KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN

Transkript

1 KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN Civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen Områdechef Trine Korsgaard Region Syddanmark ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007

2

3 RESUME Grindstedværket A/S har deponeret m 3 spildevand indeholdende bl.a. >1.500 tons miljøfremmede organiske stoffer. Forureningen truer recipienten og har givet anledning til et badeforbud og frarådning af ophold på stranden og i klitterne. Ifølge Jordforureningsloven ligger opgaven vedr. afværgeforanstaltningen hos regionen selvom forureningen ikke truer grundvand eller menneskers sundhed. Forureningen er meget kompleks med mange forskellige stoffer med forskellige egenskaber, og det gør oprensningen kompliceret. Den nye arbejdsgruppe har anbefalet et 1. trin i oprensningen bestående af en afgravning af grube 1 og 2 og oprensning af residual fri fase under gruberne. Dette er ved at blive startet op. INDLEDNING I perioden deponerede det daværende Grindstedværket A/S efter tilladelse fra myndighederne spildevand i Kærgård Plantage. Spildevandet stammede fra værkets produktion af vitaminer og lægemidler og blev transporteret til området i tankbiler. Deponeringen skete til 6 gruber i klitområdet beliggende i en afstand af meter fra kysten (se figur 1). Efter deponeringens afslutning blev gruberne overdækket og er i dag ikke umiddelbart synlige. Den samlede mængde spildevand er i tidligere undersøgelser skønnet til m 3, hvoraf størstedelen er vand. Det egentlige stofindhold er opgjort til ca tons. Figur 1. Oversigtskort med placering af gruber /2/.

4 Heraf er ca tons forskellige uorganiske salte og ca tons salte af organiske syrer. Mængden af miljøfremmede organiske stoffer i det deponerede spildevand er opgjort til mere end tons omfattende bl.a. sulfonamider, organiske kvælstofforbindelser, barbiturater, phenoler, benzen og toluen. Klorerede opløsningsmidler indgår ikke i opgørelsen /1/. Tabel 1 viser et overslag over den samlede forureningsmasse for klorerede opløsningsmidler, kulbrinter, sulfonamider og uspecificerede organiske forureningskomponenter sidstnævnte er repræsenteret i parameteren "NVOC". Det ses, at der er meget store mængder af både sulfonamider og klorerede opløsningsmidler. Tabel 1. Skønnet forureningsmasse for klorerede opløsningsmidler, kulbrinter, sulfonamider og NVOC /2/. Stofgruppe Klorerede opløsningsmidler ca. 340 Kulbrinter (total) ca. 225 Sulfonamider ca. 230 NVOC >1.600 Samlet forureningsmasse (tons) Fra gruberne er der sket en spredning af stoffer i det deponerede spildevand til jord og grundvand under gruberne, hvorfra der sker en udsivning i vestlig retning mod havet. Dette har medført forurening af jord og grundvand over et areal i størrelsesordenen m 2 og udsivning af stoffer til Vesterhavet over en kyststrækning på ca. 800 meter. Et grundvandsskel er beliggende ca. 1 km øst for gruberne, og grundvandet i grubeområdet strømmer derfor mod havet Forureningsmasse (ton) Grube 1 Grube 2 Grube 3 Grube 4 Grube 5 Grube 6 Klorerede opløsningsmidler Total - kulbrinter Sulfonamider Figur 2. Fordeling af forureningsmassen for klorerede opløsningsmidler, kulbrinter og sulfonamider mellem de 6 gruber. De angivne mængder omfatter både forurening over og under grundvandsspejlet /2/.

