ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET?

Transkript

1 ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET? Arbejdstilsynet afslører dårligt arbejdsmiljø som aldrig før, viser de senest offentliggjorte tal. For virksomheder kan overtrædelser have store konsekvenser, særligt hvis man som virksomhed ikke på forhånd har et beredskab klart til at imødegå Arbejdstilsynets sanktioner. Få overblik over, hvilke sanktioner et besøg fra Arbejdstilsynet kan resultere i, og hvordan I som virksomhed kan forholde jer til dem. Kontakt Marianne Granhøj Partner Direkte: Mobil: [email protected] Arbejdsmiljøloven Alle arbejdsgivere er forpligtede til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Arbejdsmiljøloven er en såkaldt rammelov, der udstikker generelle retningslinjer for, hvordan virksomheder sikrer et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Loven hviler på et princip om en dynamisk arbejdsmiljøstandard, som betyder, at reglerne fortolkes dynamisk og udvikles i takt med den sociale og tekniske udvikling i samfundet. Lovens bestemmelser tjener som almindelige ordens- og sikkerhedsforskrifter og fastsætter derfor kun overordnede normer for arbejdsmiljøet på de enkelte virksomheder. Dette er nødvendigt, da arbejdsmiljøreglerne er de samme for alle virksomheder. Der gælder dermed samme krav til arbejdsmiljøet uanset virksomhedens branche og størrelse. Bekendtgørelser og vejledninger Af samme grund suppleres arbejdsmiljølovens overordnede normer af en lang række forskellige bekendtgørelser. Disse bekendtgørelser fastlægger mere specifikt, hvordan virksomheder kan opfylde lovens mål inden for forskellige arbejdsmiljøområder. Derudover udgiver Arbejdstilsynet vejledninger, som indeholder en uddybende beskrivelse af arbejdsmiljøreglerne. Det samme gælder for de branchevejledninger, som branchearbejdsmiljørådene udgiver. Disse vejledninger en væsentlige for virksomhederne, når de skal forebygge og løse konkrete arbejdsmiljøproblemer. Det psykiske arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens overordnede normer er igennem mange år blevet udviklet og fortolket via de mange retssager om arbejdsskader, der årligt føres ved de danske domstole. Sådanne retssager har traditionelt haft fysiske skader som omdrejningspunkt, men arbejdsmiljøloven regulerer imidlertid også psykiske skader. Regeringen og Arbejdstilsynet har netop i de senere år haft øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det har senest resulteret i, at Arbejdstilsynet nu også giver påbud for overtrædelse af det psykiske arbejdsmiljø. Se Kromann Reumerts nyhed om påbud for overtrædelse af psykisk arbejdsmiljø. 1/5

2 Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet udøver kontrol med, at reglerne om arbejdsmiljø overholdes. Der er tale om et offentligt tilsyn. Arbejdstilsynet har kompetence inden for hele arbejdsmiljølovgivningens område, og kan derfor principielt sanktionere ethvert forhold, som ikke er i overensstemmelse med reglerne om arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet fører tilsyn med alle virksomheder og kan både komme forbi uanmeldt og anmeldt, samt hvis de tilkaldes f.eks. af en medarbejder eller i tilfælde af en arbejdsulykke. Arbejdstilsynet benytter forskellige former for tilsyn: Risikobaseret tilsyn er uanmeldte tilsyn, der særligt er rettet mod virksomheder, som ifølge Arbejdstilsynet forventninger har de største problemer med arbejdsmiljø. Detailtilsyn er tilsyn med et konkret og afgrænset arbejdsmiljøproblem på en virksomhed, typisk for at kontrollere om et påbud er efterkommet. Detailtilsyn er oftest uanmeldte. Særlige tilsyn er tilsyn i nedslidningstruede brancher med fokus på muskel- og skeletbelastninger samt psykisk arbejdsmiljø. Disse tilsyn er typisk anmeldte. Der føres også tilsyn med udenlandske virksomheders overholdelse af de danske arbejdsmiljøregler. Arbejdstilsynet har ret til adgang til hele virksomheden og til at tale med alle medarbejdere. Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder Det kan få forskellige udfald, når Arbejdstilsynet kommer på besøg, og det konstateres, at en eller flere af reglerne om arbejdsmiljø ikke overholdes. Således kan et besøg fra Arbejdstilsynet eksempelvis resultere i: Strakspåbud Påbud med frist Undersøgelsespåbud ( 21-påbud) Rådgivningspåbud Forbud Administrative bøder Politianmeldelse Den mest anvendte reaktionsmulighed for Arbejdstilsynet er påbud. Ved påbud kan Arbejdstilsynet kræve, at forholdene skal bringes i orden straks eller inden for en frist. Et strakspåbud betyder, at virksomheden skal udbedre et givent arbejdsmiljøproblem med det samme. Dette benyttes i tilfælde af alvorlige arbejdsmiljøproblemer som arbejdsmetoder, der medfører umiddelbar fare for de ansatte. Virksomheden kan i sådanne tilfælde få mulighed for midlertidige løsninger, indtil det er muligt at løse problemet permanent. Ved påbud med frist skal problemet udbedres permanent inden en frist, som Arbejdstilsynet fastsætter. Virksomheden kan dermed fortsætte sit arbejde i perioden. Arbejdstilsynet har også mulighed for at udstede undersøgelsespåbud ( 21-påbud). Et undersøgelsespåbud indebærer typisk, at virksomheden skal foretage undersøgelser, udtage prøver eller gennemføre besigtigelser for at konstatere, om arbejdsforholdene er forsvarlige. 2/5

