspunkt i 2010 undersøgelsen /3/), november 2010 og ved borearbejdet i august 2012 fremgår af Tabel 3-1. Det ses, at vandspejlet ved den nye undersøgelse stod i ca. samme niveau som ved undersøgelsen i oktober 2010 (ca. 0,15 m højere i 2012. Med udgangspunkt i disse målinger blev det aftalt med Region Syddanmark at bore til 3,5 m u.t. i alle nye boringer (L3001- L3018), hvilket i gennemsnit svarer til ca. 0,5 m under grundvandsspejlet og dermed definitionen for gruben, se afsnit 1.2. Tabel 3-1: Pejleresultater i grube 3. Boring 2010-okt /3/ 2010-11-02 2012-08-22 (m DVR90) (m DVR90) (m u.t.) (m DVR90) (m u.t.) L304 2,98 3,03 3,01 2,99 L309 3,00 2,82 3,04 2,78 L317 3,08 3,10 3,13 3,05 Gennemsnit 2,90 3,02 2,98 3,06 2,94 Analyseresultaterne for jordprøverne analyseret hos ALBO-tec er vedlagt i bilag 3 og sammenfattet i Tabel 3-2 nedenfor. For metallerne ses typisk en faktor 10-100 højere koncentration i slammet i forhold til det underliggende sandlag. Også indholdet af EOX, EOS, kulbrinter, PAH'er BTEXN og klorerede forbindelser er højere i slamlaget. Der er ikke påvist benzen i nogen af prøverne fra grube 3, men høje indhold af toluen. 8

Tabel 3-2: Analyseresultater for sand og slamprøver udtaget i grube 3. Grube 3-1 Grube 3-2 Grube 3-3 Grube 3-1 Grube 3-2 Grube 3-3 Tørstof % 94 83,4 86,7 50,2 52,5 57,1 Arsen, As mg/kg TS <2,0 <2,0 <2,0 17,2 19 16,1 Bly, Pb mg/kg TS 66,3 340 45,7 7400 14000 2750 Cadmium, Cd mg/kg TS 0,1 <0,1 <0,1 0,27 0,25 0,38 Krom, Cr mg/kg TS 2,28 3,41 3,1 56,8 34 36,2 Kobber, Cu mg/kg TS 43,4 94,7 31,6 2800 2300 2380 Nikkel, Ni mg/kg TS 2,3 5,24 <3 140 89,9 87,1 Kviksølv, Hg mg/kg TS 9,67 19,7 6 51,3 460 61,7 Zink, Zn mg/kg TS 11,4 14,7 11,7 560 110 100 Kobolt, Co mg/kg TS <3 <3 <3 3,75 <3 <3 Molybdæn, Mo mg/kg TS 2,93 4,92 1,78 180 130 120 Antimon, Sb mg/kg TS 5,05 2,9 1,24 9,22 12,2 4,84 Tin, Sn mg/kg TS 6,74 6,87 6,4 60 39,1 28,3 Vanadium, V mg/kg TS <10 <10 <10 <10 10,1 <10 Cyanid, total mg/kg TS 3,46 18 3,22 600 270 110 EOS mg/kg TS 100 91 100 550 520 900 EOX mg/kg TS 13 17 11 340 210 240 Kulbrinter C 10-C 40 mg/kg TS 870 820 1400 3400 2100 4500 Naphtalen mg/kg TS 5 27 11 100 270 300 PAH (sum 16 stk.) mg/kg TS 5,9 34 13 130 350 400 PCB (Sum 6 stk.) mg/kg TS <1 <1 <1 <1 <1 <1 Klor, total % <0,01 <0,01 <0,01 0,21 0,065 0,6 Benzen mg/kg TS <5 <5 <5 <5 <5 <5 Toluen mg/kg TS 50 100 <5 840 1200 1100 Xylen mg/kg TS 12 <5 <5 91 110 140 Ethylbenzen mg/kg TS <5 45 <5 250 270 470 Sum BTEX mg/kg TS 62 145 <5 1200 1580 1700 Dichlormethan mg/kg TS 1,8 <1 <1 <1 <1 <1 Trichlormethen mg/kg TS <0,1 <0,1 <0,1 37 92 66 Tetrachlormethan mg/kg TS <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 cis-dichlorethylen mg/kg TS <0,5 <0,5 <0,5 <0,5 40 17 1,1,1 Trichlorethan mg/kg TS <1 <1 <1 <1 <1 <1 Trichlorethylen mg/kg TS <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 23 30 Tetrachlorethylen mg/kg TS 530 1400 920 3100 4800 5300 Analyseresultater fra luftprøverne udtaget med poreluftpumpe på kulrør fra sand og slamprøve fra grube 3 er vedlagt som bilag 4 og gengivet i Tabel 3-3. Identificerede stoffer og relative indhold i prøverne målt ved headspaceanalyse på sand og slamprøver fra grube 3 ses af Tabel 3-4 (analyseresultater vedlagt i bilag 5). Udover stofferne i Tabel 3-4 blev der påvist chlorerede alifater (butaner, pentaner) chlorbenzener, butylether, forskellige estre, alkaner (C 10 -C 14 ) samt malonatestre i prøverne. Analyseresultater fra begge målinger af headspace viser meget høje indhold af flygtige komponenter i headspace. Dette underbygges af at der er konstateret gen- 9

