BELYSNINGSPLAN RANDERS KOMMUNE

Transkript

1 BELYSNINGSPLAN RANDERS KOMMUNE

2 Forord: Denne belysningsplan er udarbejdet for RANDERS kommune med det formål at få lavet en samlet overordnet plan for vejbelysningsområdet i kommunen. Randers kommune har vedtaget Vision 2016 med klare mål for klimaet i fremtiden. Kommunen har i 2007 tiltrådt den nordiske klimaerklæring, Ålesund erklæringen. Erklæringen indeholder mål om at reducere udslippet af drivhusgasser og satse på bæredygtige energi- og transportløsninger. Kommunen har som mål, gennem iværksættelse af initiativer, at reducere CO 2 udslippet med 75 % pr. indbygger inden år 2030 i forhold til 1990 niveau. Målet er 2 tons pr. indbygger. Derudover skal 75 % af den totale energianvendelse i 2030 komme fra vedvarende eller CO 2 neutralenergi med hovedvægten på vindkraft. Vejbelysning er en af kommunens store forbrugere af energi. I 2011 var elforbruget til belysning på godt 7 mio. kwh. Som en naturlig følge af ovenstående målsætninger er vejbelysningsområdet også et område, hvor kommunen skal fokusere på øget energibesparelse og dermed reduktion af energiforbrug og CO 2 udledning. Energibesparelser på vejbelysningsområdet kan blandt andet tilvejebringes ved at anvende nyeste teknologi på området, anvendelse af de mest energivenlige lyskilder, anvendelse af effektive armaturer, anvendelse af LED belysning og øget styring og overvågning af belysningen. Ved investering i ny teknologi vil der kunne opnås en væsentlig besparelse på den normale drift, når investeringen er tilbagebetalt. Ikke kun på energi men også på almindelig drift på grund af mindre vedligehold og længere perioder mellem udskiftninger af lyskilder. Randers Kommune overtager igen indkøb af el til vejbelysningen, så dette kan udbydes og indkøbes efter den politiske målsætning og som en del af kommunens samlede elforbrug. For at styre udviklingen på vejbelysningen i kommunen, så den udvikles indenfor ovenstående målsætninger, har kommunen fået udarbejdet denne belysningsplan. Belysningsplanen omhandler både den fremtidige vejbelysning og den daglige drift af de eksisterende vejbelysningsanlæg i kommunen, og skal således fremover fungere som anvisning og være retningsgivende for fremtidige anlæg og renoveringer. 2

3 Belysningsplanen er delt i 2 dele. Første del Målsætninger og politik omhandler kommunens overordnede målsætninger og politik på vejbelysningsområdet. Her fastlægges de ydre rammer for fremtidens vejbelysning i kommunen. Anden del Teknik er et rent administrativt værktøj, som er målrettet de daglige brugere. Heri er angivet konkrete løsninger og beskrivelse af løsninger, som umiddelbart kan anvendes i kommunen. Herunder beskrivelse af de materialer som kommunen anvender således, at der kan blive den rette sammenhæng imellem anlægsprojekterne og den fremtidige drift og vedligeholdelse af anlæggene. Det anbefales, at Teknik afsnittet revurderes med jævne mellemrum, som udgangspunkt hvert 5. år, måske oftere pga. hurtig udvikling på området. Eventuelle nye produkter og nye teknologier som f.eks. LED belysning kan således indarbejdes løbende. Udover belysningsplanen styres vejbelysningsområdet af en renoveringshandlingsplan, som opdateres en gang om året i december måned, hvor næste års renoveringer fastlægges. 3