3 Et rådgivningspåbud er et påbud til en virksomhed om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå med at løse og forebygge de arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden har fået påbud om. Arbejdstilsynet kan også give virksomheder et forbud eller en administrativ bøde eller reagere med en politianmeldelse. Et forbud er en relativ sjældent forekommende sanktion. Ved et forbud får virksomheden et decideret forbud mod at fortsætte arbejdet. Arbejdstilsynet giver eksempelvis forbud, hvor der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed og sundhed. Et forbud indebærer, at arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og at det ikke må genoptages, før det kan udføres fuldt forsvarligt. En administrativ bøde udstedes direkte af Arbejdstilsynet ved klare og ukomplicerede overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Virksomheden har ret til ikke at betale bøden, men Arbejdstilsynet vil i så fald indstille virksomheden til retslig tiltale efter betalingsfristens udløb. Ved en politianmeldelse foretager Arbejdstilsynet anmeldelse af virksomheden til politiet. Det er som hovedregel en betingelse, at der skal være tale om en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven. En virksomhed vil dog også blive anmeldt til politiet, hvis den ikke retter sig efter Arbejdstilsynets påbud. En politianmeldelse kan resultere i, at politiet rejser tiltale mod virksomheden. Det er anklagemyndigheden, der bestemmer, om der skal rejses tiltale mod virksomheden, og det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden. Overtrædelse af arbejdsmiljøloven straffes normalt med bøde. Hvordan skal din virksomhed forholde sig til et påbud? Et påbud kan være økonomisk byrdefuldt samt svært for en virksomhed at leve op til. Påbud kan være særligt indgribende, da virksomheden derved pålægges at ændre et eller flere forhold i virksomheden. Dette kan få stor betydning for virksomhedens drift. Eksempelvis kan virksomheder blive påbudt at ændre arbejdsstedets indretning, hvilket efter omstændighederne kan indebære krav om større ombygninger af virksomheden. Ligeledes kan virksomheder blive påbudt at ændre de mere produktionstekniske dele af virksomheden, som især i industrivirksomheder kan medføre store udfordringer. Det forekommer ofte, at en virksomhed oplever, at den modtager et påbud fra Arbejdstilsynet, som den er uenig i. I sådanne tilfælde er det særligt vigtigt, at virksomheden er klar over, hvordan den skal forholde sig til påbuddet og udnytte de muligheder, der er for forvaltningsmæssigt at fremkomme med sine bemærkninger i høringsfasen, inden påbuddet endeligt bliver udstedt. Erfaringer viser, at det er særdeles vigtigt for virksomheder at have forberedt en plan for, hvordan et besøg fra Arbejdstilsynet skal håndteres. Det er de færreste virksomheder, som har en skriftlig instruks liggende. En sådan kan imidlertid være særdeles nyttig og må gerne være særlig detaljeret, ikke mindst i forhold til at sikre, at de nødvendige ledelsesmedlemmer eller advokaten er til stede i forbindelse med kritiske afhøringer af medarbejdere, efterfølgende krisehjælp mv. Ved alvorlige ulykker er det vanskeligt for selv den mest erfarne ledelse at tænke klart, og her kommer en udførlig step-plan for alvor til sin berettigelse. 3/5