5 Figur 2 viser, hvorledes forureningsmassen for klorerede opløsningsmidler, kulbrinter og sulfonamider er fordelt mellem de 6 gruber. Det ses, at den største masse for klorerede opløsningsmidler og kulbrinter findes ved grube 1 og 2. Ved grube 3 og 4 findes der også en væsentlig forureningsmasse, mens forureningsmassen ved grube 5 og 6 er lille. En fælles arbejdsgruppe mellem Ribe Amt og Miljøministeriet har udført omfattende undersøgelser af forureningen ved Kærgård Plantage i Undersøgelserne er afrapporteret med en række rapporter i november og december Resultaterne er sammenfattet i en samlerapport /3/. Samlerapporten indeholder 5 afværgescenarier, som er eksempler på, hvordan en oprensning ved Kærgård Plantage kan gribes an. De 5 scenarier tager udgangspunkt i en indsats over for den samlede forurening i form af en afskæring af forureningsfanen ved klitfoden kombineret med kildereduktion. Prisen for dette er > mio. kr. /3/. De meget store mængder af deponeret forureningsstoffer gør forureningen i Kærgård Plantage til en af Danmarks største forureningssager. MILJØ- OG SUNDHEDSMÆSSIGE RISICI Forureningssituationen ved Kærgård Plantage indebærer, at forholdene listet i figur 3 vurderes at være potentielt væsentlige i forhold til sundhed og det omgivende miljø. Risiko ved ophold på og omkring gruberne i klitterne: Indånding af luft med flygtige forureningskomponenter Risiko ved ophold på stranden: Kontakt med og indtagelse af forurenet sand ved gravning i stranden Indåndning af luft med flygtige forureningskomponenter Kontakt med og indtagelse af forurenet vand ved leg og badning i strandrender Risiko ved badning i havet: Kontakt og indtagelse af forurenet vand Risiko for vandmiljøet: Påvirkning af plante- og dyrelivet i havet Gener: Lugtgener på stranden og i klitterne Figur 3. Gener og miljø- og sundhedsmæssige risici ved Kærgård Plantage Det vurderes, at de klorerede opløsningsmidler er nogle af de mest kritiske stoffer mht. sundhedsmæssige forhold. Det skyldes, at disse stoffer i modsætning til de andre forureningskom-

6 ponenter også findes i høje koncentrationer helt terrænnært i grundvandet og at de er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Desuden er disse stoffer flygtige, hvilket bevirker, at de også er problematiske mht. afdampning. Sulfonamiderne er også problematiske, da visse dele af befolkningen kan udvikle en allergisk reaktion ved kontakt med disse stoffer. I modsætning til de klorerede opløsningsmidler findes sulfonamiderne hovedsageligt dybere nede i grundvandsmagasinet, og de er ikke flygtige. Det betyder, at sulfonamiderne ikke udgør nogen væsentlig risiko over for ophold på stranden eller i klitterne (gruberne). De øvrige stoffer (fx kulbrinter og anilin) kan også være kritiske men i noget mindre grad end de klorerede opløsningsmidler. Det fremgår af ovenstående, at forureningen ved Kærgård Plantage ikke truer noget grundvand, og da der ikke er beboelse i området, er der heller ikke noget indeklimaproblem. Men forureningen udgør en trussel for havmiljøet i Vesterhavet, der er et badeforbud på 1,4 km af en utrolig flot strand og man må ikke tage ophold på stranden og i klitterne ved gruberne. Kan vi leve med det? HVAD SIGER LOVEN? Reglerne om forurenet jord findes i Jordforureningsloven. Loven tager sigte på primært at beskytte drikkevand og menneskers sundhed omkring og i boliger, samt på børneinstitutioner. Lovens formålsbestemmelse ( 1), sikrer herudover også miljøet i øvrigt, altså det biologiske liv i omgivelserne Myndighedsopgaven vedrørende kortlægning, undersøgelses-, oprydnings- og afværgeindsats er henlagt til regionerne. Indsatsen sker ud fra en prioritering fastlagt i lovens 6, som tilgodeser hensynet til drikkevand og menneskers sundhed. Det betyder altså, at sikring af overfladevand ikke er omfattet af Jordforureningslovens indsatsområde. Når formålsbestemmelsen indeholder en sikring af miljøet i øvrigt, er der mulighed for at afholde udgifter til indsats uden for de prioriterede områder. Jordforureningsloven åbner således mulighed for, at regionen kan anvende midler til oprydning i Kærgård Plantage, men pålægger ikke regionen at gøre det. Vandrammedirektivet, som omfatter beskyttelse af overfladevand, er implementeret i dansk lovgivning ved miljømålsloven, der trådte i kraft Lovens formål er gennem vandplanlægning, at forebygge yderligere forringelse samt beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand. Det overordnede mål med vandplanlægningen er, at alle vandforekomster inden for bundne tidsfrister skal have en god tilstand eller kvalitet. Dette sikres gennem udarbejdelse af Vandplaner. De statslige myndigheder udarbejder vandplanerne, som skal indeholde miljømål for alle vandforekomster, vandforekomstens tilstand herunder oplysning om hvor målene ikke er opfyldt, og et indsatsprogram med de nødvendige tiltag for at opfylde målene.