4 DEL 1. Kommunens overordnede målsætninger og politik Indhold 1 Baggrund for og formål med belysningsplanen Historie Motivering Formål Eksisterende forhold Beskrivelse af eksisterende forhold Vurdering af eksisterende forhold Målsætninger Overordnet målsætning for at forbedre belysningen i kommunen Overholdelse af vejregler... 8 Udbud på vejbelysningsområdet... 8 Omfang af kommunens belysning... 8 Belysning på private fællesveje, private stier og arealer, boligforeninger og lignende Ønsker til fremtidens belysning... 8 Særlige områder - Byrum- torve og pladser æstetik og forskønnelse... 8 Trafikveje... 9 Lokalveje/ boligveje Fremtidig drift og vedligeholdelse... 9 Reduktion af omkostninger til drift og vedligeholdelse... 9 Fremtidig udskiftningstakt... 9 Eftersyn og beredskab... 9 Styring og reduktion af belysning Generelle retningslinier Vejbelysningsregler Lovpligtige regler, Stærkstrømsreglement Udskiftningskrav ECO Design-direktiv Julebelysning Andre tilslutningsforhold

5 1 Baggrund for og formål med belysningsplanen 1.1 Historie Den ny Randers Kommune er dannet af Purhus, Nørhald og Randers, den vestlige del af Sønderhald, største parten af Langå samt Havndal, i dag den østlige del af Mariager. Altså en gammel købstadskommune - og lokalt handelscentrum - og flere typiske landkommuner. Kommunen er efter kommunesammenlægningen i 2007 en kommune på i alt 800 km² med indbyggere. Driften af vejbelysningen i de gamle kommuner har været forskellig og der er et behov for at ensrette politikken på området således, at borgerne uanset tidligere tilhørsforhold oplever samme service på vejbelysningsområdet. Kommunen har Randers by som kommunecenter 3 større byer, Langå, Assentoft og Spentrup 6 mindre byer og 60 landsbyer af varierende størrelse. Vejnettet i Randers Kommune fordeler sig med Statsveje Kommunale Veje Private Fællesveje I alt 90 km 1100 km 300 km 1590 km Kommunen råder over ca armaturer i alt, som indgår i kommunens drift og vedligeholdelse 1.2 Motivering I 2007 blev det første samlede driftsudbud gennemført, og erfaringer fra det er gode, dog er det ikke længere en attraktiv model at lease vejbelysningen. Drift og vedligeholdelse af alle vejbelysningsanlæggene har siden 2007 været varetaget af ELRO som vedligeholder. Denne kontrakt udløb i sommeren Drift og vedligeholdelse er derfor genudbudt, og EnergiMidt A/S vil i de næste 4 år varetage drift og vedligeholdelse. Der er derfor med jævne mellemrum et behov for at vurdere politikken og den fremtidige drift og vedligeholdelse. EU har vedtaget ECO-design direktivet som omhandler udfasning af visse typer lyskilder. Bl.a. udfases kviksølvlyskilderne fra år Disse lyskilder er meget udbredt i Randers Kommune, hvor 70 % af de eksisterende belysningsanlæg er udført med lyskilder af denne type. Det er således nødvendigt at renovere eller udskifte en stor del af kommunens belysning. Ved så store og omfattende renoveringer er det nødvendigt at fastlægge kommunens politik inden renoveringen igangsættes. 5

6 1.3 Formål Formålet med belysningsplanen er at fastlægge de fremtidige overordnede retningslinier for belysningen på offentlige veje, stier og pladser i Randers kommune, inkl. private fællesveje. Belysningsplanen beskriver kommunens holdninger og målsætninger til den fremtidige vejbelysning, og skal fastlægge en strategi sammenhængende vejbelysning i kommunen. Planen skal bruges af forvaltningen som et dagligt praktisk værktøj for kommunens ansatte og rådgivere som arbejder med vejbelysning, herunder drift og vedligeholdelse. Belysningsplanen fastlægger de overordnede retningslinier for belysningen af trafikveje, lokalveje, boligområder, stier, torve og pladser. Det gælder både omfang af belysningen, samt valg af belysningsløsning, valg af master, armaturer og lyskilder for de forskellige kategorier af veje. Mange eksisterende belysningsanlæg udført før denne