Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion

Transkript

1 Lyset i byer og på veje - stemning, identitet og funktion

2 2

3 3 Lyset i byer og på veje Hvad skal din kommune være opmærksom på? Den offentlige belysning spiller en betydelig rolle ikke kun for trafiksikkerhed, tryghed og fremkommelighed, men også for hvordan vi oplever vore omgivelser. Et attraktivt visuelt miljø er en del af en kommunes præsentation af sig selv, og er med til at skabe identitet og trivsel i kommunen. Mange af de eksisterende belysningsanlæg tilgodeser primært bilisterne fremfor de bløde trafikanter, og mange anlæg er hverken lysteknisk eller designmæssigt tilstrækkelige. Vi stiller i dag langt højere krav til sikkerhed, energiforbrug og æstetik end tidligere og vejbelysningen har gennemgået en markant udvikling siden de første belysningsanlæg blev etableret. Levealderen for et belysningsanlæg er typisk 40 år, og det er dermed en række langsigtede valg, man træffer ved etablering af nye belysningsanlæg. Det er derfor vigtigt at, der arbejdes professionelt med vejbelysningen, således at kommunerne får de bedst mulige anlæg for de investerede midler, og således at anlæggene bidrager positivt til vore omgivelser. Fremtidens belysningsanlæg bør i langt højere grad end hidtil gøres til et stemningsskabende element i vore byrum, og skal tilgodese alle trafikantgrupper. En stor del af belysningsanlæggene i de danske kommuner er i dag så gamle, at de står overfor en udskiftning. Samtidig står mange kommuner over for omfattende kabellægninger, hvilket betyder at der skal etableres et anseeligt antal nye vejbelysningsanlæg. I den forbindelse bør man i kommunen gøre en betydelig indsats for, at de fremtidige belysningsanlæg planlægges på den mest hensigtsmæssige måde. Samtidig har kommunen en enestående chance for at bruge den offentlige belysning som et middel til at højne kvaliteten af vore byrum og skabe oplevelser til glæde for kommunens borgere og besøgende.

4 4

5 5 SAMKOM sætter derfor fokus på vejbelysningsområdet og har i den forbindelse udgivet en håndbog (Håndbog for vej- og byrumsbelysning, marts 2009) omkring planlægning, renovering og drift af vejbelysning samt denne Målsætninger for den fremtidige offentlige belysning folder, for at medvirke til at der arbejdes målrettet og hensigtsmæssigt med den offentlige belysning. Smukke, funktionelle og driftsikre anlæg bør ses som en investering i fremtiden, der medvirker til at skabe øget trafiksikkerhed, tryghed, smukkere omgivelser og dermed øget trivsel og tilhørsforhold. Tryghed Trafiksikkerhed Fremkommelighed Energieffektivitet Smukkere byrum Læsbarhed og genkendelighed Fremhævelse af kommunens historie samt topografiske og byplanmæssige struktur Vejbelysning før og nu I 1882 tændtes den første elektriske gadelampe med glødepæren som lyskilde. Det omfang vejbelysningen har i dag blev dog først grundlagt i løbet af 1960 erne med store udbygninger i begyndelsen af 70 erne i takt med den eksplosive stigning i privatbilismen. Belysningsanlæggene fra denne periode var typisk opsat på træmast eller wireophængt. Med energikriserne i 70 erne skete der efterfølgende en markant udvikling inden for vejbelysningsområdet, og mange anlæg blev ombygget med nye energieffektive og lysteknisk bedre armaturer og lyskilder. Efter en lang periode med stilstand på området opstod der i slutningen af 1990 erne en situation, hvor mange af de gamle anlæg begyndte at være så slidte at en udskiftning var nødvendig. I takt med et stigende behov for udskiftning og et øget fokus på nødvendigheden af miljøtiltag, ser vi igen en stor udvikling inden for belysningsområdet. De tekniske og designmæssige muligheder vi har i dag gør, at vi udover at kunne skabe langt mere funktionelle og drift- og energieffektive anlæg, også kan anvende vejbelysningen langt mere aktivt som et stemnings- og identitetsskabende element i vore omgivelser.