7 Første vandplan skal vedtages senest i 2009, og senest i 2012 skal indsatsprogrammerne være operationelle, således at miljømålene kan være opfyldt i I helt særlige tilfælde kan fristen udsættes til I vandplanen fastsættes miljømålene normalt til god økologisk tilstand. Staten har dog mulighed for at fravige dette, hvis det er umuligt eller forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger at nå målet. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens 27, er der et generelt forbud mod at tilføre vandløb, søer eller havet stoffer der kan forurene, medmindre der er meddelt tilladelse til det. Det er tidligere vurderet, at udsivningen til havet fra Kærgård Plantage giver anledning til påvirkning i et omfang, som normalt ikke accepteres i forbindelse med spildvandudledning (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 921 fra 1996 om kvalitetskrav til vandområder, som er erstattet med bekendtgørelse 1669 af 14. december 2006). Såfremt området omkring Kærgård Plantage medtages i den kommende vandplan, vurderes det, at en indsats er nødvendig for at opnå miljømålene. Denne indsats ligger hos regionen, som er bundet af vandplanen og samtidig er myndighed vedrørende den offentlige indsats vedrørende jordforureninger. Jordforureningslovens prioritering af den offentlige indsats synes ikke tilpasset miljømålsloven. Det skal nævnes, at der i 2005 blev indsat en bestemmelse i jordforureningslovens 61, stk. 2 om, at Miljøministeren har mulighed for at pålægge et regionsråd at gennemføre undersøgelses- og afværgeforanstaltninger på arealer der er eller kan kortlægges. Dette betyder, at regionen kan pålægges at foretage afværgeforanstaltninger selvom en sådan ikke indgår i prioriteringen, altså også på arealer der ligger uden for området defineret i lovens 6. Det kan konkluderes: Regionen har opgaven vedrørende afværgeforanstaltninger over for jordforurening Regionen er bundet af vandplanen Regionen kan foretage afværgeforanstaltninger udenfor indsatsområderne Regionen kan af ministeren pålægges at fortage afværgeforanstaltninger uanset prioritering Staten kan undlade at medtage området i den kommende Vandplan (hvis ikke muligt eller uforholdsmæssigt dyrt) FAGLIGE UDFORDRINGER Situationen omkring forureningen ved Kærgård Plantage er meget kompliceret idet: Der er tale om et stort antal stoffer med vidt forskellige fysisk- kemiske, toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber Forureningen omfatter et meget stort areal, forekommer ned til 25 m under terræn og påvirker et stort volumen grundvand Selve udsivningen til havet og opblandingen heri er et resultat af komplicerede processer i et omskifteligt vandmiljø med tidevand og havstrømme.

8 Det deponerede spildevand indeholdte en stor mængde meget vandopløselige stoffer bl.a. sulfonamider og barbiturater. Disse stoffer findes faktisk ikke mere i grubeområderne. De er udvasket og befinder sig i meget høje koncentrationer i området mellem gruberne og havet. Hvis man skal have fjernet dem, er det et meget stort område, der skal behandles. Derimod findes der stadig store mænger af især klorerede opløsningsmidler men også BTX er i slamlaget i bunden af gruberne og som residual fri fase i den mættede zone under gruberne. Når forureningsfanen når havet bliver fanen ikke som forventet tvunget op i havet af det tungere saltvand. Det er uvist hvor fanen præcist siver ud i havet, og dermed er det svært at forudsige påvirkningen af havmiljøet, da initialfortyndingen er meget afhængig af afstanden fra kysten. De mange forskellige stoffer gør det vanskeligt at behandle forureningen. Nogle af stofferne kan nedbrydes under aerobe forhold andre under anaerobe forhold. De fleste af stofferne kan behandles ved kemisk oxidation, men de forskellige oxidationsmidler virker på forskellige stoffer. Termiske behandling er også en mulighed, men nogle af de stoffer, som der er meget store mængder af, har et lavt damptryk og er derfor svære at fjerne ved termisk behandling. HVAD GØR VI NU? Region Syddanmark har overtaget Ribe Amts ansvar for sagen ved årsskiftet. På foranledning af miljøminister Connie Hedegaard blev der den 16. januar 2007 afholdt et første møde mellem regionsrådsformand Carl Holst og miljøministeren. Mødet mellem miljøminister Connie Hedegaard og regionrådsformand Carl Holst var starten på et politisk samarbejde om at løse forureningsproblemerne. Der blev nedsat en fælles arbejdsgruppe, som skulle komme med konkret forslag til et 1. trin i en oprensningsindsats på Kærgård Plantage inden den 1. marts 2007 (dvs. i løbet af 5 uger). Arbejdsgruppen fik til opgave at tage udgangspunkt i, at et første trin i en indsats ved Kærgård Plantage, skal forbedre forholdene for ophold på stranden og i klitterne. Med dette udgangspunkt anbefaler gruppen, at det første trin i en indsats indeholder 3 elementer: o Bortgravning af kraftig forurening ved grube 1 og 2 til max. ½ meter under grundvandsspejlet o Teknologiudvikling, afprøvning, design og valg af metode for indsats over for kraftig forurening under grundvandsspejlet ved grube 1 og 2 o Indsats over for den kraftige forurening under grundvandsspejlet ved grube 1 og 2. Anbefalingen begrundes i at risikoen ved ophold på stranden og i klitterne overvejende er knyttet til den del af forureningen som strømmer med grundvandet tæt på terræn se figur 4. Undersøgelser har vist, at de væsentligste forureningskomponenter i den overfladenære afstrømning er klorerede opløsningsmidler og kulbrinter /4/. Netop disse stofgrupper findes i store mængder i og under grube 1 og 2 se figur 2.

