Beredskab Skorstensfejerarbejde Information, Love og regler
2
INDHOLD Information... 4 Skorstensfejning... 4 Betaling... 4 Skorstensfejerområder... 5 Skorstensbrand... 5 Skorstensfejerens opgaver... 6 Klagemuligheder... 7 Hvad skal være opfyldt, hvis skorstensfejeren skal kunne feje skorstene... 8 Fejning fra tag... 8 Fejning fra renselåge på loftet... 10 Konsekvenser... 10 Oversigt over love og regler på området... 11 3
SKORSTENSFEJNING Hvis man har en skorsten, som er tilsluttet enten oliefyr, pejs, brændeovn eller lign., er det lovpligtigt at få den undersøgt og renset mindst én gang om året, og det er således ejendomsejerens pligt, skriftligt at til- og afmelde skorstene hos skorstensfejeren. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at lovpligtigt skorstensfejerarbejde tilbydes kommunens borgere, mens skorstensfejermesteren har det tekniske ansvar for arbejdets udførelse. Du kan læse mere herom i Klima-, Energiog Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 239 af 27. april 1993: Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder. BETALING Taksten for skorstensfejning er fastsat af Kommunernes Landsforening og bliver udregnet individuelt ud fra skorstenens størrelse. Betalingen bliver i Furesø Kommune opkrævet via ejendomsskatten, og fremgår som et særskilt punkt på ejendomsskattebilletten. Du kan få en oversigt over gebyrer hos din skorstensfejer. 4
SKORSTENSFEJEROMRÅDER I Furesø Kommune er der to skorstensfejerdistrikter - Farum og Værløse - med hver deres skorstensfejermester, der varetager den daglige ledelse af sit distrikt. De enkelte skorstensfejermestre er, som daglige ledere, ansvarlige for at føre tilsyn og kontrol med arbejdets udførelse, ligesom skorstensfejermestrene har det arbejdsmiljømæssige ansvar. Selvom kommunen er inddelt i 2 geografiske områder, er der på skorstensfejerområdet frit valg i forhold til at få en autoriseret skorstensfejermester til at forestå skorstensfejning mv. på din ejendom. Valg af anden skorstensfejermester er dog oftest dyere. SKORSTENSFEJERMESTER I FARUM SKORSTENSFEJERMESTER I VÆRLØSE Georg Gustavsen Marc Bring Stavnsholtvej 207 Gl. Rådhusvej 31 3460 Birkerød 2750 Ballerup Tlf. 4828 0331 Tlf. 4492 2585 Mob. 4082 1331 Mob. 2212 7882 Fax. 4828 1037 Fax. 4492 6450 E-mail: gg@skorstensfejeren.dk E-mail: marcbring@hotmail.com SKORSTENSBRAND Hvis skorstenen brænder tilkald brandvæsenet via alarmcentralen: 1-1-2 5
SKORSTENSFEJERENS OPGAVER Udover at varetage de lovpligtige skorstensfejeropgaver, tilbyder skorstensfejeren desuden bestillingsarbejder, i naturlig tilknytning til disse, samt ventilationsarbejder og rensning af tagrender. Varetagelsen af de lovpligtige skorstensfejeropgaver skal opfylde kravene i den til enhver tid gældende skorstensfejerbekendtgørelse, p.t. bek. nr. 239 af 27. april 1993 om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder med senere ændringer, hvilken er udstedt med hjemmel i Byggelovens 15. Skorstensfejeren skal drage omsorg for, at ejer eller bruger (i tættere bebyggede områder) skriftligt varsles om skorstensfejningen, før den foretages. I de tilfælde, hvor det findes relevant, afleverer skorstensfejeren efter fejningen en besøgsrapport, hvoraf det fremgår, hvilke arbejder der er udført. Ved umiddelbar fare for brand, forgiftning eller eksplosion påhviler det skorstensfejeren at give ejer eller bruger skriftlig meddelelse om, at det pågældende ildsted ikke bør benyttes, før manglen er afhjulpet. Desuden skal der straks gives meddelelse herom til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), jf. skorstensfejerbekendtgørelsen 10, med henblik på udstedelse af påbud eller forbud med hjemmel i byggeloven, LBK nr. 1185 af 14. oktober 2010. Det påhviler herefter kommunalbestyrelsen at underrette skorstensfejeren, såfremt et sådant påbud/forbud gives. Er der tale om mangler, der ikke indebærer umiddelbar fare for brand, forgiftning eller eksplosion, skal skorstensfejeren skriftligt gøre ejeren eller brugeren opmærksom på manglerne med angivelse af en frist for afhjælpning. Vurderer skorstensfejeren, at der er tale om mindre mangler, kan skorstensfejeren påtale manglen mundtlig. Såfremt der er givet en frist for afhjælpning, og skorstensfejeren herefter konstaterer, at 6
manglerne ikke er afhjulpet, skal skorstensfejeren indberette forholdet til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Konstaterer skorstensfejeren, at skorstene/ildsteder giver anledning til væsentlig røgeller lugtgener, kan skorstensfejeren indberette forholdet til Center for By, Miljø og Erhverv, som kan pålægge de pågældende ildstedsejere eller brugere at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige til afhjælpning af røg- eller lugtgenerne. Hvis et meddelt påbud ikke efterkommes, kan Center for By, Miljø og Erhverv nedlægge forbud mod benyttelsen af vedkommende fyringsanlæg. Det påhviler skorstensfejeren at være Kommunen behjælpelig ved behandling af miljøsager vedrørende skorstene og ildsteder. Ved skorstensbrand skal skorstensfejeren efter anmodning fra ejer, bruger eller myndighed snarest give møde og foretage rensning af skorstenen og afgøre, hvorvidt der skal nedlægges forbud mod fortsat brug af skorstenen, jf. skorstensfejerbekendtgørelsens 11. Det påhviler tilsvarende skorstensfejeren at meddele politiet alle oplysninger til brug for en eventuel efterforskning i sagen. KLAGEMULIGHEDER Furesø Kommune har som forvaltningsmyndighed pligt til at sikre, at reglerne i skorstensfejerbekendtgørelsen bliver overholdt. Er du uenig med skorstensfejeren omkring din skorstensfejning, bør du i første omgang kontakte din lokale skorstensfejermester og få en uddybende forklaring. Hvis du efter kontakt med skorstensfejermesteren stadig ikke er enig, kan du henvende dig til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), som herefter vil indhente en udtalelse fra skorstensfejermesteren. Klagen samt eventuelle reaktioner journaliseres hos Kommunen. 7