6 6

7 7 Aktuelle problemstillinger for de danske kommuner og vejbestyrelser Kommunesammenlægningen de fleste kommuner har fået flere veje. Kabellægning af el-forsyning nødvendiggør renovering af gamle anlæg på træ- og gittermaster. Udfasning af kviksølvlamper i 2015 i henhold til EU ECO-design direktivet for energiforbrugende produkter. Trængt økonomi i kommunernes bygge- og anlægssektor vanskeliggør investeringer, der giver langsigtede besparelser. Mulighed for refusion af el-afgift. Hvad er god belysning? Mange nuværende belysningsanlæg er etableret udelukkende med funktion for øje og uden fokus på at skabe en belysning, der understøtter de lokale bymiljøer. Der er 3 vigtige kriterier for valg af et belysningsanlæg: - Tilpasning: Tilpasning bør give oplevelsen af harmoni mellem belysningsanlæg og omgivelser, og belysningen skal tilpasses omgivelsernes karakter. - Sammenhæng: Belysningen bør medvirke til at give indtryk af sammenhæng i et område eller på en vejstrækning. Ved valg af nye gadelamper bør man ikke kun se på lampens fremtræden i dagslys, men i høj grad også på den belysning den giver i mørke. Det er ofte lettere at forholde sig til lampens fysiske fremtoning end til det lys, der kommer fra den. Men belysningens kvalitet er afgørende for, hvordan vi oplever vore omgivelser i mørke, og derfor bør man altid vælge belysningsmateriel, der passer til belysningsopgaven. Godt lys er ikke alene et spørgsmål om tilstrækkeligt lys, men i høj grad også et spørgsmål om armaturers optik og lyskildens kvalitet. En gadelampe består typisk af en mast, et armatur og en lyskilde. Alle 3 dele bør tillægges stor betydning ved planlægning af nye anlæg eller renovering af de eksisterende. - Differentiering: Belysningen bør understrege de forskellige lokalområders og hovedstrækningers forskelligartede betydning og karakter.

8 8

9 9 Armaturer Der er stor forskel på armaturers evne til at fordele lyset på en god måde. Et armatur bør altid være af en god teknisk kvalitet og have et passende design, således at det passer til belysningsopgaven. Et vejbelysningsarmatur skal være velafskærmet og lyset bør være nedadrettet, således at det ikke giver unødig blænding eller lysforurening, eksempelvis ved at lyskilden er synlig i vinkler i normale synsretninger. Armaturer til vejbelysning bør leve op til de krav der stilles i vejbelysningsreglerne. Lyskilder Der er stor forskel på lyskilder, herunder: - Farvetemperatur angiver om lyset opleves som koldt, neutralt eller varmt - Farvegengivelsesevne angiver en lyskildes evne til at gengive farver korrekt. En lyskilde med gode farvegengivende egenskaber vil fremhæve omgivelsernes naturlige udseende og farver, mens en lyskilde med dårlige farvegengivende egenskaber vil stjæle farven, hvorved alt typisk ser gulbrunt ud. En god farvegengivelsesevne er derfor afgørende for, hvordan vort øje opfatter og genkender vore omgivelser. Lyskilden har altså stor betydning for lysets kvalitet og dermed for, hvordan vi oplever vore omgivelser. Derfor bør lyskilden vælges så den passer til både belysningsopgaven og vejens omgivelser. Varmt hvidt lys med en god farvegengivelsesevne øger både genkendelighed, trafiksikkerhed og tryghedsfølelsen og medvirker i høj grad til at skabe behagelige byrum i bymidter og boligområder, hvorimod man på store trafikveje eller i rene erhvervsområder, bedre kan forsvare brugen af en billigere lyskilde af mindre god kvalitet. Master Mast og mastearm bør vælges således at de passer æstetisk og funktionelt til armaturerne, til vejen, dens omgivelser og til det øvrige vejudstyr. Master bør placeres således at de skaber klare linjeføringer i byrummet. I områder med særlig betydningsmæssig værdi kan man vælge at indfarve masterne (og armatur), således at de understøtter det lokale miljø.

10 10 Når man arbejder med udendørs belysning er der en række typiske gener, man bør forsøge at undgå: - Blænding: Blænding opstår som oftest når kontrasten mellem lys og mørke er for stor, typisk når lyskilden eller stærkt lysende armaturdele er synlige indenfor normale synsretninger. Det slører synligheden af gaden eller er stærkt generende. - Barrierevirkning: Lyspunkter bremser blikket og forstyrrer oplevelsen af bagvedliggende områder. - Lysforurening: Lysforurening er spildlys fra eksempelvis dårligt afskærmede armaturer. Lysforurening har en lang række negative konsekvenser for bl.a. oplevelsen af natte himmelen og det åbne land. Love, Cirkulærer og Vejregler Vedr. vejbelysning angår lovene udelukkende økonomisk fordeling af udgifter samt vejmyndighedens rettigheder. - Lov om offentlige veje (Vejlov), som pålægger kommunen udgiften til belysning på sine veje. - Lov om privat fællesveje (Privatvejslov), som giver kommunen mulighed for at pålægge de private grundejere at holde private fællesveje belyste. - Lov om grundejerbidrag til offentlige veje (Vejbidragslov), som giver kommunen ret til at opkræve bidrag til belysning. - Cirkulære nr. 152 af 12. Okt til alle vejbestyrelser om vejbelysning - Vejregler for vejbelysning Håndbog for tekniske forhold Håndbog for visuel udformning 1999 Vejbelysningsreglerne bør følges med mindre der er væsentlige forhold der taler herimod. Vejbelysningsreglerne er en række beskedne minimumskrav, der dels sikrer en god vejbelysning uden gener for omgivelserne og dels medvirker til en forbedring af trafiksikkerheden.

