Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Transkript

1 Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som FAB boligbebyggelse skal overholde. 1. PLUM-OMRÅDET ER UNIK KULTURARV PÅ NATIONAL NIVEAU. Assens har fungeret som en købstad under Valdemar Sejrs tid. Byen består derfor af en række købmandsgårde med mange gårdrum, som er et særligt kendetegn for byen, der ses den dag i dag. Plums Købmandsgård var en af de store gårde og Plum-familien var en af de mest prominente familier på Vestfyn, og især i Assens. Plum-området viser Plum-familiens udvikling og ekspandering fra Købmandsgård i 1860erne, med handel af smør, æg, kolonial og senere jern, kul, korn og foderstoffer fra egen mølle. Til savværk, tømmerhandel og æg pakkeri m.m. fra ca til Herefter overgik Plumfamilien til kemisk industri, Plums hudsikkerhed A/S. I 2004 flyttede Plums Hudsikkerhed A/S til et større areal i Assens. Området med Plums købmandsgård og tømmerlade rummer et samlet kulturmiljø, som afspejler en i dansk industrihistorie afgørende fortælling samt essensen af Assens bebyggelsesstruktur, hvor facaden ikke viser alt og hvor det er nødvendigt at gå på opdagelse i de mange gårdrum og lommer hvis man vil have den fulde historie. Området har en usædvanlig høj oplevelsesværdi i kraft af et meget højt arkitektonisk niveau og et rumligt forløb af høj kvalitet. Helheden omfatter således både byrum, arkitektur, beplantning og landskab. Samtidig rummer området mulighed for at tilføre ny bebyggelse, uden at kompromittere de bærende bevaringsværdier. Dette betyder at området har et unikt udviklingspotentiale for Assens By. Kombinationen af en spændende historie, unikke oplevelseskvaliteter og udviklingsmuligheder er en gave, som vi ønsker at forvalte med omtanke for at sætte Assens på Danmarkskortet.

2 For at realisere potentialet arbejder vi på at udarbejde nye rammer og tiltag for at sikre en byomdannelse i overensstemmelse med kulturhistorien. Herunder at sikre at nybyggeri i området udføres så det tager afsæt i og understøtter de unikke rumlige og arkitektoniske kvaliteter. Kulturmiljøscreeningen 2009 I udpegningen af kulturmiljøet fastsættes de bærende bevaringsværdier: Købmandsgården samt de væsentlige dele af bebyggelsen bagved, herunder de tre store haller. Bebyggelsesstrukturen i den bebyggede del af området Områdets kultiverede præg med prydhøj og frugttræer I udpegningen lægges der vægt på at den fremtidige udvikling skal tage højde for følgende: Den vestlig del bør bevares med nye funktioner, den østlig del burde kunne bebygges, men bebyggelsen skal visualiseres grundigt, så indflydelsen på de eksisterende bygninger kan aflæses. Nybyggeri bør lade sig inspirere af den muntre tilgang til farver og detaljer, som i høj grad præger hele bebyggelsen Landskabskarakteren med mange frugttræer og grønninger mellem bebyggelsen bør bevares også i nybyggede dele af området Fredning 2003 Arbejdet med kulturmiljøet understøttes også af fredningen på tømmerladen i Laden er udpeget på grund af de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier bygningen indeholder samt det omgivende miljø. Plums tømmerlade er en efter danske forhold meget stor, autentisk tømmerlade med mange velbevarede bygningsdele og detaljer. Den meget funktionelt opbyggede bygning har et imponerende arkitektonisk udtryk og er et markant element i en usædvanlig velbevaret kulturhistorisk helhed. Lokalplan 2001 Lokalplanens hovedgreb er at fastholde de historiske bygninger og bygge videre på den funktionelle, rationelle bebyggelsesstruktur med god byggeskik og et højt håndværksmæssigt niveau og raffineret materialevalg. 2. BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER SOM SKAL SIKRES De bærende bevaringsværdier omfatter, Side 2 af 9

