BELYSNINGSPLAN DEL 1. Overordnede målsætninger Kommunens politik

BELYSNINGSPLAN DEL 1 Overordnede målsætninger Kommunens politik 2013

FORORD BELYSNINGSPLANEN Denne belysningsplan er udarbejdet for Aalborg kommune med det formål at få lavet en samlet overordnet plan for vejbelysningsområdet i hele kommunen. Aalborg Kommune har formuleret en bæredygtighedsstrategi for år 2008-2011 hvor der er fastlagt målsætninger for en bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune. I strategien er det fastlagt at der skal ske en reduktion af CO2 udslippet med 33 % i årene 1990-2012. Efter 2012 er målet for CO2 reduktionen i Aalborg at kommunen skal reducere mere end de nationale mål. Derudover er der i Klimastrategi Forebyggelse 2012-2015 under Energibesparelser formuleret mål for energiforbruget fra gadelyset. Energiforbruget fra gadelyset skal i gennemsnit reduceres med min. 2 % årligt indtil 2020 og med 35 % i 2030. Vejbelysning er en af kommunens store forbrugere af energi. I 2012 var elforbruget til belysning på knap 15 mio. kwh. Første del Målsætninger og politik omhandler kommunens overordnede målsætninger og politik på vejbelysningsområdet. Her fastlægges de ydre rammer for fremtidens vejbelysning i kommunen. Anden del Teknik er målrettet de daglige brugere med konkrete løsninger, beskrivelse af løsninger som umiddelbart kan anvendes i kommunen. Herunder beskrivelse af de materialer som kommunen anvender, således at der kan blive sammenhæng i mellem anlægsprojekterne og den fremtidige drift og vedligeholdelse af anlæggene. Tredje del Handlingsplan er planen for de kommende 5 års renovering af eksisterende vejbelysningsanlæg. Af denne fremgår renoveringsomfang og de mere konkrete renoveringsprojekter for det kommende år. Teknik afsnittet bør revurderes og opdateres med jævne mellemrum, som udgangspunkt hvert 5. år, og eventuelle nye produkter og nye teknologier som f.eks. LED belysning indarbejdes. Afsnittet Handlingsplan opdateres en gang om året i forbindelse med planlægningen af næste års budget. Som en naturlig følge af ovenstående målsætninger er vejbelysningsområdet også et område hvor forvaltningen/ kommunen vil fokusere på øget energibesparelse og dermed reduktion af energiforbrug og CO2 udledning. Energibesparelser på vejbelysningsområdet kan blandt andet tilvejebringes ved at anvende nyeste teknologi på området, anvendelse af de mest energivenlige lyskilder, anvendelse af effektive armaturer, anvendelse af LED belysning og øget styring og overvågning af belysningen. Ved investering i ny teknologi vil der således kunne opnås en væsentlig besparelse på den normale drift, når investeringen er tilbagebetalt. Ikke kun på energi men også på almindelig drift på grund af mindre vedligehold og længere periode mellem udskiftninger af lyskilder. Aalborg Kommune råder over sin egen driftsorganisation til drift og vedligeholdelse af vejbelysningen i Kommunen, AK Belysning, så ekspertise på området er til stede internt i egen organisation. For at styre udviklingen af vejbelysningen i kommunen, så den udvikles indenfor ovenstående målsætninger, har kommunen udarbejdet denne belysningsplan. Belysningsplanen omhandler både den fremtidige vejbelysning og den daglige drift af de eksisterende vejbelysningsanlæg i kommunen, og skal således fremover fungere som manual og være retningsgivende for fremtidige anlæg og renoveringer. 2 3

BELYSNINGSPLAN DEL 1 Overordnede målsætninger Kommunens politik 4 5