11 11 Generelt er det vigtigt at skabe balance mellem lys og mørke for at kontrasten herimellem ikke bliver for stor og stresser øjet. Gener fra belysningen undgås primært ved at benytte armaturer som giver en nedadrettet belysning og undgå synlige lyskilder. Eksempelvis kan ét enkelt dårligt armatur skabe lysforurening flere kilometer væk. Det er også vigtigt at der arbejdes bevidst med overgangen mellem land og by, således at forskellen herimellem bevares. Økonomiske overvejelser Udgifterne til drift og vedligehold stiger i takt med anlæggets alder. Derfor bør man som kommune se på forholdet mellem anlægsværdien og udgifterne til drift og vedligehold. Et anlægs værdi vil på et tidspunkt være minimal set ift. udgifterne til drift og vedligehold, og hvor det derfor bedre vil kunne svare sig at investere i et nyt anlæg. Nye anlæg er altså en investering i trafiksikkerhed, tryghed og smukkere omgivelser for kommunens borgere, som ofte vil kunne tjene sig ind i løbet af en overskuelig tidsperiode. Her vil udgifterne til D&V overstige værdien af anlæggene Dette skal sammenstilles med at ældre anlæg ofte har et markant større elforbrug end nye anlæg, hvilket skyldes dårlige lystekniske egenskaber. Den dårlige lysteknik betyder at man i de gamle anlæg typisk skal bruge en langt kraftigere lyskilde for at opnå den samme mængde lys på vejen, som man i et nyt anlæg opnår med en mindre kraftig og dermed også mindre energiforbrugende lyskilde. Kr. Anlægsværdi Udgifter til D&V Ved at etablere nye og mere drifteffektive belysningsanlæg kan man opnå en markant besparelse på energiforbruget og samtidig opnå en betragtelig forbedring af lyskvaliteten. Den røde graf angiver anlægsværdien over tid. Den blå viser udgifter til drift og vedligehold over tid. Tid

12 12

13 13 Ejerskabsmodeller I dag er der flere muligheder for ejerskab af den offentlige belysning, som kommunen bør undersøge, før der træffes et valg. Hvis vejbelysningen leveres af et selskab, hvor der ikke indgår afregning af elforbrug, kan kommunen opnå en refusion af el-afgiften. Det kan derfor være hensigtsmæssigt for kommunerne at se på de forskellige muligheder. Nedenstående skema er en forenklet oversigt, der viser fordele og ulemper ved 3 forskellige modeller for ejerskab af den kommunale vejbelysning: Ejerskabsmodel Kommunen ejer vejbelysningsanlæggene og udliciterer etablering samt drift og vedligehold. Kommunen ejer vejbelysningsanlæggene men leaser disse ud periodevis til en vejbelysningsleverandør. El-selskabet ejer vejbelysningsanlæggene og kommunen køber vejbelysning af elselskabet Priskonkurrence Ja Ja Nej Opfyldelse af Udbudsdirektivet Ja Ja Nej Refusion af el-afgift Nej Ja Delvis/Skal aftales med el-selskabet Fuld indflydelse på drift og vedligehold Ja Begrænset* Begrænset* Fuld indflydelse på etablering Ja Ja Begrænset* Administrationsomkostninger/ udgifter til rådgiverassistance Stor Delvis** Lille * Begrænset til det der er omfattet af det kontraktlige. ** Delvis fordi administrationsomkostninger til drift & vedligehold er mindre medens de er større ved nyetablering