HVAD SKAL VÆRE OPFYLDT, HVIS SKORSTENSFEJEREN SKAL KUNNE FEJE SKORSTENE Bygningsreglementet samt Arbejdsmiljøloven fastsætter bestemmelserne for skorstenes adgangsveje: Jf. BR10, kap. 8.5.3.1, stk. 6: Hvis aftrækssystemet (skorstenen) er indrettet til rensning fra toppen, skal der være sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder hertil. Jf. Arbejdsmiljølovens 38: Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, skal følges. FEJNING FRA TAG De fleste ulykker i skorstensfejerbranchen sker ved fald eller ved stiger, der skrider. Dersom adgangsvej til skorstenstop kun kan foregå over tag, skal der sikres, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for nedstyrtning og lignende. jf. beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, 13, stk. 1, pkt. 1. For at sikre forsvarlige adgangsforhold over tag, kan der fastmonteres skridsikre- og korrosionsbestandige tagtrin eller tagrygsstige på taget. Alternativt kan benyttes en transportabel tagstige med rygningsbøjle, hvilket dog kræver, at rygningssten ligger fast. På eksisterende bebyggelse uden tagtrin er det skorstensfejeren, der med hjemmel i 8
Arbejdsmiljøloven, konkret vurderer, om adgangsvejen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlig. I dialog med husejeren drøfter skorstensfejeren, hvordan han på forsvarlig vis kan få alternativ adgang til skorstenen. Eventuelle merudgifter, som skorstensfejeren kan dokumentere, påhviler ejeren. I tilfælde af, at husejeren ikke er enig med skorstensfejerens arbejdsmiljøvurdering, og ønsker en uvildig udtalelse, kan ejeren vælge at bekoste en vurdering fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, som kan indgå i ejerens dialog med skorstensfejeren. Kommunen har ingen hjemmel til at tage stilling i evt. tvister om skorstensfejerens arbejdsmiljø. Såfremt skorstensfejeren vurderer en adgangsvej som farlig, må han ikke benytte den, jf. Arbejdsmiljøloven. De fleste ulykker i skorstensfejerbranchen sker ved fald eller ved stiger, der skrider. Dersom adgangsvej til skorstenstop kun kan foregå over tag, skal der sikres, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for nedstyrtning og lignende. 9
FEJNING FRA RENSELÅGE PÅ LOFTET Adgangsvejene til renselågen på loftet opfylder kravene når: Der er en lem i loftet af tilstrækkelig størrelse. En fornuftig placeret lem med mindstemål på 60x80 cm vil i mange tilfælde være hensigtsmæssig. Der er fast gangbro, mindst 60 cm bred. Der er tilstrækkelig lysinstallation på loftet. Der er ryddet på gangbro og ved skorstenen for generende genstande. Der er fri loftshøjde over gangbroen på mindst 150 cm. Der er en godkendt stige, som kan anbringes skridsikkert. KONSEKVENSER Såfremt kravene til adgangsvejen ikke overholdes og skorstensfejer og husejer ikke kan opnå enighed om, hvordan adgangsvejen gøres sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig, kan skorstenen ikke fejes efter terminerne i skorstensfejerbekendtgørelsen. Skorstensfejeren har pligt til at give meddelelse herom til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) efter bekendtgørelsens 10, stk. 2, med henblik på udstedelse af påbud om afhjælpning med hjemmel i Byggeloven. Hvis ejeren ikke efterkommer påbuddet kan det medføre, at kommunen udsteder en standsningsmeddelelse/forbud mod brug af ildstedet. Det samme gælder i tilfælde, hvor ejeren ikke giver skorstensfejeren adgang til at tilse skorstenen. 10
LOVE OG REGLER PÅ OMRÅDET Byggeloven, Lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010 - Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Bygningsreglementet, Bekendtgørelse nr. 810 af 28. juni 2010 - Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Arbejdsmiljøloven, Lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 - Beskæftigelsesministeriet Bekendtgørelse om arbejdets udførelse, BEK nr. 559 af 17. juni 2004 - Beskæftigelsesministeriet Skorstensfejerbekendtgørelsen, BEK nr. 239 af 27. april 1993 - Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ANDRE RELEVANTE LINKS, SOM IKKE ER NÆVNT I DENNE FOLDER Branchevejledning for skorstensfejerarbejde, 1. udgave 2008 - Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, BEK nr. 1516 af 16.12.2010 - Beskæftigelsesministeriet At-vejledning om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på byggeog anlægspladser, At-vejledning nr. A.2.1 af 1. december 2002 - Arbejdstilsynet 11
1. udgave okt. 2013 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.furesoe.dk 12