INDHOLD 1 BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED BELYSNINGSPLANEN 1 Baggrund for og formål med 7 belysningsplanen 1.1 Historie 7 1.2 Motivering 7 1.3 Formål 8 2 Eksisterende forhold 9 2.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 9 2.2 Vurdering af eksisterende forhold 11 3 Målsætninger 12 3.1 Overordnet målsætning for at forbedre belysningen i kommunen 12 3.2 Ønsker til fremtidens belysning 12 3.3 Fremtidig drift og vedligeholdelse 13 4 Generelle retningslinier 14 4.1 Vejbelysningsregler 14 4.2 Lovpligtige regler 15 4.3 Udskiftningskrav - ECO Designdirektiv 15 4.4 Julebelysning 15 4.5 Andre tilslutningsforhold 15 1.1 Historie Aalborg Kommune er efter kommunesammen- lægningen i 2007 en kommune på 1144 km2 og har rundet 200.000 indbyggere. I forbindelse med sammenlægningen med de tidligere kommuner Nibe, Sejlflod og Hals råder Aalborg Kommune nu over 1927 km offentlig vej og herforuden 222 km stier i eget tracé. Kommunen består af landsdelscenter Aalborg/ Nørresundby, 5 hovedbyer Svenstrup, Nibe, Hals, Storvorde og Vodskov. Derudover service-, forstads- og boligbyer samt landsbyer. Kommuneplan-Bypolitisk strategi Kommuneplan-Bypolitisk strategi Aalborg Kommune råder over ca. 43.000 belysningsarmaturer, som indgår i kommunens drift og vedligeholdelse. Drift og vedligehold af vejbelysningen i de tidligere kommuner har været uensartet og der er et behov for at ensarte politikken på området, således at borgerne uanset tidligere tilhørsforhold oplever samme ensartede serviceniveau på vejbelysningsområdet. 1.2 Motivering En del af vejbelysningsanlæggene i kommunen er af ældre dato og står overfor en renovering eller udskiftning. Mange armaturer er monteret i perioden fra 1960 1970 og er derfor meget nedslidte. Belysningsanlæg i de forskellige områder af kommunen har tidligere været vedligeholdt med varierende økonomiske ressourcer og kvalitets-standard. Som følge heraf bærer anlæggene fortsat præg af en forskelligartet vedligeholdelses-standard og almen tilstand. EU har i 2009 vedtaget ECO-design direktivet EU Direktiv 2009/125/EF, som omhandler krav til produkters forbrug af energi, og som blandt andet betyder udfasning af visse typer lyskilder. Flere typer lysstofrør og kviksølvlyskilder udfases fra år 2015. Disse lyskilder er meget udbredt i Aalborg Kommune, hvor ca. 15.000 af de eksisterende belysningsarmaturer er med kviksølvlyskilder, og ca. 10.000 armaturer er med lysstofrør. Med et elforbrug på knap 15 mio. kwh om året er vejbelysning en af kommunens største elforbrug-ere og udgør dermed et stort potentiale for energibesparende foranstaltninger. Der sker i disse år en hastig udvikling i LED teknologi til belysningsformål, og der er ved anvendelse af denne nyeste teknologi store muligheder for energibesparelser ved udskiftning af ældre lyskilder og armaturer. 6 7

2 EKSISTERENDE FORHOLD 1.3 Formål Aalborg Kommunes aktive indsats for miljøet skal integreres ved fremtidige valg af belysningsanlæg, så der tages højde for miljøbelastninger både ved opsætning, drift og vedligehold. Dette skal ske som led i Aalborg Kommunes Bæredygtigheds-strategi, som formuleret i Klimastrategi 2012-2015. Dette skal derfor indgå i overvejelserne ved etablering af nye anlæg omkring materialevalg, energiforbrug, levetid og miljørigtig bortskaffelse efter brug. Formålet med belysningsplanen er at fastlægge de fremtidige overordnede retningslinier for belysningen på kommunale veje, stier og pladser i kommunen, samt for udstykninger som senere overdrages til grundejerne som private fællesveje. Belysningsplanen beskriver kommunens holdning-er og målsætninger til den fremtidige vejbelysning, og skal fastlægge en sammen-hængende vejbelysning i kommunen. Planen skal primært bruges af Teknik- og Miljøforvaltningen og dennes rådgivere. Herunder skal planen anvendes som et dagligt praktisk værktøj for de af kommunens ansatte som til daglig arbejder med vejbelysning, herunder drift og vedligeholdelse. Belysningsplanen fastlægger de overordnede retningslinier for belysningen af trafikveje, lokal-veje, boligområder, stier, torve og pladser. Det gælder både omfang af belysningen, samt valg af belysningsløsning, valg af master, armaturer og lyskilder for de forskellige kategorier af veje. Mange ældre belysningsanlæg er ikke i overensstemmelse med retningslinjerne i denne belysningsplan. Disse anlæg vil på sigt blive udskiftet eller renoveret i henhold til belysningsplanens retningslinjer. Planlægningen vil ske ud fra en samlet helhedsbetragtning. Den fremtidige belysning vil blive udformet under hensyntagen til både æstetik, funktionalitet og driftsog energioptimering samt økonomi. De nye belysningsanlæg skal medvirke til at højne trafiksikkerhed, øge tryghedsfølelse og komforten hos borgerne, reducere omkostningerne til drift og vedligeholdelse, reducere energiforbruget og CO2 udledningen og samtidig skal belysningen med-virke til at forskønne byrummet. 