Pavillon MAA 2015 dommerbetænkning Åben projektkonkurrence Arkitektforeningen

Pavillon MAA 2015 dommerbetænkning Åben projektkonkurrence Arkitektforeningen

Pavillon MAA 2015 i kongens have Åben projektkonkurrence Arkitektforeningen Redaktion: Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling Illustration på forside: Vinderprojektet af Mikkel Kjærgård Christiansen og Jesper Kort Andersen, arkitekter MAA Øvrige illustrationer: Forslagsstillerne Udgivelsesdato: 5. februar 2015 www.arkitektforeningen.dk Arkitektforeningen indbød i oktober 2014, på initiativ af lokalafdelingen i København og i samarbejde med Dreyers Fond, Københavns Tekniske Skole, Moelven Danmark og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, til en konkurrence om udformning af en midlertidig pavillon i Kongens have i København. Pavillonen, der skal udføres i nordisk træ, vil i perioden 19. juni til 30. august 2015 blive opstillet i Kongens Have foran Rosenborg Slot som endnu et vidnesbyrd på danske arkitekters talent og kunnen. Der blev optaget 56 forslag til bedømmelse efter afleveringsfristens udløb den 5. december 2014, og dommerkomiteen, som tæller 16 arkitekter foruden tekniske rådgivere, har haft en livlig faglig dialog om de mange forskellige måder pavillonbegrebet denne gang er tacklet på, tydeligvis langt mere åbent og landskabeligt end i den første pavillonkonkurrence i 2013. Kravene til besvarelsen har blandt andet været, at pavillonen skulle være af høj arkitektonisk kvalitet, en pavillon man oplever, sanser og husker og et udsagn om arkitektfagets kundskaber og muligheder. Samtidig er der en afmålt tid og økonomi til udførelsen. Ved nærmere gennemsyn af de 56 forslag ser man, at det grundigt og kvalificeret er lykkedes den samlede gruppe af forslagsstillere at sondere de mulige indfaldsvinkler på opgaven. I kombination med de tre materialekategorier er der således gennemspillet et konceptuelt, konstruktivt og temperamentsmæssigt bredt repertoire, som udgør et særdeles tilfredsstillende grundlag for bedømmelsen. Fortolkningen af stedet Der er meget stor forskel på dybden af analyserne af havens nutidige og historiske forudsætninger. I mange tilfælde er den ganske enkelt fraværende, og i de fleste tilfælde er den simpel geometrisk, idet der henvises til havens eksisterende knudepunkter og/eller stistruktur. Dette gælder for både forslag 49/29701, 38/22003 og 20/01010, der alle adopterer en cirkelgeometri fra havens eksisterende geometriske typologier, mere begrundet i en overbevisende selvfølgelighed end i en svært tilgængelig refleksion. Andre forslag, især 12/27700 og 51/71421, skaber en autonom, eventyragtig scenografi for sommerlivet i parken og spiller herigennem det permanente og historisk kontinuerte ud mod sæsonens gæstespils midlertidige fascination. Ganske mange forslag tager udgangspunkt i motiver, der er mindre tilgængelige for afkodning eller oplevelse, og som derfor let kommer i klemme imellem poesien og eventyret. Enkelte forslag udmærker sig ved at levere meget følsomme analyser af stedet, men desværre uden at analyserne genererer tilsvarende stærke motiver. Da der er tale om en midlertidig pavillon, har dommerkomiteen særligt lagt vægt på, at pavillonen skal kunne skabe sit eget oplevelsesunivers. Dog på en sådan måde, at det opleves som en naturlig del af haven. Haven som inspiration Pavillonens kobling til havens rum er et vigtig udgangspunkt i mange af forslagene, som relaterer sig til havens historiske landskabstræk: Renæssancens geometriske grundformer og gridstruktur samt barokkens aksiale linjer. Disse bliver brugt som konceptuelle referencer eller fysisk rumlig forankring. Enkelte forslag er skulpturelle scenografier med havens rum som kulisse. De landskabeligt forankrede forslag kan inddeles i fire temaer: Centralt placerede geometriske elementer: Cirkulære og kvadratiske rumligheder, f.eks. forslag 49/29701, 38/22003 og 20/01010. 3