nembrud på begge kulrør selvom der kun er opsamlet 3,5 og 1 liter luft for hhv. sand og slamprøven. Koncentrationer i headspace afspejler de fundne koncentrationer i jordprøverne og specielt for PCE er koncentrationerne ekstremt høje. Koncentrationer målt i sand og slam kan ikke direkte sammenlignes, da der er gennembrud på kulrør og de opsamlede luftmængder er forskellige. Det skal også bemærkes at der ved headspaceanalyserne er fundet meget høje indhold af C9 og C10 aromater. Tabel 3-3: Koncentrationer målt i luften i rilsanposerne for grube 3. Der er ved alle målinger konstateret gennembrud på kulrøret og koncentrationer formodes derfor af være underestimerede. Benzen 320.000 1.400.000 µg/m 3 Toluen 4.200.000 20.000.000 µg/m 3 Ethylbenzen 65.000 360.000 µg/m 3 Xylener 310.000 1.600.000 µg/m 3 Naphtalen 2.000 8.400 µg/m 3 C9-aromater 270.000 900.000 µg/m 3 C10-aromater 490.000 990.000 µg/m 3 Kulbrinter 7.200.000 20.000.000 µg/m 3 Chloroform 300.000 950.000 µg/m 3 1,1,1-trichlorethan 18 42 µg/m 3 Tetrachlormethan <2,9 <10 µg/m 3 Trichlorethylen 280.000 470.000 µg/m 3 Tetrachlorethylen 59.000.000 210.000.000 µg/m 3 Vinylchlorid 7.100 30.000 µg/m 3 1,1-dichlorethylen 3.400 10.000 µg/m 3 trans-1,2-dichlorethylen 5.400 18.000 µg/m 3 cis-1,2-dichlorethylen 320.000 690.000 µg/m 3 1,2-dichlorethan <2,9 <10 µg/m 3 1,1-dichlorethan 320 750 µg/m 3 10

Tabel 3-4: Fordeling af de identificerede stoffer i sand- og slamprøve fra grube 3 målt i headspaceanalyser. Resultat er omregnet til mg/kg jord. Vinylchlorid 0,07 0,17 1,1-dichlorethen 0,034 0,08 Dichlormethan 0,044 0,468 Trans-1,2-dichlorethen 0,058 0,06 Cis-1,2-dichlorethen 4-5 4-5 Chlororform 3-4 3-4 Benzen 3-4 3-4 Trichlorethylen 4-5 4-5 Tetra-chlorethylen 20-30 20-30 Toluen 3-4 3-4 Ethylbenzen 3 3 m/p-xylen 5 5 o-xylen 6 6 C9-aromater 100 100 C10-aromater 300 300 Naphtalen 20 20 3.2 Grube 4 Pejleresultater fra start oktober 2010 (boretidspunkt i 2010 undersøgelsen /3/), november 2010 og ved borearbejdet i august 2012 fremgår af Tabel 3-5. Det ses, at vandspejlet ved den nye undersøgelse stod lidt højere end ved undersøgelsen i 2010. Med udgangspunkt i disse målinger blev det fastlagt at bore til 3,0 m u.t. i alle nye boringer (L4001-L4018), hvilket i gennemsnit svarer til ca. 0,7 m under grundvandsspejlet. Tabel 3-5: Pejleresultater i grube 4. Boring 2010-okt /3/ 2010-11-02 2012-08-22 (m DVR90) (m DVR90) (m u.t.) (m DVR90) L405 3,09 2,23 3,11 2,22 L411 3,12 2,21 3,16 2,16 L417 3,39 2,34 3,37 2,36 Gennemsnit 3,05 3,20 2,26 3,21 2,25 Analyseresultaterne for jordprøverne analyseret hos ALBO-tec er vedlagt i bilag 3 og sammenfattet i Tabel 3-6 nedenfor. Generelt er fordeling af forurening mellem sand og slam sammenlignelig med grube 3, men for mange metaller herunder Pb, Cu, Zn er koncentrationerne i slamlaget i grube 4 lavere end i slamlaget i grube 3. For kulbrinter og klorerede opløsningsmidler er koncentrationsniveauet sammenligneligt, mens der er en tendes til at niveauet for BTEX'er er højere i slamlaget i grube 4. Koncentrationsniveauerne i det underliggende sandlag er meget sammenlignelige i grube 3 og 4. (m u.t.) 11