2.1 Beskrivelse af eksisterende forhold En del af den eksisterende belysning i Aalborg Kommune er generelt gammel, nedslidt og meget uens med mange typer af armaturer og master, med deraf følgende store driftsudgifter. Mange armaturer har en alder så de er udgået af produktsortiment hos leverandøren, og det er derfor vanskeligt at skaffe reservedele. Belysningen bærer præg af at den nødvendige vedligeholdelse mange steder er holdt på et minimum gennem årene, og at der ikke er udført systematisk udskiftning af gamle anlæg. Belysningen er i oplandet domineret af lysrørs-belysning og ældre vej- og parkarmaturer forsynet med kviksølvlyskilder. Der er i dag ca. 1100 gamle træmaster i anlægget og ca. 500 gittermaster med luftledningsanlæg, der bør renoveres. Disse anlægstyper er specielt udbredt i oplandet Derudover er en række bygader i Aalborg og Nørresundby centrum forsynet med bardun-ophængte luftledningsanlæg med gamle lysrørsarmaturer. Efterfølgende er beskrevet gamle anlæg på konkrete vejstrækninger, dels renoverede anlæg og eksempler på anlæg der bør renoveres. I Frejlev er Lange Müllers Vej, Leharparken og Lannarparken alle renoveret efter samme koncept. De gamle anlæg med kviksølvsarmaturer og lysrørsanlæg er nu fornyet med nye rørmaster og Fokus Nyx330 armatur med 70 W metalhalogen lyskilde, hvilket giver et helt nyt gadebillede både dag og nat. Der er ved renoveringen opnået en energibesparelse på 50 % Villavej i Frejlev med nyt Fokus Nyx330 armatur Villavej i Frejlev med gammelt lysrørsarmatur 8 9

Efterfølgende er vist to anlæg med træmaster. Begge anlæg er typiske eksempler på anlæg som skal renoveres komplet med nye master og armaturer. Anlægget i Uggerhalne er blevet renoveret med nye rørmaster og med Philips Mini Iridium LED armaturer. Der er anvendt 43 W armaturer på de større lokalveje og 29 W armaturer på de tilstødende villaveje. Ved renoveringen er opnået en energibesparelse på godt 50 %. Andre steder i kommunen er det gamle gittermast anlæg som skal renoveres og udskiftes med nye anlæg. 2.2 Villavej i Nibe med gammel parklygte med kviksølvlyskilde Jens Kalstrupsvej med gammelt vejbelysningsarmatur med kviksølvlyskilde Området omkring Jakob Skomagervej er blevet renoveret ved udskiftning af nedslidte TLU 65 W lysrørsarmaturer til Louis Poulsen ICON MINI OPAL med 57 W kompaktlysrør. Samtidig har det været muligt at fjerne hver anden mast, da de nye armaturer er mere energieffektive. Også her er der opnået energibesparelse på 50 %. Eksempel på træmastanlæg i Svenstrup Vurdering af eksisterende forhold Mange af de eksisterende anlæg er etableret i perioden fra 1960-1970 før de nu gældende vejbelysningsregler trådte i kraft i 1999. Disse anlæg lever typisk ikke op til de krav der stilles i dag, hvor der er større krav til belysningsniveau og regelmæssighed. Dette gælder især for trafikveje, signalregulerede kryds og i rundkørsler. Mange af de gamle armaturer er teknologisk forældede pga. deres manglende lystekniske egenskaber og anvendelse af gamle lyskildetyper. Mange armaturer er udgået af produktion, og det kan være vanskeligt at skaffe reservedele, hvorfor det ofte er nødvendigt at skifte hele armaturer. Det giver et uens billede af et belysningsanlæg, når det efterhånden består af flere forskellige armaturtyper på samme vejstrækning. Der er således et stort behov for renoveringer af anlæg i Aalborg