Gridstrukturer, der fylder rummet ud: Transparente gitterog lamelkonstruktioner, f. eks. forslag 4/84756 og 50/11235. Aksiale rumforløb, der skaber nye passager: Diagonale eller ortogonale lineære rumforløb, f.eks. forslag 8/37715 og 47/51342. Skulpturelle objekter: Centralt placerede enkeltobjekter eller skulpturelle scenografier, f.eks. forslag 51/71421 og 12/27700. De forslag, der formår at forankre pavillonen til havens rum som en integreret del af hovedgrebet, står generelt meget stærkt. Her bliver den rumlige oplevelse forstærket af interaktionen mellem pavillonens indre rumligheder og havens ydre rammer. Havens rum sættes i spil. Fortolkningen af pavillonbegrebet I forbindelse med indkredsningen af det oplevelsesunivers, der bedst lever op til bedømmelseskriterierne, er det i bedømmelsesprocessen lykkedes at identificere et antal løsningskategorier, der indtager forskellige positioner på en skala mellem rum og objekt. Som et yderpunkt finder man møblet, bedst eksponeret i forslag 38/22003, hvor en simpelt konstrueret, men geometrisk raffineret formet pavillon skaber identifikation, legemulighed og mødested. En variation af møblet er hegnet, som indkredser et eller flere rum. Denne kategori gik af med sejren i pionerpavillonen i 2013. Et andet yderpunkt er de omtalte scenografier, hvor mystiske eller rent ud syrede objekter skaber stærke stemninger kombineret med svag funktionalitet. Blandt andre objektorienterede forslag er forslagene 22/58008A og 57/12425 med trappetårnsmotiver, som imidlertid begge er i uoverensstemmelse med programkravet om tilgængelighed. I den anden ende af skalaen finder man en række forslag, der eksponerer haverummets potentiale som en arkitektfaglig kernedisciplin, herunder forslag 49/29701 og 20/01010. Det er kendetegnende for de to forslag, at de bliver genkendelige som arkitektur ved at repræsentere arkitekturens og tømrerfagets primære rumskabende elementer: taget, væggen og terrændækket. Andre forslag som 25/58008B håndterer dette ved direkte at referere til taget som motiv eller ved at frembringe et traditionelt, men smukt proportioneret bygningsværk som forslag 8/37715. Det er dommerkomiteens vurdering, at de mest inspirerende forslag befinder sig i spændingsfeltet mellem det genkendelige og det abstrakte. Forslag 49/29701 udmærker sig særligt, idet det formår at fremkalde en af arkitekturens sartere rumlige dimensioner, nemlig zonedelingen, gennem sin filtrering af såvel blikket som adgangen mellem parken og pavillonens eget rum. Imellem rummets og objektets yderpunkter befinder der sig et antal forslag, der danner rum, men hvor den narrative pointe er helt eller delvist knyttet til fladekomposition som i forslag 50/11235 eller specifikke konstruktive motiver som i forslag 4/84756. Desuden er der forslag, der fremviser det rumlige potentiale i en konstruktiv idé, bedst i forslag 47/51342, hvor en gennemtænkt tømmerkonstruktion udgør afsættet for et rumligt forløb. Konstruktiv poesi På tværs af de ovennævnte kategorier går konstruktionens narrative rolle og dens konkrete artikulering. Flertallet af forslagene betjener sig af tektoniske strategier, forstået som designstrategier, hvor bærende primære eller sekundære konstruktioner udgør et udtryksmiddel. Her har bevidstheden om den forestående udførelsesproces, de stramme betingelser for materialeanvendelse og kravet om konstruktionstegninger spillet positivt ind. Et antal af disse konstruktioner er imidlertid universelle eller endog stereotype, men enkelte hævder sig stærkt som individuelt prægede, identitetsgivende elementer, heriblandt forslag 49/29701 og 20/01010. Det er karakteristisk for flertallet af de objektorienterede forslag, at konstruktionen underordnes formen eller udgør et medie for den. Til sammenligning bliver de mest vellykkede tektoniske fortællinger også til spændende objekter, hvilket har haft væsentlig indflydelse på bedømmelsen: Når konstruktionen bliver motiv, smelter form, funktion og fortælling sammen i en kompleks helhed. Dels til inspiration og dels til demonstration af arkitektfagets talrige dimensioner. Sammenfatning Forskellene i indhold og udtryk har givet anledning til interessante og principielle diskussioner i dommerkomiteen, som imidlertid har været i stand til enstemmigt at udpege en vinder, en andenpræmie og to tredjepræmier. Desuden har dommerkomiteen udpeget seks forslag, der fortjener hædrende omtale. De seks forslag har gennem specifikke kvaliteter og markante, faglige positioner været med til at kvalificere bedømmelsesprocessen. Forslag 49/29701 er udpeget som vinder, fordi det på samme tid har en raffineret rumlig pointe og en robust konstruktiv poesi. Forslag 20/01010 tildeles andenpræmie for at demonstrere en overlegenhed i den tektoniske disciplin og en robust rumlig fortælling. I den endelige afvejning af disse to fremragende forslags kvaliteter har det rumlige narrativs forrang for detaljen været afgørende, ligesom vilkårene for udførelsen har haft væsentlig betydning. Herudover tildeles der en delt tredjepræmie til forslag 12/27700 for at befolke byggefeltet stemningsfuldt med store, tavse skikkelser og en delt tredjepræmie til forslag 38/22003 for ideen til et socialt og sjovt møbel. Hædrende omtale gives til forslag 4/84756, 8/37715, 25/58008B, 47/51342, 50/11235 og 51/71421. Vinderforslaget skal nu viderebearbejdes og realiseres i et tæt samarbejde med Københavns Tekniske Skole og Moelven Danmark frem til åbningen i Kongens Have den 19. juni 2015. Akademisk Arkitektforening takker alle sponsorer og deltagere for deres interesse og lyst til at tage del i konkurrencen. Sign. dommerkomiteen København, den 26. januar 2015 4 5