Tabel 3-6: Analyseresultater for sand og slamprøver udtaget i grube 4. Grube 4-1 Grube 4-2 Grube 4-3 Grube 4-1 Grube 4-2 Grube 4-3 Tørstof % 82,3 80,4 83,9 75,5 65,9 74,2 Arsen, As mg/kg TS <2,0 <2,0 <2,0 9,1 7,05 4,43 Bly, Pb mg/kg TS 46,3 66,7 75,2 930 970 610 Cadmium, Cd mg/kg TS <0,1 <0,1 <0,1 0,52 0,87 0,52 Krom, Cr mg/kg TS 12,3 <3 <3 17,9 18,8 14,6 Kobber, Cu mg/kg TS 43,4 44,5 52,7 1100 950 560 Nikkel, Ni mg/kg TS 8,8 4,59 5,96 87,1 92,8 77,3 Kviksølv, Hg mg/kg TS 12 11,3 11 290 260 14,7 Zink, Zn mg/kg TS 12,1 9,4 15 64,3 55,5 50,9 Kobolt, Co mg/kg TS <3 <3 <3 <3 <3 <3 Molybdæn, Mo mg/kg TS 2,95 2,84 3,2 56,7 49,8 29,9 Antimon, Sb mg/kg TS 2,37 0,86 0,81 3,7 2,79 2,28 Tin, Sn mg/kg TS 5,3 <2 <2 14,7 11,8 7,54 Vanadium, V mg/kg TS <10 <10 <10 10,8 10,6 12,5 Cyanid, total mg/kg TS 0,79 1,47 1,97 30 23 31 EOS mg/kg TS 66 60 100 710 800 620 EOX mg/kg TS 5,8 7,1 7,1 66 83 52 Kulbrinter C 10-C 40 mg/kg TS 920 800 1600 4400 13000 2500 Naphtalen mg/kg TS 31 16 23 250 330 270 PAH (sum 16 stk.) mg/kg TS 37 25 40 330 450 410 PCB (Sum 6 stk.) mg/kg TS <1 <1 <1 <1 <1 <1 Klor, total % <0,01 <0,01 0,023 0,13 1,8 0,32 Benzen mg/kg TS <5 <5* <5 180 370 200 Toluen mg/kg TS 260 85 230 2300 2500 1400 Xylen mg/kg TS <5 <5 <5 26 27 13 Ethylbenzen mg/kg TS <5 5 34 320 560 330 Sum BTEX mg/kg TS 260 90 260 2800 3500 1900 Dichlormethan mg/kg TS <1 <1 <1 15 40 23 Trichlormethen mg/kg TS <0,1 <0,1 <0,1 110 180 89 Tetrachlormethan mg/kg TS <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 cis-dichlorethylen mg/kg TS <0,5 <0,5 <0,5 30 33 35 1,1,1 Trichlorethan mg/kg TS <1 <1 <1 <1 <1 <1 Trichlorethylen mg/kg TS 2 <0,1 <0,1 37 57 52 Tetrachlorethylen mg/kg TS 1000 640 1100 3400 4900 4300 Analyseresultater fra luftprøverne udtaget med poreluftpumpe på kulrør fra sand og slamprøve fra grube 4 er vedlagt som bilag 4 og gengivet i Tabel 3-7. Identificerede stoffer og relative indhold i prøverne målt ved headspaceanalyse på sand og slamprøver fra grube 3 ses af Tabel 3-8 (analyseresultater vedlagt i bilag 5). Udover stofferne i Tabel 3-8 blev der påvist chlorerede alifater (butaner, pentaner) chlorbenzener, butylether, forskellige estre, alkaner (C 10 -C 14 ) samt malonatestre i prøverne. Analyseresultater fra begge målinger af headspace viser meget høje indhold af flygtige komponenter i headspace. Dette underbygges af at der er konstateret gen- 12