4 Mulighed for at klage til Arbejdsmiljøklagenævnet En vigtig mulighed for virksomheden er, at den kan klage over Arbejdstilsynets påbud til Arbejdsmiljøklagenævnet. Arbejdsmiljøklagenævnet er en uafhængig myndighed, og det er vigtigt for virksomheden at have fokus på, at afgørelser kan være truffet på såvel et faktuelt som lovmæssigt ukorrekt grundlag. Derfor skal en analyse af grundlaget skal rette sig mod både det formelle som materielle grundlag for afgørelsen. Det er gratis at klage over påbud og andre afgørelse til Arbejdsmiljøklagenævnet. Klagen skal dog indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden en frist på fire uger efter, at Arbejdstilsynets afgørelse er meddelt til virksomheden. Klagen skal sendes til Arbejdstilsynet. En klage til Arbejdsmiljøklagenævnet har som udgangspunkt opsættende virkning. Det indebærer, at den tidsfrist, som Arbejdstilsynet har givet virksomheden til at bringe arbejdsmiljøproblemet i orden, ikke gælder, mens Arbejdsmiljøklagenævnet behandler klagen. Det gælder imidlertid ikke, hvis det påbud der klages over er et strakspåbud. Arbejdsmiljøklagenævnet modtager de oplysninger, som Arbejdstilsynet har haft i sagen. Modtager nævnet nye oplysninger, vil virksomheden få en kopi af dem. Hvis virksomheden selv er i besiddelse af nye oplysninger, skal disse videregives til nævnet hurtigst muligt. En klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over Arbejdstilsynets afgørelse kan medføre forskellige resultater: Nævnet kan være enig med Arbejdstilsynet. Nævnet kan ændre Arbejdstilsynets afgørelse. Nævnet kan beslutte, at Arbejdstilsynet skal behandle sagen igen, hvilket kan medføre en ny afgørelse for virksomheden. En afgørelse fra Arbejdsmiljøklagenævnet kan indbringes for de almindelige domstole. Sagen overgives til politiet En politianmeldelse kan få store konsekvenser for virksomhedens drift og image. Nå Arbejdstilsynet overgiver sagen til politiet, kan det også medføre andre ulemper, som eksempelvis at sagen skal undersøges på ny af politiet, nye afhøringer af medarbejdere mv. Anklagemyndigheden kan give virksomheden et bødeforlæg i stedet for at rejse tiltale ved retten. Bødeforlægget sendes til virksomheden med oplysning om, at sagen kan afsluttes uden en straffesag, hvis virksomheden erkender sig skyldig og erklærer sig villig til at betale den bøde, der er anført i bødeforlægget. Accepteres bødeforlægget ikke af virksomheden, vil der i stedet blive indledt en straffesag. Overtrædelse af arbejdsmiljøloven straffes normalt med bøde, men kan i særligt grove tilfælde medføre frihedsstraf. Aktindsigt i politiets sag Hvis en virksomhed modtager et bødeforlæg fra politiet og ikke er enig i det forhold, der ligger til grund for bødeforlægget, vil det ofte være en god idé at anmode om indsigt i politiets akter. Virksomheden vil herefter modtage en kopi af afhøringsrapporter fra Arbejdstilsynet og 4/5

5 eventuelt også politiet, samt en kopi af Arbejdstilsynets anmodning til politiet om, at der rejses strafferetlig tiltale. Af disse akter vil det blandt andet fremgå, hvilke arbejdsmiljøretlige bestemmelser, som Arbejdstilsynet mener, at virksomheden har overtrådt. Derudover vil det fremgå, hvilke vidneudsagn virksomhedens medarbejdere har givet, og som ligger til grund for tiltalen. Virksomheden får herved mulighed for at overveje, om den er enig i, at der er sket overtrædelse af de påberåbte bestemmelser, ligesom det kan efterkontrolleres med medarbejderne, om vidneudsagnene er korrekt gengivet. Det vil indimellem også være muligt at indlede en dialog med politiet og anklagemyndigheden. Under en sådan dialog kan eventuelle uklarheder blive belyst, hvilket efter omstændighederne kan resultere i, at anklagemyndigheden undlader at indlede en straffesag. 5/5