Udpeget som vinder 1. præmie 100.000 kr. FORSLAG 49/29701 Udarbejdet af Mikkel Kjærgård Christiansen, arkitekt MAA (ophavsret) og Jesper Kort Andersen, arkitekt MAA (ophavsret) Forslaget tager udgangspunkt i tre læsninger af Kongens Have. Dels som komposition, et netværk af stier og formelle objekter, dels som et stykke urban natur, hvor man overalt er helt tæt på det frodige landskab, de store træer og den vidstrakte himmel over byen. Og sidst, men ikke mindst: Haven som et væsentligt socialt rum og åndehul i København. Med dette som grundlag skabes en overordentlig smuk og poetisk, ringformet pavillon med en elegant enkelhed i både den overordnede idé og i detaljeringen. Pavillonen er i princippet dannet af et snit, som så at sige ekstruderes rundt i en cirkel, sådan at pavillonen udefra opleves som et cirkulært objekt, der indføjer sig som en ny spillebrik i havens øvrige udvalg af landskabelige objekter og pavilloner, hvoraf flere også tager udgangspunkt i cirklen. Pavillonens yderside udgør en sammenhængende bænk, en præcis kant under udhænget, hvor besøgende kan sidde med ryggen lænet mod facaden og nyde udsigten til livet, 6 7

der udfolder sig på plænerne i den store have. Kanten bugter sig svagt op og ned fra siddehøjde og helt ned til terræn og inviterer således besøgende til at stige ombord. De besøgende inviteres ind i en smal rundgang, hvor åbninger udefra er forskudt fra de fire åbninger ind til pavillonens indre landskabsrum. Tætheden mellem trælisterne i vægpartierne omkring rundgangen gradueres, således at der dannes fine overgange mellem pavillonens ydre åbninger og åbningerne mod det indre landskabsrum. I det indre skabes et fint omsluttet og præcist rum, som understreges af den lodrette afskæring af tagets høje profil. Dette landsskabsrum er domineret af få trækroner, som måske titter op hist og her, men frem for alt befinder man sig under et præcist udskåret stykke himmel. Pavillonen forener således på smukkeste vis dels at danne objekt, når den opleves udefra og på afstand, dels at være ramme om et meget intimt og socialt landskabsrum, når man træder inden for. Konstruktionen danner fine referencer til begrebet pavillon og mimer således gulve, vægge og tag, som dannes af et fint raster af trælister. Konstruktionen er afstivet af de radialt placerede rammer, som er integreret i det samlede arkitektoniske udtryk. Taget er udtrykt som en trekant, der næsten svæver på rundgangens vægge og er opbygget med spær og lægter, hvorpå de smalle trælister monteres. Samlet set er pavillonen et smukt og poetisk svar på opgaven. Den er en pavillon, som både er til brug og beskuelse, og den vil fremstå veldefineret og præcis, uanset hvorfra den opleves. Det er således dommerkomiteens vurdering, at pavillonen vil skabe et helt nyt levende og socialt sted i den samlede fortælling og identitet i Kongens Have. Et smukt objekt og samtidig en social ramme. Det vurderes, at forslagets materialeforbrug overstiger det som er til rådighed. Forslagsstillerne peger selv på, at forslaget er robust i sit konceptuelle udgangspunkt, og at forslaget derfor kan bearbejdes og forenkles. Dommerkomiteens vurdering er, at forslaget vil kunne konstrueres inden for de rammer, som konkurrencematerialet foreskriver, og at det kan reduceres i skala, uden at forslagets kvalitet og den overordnede idé svækkes, men måske endda styrkes. 8 9