Kommune, hvilket er uddybet i afsnit 3 Handlingsplan. Eksempel på træmastanlæg i Uggerhalne før renovering De nyeste anlæg er alle udført med moderne effektive armaturer med gode lystekniske egenskaber og forsynet med energieffektive lyskilder. Styring af eksisterende anlæg udføres med forskellige tændingssystemer som fotocelle, tænd-sluk ur og AMPLight lysstyringssystem, der er et centralt styret system som automatisk tænder og slukker gadebelysningen efter dagslyset. AMPLight systemet skal fortsat udbygges til de anlæg hvor det ikke findes i dag, hvilket vil give større ensartethed i tænd/sluk tider. Det vil samtidig give væsentlige energibesparelser, da det er muligt at styre og overvåge anlæggenes optimale tænd og sluk tidspunkter. Dette er uddybet i del 2 Teknik. Alle vejbelysningsanlæggene er forsynet med elmålere til registrering af elforbruget. Østervangsvej i Nibe efter renovering med Mini Iridium armatur med LED 10 Billede fra Jakob Skomagervej efter renovering Eksempel på renoveret anlæg, Grindstedvej i Uggerhalne 11

3 MÅLSÆTNINGER 12 3.1 Overordnet målsætning for at forbedre belysningen i kommunen Aalborg Kommunes målsætning er, at byrummet skal have en høj fysisk kvalitet, herunder at belysningen på veje, stier og pladser skal være af høj æstetisk, funktionel og materialemæssig kvalitet. Kvalitetsbelysning skal desuden etableres med fokus på tilpasning til det enkelte områdes karakter, funktion og behov. Gennem valg af belysningsmateriel, lyskilder og ved gennem-tænkte planer for drift og vedligehold optimeres både anlægs- og driftsøkonomi. Fremtidige anlæg opbygges efter anvisningerne i afsnit 2 Teknik. Dette gælder både anlæg udført af kommunen og anlæg udført af 3. mand, som efterfølgende overdrages til kommunen. De overordnede målsætninger for belysningen foranstaltes ved: at belyse veje, stier og pladser korrekt i henhold til vejbelysningsreglerne, at stier, pladser og øvrige områder med gående og cyklende færdsel belyses, så man kan orientere sig og få overblik over området, at belysningsanlæg udformes ved anvendelse af de nyeste teknologier med maksimalt lysudbytte og minimalt energi-forbrug, at belysningsmateriel er modstands-dygtigt, driftsøkonomisk og driftssikkert, at belysningsanlæg er æstetisk tilpasset omgivelserne både i lys og mørke, og ved at tilføje særlige belysningselementer på udvalgte steder for at skabe stemning og fremhæve særlige karakteristika i vejrummet, f.eks. belysning af bygninger, særlige områder som havnefronten, skulpturer, springvand og lignende. Den fremtidige belysning i Aalborg Kommune skal overordnet: højne trafiksikkerheden øge tryghedsfølelse og komfort for borgerne i døgnets mørke timer reducere omkostningerne til drift og vedligeholdelse reducere energiforbrug og CO2 udledning forskønne omgivelserne og byrummet og give større borgertilfredshed Disse overordnede målsætninger opnås ved: Overholdelse af vejregler Nye vejbelysningsanlæg og anlæg der total renoveres skal bygges efter vejbelysnings-reglerne, således at alle vejbelysningsanlæg i kommunen på sigt kommer til at leve op til kravene i vejbelysningsreglerne. Vejbelysningsanlæg der renoveres ved udskiftning af armaturer alene, vil ikke i alle tilfælde kunne overholde vejbelysningsreglerne, men ombygningerne skal som minimum opretholde samme belysningsniveau som det eksisterende anlæg. Omfang af kommunens belysning Den kommunale vejbelysning omfatter som udgangspunkt kun kommunale veje i bymæssig bebyggelse og enkelte anlæg i åbent land, f.eks. kryds og rundkørsler. Belysning på private fællesveje, stier og arealer, boligforeninger og lignende Belysning på private arealer er normalt ikke et kommunalt anliggende, og disse anlæg kan således normalt ikke tilsluttes kommunens vejbelysningsanlæg. 