belysningsplan er udarbejdet vil ikke være i overensstemmelse med retningslinjerne. Disse anlæg vil ikke automatisk blive udskiftet eller renoveret. Udskiftninger og renoveringer sker i henhold til kommunens handlingsplan omkring dette og vil ske ud fra en helhedsbetragtning. Den fremtidige belysning vil blive udformet under hensyntagen til både æstetik, funktionalitet og drifts- og energioptimering. De nye belysningsanlæg skal medvirke til at højne trafiksikkerheden, øge tryghedsfølelsen og komforten blandt borgerne, reducere omkostningerne til drift og vedligeholdelse, reducere energiforbruget og CO 2 udledningen. Samtidig skal belysningen virke til at forskønne byrummet. Belysningen er domineret af lysrørsbelysning og ældre vej- og parkarmaturer forsynet med kviksølvlyskilder. Der er vejbelysning på mange veje med gamle træmaster og flere steder er anlæg forsynet fra luftledningsanlæg. I Randers by er der på mange lokalveje anvendt såkaldte kuffertarmaturer (armaturer af ældre dato, typisk fra 1970 erne og frem) med kviksølv lyskilder ligesom, der også er anvendt andre armaturtyper med kviksølvlyskilder. Lucernevej - Randers I parcelhuskvarterer i Randers er der også typisk anvendt kuffertarmaturer med kviksølvlyskilder. 2 Eksisterende forhold 2.1 Beskrivelse af eksisterende forhold En del af den eksisterende belysning i Randers kommune er gammel, nedslidt og meget uens med mange typer af armaturer og master. Mange armaturer er så gamle, at de er udgået af produktsortiment hos leverandøren, og det er derfor vanskeligt at skaffe reservedele. Belysningen bærer præg af at den nødvendige vedligeholdelse er holdt på et minimum gennem årene, og der er således ikke udført systematisk udskiftning af gamle anlæg. Violvej - Randers I industriområderne i Randers er anvendt kuffertarmaturer eller lysrørsarmaturer på m master med en kort arm. Enkelte steder er armaturerne udskiftet med nyere typer. 6

7 Der er således et stort behov for renoveringer af anlæg i Randers Kommune. De nyeste anlæg er alle udført med moderne armaturer med gode lystekniske egenskaber og forsynet med energivenlige lyskilder. Agerskellet - Randers Belysningen i oplandet er domineret af lysrørsbelysning, ældre vej- og parkarmaturer forsynet med kviksølvlyskilder og mange steder monteret på træmaster. Styring af anlæggene udføres meget forskelligt idet de fleste anlæg i oplandet i dag tændes og slukkes af fotoceller placeret lokalt i de enkelte anlæg. Anlæg i Randers by styres fra fotocelle placeret hos VERDO centralt i Randers, hvorfra der går signal via signalkabler til de enkelte tændskabe (teknikskabe som sørger for at tænde vejbelysningen) i Randers by. Dette giver uens tænd/sluk tidspunkter ligesom, det er usikkert om, lyset reelt kun er tændt, når der er behov for det. Vejbelysningsanlæg skal i fremtiden være styret via central styring, hvilket vil give mere ensartethed i tænd/sluk tidspunkter og samtidig store energibesparelser, idet det er muligt at styre og overvåge anlæggenes korrekte tænd/sluk tidspunkter. Mange anlæg i Randers by er udført med delslukning, hvor der slukkes for hvert andet eller hvert tredje armatur. Dette giver meget dårlige regelmæssigheder i anlæggene. Vestergade Langå Kun få vejbelysningsanlæg er i dag forsynet med elmålere til registrering af elforbruget. Det er kommunens målsætning, at alle anlæg i fremtiden skal være forsynet med elmålere til korrekt registrering af elforbruget og opfølgning på energibesparelser. 