2. præmie 50.000 kr. 01010 01010 01010 Snit 1:20 Opstalt 1:20 FORSLAG 20/01010 Udarbejdet af Nicolai Bo Andersen, arkitekt MAA Forslaget med arbejdstitlen Teatrum Mundi er et stort cylindrisk, uoverdækket rum. En bygning uden tag, opført af spinkle tømmerkonstruktioner med ophængte skiver af trælameller og med bænke langs indersiden. Skiverne er klinkagtigt skråtstillede, både i det lodrette og vandrette plan, så der slippes lys og udsigt igennem sprækkerne. Skiverne bæres af udkragede lægter, der danner et karakteristisk og effektfuldt ornament. Cirklen refererer i lighed med mange andre forslag til havens mange øvrige cirkulære elementer. Dommerkomiteen har dog forbehold over for pavillonens relativt lukkede karakter, som i andre situationer end i den tiltænkte teaterfunktion vil risikere at skabe et utrygt eller akavet forhold mellem inde og ude. Konstruktionen vurderes at kunne blive statisk stabil med ubetydelige justeringer i dimensioneringer og koblinger mellem komponenterne. Det vurderes dog også, at byggeriet logistisk vil være i overkanten af de udførende tømrerelevers formåen, særligt på grund af krav til midlertidig afstivning og sikkerhedsforanstaltninger som følge af højden. På trods af de nævnte forbehold er forslaget en opvisning af fagligt talent inden for den tektoniske disciplin. Strukturen er således et stykke raffineret konstruktionskunst, der formår at forene tømrerfag og arkitektur i et fuldt integreret udsagn. Alle komponenter bærer således en dobbelt betydning, en narrativ og en konstruktiv, i et klart hierarki: Den cirkulære hovedform genererer både den nødven-dige stabilitet og indskriver sig i havens geometriske univers. De bærende lodrette gitterspærfag og de bårne skiver af trælameller danner hovedformen og dertil et orgie af rytmisk dekoration og skyggespil. Kontrasten mellem formens tyngde og konstruktionens lethed og mellem det formfuldendte og det åbne fremstår som et inspirerende og tankevækkende udsagn. Her udfoldes fermt en udtryksform, som er arkitektfagets helt egen kunstart, og derfor udgør forslaget et højt kvalificeret og grafisk smukt bud på Arkitektforeningens pavillon. 01010 Interiør perspektiv Planudsnit 1:20 10 01010 Plan 1:50 11

delt 3. præmie 25.000 kr. FORSLAG 38/22003 Udarbejdet af Sofia Adolfsson, arkitekt MAA; Camila L. A. Stadler Buschle, bygningskonstruktør MAK og Teresa Fernández Forslaget med titlen Ringen viser et dynamisk og velforankret møbel, der skaber et stærkt, samlende rum i haven. Med et klart og gennemarbejdet forslag er der skabt et velfungerende element, der med en præcis topografisk bearbejdning giver retning og tyngde i haverummet. Et landskabeligt element, der hviler roligt i haverummet med en klar kobling til havens geometri. Forslaget er præcist og minimalistisk udformet med en lamelkonstruktion, der vrides rundt i en bølgende bevægelse. De vredne lameller danner et smukt, stofligt spil og et varierende rampeforløb, der inviterer havens besøgende til socialt samvær og fysisk udfoldelse. Ringens bølgende forløb er fint artikuleret med stigninger og lavninger, der accentuerer retninger, grænser og koblinger til det omkringliggende haverum. På trods af sine mange kvaliteter fremstår forslaget dog som lidt traditionelt i sit formsprog, men samlet set vurderer dommerkomiteen, at forslaget med sin elegante udformning og klare funktion rummer store landskabelige og sociale kvaliteter, der er en præmiering værdig. 12 13