9 Samtidig ligger grube 1 og 2 tættest på stranden og havet og vil dermed være de gruber der giver det største bidrag til en afstrømning med grundvandet tæt ved terræn ud mod stranden. Figur 4. Principskitse af de geologiske forhold og de væsentligste spredningsveje for forureningen fra grube 1 og 2 til strandområdet /2/. Laboratorieforsøgene i /5/ viste, at kemisk oxidation med kaliumpermanganat og Fentons Reagens er potentielle metoder til oprensning af forureningen under grundvandsspejlet, men det blev også anført i /5/, at andre metoder kan være relevante (fx termiske og biologiske metoder). Efter en nærmere gennemgang af ovennævnte afværgemetoder (se /6/) har arbejdsgruppen udpeget tre metoder, som vurderes at være de mest cost-effektive metoder for en oprensning under grundvandsspejlet, se tabel 2. Det har ikke været muligt med det nuværende vidensgrundlag at anbefale én metode frem for andre, da alle metoder har deres fordele og ulemper. Termiske og rene biologiske metoder er også overvejet. Termiske metoder er i første omgang fravalgt, fordi de er noget dyrere end kemisk oxidation og rene biologiske metoder er fravalgt, da de ikke så effektive mod den samlede forurening. Der er stadig en vis usikkerhed om metodernes effektivitet over for den meget komplicerede forureningssammensætning i grundvandet, og det anbefales derfor, at der forud for en fuld-

10 skalaoprensning laves pilotforsøg i felten (teknologiudviklingsforsøg) med de 3 metoder for at kunne udvælge den mest cost-effektive metode. De tre metoder er listet i tabel 2. Tabel 2. Udpegede metoder til oprensning af lag 2 (mættet zone) under grube 1 og 2 /2/. Metode Beskrivelse Vidensniveau 1. Kemisk oxidation med kaliumpermanganat 2. Kemisk oxidation med Fentons Reagens 3. Kemisk oxidation med Fentons Reagens kombineret med biologisk nedbrydning af klorerede opløsningsmidler Vil omfatte tilsætning af kaliumpermanganat under grundvandspejlet for kemisk at nedbryde forureningen. Løsningen kan både ske ved et passivt system dvs. med periodevis injektion af kaliumpermanganat eller som et aktivt system med oppumpning, blanding med permanganat og reinjektion i det forurenede område Vil omfatte tilsætning af brintoverilte og katalysator (Modificeret Fentons) under grundvandsspejlet for kemisk at nedbryde forureningen. Tilsætning af kemikalier sker ved et passivt system dvs. med periodevis injektion af kemikalier i det forurenede område Som metode 2, men med færre injektioner af iltningsmiddel. I stedet stimuleres den biologiske nedbrydning af klorerede opløsningsmidler efter afslutning af den kemiske oxidation. Tidspunkt for skiftet mellem kemisk oxidation og biologisk omsætning baseres på en cost-effektiv vurdering Der er udført laboratorieforsøg med metoden. Der bør udføres teknologiudviklingsforsøg (pilotforsøg) inden en evt. fuldskalaoprensning Som metode 1 Som metode 1 og 2 Effekten af indsatsen vil være, at der fjernes store mængder kemikalier fra området, primært klorerede opløsningsmidler og kulbrinter. Arbejdsgruppen skønner at der vil blive fjernet i størrelsesordenen 200 tons klorerede opløsningsmidler og 160 tons kulbrinter. Hertil kommer mindre mængder af de øvrige kemikalier. Efter oprensningen vil ophold ved og over grube 1 og 2 kunne tillades. Oprensningen vil også have en positiv effekt på ophold på stranden. Der vil dog gå nogen tid inden effekten slår fuldt igennem (10-20 år). Den positive effekt vil bestå i mindsket sundhedsmæssig risiko ved kontakt og indtagelse af forureningskomponenter og via afdampede forureningskomponenter. Arbejdsgruppen vurdere, at indsatsen på sigt vil reducere lugtgenerne i området. Men indsatsen vil formentlig ikke helt kunne nedbringe lugtgenerne. Det skyldes, at der fortsat vil afgasse svovlholdige og andre forbindelser fra den dybereliggende forurening. Indsatsen vil i mindre omfang have en effekt i forhold til havet. Tabel 3 giver en oversigt for omkostninger for første trin i en oprensningsindsats. For afgravningsløsningen er metodevalg, økonomioverslag og tidsforløbet godt belyst. For oprensning i en mættede zone lag 2 er der endnu ikke foretaget et metodevalg, hvorfor der er større usikkerhed mht. omkostninger og tidsforløb. Den 9. marts 2007 holdt Connie Hedegaard og Carl Holst igen møde, og her blev der givet grønt lys til det første trin indeholdende de i tabel 3 viste aktiviteter, som arbejdsgruppen har foreslået. Arbejdsgruppens anbefalinger skal gennemføres inden for en tidsramme på 8 år og med et budget på 50 mio. kr. Udgifterne deles ligeligt mellem staten og Region Syddanmark.