3.2 Ønsker til fremtidens belysning Særlige områder - Byrum- torve og pladser æstetik og forskønnelse Det er Aalborg Kommunes politik at der skal skabes særlig belysning i prioriterede områder, på udvalgte pladser og i særlige byrum. F.eks. er Havnefronten i Aalborg et prioriteret område med særlige belysningsløsninger. Dette ønskes for at understrege stedets karakter og give det værdi for borgerne også i døgnets mørke timer. Belysningen på disse steder kræver en individuel planlægning af de enkelte anlæg, som skal være afpasset efter omgivelserne. Dette er ikke indeholdt i de generelle beskrivelser i belysningsplanen, men skal tilrettelægges i hen-hold til den overordnede målsætning i forbindelse med det enkelte projekt. Der skal i videst muligt omfang vælges materialer som indgår i belysningsplanens teknikafsnit, og afvigelse herfra kræver væsentlige argumenter og stor hensyntagen til fremtidig drift og vedligeholdelse af anlæggene. Trafikveje Det er Aalborg Kommunes politik at belysning på trafikveje skal udføres for at højne trafiksikker-heden, og at den skal udføres med de mest energieffektive løsninger, både hvad angår armaturer og lyskilder. Belysningen projekteres og etableres i henhold til vejreglernes trafik og belysningsklasser og i henhold til belysningsplanens retningslinjer og principielle løsninger. Lokalveje/ boligveje Det er Aalborg Kommunes politik at belysning på lokal- og boligveje skal øge tryghedsfølelsen og komforten for borgerne i døgnets mørke timer. En god belysning skal medvirke til at skabe tryghed og overblik over stedet man bevæger sig igennem, og dermed gøre det nemmere at orientere sig. Belysningen projekteres og etableres i henhold til vejreglernes trafik og belysningsklasser og i henhold til belysningsplanens retningslinjer og principielle løsninger. 3.3 Fremtidig drift og vedligeholdelse Reduktion af omkostninger til drift og vedligeholdelse Aalborg Kommunes årlige driftsudgifter til elforbrug, vedligeholdelse og reparationer efter hærværk skal løbende optimeres. Belysningsanlæggene skal være lette at vedlige-holde, og en god strategi for drift og vedligehold skal sikre, at anlæggenes funktion og æstetiske fremtoning bibeholdes, da velholdte anlæg erfaringsmæssigt virker mindre indbydende til hærværk. Ved den fremtidige renovering af anlæg kan driftsomkostningerne reduceres ved valg af nye typer armaturer og lyskilder, som er mindre vedligeholdelseskrævende. Herunder skal brug af LED armaturer udbredes. Der skal ved valg af belysningsmateriel foretages en nøje vurdering af kvalitet, vedligeholdelse, levetid og generel modstandsdygtighed overfor klima og hærværk. Fremtidig udskiftningstakt For at opretholde værdien af belysningsanlæg-gene skal der ske en løbende renovering og udskiftning af master og armaturer. Nye armaturer har en forventet levetid på ca. 25 år, og det betyder at der for at opretholde værdien af kommunens anlæg skal udskiftes min. 1/25 del af alle armaturer hvert år fremover, svarende til ca. 1700 armaturer pr. år. Master og anlæg i øvrigt forventes at have en levetid på ca. 40 år, hvorfor der skal forventes udskiftet 1/40 del af masterne pr. år for at fastholde funktion og værdi af anlægget. Dette svarer til ca. 1000 master pr. år. Denne udskiftningstakt er ikke fulgt gennem tiden, hvorfor der nu er mange gamle master og armaturer i kommunens anlæg. Lyskilder serieudskiftes efter lyskildefabrikantens opgivne økonomiske levetid, som afhængigt af lyskildetypen varierer fra 3-5 år for standard lyskilder, 4-8. år for Long-Life lyskilder som anvendes mere og mere, og op til 12 år for LED lyskilder. Eftersyn og beredskab Det daglige vedligehold skal være på et niveau så den ønskede belysning opretholdes. Vedligeholdelsen tilrettelægges af Trafik og Veje og udføres for en stor del af anlægget af AK Belysning. Antallet af eftersyn på anlæggene er tilpasset servicetilstanden på de forskellige anlæg, således at nye anlæg ikke efterses så ofte som gamle anlæg, hvor udfald og fejl forekommer oftere. Der udføres i øjeblikket 4 årlige hovedeftersyn, kombineret med