delt 3. præmie 25.000 kr. FORSLAG 12/27700 Udarbejdet af Rie Davidsen, arkitekt MAA; Anders Liisberg, arkitekt MAA; Jan Loerakker, arkitekt og Søren Harder Nielsen, arkitekt MAA (alle med ophavsret) Forslaget med titlen Skabninger er en markant og fascinerende skulpturel installation af 12 mytiske, hemmelighedsfulde væsener, der befolker den åbne græsflade. De 12 tårnlignende skikkelser er placeret i grupper, som nikker og bøjer sig mod hinanden og skaber en dynamisk interaktion med havens besøgende. Forslaget udmærker sig med et udforskende skulpturelt greb, der udfordrer materialet ved at bruge cederspåner som en transparent hud af skæl. Åbninger i hver skikkel se tillader havens besøgende at gå ind og sanse lysindfaldet, som siler gennem facaderne og lysåbningerne foroven. Den indvendige sanselige oplevelse fremstår dog ens i de 12 figurer, og her savner dommerkomiteen en mere overbevisende kobling mellem det indre rum, åbningen og det ydre haverum. Samlet set vurderes forslagets poetiske og underfundige skulpturelle greb at stå meget stærkt. Forslaget fremstår gennemarbejdet med et stærkt stofligt udtryk, hvor der opstår et fint samspil mellem form og materiale, hvilket forslaget præmieres for. 14 15

hædrende omtale Forslag 8/37715 Udarbejdet af Troels Skov-Carlsen, stud.arch MAA (ophavsret); Marie Joo Thorup, stud.arch. MAA (ophavsret) Forslaget Din Lange Ven byder på et finurligt, poetisk og stærkt arkitektonisk greb. Her er skabt en pavillon, der er fleksibel og foranderlig, hvor der leges med grænserne mellem ude og inde. På den måde har Din Lange Ven mange ansigter og kan ændre udseende alt efter vind og vejr eller situation og funktion. Forslaget fremhæves også for en smuk præsentation i både print og model. Forslag 4/84756 Udarbejdet af Scott Grbavac, arkitekt (ophavsret) og Ann Christiansen, arkitekt MAA (ophavsret) Forslaget Plantagen, fremhæves for sin simple og poetiske tilgang. Det balancerer mellem orden og uorden i sin organisering, som med sine begrænsede virkemidler formår at fremstå forførende. En smuk, stilistisk oversættelse af træets tre hovedkomponenter: Stammen, grenen og løvet, som i et kompositorisk greb skaber et forskelligartet skyggespil i spændingsfeltet mellem lysningen og den mere fortættede skov. 16 17

Forslag 25/58008B Udarbejdet af Emma Uncles, arkitekt MAA BA Hons. og Christopher Paxton, arkitekt MAA BSc. Hons. Forslaget Taghus fremhæves for sit materialevalg med brug af træspån. Konstruktionen fremstår som et stort, rombeformet tag med gotisk hældning, placeret på plænen. Oplevelsen ved at bevæge sig under tagrummet vil præges af forskellige lysoplevelser her. Der er arbejdet fint med forskellige typer af skårne træspåner, så lyset kan trænge ind gennem tagets mange åbninger. Forslag 47/51342 Udarbejdet af Agnes J. Hekla, stud.arch. MAA (ophavsret); Marianne R. Moth, stud.arch MAA (ophavsret) og tømrer Toke Arnholtz Nissen, (rådgiver) Forslaget Torn fremsætter, inspireret af rosentorne, en idé om et samspil af et antal dobbeltbuede, hyperbolske paraboloider med overflader, der er frembragt af lineære elementer. Enkelheden og klarheden af det konstruktive koncept, med tydelig redegørelse for detaljerne, skaber spændende og inspirerende rumligheder. 18 19