2.2 Vurdering af eksisterende forhold Mange af de eksisterende anlæg er etableret før de gældende vejbelysningsregler trådte i kraft i Disse anlæg lever typisk ikke op til de krav, der stilles i dag, hvor der er større krav til belysningsniveau (lysstyrke) og regelmæssighed (ingen sorte huller). Dette gælder især for trafikveje og kryds. Mange af de gamle armaturer er teknologisk forældede pga. deres manglende lystekniske egenskaber og anvendelse af gamle lyskildetyper. Mange armaturer er udgået af produktion, og det kan være vanskeligt at skaffe reservedele, hvorfor det ofte er nødvendigt at skifte hele armaturer. Det giver et meget uens billede af et belysningsanlæg, når det efterhånden består af mange forskellige armaturtyper på samme strækning. 3 Målsætninger 3.1 Overordnet målsætning for at forbedre belysningen i kommunen. Randers Kommunes målsætning er, at belysning på veje stier og pladser skal være af æstetisk, funktionel og materialemæssig god kvalitet. Belysning skal desuden etableres med fokus på tilpasning til det enkelte områdes karakter, funktion og behov. Gennem valg af belysningsmateriel, lyskilder og ved gennemtænkte planer for drift og vedligehold optimeres både anlægs- og driftsøkonomi. Fremtidige anlæg opbygges efter anvisningerne i belysningsplanens afsnit 2 Teknik. 7

8 Dette gælder både anlæg udført af kommunen og anlæg udført af 3. mand, som efterfølgende overdrages til kommunen. De overordnede målsætninger for belysning er: at belyse veje, stier og pladser korrekt i henhold til vejbelysningsreglerne, at stier, pladser og øvrige områder med gående og cyklende færdsel belyses, så man kan orientere sig og få overblik over området, at belysningsanlæg udformes ved anvendelse af de nyeste teknologier med maksimalt lysudbytte og minimalt energiforbrug, at belysningsmateriel er modstandsdygtigt, driftsøkonomisk og driftssikkert, at belysningsanlæg er æstetisk tilpasset omgivelserne både i lys og mørke, og ved at tilføje særlige belysningselementer på udvalgte steder for at skabe stemning eller fremhæve særlige karakteristika, f.eks. belysning af bygninger, særlige områder, skulpturer og lignende. Den fremtidige belysning i Randers kommune skal overordnet: Forbedre trafiksikkerheden Give øget tryghedsfølelse og komfort for borgerne i døgnets mørke timer Give drifts- og energibesparelser i forhold til de eksisterende anlæg Forskønne omgivelserne og byrummet og give større borgertilfredshed Disse overordnede målsætninger opnås ved: Overholdelse af vejregler Nye vejbelysningsanlæg og anlæg der totalrenoveres skal bygges efter vejbelysningsreglerne, således at alle vejbelysningsanlæg i kommunen på sigt kommer til at leve op til kravene i vejbelysningsreglerne. Vejbelysningsanlæg, der ombygges ved udskiftning af armaturer, vil ikke i alle tilfælde kunne overholde vejbelysningsreglerne, men ombygningerne skal min. opretholde samme belysningsniveau som det eksisterende anlæg. Udbud på vejbelysningsområdet Drift og vedligehold på vejbelysningsområdet udbydes som udgangspunkt over en 4 årig periode. Omfang af kommunens belysning Den kommunale vejbelysning omfatter som udgangspunkt kun kommunale veje i bymæssig bebyggelse og enkelte anlæg i åbent land, f.eks. kryds og rundkørsler. Belysning på private fællesveje, private stier og arealer, boligforeninger og lignende. Belysning på private fællesveje skal vurderes individuelt efter privatvejsloven, ligesom kommunen kan kræve private fællesveje belyst. Hvis almene offentlige hensyn (trafiksikkerhed, tryghed mv.) taler herfor, kan kommunen betale for anlæg, drift og vedligeholdelse. Belysning på private fællesveje betragtes som hovedregel som en del af kommunens