nødvendig serieudskiftning af lyskilder og reparation af fejl. Antallet af eftersyn forventes at blive reduceret og tilpasset i forbindelse med renovering af anlæggene. Der udføres elektriske eftersyn og udvidede eftersyn efter anbefalingerne fra Sikkerheds-styrelsen. Eftersyn sker områdevist i henhold til driftsplanen. Derudover opretholdes et beredskab til vare-tagelse af akutte opgaver, f.eks. påkørsel af master, hvor der kan være fare for trafikken eller personer. Styring og reduktion Belysningen tændes og slukkes efter dagslyset, således at anlæggene er tændt i den mørke tid. Det tilstræbes at brændetiden på vejbelysnings-anlæggene bliver så kort som mulig, samtidig med at den tjener til opretholdelse af person- og trafiksikkerheden. Aalborg Kommune vil i den kommende periode, specielt i forbindelse med renoveringen over de næste 5 år, vurdere og afprøve mulighederne for at indføre reduceret drift på udvalgte belysnings-anlæg, hvor det er ønskeligt og teknisk muligt. Reduceret drift sker ved reduktion af belysningen i den trafiksvage periode, og på fremtidige anlæg tilstræbes det udført ved at dæmpe armaturerne individuelt eller centralt. 13

4 GENERELLE RETNINGSLINIER 4.1 Vejbelysningsregler Den gældende lovgivning på vejbelysnings-området er beskrevet i cirkulære 152 af 12. oktober 1999 Cirkulære om vejbelysning. Vejreglerne for vejbelysning omfatter dels bindende regler, og dels vejledninger og kommentarer. Bindende regler er belysning af fodgængerfelter i bymæssig bebyggelse og belysning af signalregulerede kryds. Vejbelysningsreglerne beskriver belysning i bymæssige bebyggelser og i åbent land, hvor normalt kun kryds og rundkørsler belyses. Vejbelysningsreglerne specificerer ud fra vejtype og hastighed en belysningsklasse. Belysningsklassen indeholder specifikke lystekniske krav. Ved etablering af nye vejbelysningsanlæg og ved omfattende renoveringer af eksisterende anlæg skal vejbelysningsreglerne altid overholdes. Det betyder at der skal foretages en lysteknisk dimensionering af anlægget som en del af projekteringen. Med udgangspunkt i vejbelysningsreglerne arbejdes der med følgende principielle belysningsklasser: Trafikveje Område Trafikveje med høj hastighed (60-70 km/t) Trafikveje med middel eller lav hastighed (30-50 km/t) Signal regulerede kryds Større trafikvejskryds Rundkørsler Lokalveje i centrale byområder eller hvor der er tæt høj bebyggelse Lokalveje med lav eller spredt bebyggelse Boligområder Stier i et overordnet trafiksystem Centrale p-pladser Belysningsklasse L6 eller L7a L7a eller L7b LE4 eller LE5 E1 E2 Fra Vejreglerne 1999. Laveste tal er største krav Trafikveje skal fortrinsvis belyses af hensyn til den kørende trafik. Derfor stilles der særlige krav til belysning af kørebanen og store krav til regelmæssigheden. Belysningsklassen bestemmes ud fra hastighed, antal kørespor, eventuelle cyklister og fod-gængere på kørebanen. Trafikveje belyses i bymæssig bebyggelse og belyses i åbent land normalt kun i forbindelse med kryds eller rundkørsler Lokalveje Lokalveje skal fortrinsvis belyses af hensyn til personer som færdes på cykel eller til fods. Belysningen skal primært vise forhindringer, og der er ikke så store krav til niveau og regelmæssighed. Belysningsklassen bestemmes ud fra vejens karakter. Lokalveje belyses i bymæssig bebyggelse. Stier Stier belyses kun såfremt de indgår i et egentligt trafiksystem. Stier i åbent land belyses normalt ikke. Stitunneler belyses normalt til minimum samme niveau som stien. P-pladser Centrale p-pladser og pladser, hvor det af hensyn til sikkerhed eller tryghed og for at modvirke kriminalitet og hærværk, belyses efter individuelle vurderinger. Kryds Kryds på trafikveje belyses så det svarer til den bedst belyste vej i krydset. Ved signalregulerede kryds eller større kryds anvendes de særlige belysningsklasser LE4 og LE5. Kryds på lokalveje belyses til samme klasse som de tilstødende veje. Fodgængerfelter Fodgængerfelter skal belyses, enten af den normale vejbelysning eller af særskilt belysning. Hvor der etableres særskilt belysning gælder vejreglernes særlige belysningsklasser F1 og F2. Byporte og hastighedsdæmpende foranstaltninger Hvor der er indført hastighedsdæmpende foran-staltninger belyses disse efter reglerne for den pågældende vej, dog således at der er lys på de flader der vender mod billisten. 