nembrud på begge kulrør selvom der kun er opsamlet 1 og 4,5 liter luft for hhv. sand og slamprøven. Koncentrationer i headspace afspejler de fundne koncentrationer i jordprøverne og specielt for PCE er koncentrationerne ekstremt høje. Da der er konstateret gennembrud på kulrørene og da der ikke er opsamlet identiske mængder luft fra prøverne er det ikke muligt at sammenligne resultaterne mellem grube 3 og 4. baseret på kulrørsanalyser. Baseret på headspacemålingerne er niveauerne af flygtige komponenter sammenlignelige i grube 3 og 4. Tabel 3-7: Koncentrationer målt i luften i rilsanposerne for grube 4. Der er ved alle målinger konstateret gennembrud på kulrøret og koncentrationer formodes derfor af være underestimerede. Benzen 6.500.000 650.000 µg/m 3 Toluen 29.000.000 6.500.000 µg/m 3 Ethylbenzen 70.000 24.000 µg/m 3 Xylener 350.000 120.000 µg/m 3 Naphtalen 6.400 5.900 µg/m 3 C9-aromater 310.000 240.000 µg/m 3 C10-aromater 680.000 570.000 µg/m 3 Kulbrinter 39.000.000 10.300.000 µg/m 3 Chloroform 950.000 120.000 µg/m 3 1,1,1-trichlorethan 83 16 µg/m 3 Tetrachlormethan 190 42 µg/m 3 Trichlorethylen 700.000 410.000 µg/m 3 Tetrachlorethylen 209.000.000 43.000.000 µg/m 3 Vinylchlorid 22.000 2.500 µg/m 3 1,1-dichlorethylen 27.000 1.900 µg/m 3 trans-1,2-dichlorethylen 29.000 5.100 µg/m 3 cis-1,2-dichlorethylen 490.000 100.000 µg/m 3 1,2-dichlorethan <10 <2,2 µg/m 3 1,1-dichlorethan 1200 <2,2 µg/m 3 13

Tabel 3-8: Fordeling af de identificerede stoffer i sand- og slamprøve fra grube 4 målt i headspaceanalyser. Resultaterne er omregnet til mg/kg jord. Vinylchlorid 0,11 0,54 1,1-dichlorethen 0,044 0,32 Dichlormethan 0,168 4 Trans-1,2-dichlorethen 0,024 0,052 Cis-1,2-dichlorethen 1,86 5-6 Chlororform 1,8 4-5 Benzen 3-4 3-4 Trichlorethylen 4-5 4-5 Tetra-chlorethylen 20-30 20-30 Toluen 3-4 3-4 Ethylbenzen 3 3 m/p-xylen 4 4 o-xylen 4 4 C9-aromater 100 50 C10-aromater 400 250 Naphtalen 30 20 14

4. Konklusion Der er udført en supplerende undersøgelse af forureningsindhold og sammensætning i slamlag og det underliggende sandlag i grube 3 og 4 i Kærgård Plantage. Undersøgelsen har bestået i pejling af eksisterende boringer, etablering af nye lokaliseringsboringer med udtagning af jordprøver samt analyse af jordprøver og headspace over jordprøver. Baseret på jordprøver udtaget både af slam og sand er der i overensstemmelse med resultaterne fra undersøgelsen i 2010 påvist høje indhold af metaller, kulbrinter, BTEX og klorerede opløsningsmidler i slamlagene i både grube 3 og 4. Indholdet af samtlige analyserede forureningskomponenter var lavere og i de fleste tilfælde væsentligt lavere i det underliggende sandlag ned til ca. 0,5 m under grundvandsspejlet, som definerer grubernes afgrænsning nedadtil. Analyse af flygtige komponenter i headspace over jordprøverne viste et meget højt indhold af klorerede opløsningsmidler, C9-C10 aromater, BTEX og kulbrinter. De målte værdier repræsenterer worst case og ikke in situ forhold. Der var gennembrud på samtlige analyserede kulrør, selvom der kun er opsamlet mellem 1 og 4,5 liter luft. Specielt PCE blev påvist i meget høje koncentrationer. De høje indhold af flygtige forureningskomponenter vil medføre, at der ved en evt. opgravning og bortkørsel af jord fra grube 3 og 4 skal udføres specielle foranstaltninger for at minimere afdampning i forbindelse med gravearbejde og transport af forurenet jord. 15

5. Referencer /1/ Delrapport nr. 1 Jord- og grundvandsforurening ved Kærgård Plantage, udarbejdet af Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage, november 2006. /2/ Kærgård Plantage Samlerapport Teknologiudvikling vedr. in situ oprensning under grube 1 og 2, Region Syddanmark, udarbejdet af Rambøll/COWI/Geosyntec/Isotec, marts 2012. /3/ Kærgård Plantage Undersøgelse af grube 3-6, Region Syddanmark, udarbejdet af Rambøll/COWI/DTU/Geosyntec, marts 2011. 16