vejbelysningsanlæg. Belysning på private arealer er normalt ikke et kommunalt anliggende, og disse anlæg vil derfor ikke indgå i kommunens vejbelysningsanlæg. De eksisterende anlæg på private områder, som i dag er tilsluttet kommunens vejbelysningsanlæg, skal således overdrages til rette ejer efter en nærmere defineret plan. 3.2 Ønsker til fremtidens belysning Særlige områder - Byrum- torve og pladser æstetik og forskønnelse Det er Randers Kommunes politik, at der kan skabes særlig belysning i prioriterede områder og på udvalgte pladser og i særlige byrum. F.eks. er Østervold i Randers et prioriteret område med særlige belysningsløsninger. Dette ønskes for at understrege stedets karakter og give det værdi for borgerne også i døgnets mørke timer. Belysningen på disse steder kræver en individuel planlægning af de enkelte anlæg, som skal være afpasset efter omgivelserne. Dette er ikke indeholdt i de generelle beskrivelser i belysningsplanen, men skal tilrettelægges i henhold til den overordnede målsætning i forbindelse med det enkelte projekt. Der skal i videst muligt omfang vælges materialer, som indgår i belysningsplanens teknikafsnit, og afvigelse herfra kræver væsentlige argumenter og stor hensyntagen til fremtidig drift og vedligeholdelse af anlæggene. Borgere og andre interessenter vil, i det omfang det giver mening, blive informeret inden nye anlæg opsættes og tages i brug. Dette gælder også ved større renoveringsprojekter. 8

9 Trafikveje Det er Randers Kommunes politik, at belysning på trafikveje skal udføres for at højne trafiksikkerheden, og at den udføres med de mest energieffektive løsninger, både hvad gælder armaturer og lyskilder. Belysningen projekteres og etableres i henhold til vejreglernes trafik og belysningsklasser og i henhold til de principielle løsninger, der fremgår af belysningsplanen. Lokalveje/ boligveje Det er Randers Kommunes politik, at belysning på lokal og boligveje skal øge tryghedsfølelsen og komforten for borgerne i døgnets mørke timer. En god belysning skal medvirke til at skabe tryghed og overblik over stedet, man bevæger sig igennem og dermed gøre det nemmere at orientere sig. Belysningen projekteres og etableres i henhold til vejreglernes trafik og belysningsklasser og i henhold til de principielle løsninger, der fremgår af belysningsplanen 3.3 Fremtidig drift og vedligeholdelse Reduktion af omkostninger til drift og vedligeholdelse Randers Kommunes årlige driftsudgifter til elforbrug, vedligeholdelse og reparationer efter hærværk skal løbende minimeres. Belysningsanlæggene skal være lette at vedligeholde, og en god strategi for drift og vedligehold skal sikre, at anlæggenes funktion og æstetiske fremtoning bibeholdes. Ved den fremtidige renovering af anlæg kan driftsomkostningerne reduceres ved valg af nye typer armaturer og lyskilder, som er mindre vedligeholdelseskrævende, herunder kan brug af LED-armaturer udbredes. Der skal ved valg af belysningsmateriel foretages en nøje vurdering af kvalitet, vedligeholdelse, levetid og generel modstandsdygtighed overfor klima og hærværk. Master og anlæg forventes at have en levetid på år, hvorfor der skal udskiftes ca. 460 master pr. år. Lyskilder gruppeudskiftes efter den af lyskildefabrikanten oplyste økonomiske levetid for den enkelte lyskilde typisk efter 4 til 6 års drift. Dette forventes forlænget til års drift for LED-armaturer. Eftersyn og beredskab Det daglige vedligehold skal være på et niveau, så belysningen opretholdes. Der udføres eftersyn og udvidede eftersyn efter anbefalingerne fra Sikkerhedsstyrelsen. Der skal opretholdes et beredskab