Forslag 50/11235 Udarbejdet af Daniel Birch, stud.arch. MAA; Henrik Nykjær, stud.arch. MAA og Casper Storm Rasmussen, stud.arch (alle med ophavsret) Forslaget Field Pavillion arbejder med et udstrakt felt/ grid, som udgøres af enkle, konstruktivt ens elementer, hvis siders udformning udgør et katalog af muligheder i samlet træ. Der er mulighed for at bevæge sig frit ind i og omkring konstruktionerne. Mange fine skyggevirkninger vil opstå på græsset, når de mønstrede, filigranagtige sider kaster deres mange forskellige skyggefelter. 20 Forslag 51/71421 Udarbejdet af ZETA architects Sp/f (ophavsret) Medarbejdere: Ragnar Zachariassen, arkitekt MAA, AF; Søren Yde Jensen og Jóhan Petur Á Stongum På poetisk og drømmende vis nærmest blomstrer de forskellige pavilloner i forslaget Kyklos op af parkens plæne. I en analogi over naturens cyklus vises pavillonen i forskellige livsstadier. Pavillonen bliver derved et overraskende og skulpturelt element i haven. Dog er der tvivl om, hvorvidt de simple tøndebåndskonstruktioner kan bære de meget høje, slanke pavilloner. 21

KONKURRENCEFAKTA Konkurrenceudskriver Akademisk Arkitektforening på initiativ af lokalafdelingen i København. Konkurrenceprogram Lokalafdelingen i København i samarbejde med Arkitektforeningen. Konkurrenceperiode 1. oktober 2014-5. december 2014. Antal forslag 57. Heraf blev 56 forslag optaget til bedømmelse. Dommerkomité Dorte Sibast (formand), Malene Abildgaard, Ali Arvanaghi, Gunhild Askehave, Laura Wedderkind Bank, Marco Berenthz, Nikoline Dyrup Carlsen, Sidse Hald, Kirsten Birk Hansen og Mia Scheel. Alle arkitekter MAA og repræsentanter fra lokalafdelingen i København. Mathilde Petri, arkitekt MAA, Dreyers Fond. Jesper Ishøy, arkitekt, Moelven Danmark. Poul Erik Nielsen, byggeleder, Københavns Tekniske Skole. Jørgen Mattsson, arkitekt MAA, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Michael Christensen, arkitekt MAA, Søren Nielsen, arkitekt MAA og Emma Hessner, landskabsarkitekt MAA MDL. De tre sidstnævnte er udpeget som fagdommere af Arkitektforeningen. Rådgivere for dommerkomiteen Tanguy Laviolette, landskabsarkitekt, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Olga Popovic Larsen, professor og ingeniør, Kunstakademiets Arkitektskole. Dommerkomiteens sekretær Arkitekt MAA Sven Felding på vegne af Arkitektforeningen. Bedømmelseskriterier Forslagene blev vurderet på deres arkitektoniske, funktionelle og tekniske løsninger i forhold til konkurrenceprogrammets ønsker og krav. Der blev lagt stor vægt på, at forslagene ville kunne realiseres inden for den beskrevne ramme for projektet, jf. programmets afsnit 2.2 til 2.5. Bedømmelsesperiode 15. december 2014-26. februar 2015. Samlet præmiesum 200.000 kr. Bedømmelsesforløb Dommerkomiteen har afholdt fire bedømmelsesmøder. På et forberedende møde granskede de tre fagdommere forslagene, hvorefter de på det første bedømmelsesmøde gennemgik forslagene over for den samlede dommerkomité, og det blev besluttet at lade 20 forslag gå videre i bedømmelsen: 4/84756, 7/27847, 8/37715, 12/27700, 20/01010, 22/58008A, 25/58008B, 29/55551, 32/11243, 36/12648, 38/22003, 40/28934, 44/59342, 47/51342, 49/29701, 50/11235, 51/71421, 55/02228, 56/11023, 57/12425. På andet bedømmelsesmøde gav fagdommerne en kortfattet gennemgang af disse forslags kvaliteter, suppleret af rådgiverne. Herefter diskuterede og vurderede dommerkomiteen hvert enkelt forslag, hvilket ledte til at følgende 10 forslag blev udvalgt til gå videre til tredje runde: 4/84756, 8/37715, 12/27700, 20/01010, 25/58008B, 38/22003, 47/51342, 49/29701, 50/11235, 51/71421. På det tredje møde blev der efter en nøjere gennemgang af forslagene i forhold til bedømmelseskriterierne truffet beslutning om, hvilke forslag der skulle præmieres og gives hædrende omtale. På det fjerde møde blev dommerkomiteens betænkning færdigbearbejdet og underskrevet, hvorefter navnekuverterne blev åbnet. Offentliggørelse af konkurrencens resultat 5. februar 2015. 22 23

Pavillon MAA 2015 er sponsoreret af Dreyers Fond, Moelven Danmark, Københavns Tekniske Skole og Akademisk Arkitektforening.