3 Plum-områdets proportionerer og skala, hvor tømmerladen får lov at skille sig ud, Den funktionelle og brugsorienteret tilgang til rum og bebyggelse som den er udtrykt i varierende skala gennem den historiske udvikling, fra købmandsgård til jern- og tømmer industri. Herunder o De væsentlige bygninger som afspejler udviklingen i det Plum ske forretningsimperium, herunder selve købmandsgården, ægpakkeriet, hestestalden, studestalden, tømmerladen og savværket, samt enkelte af de mindre funktionsbygninger skal bevares. o de centrale og karakteristiske rumforløb, som omfatter den indre købmandsgård, baggården, tømmergårdens forplads, en passende del af tømmelagerpladsen, samt centrale vejforløb. Endelig omfatter de bærende bevaringsværdier kulturelementer som sneglehøjen og frugttræerne, som afspejler den brede kulturelle interesse som anlæggets generelle høje arkitektoniske kvalitet også udtrykker. Bevaringsværdierne er koncentrerede i den vestlige halvdel af området, hvor al den bevaringsværdige bebyggelse og hovedparten af øvrige elementer er samlet. I den østlige del findes dog også enkelte væsentlige elementer, herunder vejforløb og spor af tømmeroplagring. Side 3 af 9

4 De bærende værdier: 3. RETNINGSLINJER FOR NY BEBYGGELSE Rum Ny bebyggelse skal respektere de bevaringsværdige rumlige forløb, herunder retableringen af historiske haverum. Struktur Bebyggelsens skal følge områdets formsprog, derfor skal tagryggen følge tømmerladens. Ny bebyggelse skal afspejle den funktionelle struktur med kig og have en reference til den historiske anvendelse med træstakkene. Side 4 af 9

5 Side 5 af 9

6 . Side 6 af 9

7 Fremsendte forslag til FAB boligbebyggelse kan videreudvikles i forhold til det, se nedenstående eksempel Skala Ny bebyggelse skal i proportioner og skala afspejle den omkringliggende bebyggelse/assens by så tømmerladen får lov til at stå frem som kontrast, dvs. en tæt-lav boligbebyggelse men mindre enheder som eksempelvis kan opnås ved at arbejde med ovenstående princip. I udgangspunkt anbefales en bebyggelse i 2 etager men hvor enkelt moduler kan være 3 etager. 3 etager er maks. Særligt højden af bebyggelsen er vigtig for oplevelsen af området og tømmerladen. Tømmerladen skal fremstår som den dominerende bygning i området. Principper for dette er indtegnet på nedenstående foto. Side 7 af 9

8 Knækpunktet på tømmerladens tagryg er godt 9 m som er den højde der bør stiles efter, mens hestestalden er 11,8 m høj og må betragtes som den absolutte højde som kan accepteres hvis man arbejder med forskellige højder og taghældninger så enhederne syner af mindre f.eks. mansard tag. Kig Der skal sikres kig fra den vestlige ende af den gennemgående vej til tømmerladen, som illustreret nedenfor: Side 8 af 9

9 Materialer og farver Ny bebyggelse bør udføres med en arkitektur der tager afsæt i den materialitet, farveholdning og arkitektoniske legesyge som præger den eksisterende bebyggelse. Bebyggelsesenhederne skal i udtryk være ens men indenfor den enkelte enhed skal der være plads til det lidt skæve, farverige og karakterfulde byggeri. Den ny bebyggelse skal fremstå homogen og det er vigtigt, at den aflæser det leje og den måde andre detaljer i den omkringliggende bebyggelse er udformet på, og at de ikke overstiger dem. I forhold til motivet med bræddestablerne skal detaljeringen være afdæmpet, for at være tro overfor de øvrige brugsbygninger og referencen til bræddestablerne. Generelt skal farver, detaljer og evt. former for ornamenter så vidt mulig udspringe fra en funktion, fx et beslag, en del i den bærende konstruktion man ønsker at fremhæve eller lign. For at fremhæve det funktionelle udtryk området har. Tag materiale ønskes så vidt mulig holdt i rød tegl som det øvrige område for at sikre en sammenhæng, men sammenhænget kan skabes på anden vis og det skal ikke være begrænsende for arbejdet med varierende tagformer og hældninger. Oversigtskort Opsummering af bevaringsværdier og forslag til bebyggelsesstruktur i overensstemmelse med historie og lokalplan. Side 9 af 9