til varetagelse af akutte opgaver, f.eks. påkørsel af master hvor der kan være fare for trafikken eller personer. Anlæg efterses med den nyeste driftsaftale 2 gange pr. år kombineret med nødvendig serieudskiftning af lyskilder og reparation af fejl. Styring og reduktion af belysning Belysningen skal tændes og slukkes efter dagslyset, således at anlæggene er tændt i den mørke tid. Det tilstræbes, at brændetiden på vejbelysningsanlæggene bliver så kort som mulig, samtidig med at den tjener til opretholdelse af person og trafiksikkerheden. Vejbelysningsanlæggene udføres med natreduktion, hvor det er ønskeligt og muligt. Natreduktion på fremtidige anlæg tilstræbes udført ved at dæmpe armaturerne individuelt, alternativt udformes anlæg med reduktion i form af delslukning af 50 % af anlægget. Belysningsanlæg på de overordnede trafikveje udformes uden delslukning. Såfremt der udføres natreduktion i den trafiksvage periode udføres det som dæmpning. Fremtidig udskiftningstakt Randers kommune har i alt ca vejbelysningsarmaturer med forskellig alder. For at opretholde værdien af belysningsanlæggene skal der ske en løbende renovering og udskiftning af master og armaturer. Armaturer har en forventet levetid på år, og det betyder, at der for at opretholde værdien af kommunens anlæg skal udskiftes ca. 850 armaturer pr. år. 9

10 4 Generelle retningslinjer 4.1 Vejbelysningsregler Den gældende lovgivning på vejbelysningsområdet er beskrevet i cirkulære 152 af 12. oktober 1999 Cirkulære om vejbelysning. Vejreglerne for vejbelysning omfatter dels bindende regler, dels vejledninger og kommentarer. Bindende regler er belysning af fodgængerfelter i bymæssig bebyggelse og belysning af signalregulerede kryds. Vejbelysningsreglerne beskriver belysning i bymæssige bebyggelser og i åbent land, hvor normalt kun kryds og rundkørsler belyses. Vejbelysningsreglerne specificerer ud fra vejtype og hastighed en belysningsklasse. Belysningsklassen indeholder specifikke lystekniske krav. Ved etablering af nye vejbelysningsanlæg og ved omfattende renoveringer af gamle anlæg bør vejbelysningsreglerne altid overholdes. Det betyder, at der skal foretages en lysteknisk dimensionering af anlægget som en del af projekteringen. Med udgangspunkt i Vejbelysningsreglerne arbejdes der med følgende overordnede retningslinjer for de forskellige vejtyper: Trafikveje Trafikveje skal fortrinsvis belyses af hensyn til den kørende trafik, derfor stilles der særlige krav til belysning af kørebanen og store krav til regelmæssigheden. Belysningsklassen bestemmes ud fra hastighed, antal kørespor, eventuelle cyklister og fodgængere på kørebanen. Trafikveje belyses i bymæssigbebyggelse og belyses i åbent land normalt kun i forbindelse med kryds eller rundkørsler. Lokalveje Lokalveje skal fortrinsvis belyses af hensyn til personer som færdes på cykel eller til fods. Belysningen skal primært vise forhindringer, og der er ikke så store krav til niveau og regelmæssighed. Belysningsklassen bestemmes ud fra vejens karakter. Lokaleveje belyses i bymæssig bebyggelse. P-pladser Centrale p-pladser og pladser, hvor det af hensyn til sikkerhed eller tryghed bl.a. for at modvirke kriminalitet og hærværk, belyses efter individuelle vurderinger. Kryds Kryds på trafikveje belyses, så det svarer til den bedste belyste vej i krydset. Ved signalregulerede kryds eller større kryds anvendes de særlige krydsbelysningsklasser. Kryds på lokalveje belyses til samme klasse som de tilstødende veje. Fodgængerfelter Fodgængerfelter skal belyses, enten af den normale vejbelysning eller af særskilt belysning. Byporte og hastighedsdæmpende foranstaltninger Hvor der er indført hastighedsdæmpende foranstaltninger belyses disse efter reglerne for den pågældende vej, dog således, at der er lys på de flader, der vender mod billisten. 