11 Tabel 3. Omkostninger for første trin af en oprensningsindsats. Alle beløb er i kr. excl. moms. /2/. Aktivitet Omkostninger Tidsperiode 1. Afgravning af jordforurening Ca. 15 mio. kr 12 måneder 2. Teknologiudviklingsforsøg (pilotforsøg) under grundvandspejlet Ca. 5,5 mio. kr ca. 2 år 3. Oprensning under grundvandspejlet 32 mio. kr * mere end 4 år * Samlet 52,5 mio. kr. mere end 7 år *: afhænger af metode og om der skal søges en VVM-tilladelse Sideløbende med første trin i afværgeforanstaltningerne i Kærgård Plantage udfører Miljøcenter Ribe et pilotprojekt med forureningen i relation til Miljømålsloven/Vandrammedirektivet. Der skal gennemføres en proportionalitetsvurdering i forhold til, om der skal eller ikke skal gennemføres afværge for at begrænse eller eliminere økotoksikologiske effekter i havet (begrænse eller eliminere områder, hvor vandkvalitetskriterier overskrides). Altså en vurdering af om undtagelsesbestemmelserne kan eller ikke kan tages i anvendelse i denne konkrete sag, hvilket kræver en metodeudvikling, hvor der gennemføres nærmere vurderinger af havmiljø og økonomi ved en afværgeforanstaltning. Projektets formål er: 1) at vurdere hvilket miljømål der bør fastsættes for havområdet ud for depotet 2) at sagen som case skal bidrage til Danmarks deltagelse i EU-arbejdet om forståelse af hvordan Vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser kan bringes i anvendelse 3) at bidrage til vejledningsmaterialet til Miljøcentrene for håndtering af tilsvarende sager i forbindelse med den kommende vandplanlægning og udarbejdelse af indsatsprogrammer under Miljømålsloven. Arbejder med 1. trin i en oprensning er i gang. Region Syddanmark er som bygherre og i tæt samarbejde med Miljøstyrelsen gået i gang med det første trin. Inden sommer udbydes projektering og EU-udbud af opgravningen af grube 1 og 2. Opgravningen skal ifølge aftalen mellem miljøministeren og Region Syddanmark være udført inden badesæsonen Herefter følger arbejdet med pilotforsøg og fuldskala oprensning af residual fri fase under de to gruber. REFERENCER /1/ Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage: Delrapport nr. 1. Jord- og grundvandsforurening ved Kærgård Plantage. Rapport udarbejdet af COWI A/S, Danmarks tekniske Universitet - Institut for Miljø & Ressourcer, nov /2/ Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage: Anbefaling til første trin i en oprensningsindsats ved Kærgård Plantage. Rapport udarbejdet af COWI A/S, marts

12 /3/ Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage: Samlerapport. Rapport udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Arbejdsgruppen, nov /4/ Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage: Undersøgelser af terrænnær forurening ved strandområde. Rapport udarbejdet af COWI A/S, feb /5/ Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage: Delrapport nr. 4. Laboraty Treatability Tests of Chemical Oxidation and Bioremidiation Technologies for Groundwater Remediation. Rapport udarbejdet af GeoSyntec Consultants, Danmarks tekniske Universitet - Institut for Miljø & Ressourcer og COWI A/S, nov /6/ Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage. Oprensning under grundvandsspejlet i grube 1 og 2 - afværgeprogram med forslag til teknologiudviklingprojekt (pilotforsøg). Rapport udarbejdet af COWI A/S, feb. 2007