14 14 Belysningsplan For at sikre den bedst mulige forvaltning af kommunens belysningsanlæg er det ofte en rigtig god investering at få udarbejdet en belysningsplan. En belysningsplan er et redskab hvormed kommunen kvalitetssikrer at den fremtidige belysning udføres udfra et helhedssyn, således at der er sammenhæng mellem æstetik, funktionalitet, driftøkonomi og miljø. En belysningsplan er også et rigtigt godt grundlag for den løbende renovering af kommunens belysning, som sikrer at denne gennemføres så rationelt som muligt. Med en belysningsplan får man som kommune også overblik over de forskellige områder set udfra et belysningsmæssigt perspektiv. Dette giver bedre mulighed for at differentiere mellem områder, der skal have en særligt god belysning, og områder hvor dette er mindre nødvendigt. Man får altså som kommune mulighed for bedre at vurdere, hvordan de investerede midler til den offentlige belysning bedst fordeles. Kommunen kan endvidere med fordel udpege en ansvarlig for kommunens belysningspolitik, der kan fungere som bindeled mellem politikere, planlæggere og driftansvarlige og som sikrer at belysningsplanen følges, når der arbejdes med den offentlige belysning.

15 15 Belysningsplaner bør typisk indeholde Baggrund, historie, motivering Eksisterende forhold Belysningspolitik med målsætninger for den fremtidige belysning Opdeling af strækninger og områder efter anvendelse og betydning Generelle retningslinjer og principper Specifikationer for belysning af de enkelte områder Supplerende belysning Særlige forhold og hensyn, eksempelvis til svagtseende. I tillæg til planen kan kommunen med fordel udarbejde et belysningskatalog, der angiver hvilke master og armaturer, der skal benyttes i kommunens forskellige områder. Herved sikres kommunen en sammenhængende og identitetsskabende belysning, der er tilpasset omgivelserne.

16 16

17 17 10 ting kommunen skal tage højde for 1. Udpeg en hovedansvarlig for de kommunale belysningsanlæg, dvs. en der har det samlede overblik over de afdelinger, der arbejder med planlægning eller drift, og som sørger for at en eventuel belysningsplan følges. 2. Få udarbejdet en belysningsplan, der indeholder kommunens målsætninger på belysningsområdet. En belysningsplan er med til at sikre de bedst mulige belysningsanlæg for de investerede midler. 3. Få udarbejdet et belysningskatalog, som sikrer en sammenhæng i valg af materiel og sikrer differentiering og identitet i kommunen. 7. Skab balance mellem funktionalitet, æstetik, energiforbrug og driftøkonomi. Ved valg af belysningsmateriel bør man bl.a. stille krav til dets fremtræden i dagslys og mørke, energiforbruget samt de lystekniske evner. 8. Tænk den offentlige belysning ind i anlægsprojekter allerede i planlægningsfasen. 9. Overvej hvilken ejerskabsmodel der er mest rentabel for kommunen. 10. Få udarbejdet en drifts- og vedligeholdelsesstrategi, der sikrer det ønskede kvalitetsniveau. 4. Udarbejd og oprethold en database over kommunens eksisterende belysningsanlæg. 5. Tænk omgivelserne med ind når belysningsanlæg planlægges eller renoveres. 6. Benyt vejbelysningen i arbejdet med at skabe øget trafiksikkerhed og tryghed og som et middel til at skabe identitet både i dagslys og i mørke.

18 18 Fra Frederiksbergs nye pladser

19 19 At arbejde professionelt med vejbelysning i praksis Frederiksberg var en af de første kommuner, som fik udarbejdet en detaljeret belysningsplan, og som har arbejdet målrettet efter den. Belysningsplanen beskriver målsætninger, generelle principper for belysning og angiver konkrete forslag for forskellige typer byrum i Frederiksberg Kommune i et tilhørende belysningskatalog. Allerede i dag kan man se resultaterne af det øgede fokus og den store indsats på belysningsområdet, bl.a. på byens nye pladser, hvor belysningen bidrager til både stemning, identitet og funktionalitet. Belysningsplanen har givet Frederiksberg Kommune mulighed for at arbejde struktureret og målrettet med belysningen, og sikrer dermed at kommunen får de bedst mulige belysningsanlæg for de investerede midler. Samtidig har Frederiksberg Kommune udpeget en ansvarlig for vejbelysningen, som sikrer at planen følges og holder overblik over kommunens anlægs- og renoveringsopgaver på belysningsområdet. Planen har betydet at både politikere, kommunens tekniske personale og borgerne har fået øjnene op for vej- og byrumsbelysningen, som et vigtigt element i vore omgivelser og som et utroligt godt virkemiddel til at skabe smukkere og mere behagelige byrum. Nils Mortensen er ansat i Frederiksberg Kommune og er ansvarlig for at udarbejde kommunens belysningsplan samt at den bliver gennemført og fulgt.

20 SAMKOM-sekretariatet i Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 postboks København K Design: Os&Co Tekst: ÅF - Hansen & Henneberg, marts 2009