4.2 Lovpligtige regler Stærkstrømsbekendtgørelsen indeholder krav til den elektriske installation til vejbelysningsanlæg. Specielt afsnit 6B og afsnit 8 er interessante idet de omhandler krav til etablering af nye anlæg og krav til vedligeholdelse af eksisterende anlæg. Nye anlæg skal opbygges med ekstra beskyttelse, hvilket i praksis betyder at anlæggene opbygges i isolationsklasse II også kaldet dobbelt isoleret. Såfremt dette ikke er muligt skal de opbygges med ekstrabeskyttelse i form af HPFI afbryder. Eksisterende anlæg kan bevares under forudsætning af, at de ikke renoveres eller ombygges. Ved renoveringer eller ombygninger skal de overholde samme krav som nye anlæg. I forbindelse med vedligeholdelsesarbejde er det tilladt at udskifte dele af anlæggene, f.eks. armaturer med samme type som den eksisterende uden at disse overholder de nye krav. Arbejdstilsynsregler og arbejdsmiljøregler som beskriver særlige arbejdsforhold, herunder om kørsel med liftvogn (2 mand), uddannelse i Vejen som Arbejdsplads, anvendelse af særlige personlige sikkerhedsforanstaltninger, herunder sikkerhedssko og sikkerhedshjelm, skal til enhver tid overholdes. Bortskaffelse af demonteret materiel og lyskilder skal afleveres på kontrolleret losseplads /genbrugsplads og der skal være fuld dokumenta-tion for bortskaffelsen. 4.3 Udskiftningskrav ECO Designdirektiv EU har i 2009 vedtaget det såkaldte ECO Designdirektiv som skal sikre energivenlige lyskilder. I direktivet er beskrevet hvilke typer af lyskilder der i fremtiden ikke er tilladt at markedsføre indenfor EU. For vejbelysningen betyder det at visse typer af lysrør, alle kviksølv-lyskilder og visse typer af natrium lyskilder ikke vil kunne købes efter år 2015. 4.4 Julebelysning Sikkerhedsstyrelsen har stillet nye krav angående julebelysning idet disse anlæg også er omfattet af kravet om ekstrabeskyttelse. Det betyder at man ikke umiddelbart kan tilslutte julebelysning til den eksisterende vejbelysningsinstallation som det har været praksis tidligere. Julebelysningen skal enten være udført i klasse II (dobbeltisoleret) eller installationen skal forsynes med HPFI afbryder, hvilket kan gøres ved at anvende en særlig masteindsats med indbygget HPFI afbryder. I centrum af Aalborg / Nørresundby er det City foreningerne mv., der etablerer julebelysningen på særskilte målere som midlertidige installationer. I oplandsbyerne er det typisk borgerforeninger, der opsætter og tilslutter julebelysningen, og Aalborg Kommune vil kun tillade, at der tilsluttes julebelysning i den kommunale vejbelysning under forudsætning af at gældende krav overholdes. 4.5 Andre tilslutningsforhold Eksempler på andre tilslutninger: Buslæskure og reklameskilte hører ikke under belysningsplanen og vedligeholdes ikke af AK Belysning. AFA JCDecaux reklameskilte som er opstillet i kommunen ejes og vedligeholdes af AFA JCDecaux. Belysningen i skiltene er tilsluttet den kommunale vejbelysning i den nærmeste belys-ningsmast via en separat sikring. Nye el-tilslutninger til vejbelysningsanlæg må ikke finde sted uden forudgående skriftlig tilladelse fra Aalborg Kommune, Trafik og Veje, Driftsafdeling-en i hvert enkelt tilfælde. Ved evt. tilladelse af sådanne anlæg gælder følgende: Alle tilslutninger skal være dobbeltisolerede (kl. ll) eller med beskyttelsesrelæ og jording jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen. 14 15

Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Fax 9931 2314 www.aalborgkommune.dk teknik.miljoe@aalborg.dk 2013