4.2 Lovpligtige regler, Stærkstrømsreglement Stærkstrømsbekendtgørelsen indeholder krav til den elektriske installation til vejbelysningsanlæg. Specielt er der krav til etablering af nye belysningsanlæg og krav til vedligeholdelse af eksisterende anlæg. Nye anlæg skal opbygges med ekstra beskyttelse, hvilket i praksis betyder at anlæggene opbygges til isolationsklasse II - også kaldet dobbelt isoleret. Såfremt dette ikke er muligt skal de opbygges med ekstrabeskyttelse i form af HPFI afbryder. Eksisterende anlæg kan bevares under forudsætning af, at de ikke renoveres eller ombygges. Ved renoveringer eller ombygninger skal anlæg overholde samme krav som nye anlæg. I forbindelse med vedligeholdelsesarbejde er det tilladt at udskifte dele af anlæggene, f.eks. armaturer med samme type som den eksisterende uden at disse overholder de nye krav. Stier Stier, som ikke indgår i et egentligt stisystem, belyses normalt ikke. Stier i åbent land belyses normalt ikke. Stitunneler belyses normalt til min. samme niveau som stien. 10

11 4.3 Udskiftningskrav, ECO Design-direktiv 4.4 EU har vedtaget det såkaldte ECO Design-direktiv, som skal sikre energivenlige lyskilder. I direktivet er beskrevet hvilke typer af lyskilder, der i fremtiden ikke er tilladt at markedsføre indenfor EU. For vejbelysningen betyder det, at visse typer af lysrør, alle kviksølvlyskilder og visse typer af natrium lyskilder ikke vil kunne købes efter år Det betyder, at en stor del af kommunens vejbelysningsarmaturer enten skal udskiftes med nye armaturer, eller der skal anvendes en alternativ lyskilde, som kan køre på den eksisterende elektriske forkobling. Der findes i dag såkaldte retrofit lyskilder til anvendelse i stedet for kviksølvlyskilderne i form af kompaktlysstofrør med en særlig forkobling eller metalhalogen lyskilder i en speciel udførelse. Begge typer er relativt dyre, men kan finde anvendelse i en overgangsperiode. 4.6 Andre tilslutningsforhold Eksempler på andre tilslutninger: Buslæskure, reklameskilte, fartmålere og lignende udstyr hører ikke under belysningsplanen og vedligeholdes derfor ikke af Trafik og Veje. Denne type af installationer skal tilsluttes selvstændige installationer og afregnes særskilt. 4.5 Julebelysning Sikkerhedsstyrelsen har stillet nye krav angående julebelysning idet disse anlæg også er omfattet af kravet om ekstrabeskyttelse. Det betyder, at man ikke umiddelbart kan tilslutte julebelysning til den eksisterende vejbelysningsinstallation, som det har været praksis tidligere. Julebelysningen skal enten være udført i klasse II (dobbeltisoleret) eller installationen skal forsynes med HPFI afbryder, hvilket kan gøres ved at anvende en særlig masteindsats med indbygget HPFI afbryder. Julebelysningen tilsluttes i dag mange steder på kommunens vejbelysningsanlæg, men elforbruget afregnes separat til el-selskabet. Da vejbelysningen fremover vil blive udført med målerinstallationer er denne løsning ikke længere mulig, idet forbruget så vil blive påført kommunens vejbelysning. Kommunen vil dog fortsat tillade, at der tilsluttes julebelysning til den kommunale vejbelysning under forudsætning af, at tilslutning og udførelse overholder gældende tekniske krav og lovgivning på området, og at kommunen ansøges om tilladelse. Energiforbruget til julebelysning skal fremover afregnes med kommunen i stedet for elselskabet. 11